Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk (valgt)
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Forhandlinger
Onsdag den 17. juli 2019 - Strasbourg Foreløbig udgave

Områder med ren luft i EU-byer (forhandling)
MPphoto
 

  Christel Schaldemose, for S&D-Gruppen. – Hr. formand! Tak for introduktionerne til dette emne. For os i den socialdemokratiske gruppe er ren luft i Europa en kæmpe topprioritet. Det er vigtigt for borgernes sundhed, at man kan indånde en ren luft.

Jeg er helt enig med både Kommissionen og Rådet i, at der er gjort meget i de senere år. Men det til trods står vi med en masse problemer rundt omkring i Europa. For eksempel i Madrid og Madrid Central, som har haft en udfordring med deres luftkvalitet og de miljøzoner, der er oprettet der. Luften i Madrid er ikke ren, og det vil de gerne kunne gøre noget ved. Vi ser det altså rigtig mange steder i Europa, at borgerne ikke kan indånde en ordentlig luft. Vi bliver nødt til at gøre noget mere. Vi bliver nødt til at gøre noget mere!

Medlemslandene har et kæmpe ansvar, fordi det er jer, der skal sørge for at efterleve de regler, vi har. EU-Kommissionen har også et kæmpe ansvar.

I sidste mandatperiode havde vi hele ”Dieselgate”-skandalen, som vi arbejdede med, og vi har fået god lovgivning på plads, men den er ikke trådt i kraft endnu. Det gør den først næste år! Og det er kun en fjerdedel, mener jeg, af de biler, der kører ulovligt som følge af ”Dieselgate”- skandalen, som er blevet trukket tilbage fra markedet, så tre fjerdedele kører stadigvæk derude og forurener. Det er simpelthen ikke godt nok!

Vores luft skal være renere. Og hvorfor skal den det? Jo, som Peter Liese også sagde, det skal den, fordi det drejer sig om vores sundhed. Folk dør af det her. Og de folk, der ikke dør, får en dårligere livskvalitet. Så der skal meget mere til. Jeg vil gerne have, at den gamle EU-Kommissionen sørger for, at den nye EU-Kommission får at vide, at det er en prioritet for os i Europa-Parlamentet, at der skal ske noget mere.

Vi skal have set vores værktøjskasse efter. Kan vi for eksempel gøre det muligt for medlemslandene at indføre forbud mod dieselbiler og benzinbiler, hvis de har behov for det, for at skabe en renere luft og sundhed? Formålet er at skabe muligheder for at gøre noget mere på det her område. Dette kunne være en af mulighederne. Jeg synes, at vi skal hjælpe borgerne i Madrid og alle mulige andre steder til at sørge for, at de kan få en ren luft. Det har de ikke i dag. Det er på tide, at vi agerer.

 
Seneste opdatering: 18. juli 2019Juridisk meddelelse