Volledig verslag van de vergaderingen

Maandag 7 september 2015 - Straatsburg

20. Handel in zeehondenproducten (debat)

  Der Präsident. – Als nächster Punkt der Tagesordnung folgt die Aussprache über den Bericht von Cristian-Silviu Buşoi im Namen des Ausschusses für Binnenmarkt und Verbraucherschutz über den Vorschlag für eine Verordnung des Europäischen Parlaments und des Rates zur Änderung der Verordnung (EG) Nr. 1007/2009 über den Handel mit Robbenerzeugnissen (COM(2015)0045 - C8-0037/2015 - 2015/0028(COD)) (A8-0186/2015).

  Cristian-Silviu Buşoi, rapporteur.– Mr President, please allow me first to thank my colleagues, the shadow rapporteurs, for their work on this file, and the Commission and the Council for their cooperation. Without all the good work and support received, we would not have reached an agreement in June under the Latvian Presidency, bringing the EU basic regulation into line with the World Trade Organisation (WTO) ruling.

In 2009, within the basic regulation, the EU opted for a ban in trade in seal products, with two main exceptions: products from hunts conducted by Inuit and other indigenous communities (the IC exception) and products from hunts conducted for the sole purpose of the sustainable management of marine resources on a small scale and non-profit basis (the MRM exception).

The aim of this Regulation is to ensure that products derived from seals hunted for commercial purposes are no longer found on the EU market.

The Seal Regulation and its implementing act were challenged by Canada and Norway in the WTO. The final rulings of the WTO panel and the WTO Appellate Body were adopted on 18 June 2014 by the WTO Dispute Settlement Body on 18 June 2014, disapproving of one of the two exceptions, namely the MRM exception. Canada and the European Union had agreed that the reasonable period of time to implement the recommendations and rulings should be 16 months from the date of adoption. That period expires on 18 October 2015.

The European Commission did not adopt its proposal for amending the current Regulation on trade in seal products until 6 February 2015, bringing the current legislation into line with the WTO rulings by renouncing the MRM exception and keeping the reinforced Inuit exception. Although I very much appreciate that not all MEPs and Member States agree with the deletion of the MRM exception, I am very pleased to announce that the final agreement reached is in line with the WTO rulings.

As regards the Inuit exception, the consolidated text encompasses a new set of criteria under which seal products resulting from hunts conducted by Inuit and other indigenous communities could be placed on the market – a clear reference to the needs of such communities to provide food and income to support their life and a sustainable livelihood.

We amended the Commission’s proposal, taking into consideration in particular the right to self-determination of the Inuit and other indigenous communities. The proposal was amended so as to reiterate that seal hunting is an integral part of the culture and identity of the Inuit communities, making a major contribution to their subsistence, providing food and income to support their families and small communities, and preserving and continuing the traditional existence of the community and the cultural heritage of bartering.

In the report I have proposed a new article, namely 5a, referring to the need for citizens to be properly informed about seal products placed on the EU market which originate in Inuit and other indigenous communities, and that those seal products are lawful in origin.

Last, but not least, as regards Article 7 on reporting, the agreed text asks the Commission to report by the end of 2019 on the implementation of the new rules, paying particular attention to the impact of those rules on the Inuit community.

I look forward to hearing what the Commission, the Council and, of course, my colleagues have to say.

PUHETTA JOHTI ANNELI JÄÄTTEENMÄKI
varapuhemies

  Karmenu Vella, Member of the Commission.– Madam President, first and foremost, let me thank and congratulate the rapporteur, Mr Buşoi, and his colleagues for their commitment and thorough and also speedy work on the Commission proposal to amend the basic regulation on trade in seal products.

The amendment had become necessary after the WTO ruling in June last year. While the ruling upheld the EU ban on marketing of seal products, the WTO concluded that the exceptions provided by the EU for Inuit and other indigenous communities and for maritime resource management had some discriminatory effects. We believe that the constructive cooperation between the institutions has led to a very good result. It will enable the EU to comply with its international obligations under the WTO by the very challenging deadline which we were given for implementation and which will expire next month (on 18 October, to be precise). This is a very important step for the credibility of the EU, as one of the main users of the WTO Dispute Settlement Mechanism, in implementing its WTO obligations.

We are very pleased to have come to the end of this process of amending our seal regime and making it compliant with WTO rules. It is a politically sensitive issue for many involved, and we are satisfied that a balanced compromise has been reached.

Throughout the process, the Commission has engaged with all the relevant stakeholders and also those Member States particularly concerned with the proposal. We believe that this dialogue has been very constructive and that its results are reflected in the outcome of this process.

The final result upholds the ban with a meaningful indigenous-communities exception and addresses all the shortcomings identified by the WTO, such as the need for removal of the marine resource management exception. It provides for a balanced approach between fulfilling the EU’s international trade obligations and addressing the legitimate concerns of Inuit communities and Member States affected by the changes. Furthermore, some specific requests by the European Parliament were taken on board in the compromise text, such as the provisions requiring the Commission to regularly evaluate the regulation, as well as to inform the public about the ban and its exception.

The Commission has made it clear that we fully support the outcome as far as the substance is concerned. On some procedural issues, changes made to the Commission’s proposal in the course of the negotiations require us to make two statements relating to horizontal institutional issues, which we have forwarded to the European Parliament services for recording in the minutes. Firstly, on the use of the no-opinion clause for the adoption of implementing acts, and, secondly, on the use of the comitology procedure for issuing technical guidance notes.

