Retur til Europarl-portal

Choisissez la langue de votre document :

  • bg - български
  • es - español
  • cs - čeština
  • da - dansk
  • de - Deutsch
  • et - eesti keel
  • el - ελληνικά
  • en - English
  • fr - français
  • ga - Gaeilge
  • hr - hrvatski
  • it - italiano
  • lv - latviešu valoda
  • lt - lietuvių kalba
  • hu - magyar
  • mt - Malti
  • nl - Nederlands
  • pl - polski
  • pt - português
  • ro - română
  • sk - slovenčina
  • sl - slovenščina
  • fi - suomi
  • sv - svenska
 Indeks 
 Fuld tekst 
Fuldstændigt Forhandlingsreferat
XML 2k
Onsdag den 9. oktober 2019 - Bruxelles Revideret udgave

Forebyggelse af interessekonflikter i EU (forhandling)
MPphoto
 

  Karen Melchior (Renew). – Hr. formand! En særlig tak til Kommissionen og Rådet for deres deltagelse her i dag. De europæiske institutioner har oftest højere etiske standarder for åbenhed og for at modvirke interessekonflikter end de fleste af vores medlemslande. Det bør fortsætte. Så når kommissærkandidater afvises, selvom landenes normer og lovgivning har været fulgt, så er det korrekt. Hvis vi ser på deltagerne i denne debat her til aften, så er syv af medlemmerne fra Retsudvalget og to af medlemmerne er fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. Det vil sige, at det er ni ud af ti af de medlemmer, som har været her i dag.

Det har været en frustrerende proces, som mange har nævnt. Der har været mangel på tid, der har været mangel på ressourcer, og der har været mangel på at få fremskaffet viden om, hvad det er, der foregår. Der har også været mangel på åbenhed, hvilket har været kritiseret af flere parlamentarikere, som ikke sidder i udvalget. Men den frustration omkring processen bør aldrig foranledige, at man som parlamentariker bryder den tavshedspligt, man har, og udleverer fortrolige dokumenter og oplysninger til medier og til andre parlamentarikere, som vi har set det ske i løbet af processen. Høringer i JURI (Retsudvalget) ser på interesseerklæringerne, og høringer i fagudvalgene er bredere.

Jeg vil opfordre til, at vi går tilbage til vores udvalg her i Parlamentet og opsøger viden om, hvordan man har etableret myndigheder i de enkelte medlemslande, for at revidere vores egne procedurer her i Europa-Parlamentet, og at vi ser på, hvordan man har det med ombudsmænd og med revisionsretter i andre lande. Derudover skal vi følge det arbejde, som Kommissionen allerede har startet, og som den kommende Kommission vil fortsætte, med at få oprettet en uafhængig etisk organ. Tusind tak for debatten i dag og tak til Rådet og Kommissionen. Jeg håber ikke, vi har spildt jeres tid alt for meget.

 
Seneste opdatering: 20. december 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik