• DA - dansk
  • EN - English
Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer - E-000921/2018Forespørgsel/spørgsmål fra parlamentsmedlemmer
E-000921/2018

Svampemidler og resistente svampe

Forespørgsel til skriftlig besvarelse E-000921-18
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130
Jørn Dohrmann (ECR)

I den seneste tid er der i medierne kommet alarmerende forlydender om svampe, der er blevet resistente som følge af landbrugets og industriens brug af kemiske svampemidler.

Patienter har fået resistente svampeinfektioner i hjerne, lunger og andre vitale dele af kroppen. Hvis man får en infektion, der skyldes resistente svampe, kan infektionen ikke slås ned med den traditionelle medicin. Ni ud af ti patienter dør ifølge kilder derfor efterfølgende af infektionen.

Er Kommissionen enig i, at resistente svampe kan udgøre et alvorligt sundhedsproblem for Europas befolkninger?

Er Kommissionen enig i, at der skal forskes i området straks?

Har Kommissionen initiativer på vej, der skal undersøge/forebygge resistente svampe?

Seneste opdatering: 28. februar 2018
Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik