Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 19. januar 2016 - Strasbourg Revideret udgave

Eksterne faktorer, som udgør hindringer for kvindelig iværksættervirksomhed i Europa (A8-0369/2015 - Barbara Matera)
MPphoto
 
 

  Ole Christensen (S&D), skriftlig. ‒ Ligestilling er en socialdemokratisk mærkesag. Vi har alle dage arbejdet for et samfund med lige muligheder for alle, og hvor ingen personer udsættes for diskrimination på baggrund af køn. Ikke-diskrimination er det bærende princip. Det princip skal også gælde for EU’s fonde. EU-midler bør fordeles på baggrund af projekternes værdi og beskaffenhed, ikke på baggrund af projektansøgerens køn.

Vi vil gerne understrege, at vi finder det meget problematisk, at kvinder i mindre grad end mænd deltager på arbejdsmarkedet, både som lønmodtagere og som iværksættere. En mere ligelig fordeling af barselsorlov mellem mødre og fædre kan være et instrument til at øge kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Fra EU’s side bør man dog respektere, at der findes forskellige nationale systemer til at sikre en mere ligelig fordeling af barselsorloven, hvor det i nogle lande fastsættes gennem lovgivning og i andre af arbejdsmarkedets parter. Det skal fortsat være op til hvert enkelt medlemsland, hvilket system de ønsker at benytte til at sikre mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Det mener vi ikke, at man skal lovgive om fra EU's side.

 
Juridisk meddelelse