Commission’s Statements on:

1)The use of the no-opinion clause for the adoption of implementing acts

‘The Commission underlines that it is contrary to the letter and to the spirit of Regulation 182/2011 (OJ L 55 of 28.2.2011, p. 13) to invoke Article 5 § 4, subparagraph 2, point b) in a systematic manner. Recourse to this provision must respond to a specific need to depart from the rule of principle which is that the Commission may adopt a draft implementing act when no opinion is delivered. Given that it is an exception to the general rule established by Article 5 § 4 recourse to subparagraph 2, point b), cannot be simply seen as a ‘discretionary power’ of the Legislator, but must be interpreted in a restrictive manner and thus must be justified.’

2) The use of comitology procedure for issuance of technical guidance notes

‘The Commission notes that the co-legislators have included in the final compromise text a provision according to which the non-binding guidance notes under Article 3(6) will be adopted by examination procedure. The Commission is of the view that the adoption of non-binding guidelines by the Commission should not be subject to the control mechanism under Regulation 182/2011 since the Commission has its own autonomous right under the Treaty to issue such guidance. Considering the urgent need to meet the WTO requirements and deadlines the Commission does not oppose the solution favoured by the co-legislators in this particular file. This is without prejudice to the negotiations of the inter-institutional agreement on better law-making, as well as the position the Commission will take on similar matters in the future.’

  Bendt Bendtsen, ordfører for udtalelse fra Udvalget om International Handel.– Fru formand! Forordningen fra 2009 gjorde det ulovligt at sælge sælskindsprodukter i EU. Lovgivningen har vist sig at være en katastrofe for inuitterne og det oprindelige folk i Arktis. En af de to undtagelser var, at inuitterne skulle undtages, og at det ikke måtte få konsekvenser for inuitterne. Kommissionen fik ikke lavet en konsekvensanalyse! Alligevel vil man nu stramme teksten. Det er sjusk!

Alle tal har vist, at lovgivningen fra 2009 fik en kæmpe skadevirkning for inuitterne, og at der er smadret et erhverv, da de ikke kunne afsætte deres skind. Lagrene på Grønland har bugnet af op til 135 000 skind, som ligger på overskudslagre, og det vil altså sige, man har fjernet oprindelig folk fra deres erhverv som fangere og gjort dem til sociale klienter.

Vi må konstatere, at der er langt fra Bruxelles til Nordgrønland. Jeg vil i dag sige tak til Parlamentets forhandlere og hr. Buşoi for, at lovgivningen er blevet meget bedre. Vi kan desværre ikke takke Kommissionen i denne sag. Jeg er meget tilfreds med, at Kommissionen nu får en informationsforpligtelse, som den ikke tog vare på ved den forrige lovgivning.

  Janusz Wojciechowski, autor projektu opinii Komisji Rolnictwa i Rozwoju Wsi.– Pani Przewodnicząca! Komisja Rolnictwa pozytywnie opiniuje sprawozdanie. Opowiadamy się za tym, żeby były ograniczenia w handlu produktami z fok z uwagi na okrucieństwo polowań.

Przypomina się to, co powiedział swego czasu Mahatma Gandhi, że poziom rozwoju cywilizacji i jej moralny rozwój oceniać można po tym, jak traktowane są zwierzęta. Okrucieństwo wobec zwierząt, okrucieństwo tych polowań to nie są tylko cierpienia zwierząt, ale to jest także obrażanie godności człowieka, bo okrucieństwo obraża naszą godność w dwudziestym pierwszym wieku. Dlatego konieczne są te ograniczenia, aczkolwiek musimy rozumieć też szczególną sytuację tych tradycyjnych społeczności Inuitów i dla nich muszą być utrzymane wyjątkowe rozwiązania. Do tego zmierza ta regulacja, nad którą dzisiaj debatujemy, i dlatego opowiadam się za jej przyjęciem.

  Andreas Schwab, im Namen der PPE-Fraktion.– Frau Präsidentin! Auch ich möchte natürlich dem Kollegen Cristian Buşoi für seine Arbeit an diesem Umsetzungsentwurf für die Umsetzung der WTO-Entscheidung danken. Es kann keinen Zweifel geben, dass die Europäische Union, dass der Europäische Binnenmarkt seine Gesetzgebung den Anforderungen der WTO unterwirft, insofern bin ich sehr dankbar dafür, dass das auch im Ausschuss für Binnenmarkt und Verbraucherschutz so schnell gelungen ist.

Wir stehen aber dennoch vor der Frage, wie wir in der künftigen Zeit den Umweltschutz, den Tierschutz auf der einen Seite und andere ökonomische, aber auch politische Zwänge in Einklang bringen. Die Ausnahme, die wir gefunden haben, trägt zunächst einmal diesen Balance-Gründen ausreichend Rechnung. Wir müssen dafür Sorge tragen, dass die erlaubten legalen Möglichkeiten, die im Rahmen dieses WTO-konformen Umsetzungsprozesses geblieben sind, am Ende auch zulässig bleiben, damit die Gesetzgebung den Wert hat, den wir ihr eigentlich zubilligen wollen.

Insofern, Herr Kommissar, wird man sehen müssen, wie diese Gesetzgebung am Ende konkret wirkt, aber der Umsetzungsprozess seitens des Europäischen Parlaments ist erfolgreich gemacht. Herzlichen Dank!

