Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Tirsdag den 16. april 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave

Fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (forhandling)
MPphoto
 

  Christel Schaldemose, Rapporteur. – Hr. formand! Ærede kolleger! Vi forbrugere er vilde med dem – onlineformidlingstjenesterne – når vi bestiller hotelværelser, flybilletter, køber tøj, sko, bøger, musik og meget andet. Så tjekker vi udvalget og priserne igennem onlineformidlingstjenesterne. De åbner markedet for os forbrugere og for de virksomheder, der bruger dem til at sælge varer og tjenesteydelser.

Så de er gode på mange måder, men alligevel er de ikke rigtig regulerede i dag, det er lidt som det vilde vesten. Virksomhederne har reelt i dag kun ét valg. Enten at acceptere de vilkår, som onlineformidlingstjenesterne tilbyder dem, eller slet ikke at være der. Og mange gange er de vilkår, man får i dag, helt ulige, urimelige vilkår og i hvert fald ganske uigennemsigtige. Det er ikke godt nok! Derfor er det også glædeligt, at det er lykkedes os at få en aftale om at få lavet nye regler, som gør, at vi får meget mere fairness og gennemsigtighed for onlineplatformene og for de virksomheder, som bruger dem. Det betyder i sidste ende også, at forbrugerne kan være meget mere trygge, når de bruger onlineformidlingstjenesterne til at købe produkter.

Hvad har vi så opnået? Ja, vi er jo ikke kommet fuldstændig i mål med det hele, men vi får startet og får lagt et grundlag for en lovgivning, som gør, at vi kan få en mere reguleret onlinemarked. Vi skaber markant mere gennemsigtighed, og vi skaber også krav og mere fairness for de virksomheder, der bruger onlinetjenesterne. Det er rigtig vigtigt, det er rigtig godt. Helt konkret har vi opnået, at de vilkår, som de virksomheder, der bruger online-tjenesterne, får, skal være meget mere fair. Vi har lavet en lang liste af krav, som en virksomhed, der bruger en onlineplatform, skal have at vide i den kontrakt, den indgår. Og det er meget vigtigt, for det skaber meget mere fairness, så ved virksomheden, hvad det er man er udsat for eller stiller sig overfor, når man bruger en tjeneste.

Vi har formået at komme igennem med rigtig mange ting. Kommissionen stillede forslag om, at opdatering af vilkår skulle varsles med 15 dage, vi har sikret, at man derudover også har ret til at opsige sin kontrakt, hvis man ikke synes, at de opdaterede regler er gode nok. Vi har gennemført en lang række skrappe transparenskrav på en lang række forhold. Herunder f.eks. også hvad det er for nogle vilkår og hovedparametre, der bliver lagt til grund for den ranking, man laver på onlineplatformene. Det er meget vigtigt – det er vigtigt for den virksomhed, der bruger onlineplatformene, at den ved, hvad er det er, der lægger til grund for denne ranking. Ranking er vigtig, når forbrugerne skal vælge platformen. Vi har også sikret, at erhvervsbrugerne har minimum 30 dages varslingsperiode, hvis platformen vil opsige deres kontrakt. Vi har også sikret, at mange af disse krav gælder søgemaskiner. Vi har også lagt meget vægt på, at når disse regler engang skal gennemføres og håndhæves, så foregår det ordenligt og effektivt. Medlemslandende er dem, der skal håndhæve reglerne, men vi har brug for at sikre, at det sker bedre, for ellers nytter det ikke noget med nye regler. Og så har vi også valgt at sige, at da der er tale om første lovgivning på dette område, så skal det ikke vare så længe, før vi skal kigge nærmere på, om der er brug for at få revideret reglerne. Derfor har vi også lavet en lang liste af krav til, hvad det er for nogle ting, der skal tjekkes, når vi når dertil, hvor vi skal evaluere lovgivningen igen. Men overordnet kan man sige, at det, der er det gode med dette forslag, er, at vi simpelthen får skabt væsentlig mere gennemsigtighed for de virksomheder, der bruger onlineformidlingstjenesterne, og vi får også skabt mere fairness. Der bliver skabt et mere level playing field for de virksomheder, der bruger dem, og det betyder i sidste ende, at vores forbrugere, som køber varer og tjenesteydelser på platformene, kan være mere trygge ved, at de får det produkt. de forventer. Så det er altså et vigtigt skridt, vi tager, og samtidig bliver vi i EU også dem, som sætter de globale standarder for disse platforme. Det er en rigtig vigtig dag, så jeg takker for det samarbejde, vi har haft, og ser frem til den debat, vi skal have nu til aften.

 
Seneste opdatering: 9. juli 2019Juridisk meddelelse