Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : O-000078/2014

Indgivne tekster :

O-000078/2014 (B8-0037/2014)

Forhandlinger :

PV 25/11/2014 - 15
CRE 25/11/2014 - 15

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 8kWORD 28k
5. november 2014
O-000078/2014
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000078/2014
til Rådet
jf. forretningsordenens artikel 128
Claude Moraes, for Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

 Om: Situationen i Middelhavsområdet og behovet for en holistisk EU-tilgang til migration
 Besvarelse på plenarmøde 

EP vedtog i oktober 2013 en beslutning om flygtningestrømme i Middelhavsområdet. Kort tid efter nedsatte Rådet en Taskforce vedrørende Middelhavet, som blev efterfulgt af en række meddelelser fra Kommissionen. I oktober 2014 vedtog RIA-Rådet konklusioner om "Tiltag med henblik på bedre at styre migrationsstrømme". Kan Rådet oplyse:

1. gøre rede for, hvad den vil gøre for at fremme solidaritet og en rimelig ansvarsfordeling (jf. artikel 80 TEUF) på den ene side over for medlemsstater i Middelhavsområdet - som er flygtningenes og migranternes første bestemmelsessted - og på den anden side også over for de endelige bestemmelsesmedlemsstater, som modtager det højeste antal flygtninge og asylsøgere;

2. gøre rede for, hvordan den vil sikre, at eftersøgnings- og redningsforpligtelserne bliver varetaget, som de skal, og at der sættes ind over for smugleres og menneskehandleres kriminelle handlinger, oplyse om smugleres og menneskehandleres praksis, navnlig med henblik på årsagerne til migranters død;

3. oplyse, om den finder det nødvendigt at udvide Frontex' aktiviteter, hvor længe Triton-operationen forventes at vare, og hvordan den vil blive finansieret på mellemlang og lang sigt;

4. gøre rede for, hvordan den vil udvikle sikre og lovlige ruter til EU for asylsøgere og flygtninge;

5. gøre rede for, hvordan den vil styrke den fælles genbosættelsespolitik og fremme en større og mere rimelig deltagelse blandt medlemsstaterne;

6. gøre rede for, hvordan den vil forbedre den generelle strategi for samarbejde med tredjelande, navnlig om regional beskyttelse, genbosættelse, tilbagesendelse og håndtering af årsagerne til migration, og for, hvilken form denne strategi vil antage i konfliktområder som Libyen og Syrien;

7. gøre rede for, hvordan den vil udvikle en omfattende tilgang til migration, herunder passende lovlige migrationskanaler, som annonceret af formand Juncker i hans åbningstale i EP;

8. forelægge en detaljeret gennemgang af, hvordan midler under området indre anliggender, herunder beredskabsmidler, samt midler under EU's udenrigs- og udviklingspolitik anvendes i denne forbindelse, f.eks. til aktioner inden for migration og asyl, grænsekontrol, bekæmpelse af smugling og menneskehandel samt tilbagesendelse;

9. gøre rede for, hvordan den vil sikre en effektiv gennemførelse af det fælles europæiske asylsystem og garantere virkelige fælles standarder for modtagelse, procedurer og kvalifikationer i hele EU med henblik på at beskytte de mest sårbare og fremme den sociale inklusion af flygtninge; om den er villig til at indlede overtrædelsesprocedurer om nødvendigt, og om den vil revidere lovgivningen, hvis tilsyn viser, at der er behov for det?

Forespørgslens originalsprog: EN
Juridisk meddelelse