Bekæmpelse af racisme, fremmedhad, homofobi og andre former for intolerance

26.10.2016

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000130/2016
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Catherine Bearder, Sophia in 't Veld, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Anneli Jäätteenmäki, Filiz Hyusmenova, for ALDE-Gruppen
Birgit Sippel, Tanja Fajon, Josef Weidenholzer, Claude Moraes, Sylvie Guillaume, Juan Fernando López Aguilar, Péter Niedermüller, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Soraya Post, Cécile Kashetu Kyenge, Christine Revault D'Allonnes Bonnefoy, Miltiadis Kyrkos, Emilian Pavel, for S&D-Gruppen
Cornelia Ernst, Barbara Spinelli, Marina Albiol Guzmán, Kostas Chrysogonos, Kateřina Konečná, Ángela Vallina, Sofia Sakorafa, Merja Kyllönen, Marie-Christine Vergiat, Stelios Kouloglou, Dimitrios Papadimoulis, for GUE/NGL-Gruppen

I 1998 blev de politiske partiers charter om et ikke-racistisk samfund vedtaget. I 2008 blev rammeafgørelsen om bekæmpelse af racisme og fremmedhad vedtaget. Gennemførelsen heraf blev evalueret i 2014. I juni 2016 bebudede kommissær Jourová nedsættelsen af en gruppe på højt plan om bekæmpelse af racisme, fremmedhad og andre former for intolerance og lanceringen af en adfærdskodeks, som større IT-virksomheder har undertegnet. På trods af alt dette hersker der udbredt racisme og fremmedhad, og i deres kølvand følger ofte homofobi og andre former for had og intolerance. Dertil kommer, at racisme og fremmedhad i stadig større omfang vækkes til live af politiske partier, herunder regeringspartier, der retter deres kampagner mod immigranter, herunder EU-borgere fra andre medlemsstater. Den stejle stigning i hadefulde udtalelser og hadforbrydelser efter Brexit-afstemningen, der endda førte til drab på en polsk statsborger med fast bopæl i Det Forenede Kongerige, er et yderst bekymrende eksempel på denne tendens. Opildning til had, intolerance og vold udøves således af de partier, som netop skulle bekæmpe dette.

1. Hvad agter Kommisionen at gøre for at bekæmpe racisme, fremmedhad, homofobi og andre former for intolerance i politiske kampagner?

2. Hvilke redskaber har Kommissionen til at takle racisme og fremmedhad i lande, der på papiret har gennemført rammeafgørelsen, men ikke anvender den i praksis og dermed ikke yder beskyttelse mod racistisk og fremmedhadsk tale og hadforbrydelser?

3. Overvejer Kommissionen at indlede traktatbrudsprocedurer mod medlemsstater for ikke at anvende rammeafgørelsen, eller endda mod regeringspartier, der benytter sig af hadefuld tale?

4. Agter Kommissionen ved sin næste gennemgang af rammeafgørelsen at vurdere ikke kun gennemførelsen af den, men også hvor effektiv den er?

5. Agter Kommissionen at fremsætte forslag med henblik på at ajourføre og styrke rammeafgørelsen, herunder ved at tilføje homofobi til den?