Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : O-000029/2017

Indgivne tekster :

O-000029/2017 (B8-0317/2017)

Forhandlinger :

PV 03/07/2017 - 15
PV 06/07/2017 - 15

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 98kWORD 17k
12. april 2017
O-000029/2017
Større forespørgsel til skriftlig besvarelse med forhandling O-000029/2017
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 130b
Monika Smolková, Olga Sehnalová, Pavel Poc, Eric Andrieu, Hilde Vautmans, Brian Hayes, Lynn Boylan, Petras Auštrevičius, Karoline Graswander-Hainz, Alfred Sant, Petri Sarvamaa, Momchil Nekov, Bogusław Liberadzki, Marian Harkin, Stanislav Polčák, Boris Zala, Pirkko Ruohonen-Lerner, Matt Carthy, Martina Anderson, Liadh Ní Riada, Branislav Škripek, Bronis Ropė, Anna Záborská, Miroslav Mikolášik, Nessa Childers, Biljana Borzan, Jiří Pospíšil, Luke Ming Flanagan, Dubravka Šuica, Maria Arena, Vladimír Maňka, Ulrike Müller, Kateřina Konečná, Bart Staes, Pál Csáky, József Nagy, Annie Schreijer-Pierik, Norica Nicolai, Davor Škrlec, Martin Häusling, Sirpa Pietikäinen, Ivan Štefanec

 Om: Større forespørgsel - Opfølgning på skandalen om importeret brasiliansk kød

I de seneste uger har der været beretninger om ulovlige handelspraksisser i brasilianske kødproducerende virksomheder. Det ser ud til, at de største kødproducerende fabrikker i årevis har eksporteret kød og fjerkræ, der ikke lever op til normerne, til resten af verden. Det rådne kød er angiveligt blevet behandlet med kemikalier og blandet med pap og indeholdt i nogle tilfælde endda spor af salmonella. Alle disse ulovlige praksisser siges at være passeret ubemærket forbi de brasilianske tilsynsmyndigheder som følge af korruption.

EU-kommissæren med ansvar for sundhed og fødevaresikkerhed, Vytenis Andriukaitis, fortalte den 3. april 2017 Europa-Parlamentet, at EU har de højeste fødevaresikkerhedsstandarder i verden, og alligevel har medlemsstaternes nationale tilsynsmyndigheder i en lang række tilfælde opdaget kødprodukter, der var rådne eller ikke levede op til normerne og var kommet ind på det indre marked.

I betragtning af, at kommissær Andriukaitis ikke var i stand til at give fyldestgørende svar på de spørgsmål, som Landbrugsudvalget stillede, hersker der stadigvæk tvivl om sikkerheden ved fødevareprodukter, der importeres til det europæiske marked.

1. Hvordan kan Kommissionen garantere de europæiske borgere, at de uærlige handelspraksisser i fødevareforsyningskæden ikke vil kunne forekomme igen?

2. I betragtning af, at efterforskningen af de brasilianske virksomheder pågik over en periode på to år, hvordan kan det da forekomme, at de europæiske tilsynsorganer ikke opdagede de ulovlige praksisser?

3. I betragtning af, at de europæiske producenter skal leve op til højere og højere sundhedsmæssige standarder, hvilke krav vil der da blive stillet til de brasilianske producenter i de igangværende forhandlinger om en handelsaftale mellem EU og MERCOSUR?

Forespørgslens originalsprog: SK
Juridisk meddelelse