  Christel Schaldemose, for S&D-Gruppen.– Fru formand! Kære kolleger! Vi stemmer i denne uge om det endelige forslag til ændring af det europæiske forbud mod import og eksport af sælprodukter. Det gør vi som følge af den WTO-afgørelse, der kom.

Den socialdemokratiske gruppe støtter det forhandlingsresultat, der er opnået. Det gør vi, fordi vi synes, det er godt. Det indeholder nemlig en rigtig god balance mellem tre vigtige hensyn: Vi efterlever WTO-afgørelsen og dermed EU's internationale forpligtigelser, vi fastholder det overordnede forbud mod import og eksport af sælprodukter, og ikke mindst støtter vi samtidig inuitternes, altså de oprindelige folks, mulighed for fortsat at sælge deres bæredygtige skindprodukter i EU.

Jeg er rigtig glad for, at vi i det resultat, vi har forhandlet frem til, pålægger Kommissionen at informere både offentligheden og myndighederne om, at inuitternes sælskindsprodukter er lovlige på det europæiske marked. Det er vigtigt for deres eksistensgrundlag. Vi kommer også her i Parlamentet til løbende at følge konsekvenserne af lovgivningen ved hjælp af de rapporter, som Kommissionen skal levere til os, og det, tror jeg, er vigtigt.

Til sidst vil jeg gerne sige tak til ordføreren, hr. Buşoi, for et rigtig godt og konstruktivt samarbejde, som har ført til, at vi har fået dette rigtig gode resultat!

  Daniel Dalton, on behalf of the ECR Group.– Madam President, for the ECR, WTO compliance was the most important point and, as a result, we can therefore support the deletion of the MRM exemption. It was also vitally important for us that we clarified the wording around the Inuit exemption so that they cannot only eat the seals that they hunt, but also make a living from those seal products. This is vitally important for the survival of Inuit communities, particularly in Greenland, where there is no other source of income. We have also upheld the original seal ban and the EU’s commitment to strong animal welfare legislation from the original ban a few years ago. From the ECR point of view that is also very important.

Finally, in line with the ECR commitment for better regulation, I think it is vitally important that we have now put requirements on the Commission to study the effect of these changes, and particularly the effect of the changes in relation to the previous legislation so that we can go forward with better legislation in the future.

So from the ECR Group, we supported the Commission proposal, we are supportive of the agreement and we think this is a good step for the future.

  Kaja Kallas, on behalf of the ALDE Group.– Madam President, this legislative report was aimed at aligning what is currently legally possible in the EU with the WTO ruling, but something that seems very standard and harmless can get more difficult when it is about cultural traditions in some small parts of Europe. The proposed Maritime Resource Management exception, which was in line with the WTO ruling, was not about reopening the ban on the trade in seal products, but the ban will remain and I, of course, support it.

The reality is that, in Nordic and Baltic countries, there are still licenses issued for hunting seals. There are some cultural traditions: in Estonia, for instance, there are 50 licenses granted for this type of hunting and this number is not likely to increase. The fact that they cannot make any use of what they hunt does not contribute to making people aware of it and value it, as they just end up disregarding it. So I stress that this is not about animal welfare, but about the sustainable use of resources. I hope that the Commission will look at current practices and see what is the best way to ensure that, while respecting the ban, we still allow traditions to carry on in the smartest way, since legislation that allows hunting but either leads to a waste of resources or creates a grey economy is not good legislation.

  Anja Hazekamp, namens de GUE/NGL-Fractie.– Het is een historisch moment. Eindelijk tellen de belangen van dieren volwaardig mee. Voor het eerst wegen niet automatisch kortzichtige handelsbelangen zwaarder dan dierenwelzijn. De Partij voor de Dieren is dan ook blij met de uitspraak van de Wereldhandelsorganisatie.

En laat daar geen misverstand over bestaan: als er één product is dat nu verboden zou moeten worden dan is dat wel zeehondenbont. Want nog ieder jaar worden honderdduizenden zeehonden op bloedige wijze doodgeknuppeld. Het gaat vaak om heel jonge dieren, nog geen drie maanden oud. Baby's die vaak bij vol bewustzijn worden gevild. En waarom? Alleen maar om geld te verdienen aan hun vacht. Zeehondenbont is een onnodig modeproduct waarvoor pasgeboren dieren op afschuwelijke wijze worden afgeslacht. En daarvoor is geen enkel excuus.

Juist daarom besloot Europa in 2009 om de import en handel te beperken. En van de twee uitzonderingen blijft er helaas nog één overeind: de jacht door de Inuit. Maar als we de traditionele cultuur willen behouden, dan moeten we de Inuit vooral niet gaan stimuleren om hun producten om te zetten in geld en daarvoor zelfs nog meer op baby's te gaan jagen in plaats van op volwassen dieren.

En voorts ben ik van mening dat de Europese landbouwsubsidies moeten worden afgeschaft.

  Igor Šoltes, v imenu skupine Verts/ALE.– Prvo seveda iskrene čestitke poročevalcem in hvala našim kolegicam in kolegom, ki so pokazali veliko stopnjo učinkovitosti pri sprejemanju kompromisov o zadevi, ki je seveda zelo zahtevna, hkrati pa seveda zelo pomembna.

Uredba o prepovedi prodaje izdelkov iz tjulnjev je seveda tudi zelo pomembna za našo skupino, saj je njen primarni in osnovni namen od vsega začetka tudi zaščita živali, za katero se aktivno zavzemamo.

