Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 100kWORD 19k
31. oktober 2017
O-000083/2017
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000083/2017
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Maria Grapini, Olga Sehnalová, Lambert van Nistelrooij, José Inácio Faria, Dieter-Lebrecht Koch, Romana Tomc, Sirpa Pietikäinen, Salvatore Domenico Pogliese, Rosa Estaràs Ferragut, Julia Pitera, Barbara Kudrycka, Michał Boni, Heinz K. Becker, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Csaba Sógor, Emil Radev, Marek Plura, Biljana Borzan, Soledad Cabezón Ruiz, Monika Smolková, Janusz Zemke, Karoline Graswander-Hainz, Dietmar Köster, Viorica Dăncilă, Brando Benifei, Wajid Khan, Michela Giuffrida, Miltiadis Kyrkos, István Ujhelyi, Costas Mavrides, Catherine Stihler, Nicola Danti, Isabella De Monte, Doru-Claudian Frunzulică, Jean-Paul Denanot, Dan Nica, Ioan Mircea Paşcu, Andi Cristea, Emilian Pavel, Julie Ward, Marc Tarabella, Helga Stevens, Jana Žitňanská, Ivo Vajgl, Norica Nicolai, António Marinho e Pinto, Igor Šoltes, Merja Kyllönen, Georgios Epitideios, Zoltán Balczó

 Om: Værgemål for personer med mentalt handicap

Der er ca. 80 mio. personer med handicap i EU. Mange af disse, navnlig personer med mentale eller psykosociale handicap, er helt eller delvist frataget deres retlige handleevne og nægtes som følge heraf retten til at leve uafhængigt og træffe beslutninger om deres liv. Europæiske borgere i denne situation kan ikke vælge, hvor de vil bo, hvordan og med hvem, de ikke kan stemme eller stille op til valg, herunder valg til Europa-Parlamentet, og de kan ikke gifte sig eller indgå arbejdskontrakter. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap, som er ratificeret af EU og næsten alle medlemsstaterne, fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang, som anerkender, at alle personer med handicap er rettighedshavere og bør udøve deres retlige handleevne på lige fod med andre. Denne tilgang til handicapspørgsmålet har dybtgående konsekvenser for lovgivningen om retlig handleevne og krævede et skift fra udpegningen af værger til at træffe afgørelser på vegne af personer med handicap (kendt som substitueret beslutningstagning) til i stedet at støtte folk til at træffe deres egne beslutninger (kendt som støttet beslutningstagning). På trods af ratificeringen af konventionen tillader næsten alle EU-medlemsstaternes lovgivning stadig fratagelse af retlig handleevne på grundlag af handicap, hvilket er diskriminerende. Der findes effektive modeller til støttet beslutningstagning, og disse bør udvikles yderligere med henblik på at yde en passende støtte, som sætter alle mennesker i stand til at træffe valg og nyde godt af deres rettigheder på lige fod med andre europæiske borgere. I 2015 blev EU vurderet af komitéen for rettigheder for personer med handicap, men ifølge Kommissionens situationsrapport om handicapstrategien er der kun sket meget få fremskridt med hensyn til spørgsmålene om retlig handleevne og rettigheder i EU.

Hvordan kan vi forbedre EU-institutionernes rolle inden for rammerne af deres kompetence på dette område med hensyn til mere aktivt at tilskynde medlemsstaterne til at ændre deres lovgivning om retlig handleevne? Hvilke foranstaltninger kan der træffes i EU for at sikre, at mennesker, som er frataget deres retlige handleevne, i videst muligt omfang kan udøve deres rettigheder i henhold til EU-retten, herunder retten til at stemme ved det næste valg til Europa-Parlamentet?

Forespørgslens originalsprog: EN
Juridisk meddelelse