Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : O-000050/2015

Indgivne tekster :

O-000050/2015 (B8-0120/2015)

Forhandlinger :

PV 19/05/2015 - 15
CRE 19/05/2015 - 15

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 101kWORD 24k
6. maj 2015
O-000050/2015
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000050/2015
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Iratxe García Pérez, Maria Arena, for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

 Om: Barselsorlovsdirektivet
 Besvarelse på plenarmøde 

Siden starten på denne nye valgperiode har Parlamentet ved flere lejligheder, bl.a. i sin beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2013, givet udtryk for sit utvetydige ønske om at indlede forhandlinger med Rådet om barselsorlovsdirektivet. Parlamentet er pragmatisk, konstruktivt og åbent med hensyn til at nå frem til en tilfredsstillende aftale for begge institutioner og ikke mindst for EU's borgere. Parlamentet er overbevist om, at man kan komme ud af dødvandet, hvis alle tre institutioner udviser tilstrækkelig politisk vilje.

Trods disse utvetydige signaler har der ikke været nogen respons fra Rådet. Kommissionen har i mellemtiden flere gange givet udtryk for sin hensigt om at trække forslaget tilbage, hvis ikke de to lovgivere finder en vej ud af dødvandet i løbet af seks måneder.

Den bebudede tilbagetrækning er så meget mere problematisk, fordi Parlamentet har afsluttet sin førstebehandling, medens drøftelserne med Rådet er blokerede, og hele lovgivningsproceduren dermed bringes i fare.

1. Kan Kommissionen oplyse, hvilke konkrete skridt der hidtil er taget for at skabe tilnærmelse mellem Parlamentets og Rådets holdning?

2. Vil Kommissionen høre Parlamentet, før den trækker den trækker den foreslåede revision af direktivet tilbage?

Forespørgslens originalsprog: EN
Juridisk meddelelse