Seveda je bila ta uredba potrebna tudi zaradi zahtev Svetovne trgovinske organizacije. Tisto, kar se je pojavilo kot problem med samim usklajevanjem, je bilo to, da so nekatere skupine pokazale izjemen interes, da bi se v tej uredbi znašlo čim več izjem, ki bi to uredbo naredile bolj ohlapno in s tem seveda ne bi dosegli cilja, za katerega smo si prizadevali ves čas pogajanj.

Sem vesel, da so ti poskusi bili na nek način neuspešni in že na samem odboru IMCO smo zavrnili te poskuse, kar je bilo podprto tudi na pogajanjih s Svetom.

Sam menim, da je bila v obstoječi uredbi najbolj problematična tako imenovana izjema MRM, zato smo si prizadevali, da se izbriše, kar nam je tudi uspelo.

Predvsem pa bo pomembno, da ta uredba v praksi tudi zaživi. Tu seveda bo igrala pomembno vlogo Komisija, ki bo morala izvesti tudi evalvacijo teh pravil in pa predvsem tega, ali kljub tej uredbi še prihaja do kršitev ali ne in če prihaja, seveda tudi ustrezno ukrepati.

(Govornik se je strinjal, da bo sprejel vprašanje, postavljeno z dvigom modrega kartončka (člen 162(8)).

  Miapetra Kumpula-Natri (S&D), sinisen kortin kysymys. – Arvoisa puhemies, viimeisimmissä puheenvuoroissa on puhuttu eläinten suojelusta. Kuitenkin haluaisin, että Euroopan parlamentissa otettaisiin huomioon myös pienet traditiot, niin kuin täällä on inuiittipoikkeusta arvostettu.

Meillä on kuitenkin myös Itämeressä muutamia aivan pieniä saaria, joissa on myös tuhannen vuoden perinteet hylkeen nahan käytölle. Jos sanotaan, että tämä on eläinten suojelua, niin tämähän ei estä eläinten metsästämistä, eikä myöskään estä verkkoihin joutuneiden pelastamista. Tämä estää vain hylkeen nahan kaupallisen käytön. Hulluimmillaan tämä asema menee niin, että kun hylje on ammuttu kalliolle, ei ole enää intensiiviä ottaa sitä pois ja käyttää tuota nahkaa ja samalla menetetään traditioammatti.

  Igor Šoltes (Verts/ALE), odgovor na vprašanje, postavljeno z dvigom modrega kartončka.– Mislim, da s to uredbo je dosežen največji možni kompromis, da se s to uredbo seveda tudi spoštuje tradicija. Predvsem tukaj mislim na tradicionalni lov tako Inuitov, Eskimov in skupin, seveda ki se preživljajo skozi tradicionalni način z lovljenjem kitov. In tisto, kar je bilo danes že slišano, tudi produkti so lahko za potrebe preživetja Inuitov in Eskimov v prostem prometu.

Jasno pa je, da bi preveč ohlapna definicija lahko določila take izjeme in zlorabe, kar bi pa na koncu seveda lahko zelo škodovalo tudi tjuljnom.

  Margot Parker, on behalf of the EFDD Group.– Madam President, whilst I appreciate that changes to the legislation on seal products are based on World Trade Organisation recommendations and serve the intention of better welfare and the protection of seals, I am deeply concerned about the impact that this will have on the Inuit communities whom these changes will also largely affect. Notably, my concerns lie with the lack of impact assessments carried out prior to tomorrow’s vote.

In 2009, when the exemption for Inuit communities was first established, a key priority of Parliament was to ensure that negative impacts would not occur for the Inuit communities, who for hundreds of years have relied on seal hunting as a means of providing food, warmth and economic prosperity. However, like many things that come from this Parliament, this was not the end result. Recent figures from Greenland have shown that the ban has had an overwhelmingly negative effect on those communities.

To ensure that continued or additional negative impacts from future changes do not take place, we must ensure that the livelihoods of the Inuit are held in the same high regard as the welfare of the seals. With this in mind, it is therefore imperative that the welfare of the group is not sacrificed one for the other.

  Franz Obermayr, im Namen der ENF-Fraktion.– Frau Präsidentin! Nachhaltigkeit und ein verantwortungsvoller Umgang mit natürlichen Ressourcen sind unsere Leitwerte, aber was das bisherige Verbot des Handels mit Robbenerzeugnissen anging, sind wir diesen Leitwerten nicht gefolgt. Als Beispiel möchte ich hier die Situation in Grönland anführen: Zwölf Millionen Robben bevölkern die Gewässer der Insel, und die dortigen Ureinwohner jagen jährlich zirka 150 000 Tiere.

Biologen schätzen, dass die jährliche Jagd auch bei 500 000 Tieren nachhaltig wäre. Doch es kommt nicht auf die Steigerung der Fangzahlen an, sondern auf die sinnvolle Verwendung der Produkte aus dieser Jagd. Für indigene Völker dieser Region bleiben nur Robben als Vitamin-C- und Protein-Lieferanten. Robben werden also seit alters her von der dortigen Bevölkerung gejagt, für ihren Nährwert gibt es keinen Ersatz! Und ohne die Absatzmärkte der Europäischen Union wurden tausende Felle aus dieser Jagd verbrannt oder anderweitig entsorgt, und das hat, meine Damen und Herren, mit einem verantwortungsvollen Umgang mit natürlichen Ressourcen nichts zu tun.

