Procedure : 2018/2531(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : O-000101/2017

Indgivne tekster :

O-000101/2017 (B8-0003/2018)

Forhandlinger :

PV 07/02/2018 - 19
CRE 07/02/2018 - 19

Afstemninger :

Vedtagne tekster :


Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 195kWORD 21k
21. december 2017
O-000101/2017
Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000101/2017
til Kommissionen
jf. forretningsordenens artikel 128
Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Barbara Matera, Dubravka Šuica, Elissavet Vozemberg-Vrionidi, Teresa Jiménez-Becerril Barrio, Rosa Estaràs Ferragut, for PPE-Gruppen
Iratxe García Pérez, Soraya Post, for S&D-Gruppen
Malin Björk, for GUE/NGL-Gruppen
Arne Gericke, for ECR-Gruppen
Terry Reintke, Ernest Urtasun Domènech, for Verts/ALE-Gruppen
Angelika Mlinar, Izaskun Bilbao Barandica, Hilde Vautmans, for ALDE-Gruppen

 Om: Situationen for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og støtten af dem i EU
 Besvarelse på plenarmøde 

Støtten af menneskerettighedsforkæmpere er en vigtig bestanddel af og en stor prioritet for EU’s eksterne menneskerettighedspolitik. Europa-Parlamentet har længe været fortaler for en omfattende EU-politik for menneskerettighedsforkæmpere og har aktivt bidraget til opbygningen af denne politik gennem mange af Parlamentets beslutninger, senest i Årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2016. I dag er EU’s støtte vigtigere end nogensinde, da de miljøer, som menneskerettighedsforkæmperne arbejder indenfor, gradvist bliver mere restriktive, råderummet for det politiske samfund og civilsamfundet svinder ind i mange lande, og menneskerettighedsforkæmpere i stigende grad bliver udsat for trusler.

Kvindelige menneskerettighedsforkæmpere står overfor unikke kønsrelaterede udfordringer og trusler i forbindelse med deres arbejde. Dette kan tage udgangspunkt i en modstand fra familier eller lokalmiljøer over for deres lederskab, som bunder i en stereotyp opfattelse af kvindearbejde og kvindens rolle i samfundet og kan føre til ulige adgang til ressourcer, netværk og økonomiske og sociale systemer, som beskytter og støtter deres arbejde. Derudover bliver kvindelige menneskerettighedsforkæmpere ofte udsat for den slags angreb, der traditionelt begås mod kvinder, såsom voldtægt, seksuelt krænkende smædekampagner og syreangreb, såvel som trusler eller angreb på kvindernes børn eller familie og aggressiv adfærd fra deres partnere eller lokalsamfund. I alle verdens regioner trues den kvindelige deltagelse i den politiske og den sociale sfære af denne diskrimination og vold, og det gælder i endnu højere grad for kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. Da menneskerettighedsforkæmperne er centrale i forsøget på at skabe en bæredygtig udvikling og en samfundsomspændende modstandsdygtighed er det afgørende, at man iværksætter nogle strategier, som på en kønsbevidst måde kan støtte kvindelige menneskerettighedsforkæmpere. I overensstemmelse hermed anerkender EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, at støtten til menneskerettighedsforkæmpere kræver et kønsperspektiv.

Hvilke mekanismer og politiske tiltag har Kommissionen sat i gang for at sikre en kønsbevidst beskyttelse og støtte af kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, som er udsat for risiko?

I forhold til evalueringen af EIDHR og den flerårige finansielle ramme, hvordan vil Kommissionen så prioritere dens investeringer for at støtte og beskytte menneskerettighedsforkæmperne, nærmere bestemt kvindelige menneskerettighedsforkæmpere, ved at give dem synlig politisk støtte og anerkendelse, særligt gennem hastetilskud under EIDHR’s nødfond til menneskerettighedsforkæmpere, som er udsat for risiko?

Forespørgslens originalsprog: EN
Juridisk meddelelse