Europa-Parlamentets undersøgelsesbeføjelse
29.11.2017
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000090/2017
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Danuta Maria Hübner, for Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
I lyset af det arbejde, de seneste undersøgelsesudvalg (EMIS og PANA) har udført, er det tydeligt, at det nuværende lovgrundlag for undersøgelsesudvalgs aktiviteter i Europa-Parlamentet (afgørelse 95/167/EF) er forældet, som anført i udkastet til henstilling og udkast til beretning af 22. november 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af hvidvaskning af penge, skatteundgåelse og skatteunddragelse samt i Parlamentets henstilling og beretning af 4. april 2017 til Rådet og Kommissionen som følge af undersøgelsen af emissionsmålinger i bilindustrien.
Der er tydeligvis behov for stærk politisk vilje for at styrke Parlamentets undersøgelsesbeføjelse – en grundpille i parlamentarismen og en af dets væsentligste beføjelser – på grundlag af artikel 226 TEUF. Siden begyndelsen af valgperioden har Europa-Parlamentets ordfører hele tiden vist sig villig til at finde konstruktive løsninger sammen med Kommissionen for at gøre alt for at give de tre institutioner mulighed for komme videre med denne vigtige bestemmelse. Parlamentets ordfører har på vegne af Udvalget om Konstitutionelle Anliggender flere gange og under seks forskellige rådsformandskaber forgæves forsøgt at indlede drøftelser og forhandlinger — i en ånd af kompromis, dialog og bred konsensus — om de politiske problemstillinger, som Rådet og Kommissionen har peget på, med henblik på at opnå deres godkendelse som krævet i artikel 226 TEUF. Trods vedtagelsen i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender af to arbejdsdokumenter og et "non-paper", hvori bekymringerne er blevet imødegået med politiske argumenter og mulige løsninger, der kan tjene som grundlag for fornyede forhandlinger mellem de tre institutioner, er processen desværre fortsat blokeret.
Efter flere år med dette interinstitutionelle dødvande blev det endelig den 10. oktober 2016 vedtaget af de tre institutioner, at deres respektive juridiske tjenester skulle mødes for at finde mulige fælles tekniske præciseringer af de udestående retlige og institutionelle spørgsmål, som Kommissionen og Rådet har rejst. Dette fælles dokument burde fremme udarbejdelsen af en eventuel ny ordlyd og igangsættelsen af officielle forhandlinger på politisk plan. Trods pres fra Parlamentets side er arbejdet med det endelige dokument desværre gået i stå, hvilket rejser tvivl om Rådets og Kommissionens vilje til og engagement i at gå i dialog med Parlamentet af respekt for princippet om loyalt samarbejde.
Kan Kommissionen redegøre for årsagerne til dette dødvande og garantere, at den er rede til hurtigt at gå ind i en politisk dialog med Parlamentet og Rådet for at nå til en forståelse, der vil muliggøre en afslutning på proceduren og tilvejebringe de rette retlige rammer for gennemførelsen af Parlamentets undersøgelsesbeføjelse?