Dennoch müssen wir schon darauf achten, dass eine rein kommerzielle Jagd auf diese Tiere nicht wieder stattfindet. Und wir sollten uns auch die Ostsee genauer ansehen, dass auch hier Ausnahmen in Grenzen gehalten werden. Daher halte ich es mit dem Greenpeacesprecher Jon Burgwald, der sagte, wir müssen unsere Anstrengungen deutlich erhöhen, um den Konsumenten in der EU die Unterschiede zwischen nachhaltiger Jagd durch indigene Völker und kommerzieller Jagd klar zu machen.

  Jiří Pospíšil (PPE). – Paní předsedkyně, já chci nejprve pogratulovat panu zpravodaji. Jeho kompromis podporuji. Sám osobně jsem přesvědčen, že zákaz obchodování s tuleními výrobky je morální a správný, že zvířata při tradičním zabíjení mimořádně trpěla.

Na druhou stranu už zde bylo jasně řečeno, že z tohoto zákazu je zde jedna výjimka. Já chci obecně konstatovat, že pokud nějaký zákonný zákaz má nějakou výjimku, tak to v praxi často způsobuje problémy, často takovýto zákaz je obcházen nebo různě interpretován. Trošku se obávám, když se podívám na výjimku, která je poskytnuta Inuitům, že obsahuje tolik podmínek a že je jaksi tak složitá, že bude na Evropské komisi – a tím vyzývám pana komisaře –, aby velmi pozorně sledovala, zda ta výjimka je dodržována.

Je třeba říci, že Inuitům není dán prostor pro komerční obchod s tímto zbožím. Je jasně napsáno, že to má být lov, který je spíše pro nekomerční účely. Že ten lov má být prováděn humánně atd. Bude tedy na Komisi, aby toto sledovala, tak aby výjimka z právního zákazu byla dodržena a aby opravdu byl vyvážen zájem zvířat na jedné straně a zájem tradičního inuitského společenství na druhé straně.

Takže prosím Komisi, aby celá věc neskončila přijetím této právní úpravy, ale aby bylo sledováno, zda je bedlivě dodržováno to, co bylo jako výjimka stanoveno.

(Řečník souhlasil s tím, že odpoví na otázku položenou zvednutím modré karty (čl. 162 odst. 8 jednacího řádu).)

  Franz Obermayr (ENF), Frage nach dem Verfahren der „blauen Karte“.– Frau Präsidentin! Ich konnte meinem Vorredner entnehmen, dass er sich sehr sorgt, da Ausnahmen ja immer dazu führen könnten, dass hier etwas einreißt, was wir nicht wollen. Er hat allerdings zwei Punkte für mich ausgelassen. Nämlich einerseits: Wie stellt er sich vor, dass wir die Grundlagen oder die Möglichkeiten der traditionellen Nahrungsbeschaffung für die indigenen Völker beibehalten? Wir haben hier, glaube ich, außer Streit die Erkenntnis, dass das Robbenfleisch dazu dient. Das Zweite ist, ob er es für klug und nachhaltig halten würde, so wie es bisher geschehen ist, dass die Decken, die Felle dieser Tiere verbrannt, entsorgt und weggeworfen werden.

  Jiří Pospíšil (PPE), odpověď na otázku položenou zvednutím modré karty.– My nejsme ve sporu, já pouze jako právník upozorňuji na to, že podle mého názoru je ta výjimka legislativně složitě formulována, a že je teď na Evropské komisi, až ta výjimka bude účinná, aby kontrolovala, zda je dodržována. Já říkám, že jako politik respektuji, že inuitské společenství má mít právo lovit tuleně a mít to právo v rámci svého tradičního fungování a své tradiční obživy.

Ale konstatuji také, že Komise bude muset dále sledovat, zda všechny aspekty tohoto povolení, této výjimky jsou dodržovány. Zda lov je humánní atd. Nejsme ideově ve sporu.

  Evelyne Gebhardt (S&D). – Frau Präsidentin! Im Jahre 2009 haben wir das allgemeine Verbot des Verkaufs von Erzeugnissen zur Kommerzialisierung durchgesetzt, und das war eine gute Sache. Wir haben allerdings zu Recht eine Ausnahme gemacht für die Inuit, weil wir sehr wohl wissen, dass das zu ihrer Lebensgrundlage gehört.

Ohne diese Jagd und ohne die Erzeugnisse, die sie aus dieser Jagd haben, können sie schlicht und einfach nicht überleben, und deswegen können wir nicht einfach sagen, diese Ausnahme können wir nicht machen, oder sie ist zu kompliziert, oder es ist zu schwierig zu kontrollieren. Nein, wir müssen respektieren, dass diese Menschen auch eine Lebensgrundlage brauchen, und wir haben gesagt, ja, das müssen wir tun. Die zweite Ausnahme war eine schwierigere Ausnahme: Die Schonung von Meeresressourcen, was kann man darunter alles verstehen? Was kann man dahinter alles verstecken?

Ich denke, dass es eine gute Sache ist, dass wir diese Ausnahme jetzt gänzlich herausgenommen haben. Da haben wir eine gute Sache gemacht, und ich denke, wir können diesem Kompromiss morgen getrost zustimmen, weil er wirklich die richtigen Akzente setzt, und eben auch mit aufgenommen wurde, dass in der Zukunft noch einmal nachgeprüft wird, wie sich das tatsächlich auswirkt, insbesondere auf die Inuit, weil wir deren Lebensgrundlage nicht abschaffen wollen. Dankeschön!

