Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 16. april 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave

Kapitalkrav (forordning) (A8-0242/2018 - Peter Simon)
MPphoto
 

  Morten Messerschmidt (ECR). – Hr. formand! Når jeg beder om ordet i denne debat, så skyldes det det helt generelle problem, vi har med Baselkomitéen. Det er jo grundlæggende godt, at de vesteuropæiske lande har fundet sammen i et råd, hvor vi i fællesskab kan lave nogle regler for den frie økonomi og reglerne for kapitalens fri bevægelighed osv. Men der er en tendens til at vi især her i Europa-Parlamentet – i EU – er alt, alt for underdanige alt for lydhøre overfor alt det, som kommer fra Baselkomitéen. Amerikanerne kan for eksempel godt forstå og formå at sige fra, når de krav som Baselkomitéen lægger frem til forhandling, ikke passer ind i den amerikanske model. Vi i Danmark skal for eksempel gang på gang kæmpe for det, som er selve kernen i vores økonomiske system, vores boligmarked osv., nemlig realkreditsystemet, simpelthen fordi det ikke passer ind i den måde, man tænker på i Baselkomitéen. Der kunne jeg godt efterlyse, at næste parlament her i Strasbourg og Bruxelles har lidt større vilje og kraft til at sige fra, når de krav der kommer fra Basel, ikke passer ind i vores europæiske eller i vores danske system.

 
Seneste opdatering: 9. juli 2019Juridisk meddelelse