  Fredrick Federley (ALDE). – Fru talman! Jag vill börja med att säga att någonting som är bra i WTO:s beslut är att man för första gången nämner djurvälfärd i sitt agerande. Det kan ge oss råg i ryggen när vi framöver diskuterar hur handel globalt ska se ut. Det är därför något som är väldigt bra.

Något annat som är bra med vår process är att vi har gjort undantag så att inuiterna kan fortsätta sin mångtusenåriga kulturella gärning och någonting som är ett underlag för att man ska kunna fortsätta sin kultur och sin ekonomi.

Det som är dåligt är att vi inte kan göra skillnad på jakt och jakt. I Sverige, till exempel, har vi strikt reglerad jakt på säl. Nu sägs emellertid från parlamentets sida att har ni jagat säl fullkomligt lagligt för att skydda fiskbestånd eller för att skydda små fiskeverksamheter så ska sälen brännas eller dumpas i sjön.

Har vi fått laglig och strikt reglering av möjligheten att skjuta säl ska vi självklart också få hantera den resurs som sälen utgör.

  Christofer Fjellner (PPE). – Fru talman! Nu ska vi alltså förbjuda handel med sälprodukter, även etiskt och hållbart jagad säl från till exempel Sverige. Låt mig vara tydlig, för det här är stendumt. Vi kommer nämligen att fortsätta att jaga säl, allt mer säl, vilket är något kommissionen själv erkänner i samma andetag som man föreslår att förbjuda handel med den. Bestånden ökar nämligen. Vanlig, ansvarsfull viltvård kräver att vi jagar säl, men nu ska vi alltså döda sälarna och sedan kassera dem, elda upp, gräva ner. Det som nu blir lag är direkt oetiskt.

Det nya förbudet motiveras med protester från Världshandelsorganisationen, men det fanns flera sätt att ta upp dessa problem, något som vi i handelsutskottet pekade på.

Låt mig bara peka på tre lösningar som är bättre än den här, som är den sämsta av alla lösningar. Man kunde ha avskaffat förbudet helt och hållet. Man kunde ha förbjudit handel med oetiskt jagad säl. Eller så kunde man ha valt att tydliggöra att förbudet inte ska gälla säl som har jagats i annat än kommersiellt syfte. Det här förslaget är nämligen helt orimligt.

Vi införde just ett förbud mot att fånga fisk och kasta den död tillbaka i havet, men med det här kravet blir det ju i praktiken lag att göra detsamma med sälar. Därför borde vi göra helt om – riv upp, gör nytt, för så här kan vi inte ha det.

  Jens Nilsson (S&D). – Fru talman! Hållbar förvaltning av marina resurser är otroligt viktigt, inte minst i Östersjön, som är ett känsligt innanhav. Det MRM-undantag som har funnits försvinner i och med det här beslutet, vilket är oerhört olyckligt.

Antalet gråsälar i Östersjön ökar hela tiden. Vi måste fortsätta att skjuta sälar för att ha ekologisk balans i Östersjön.

Det problem som jag har tagit upp i utskottet hela tiden när jag motsätter mig att man tar bort det här undantaget är att det är svårt att få jägare när vi ska jaga säl. Länsstyrelserna i Sverige, som är ansvariga för att fatta beslut och se till att vi jagar den säl som måste jagas, har redan i dag svårt att få tag på seriösa jägare. Därför att seriösa jägare vill ta vara på det som de fäller, inte minst i detta fall sälskinn, som ju faktiskt går att handla med. Det som kommer att bli problemet är att vi inte får tag i jägare för den jakt som vi måste genomföra. Problemet blir då att vi ju inte kan kalla in armén för att skjuta sälar.

Vad kommer att inträffa? Mitt värsta scenario är att vi får ett antal eventföretag runt Östersjön som erbjuder veckoslut där du får skjuta vilt på levande djur utan att behöva ta ansvar för att ta reda på dem. Detta är ett dåligt beslut.

Pyynnöstä myönnettävät puheenvuorot

  Doru-Claudian Frunzulică (S&D). – Madam President, considering the final rulings in the dispute settlement body of the World Trade Organisation on 18 June 2014 defining the Inuit and MRM exceptions as an arbitrary and unjustifiable discrimination, we have no choice but to adopt an amendment to the current regulation on trade in seal products in order to bring the EU regulation into compliance with the World Trade Organisation rules.

As stated by the World Trade Organisation, the EU did not address animal welfare in Inuit hunts given that the overall objective of the regulation was based on animal welfare concerns, and the ambiguity of some of its conditions could lead to the use of the exception for hunts in ways which should in reality be characterised as primarily undertaken for commercial purposes. I therefore strongly agree on the links made in the proposal between the use of the exception and respect for animal welfare. This provides for a mechanism that could help prevent its misuse.

  Νότης Μαριάς (ECR). – Κυρία Πρόεδρε, βασική προτεραιότητα της Ευρωπαϊκής Ένωσης πρέπει να αποτελεί η προστασία των ειδών που κινδυνεύουν να εξαφανιστούν λόγω της λαθροθηρίας, όπως συμβαίνει με τις φάλαινες αλλά και με τις φώκιες. Το εμπόριο προϊόντων φώκιας έχει οδηγήσει στην εξολόθρευση του είδους και για τον λόγο αυτό πρέπει να απαγορευθεί. Αυτός πρέπει να είναι ο κανόνας. Η μοναδική εξαίρεση που θα μπορούσαμε να αποδεχθούμε είναι η θήρα στην οποία επιδίδεται παραδοσιακά στην Γροιλανδία η Κοινότητα των Ινουίτ. Όμως και εδώ πρέπει να θεσπίσουμε αυστηρές προϋποθέσεις. Πρώτον, πρέπει η θήρα να ασκείται με παραδοσιακό τρόπο από την Κοινότητα, δεύτερον, πρέπει η θήρα της φώκιας να συμβάλει στην επιβίωση της Κοινότητας των Ινουίτ, τρίτον, δεν πρέπει η θήρα να διεξάγεται για εμπορικούς σκοπούς, και τέταρτον, πρέπει η θήρα να πραγματοποιείται με τρόπο που να μειώνει τον πόνο και την ταλαιπωρία των θηρευόμενων ζώων.

Υπό αυτές τις προϋποθέσεις, μπορεί να υπάρξει αποτελεσματική προστασία της φώκιας σε παγκόσμιο επίπεδο και, ταυτόχρονα, να διαμορφωθούν οι όροι και οι προϋποθέσεις για την επιβίωση και τον αυτοπροσδιορισμό της Κοινότητας των Ινουίτ, καθώς η θήρα της φώκιας αποτελεί πηγή ζωής και μέρος της πολιτιστικής παράδοσης για τους κατοίκους αυτούς της Δυτικής Γροιλανδίας. Ευχαριστώ.

  Ivan Jakovčić (ALDE). – Gospođo predsjednice, htio bih odmah na početku jasno reći da treba napraviti jasnu razliku između onoga što znači tradicijski izlov za Inuite i tradicijski život domorodačkih zajednica od onoga što znače prekomjerni izlovi ili čak spaljivanje tuljana, ili na neki način promet robama od tuljana koje sigurno nisu neophodne.

Međutim, neovisno o tome što je to današnja tema, i želim se solidarizirati sa svim onim što se dešava oko tih životinja, želim naglasiti jedan drugi problem o kojemu ovdje ne govorimo, a dolazim kao što znate iz Hrvatske, i želim govoriti o problemima koji postoje na zapadnom Balkanu gdje nestaju, doslovno nestaju raritetne životinje kao npr. velike divlje mačke, ubijaju se medvjedi, ubijaju se vukovi i ubijaju se lisice, sve zbog trgovine i mislim da o toj temi također treba senzibilizirati javnost te očekujem da će Komisija nešto po toj temi i poduzeti.

  Ricardo Serrão Santos (S&D). – É necessário enfatizar que os cidadãos portugueses, na sua maioria, não estão de acordo com a caça de mamíferos selvagens. A captura e a morte de pinípedes está muito longe de ser consensual. No entanto, outra das características dos europeus são a tolerância e o respeito pela diferença, havendo outras culturas de subsistência que secularmente caçaram tradicionalmente e usaram produtos de foca de forma sustentável. Caberá ao consumidor informado decidir e escolher que produtos lhe parecem ser mais adequados. Uma coisa é a captura de alguns animais num contexto geográfico e social em que o homem faz parte do ecossistema desses mesmos animais e outra, completamente diferente, é a captura massificada, insustentável e culturalmente injustificada de cetáceos pelas forças industriais ou pela simples prática de rituais sangrentos. Os cidadãos europeus sabem a diferença e a Comissão Europeia e este Parlamento souberam também espelhar essa distinção.

(O orador aceita responder a uma pergunta segundo o procedimento “cartão azul”, nos termos do artigo 162.°, n.° 8, do Regimento)

  Fredrick Federley (ALDE), fråga ("blått kort").– Jag tycker att engagemanget som finns härinne är väldigt, väldigt stort för just inuiterna. Vi måste dock också komma ihåg att i Norden – i Norge, i Sverige, i Finland och på Åland – så har vi en arktisk tradition. Sedan isen drog sig tillbaka och människor och djur kunde flytta till vår del av världen så har vi jagat säl.

Vad ska vi säga till de fiskare som får hela sina fiskbestånd uppätna, på grund av den ekologiska obalans som uppstår när vi får för mycket säl? Vad ska vi säga till den som har laglig rätt att med strikta regler få skjuta säl, men som sedan måste elda upp den eller lägga den på land eller sänka sälen i havet istället för att faktiskt få göra något vettigt med den? Ja, vad säger vi till dem?

  Ricardo Serrão Santos (S&D), Resposta segundo o procedimento "cartão azul".– Na minha perspetiva, de facto, as questões de caça em espécies selvagens devem ser permitidas a populações indígenas que secularmente utilizaram esses recursos e que não têm possibilidade, de facto, de aceder a outros recursos.

Essas condições terão de ser vistas de facto através da história, através da geografia, e deve atuar-se de acordo com essas perceções.

  Mark Demesmaeker (ECR). – Het Europese verbod op commerciële zeehondenproducten kent een bewogen geschiedenis. Mijn eigen partij, de NVA, stond met voormalig Europees parlementslid Frieda Brepoels mee aan de wieg van het verbod in 2009. Het verbod gaf een lang verwacht antwoord op de vraag van miljoenen burgers om producten afkomstig van wrede jacht niet toe te laten op onze markt. De wet miste zijn effect niet. Alleen al in Canada betekende dat de redding van meer dan 2 miljoen zeehonden.

Het verbod werd meermaals aangevochten, maar het houdt stand. En dat ook de WTO het licht op groen zet is cruciaal. Met enkele gerichte wijzigingen die de WTO-compatibiliteit verzekeren wordt het verbod nu stevig verankerd. Het Parlement en de Raad hebben een verdedigbaar akkoord bereikt dat tijdig tegemoet komt aan de WTO-eisen, dierenwelzijn centraal stelt en de oorspronkelijke wetgeving niet ondermijnt. Onze delegatie zal het akkoord morgen dan ook steunen.

  Miapetra Kumpula-Natri (S&D). – Fru talman! Tack till kommissionen för att den är representerad här. Jag tycker att jag kan ställa mig bakom djurvälfärden och bakom WTO:s principer, men vad jag har svårigheter med är att berätta för människor som lever på Åland, som lever på småöarna, som lever i Estland eller Sverige eller vid kusten, där jag bor, i Österbotten.

Det finns en enda skola i Finland som lär sig hur man ska använda denna produktion. Det är någonting vi har lärt oss för tusen år sedan, och nu är det något som bara inuiterna har.

Det är mycket svårt att åka tillbaka hem och säga att ni var för små, vi hörde er inte. Jag frågar nu därför också kommissionen nu när ni har lovat att komma ut med det här undantaget när det gäller forskning, kunde det också vara muséer? Vem bestämmer att inuiterna är lika? Skulle det kunna omfatta dem som kan visa att de har haft traditionen i tusen år?

(Pyynnöstä myönnettävät puheenvuorot päättyvät)

  Karmenu Vella, Member of the Commission.– Madam President, thank you to all those who have participated in this debate. Let me once again thank you for being engaged in this process so constructively, despite the sensitivities surrounding the subject, which have been well reflected in most of the points which you raised.

The updated regulation aims at ensuring that the fundamental economic and social interests of those communities traditionally engaged in the hunting of seals will not be affected adversely. The hunt, as has been explained, is an integral part of their culture and identity and represents a source of income and, as has already been highlighted by most of the speakers, contributes to their subsistence as well. Indeed, the marine resource management exception is not part of the outcome, as it clearly is incompatible with the WTO. However, rest assured that we have thoroughly examined each and every proposal that we have received but found no possibility for keeping the exception without running a great risk of WTO sanctions because of continued non-compliance. The revised legislation will enable the EU to comply with the WTO ruling and provide a non-discriminatory legal framework in line with public moral concerns. So thank you for giving the proposed regulation your support.

  Cristian-Silviu Buşoi, rapporteur.– Madam President, I can understand that the agreement reached does not completely satisfy some of the Nordic and Baltic countries, but I do appreciate that they also understand that this agreement is more valuable and should be adopted, especially as we succeeded in having a new set of criteria for the Inuit exception and because of the agreed text on Article 7 on reporting.

I agree with Mr Bendtsen’s remarks and I truly believe, after the meetings I had with the representatives of the Greenland and Danish Parliament, with the Inuit community, different NGOs and with the Commission itself, that the hunt conducted by Inuits and other indigenous communities does not harm or threaten to harm the habitat and health of the seal populations, and there is no chance that it is made primarily for commercial purposes. The Inuits hunt because this is their way of supporting their family and their small communities. Their livelihood needs are very simple and modest. They have been doing it for hundreds of years as part of their tradition and cultural heritage and they have respect for animal welfare.

We have a very fast-track calendar, and without good cooperation we could not have reached an agreement and met the deadlines in order to give the Commission time to prepare all the necessary subsequent acts by the October deadline. Thank you very much once again. I look forward to the vote tomorrow.

  Puhemies. – Keskustelu on päättynyt.

Äänestys toimitetaan tiistaina 8.9.2015.

Kirjalliset lausumat (työjärjestyksen 162 artikla)

  Jørn Dohrmann (ECR), skriftlig.– Tak til hr. Bușoi for hans rapport og til de kolleger, der har stillet de ændringsforslag, der afspejler vigtigheden i at bevare de arktiske folkeslags kultur og velbefindende.

EU-forordningen fra 2008, der forbød handel med sælprodukter, havde en dramatisk effekt på Grønland. Den såkaldte "inuit-undtagelse" kunne ikke alene beskytte markedet for grønlandske sælprodukter. Økonomien i dette område har lidt store tab, og endnu vigtigere har EU's ry lidt et alvorligt knæk blandt områdets beboere. Grønlændernes værdsættelse af deres tætte samarbejde med EU, som vedrører mange områder, overskygges af forordningen.

Det er tæt på umuligt at forstå den grønlandske kultur og identitet uden den traditionelle og bæredygtige sælfangst. Det skader vores chancer for at lykkes med EU's Arktis-politik at indføre forbud mod handel med sælprodukter. Det sker på et tidspunkt, hvor regionen får større og større betydning på den internationale politiske dagsorden.

WTO-afgørelsen fra 2014 tilsiger, at de to forbehold, der er medtaget i EU-forordningen, ikke lever op til WTO's regelsæt. På trods af indsatsen fra Kommissionen og på trods af ændringsforslagene bliver situationen ikke forbedret for Grønland. Derfor stemmer jeg imod forslaget. Vores forbud mod animalske produkter bør altid funderes på miljø, bæredygtighed og dyrevelfærd. Der findes ingen sådanne argumenter imod grønlandsk sælfangst.