Parlamentariske forespørgsler og spørgsmål
PDF 100kWORD 19k
31. januar 2018
O-000011/2018

Forespørgsel til mundtlig besvarelse O-000011/2018

til Kommissionen

jf. forretningsordenens artikel 128

Maria Grapini, Olga Sehnalová, Lambert van Nistelrooij, José Inácio Faria, Dieter-Lebrecht Koch, Romana Tomc, Sirpa Pietikäinen, Salvatore Domenico Pogliese, Rosa Estaràs Ferragut, Julia Pitera, Barbara Kudrycka, Michał Boni, Heinz K. Becker, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Csaba Sógor, Emil Radev, Marek Plura, Biljana Borzan, Soledad Cabezón Ruiz, Monika Smolková, Janusz Zemke, Karoline Graswander-Hainz, Dietmar Köster, Brando Benifei, Wajid Khan, Michela Giuffrida, Miltiadis Kyrkos, István Ujhelyi, Costas Mavrides, Catherine Stihler, Nicola Danti, Isabella De Monte, Doru-Claudian Frunzulică, Jean-Paul Denanot, Dan Nica, Ioan Mircea Paşcu, Andi Cristea, Emilian Pavel, Julie Ward, Marc Tarabella, Helga Stevens, Jana Žitňanská, Ivo Vajgl, Norica Nicolai, António Marinho e Pinto, Igor Šoltes, Merja Kyllönen, Georgios Epitideios, Zoltán Balczó


  Om:              Værgemål for personer med intellektuelle funktionsnedsættelser

Der er ca. 80 millioner personer med handicap i EU. Mange af disse, navnlig personer med intellektuelle funktionsnedsættelser eller psykosociale handicap, er helt eller delvist frataget deres rets- og handleevne og nægtes som følge heraf retten til at leve uafhængigt og træffe beslutninger om deres liv. Europæiske borgere i denne situation kan ikke vælge, hvor og med hvem de vil bo, de ikke kan stemme eller stille op til valg (herunder valg til Europa-Parlamentet), og de kan ikke gifte sig eller indgå arbejdskontrakter. FN's konvention om rettigheder for personer med handicap (CRPD), som er ratificeret af EU og næsten alle medlemsstaterne, fremmer en menneskerettighedsbaseret tilgang og anerkender, at alle personer med handicap er rettighedshavere og bør udøve deres rets- og handleevne på lige fod med andre. Denne tilgang til handicapspørgsmålet har dybtgående konsekvenser for lovgivningen om rets- og handleevne og har krævet et skift fra udpegningen af værger til at træffe afgørelser på vegne af personer med handicap (kendt som substitueret beslutningstagning) til i stedet at støtte folk til at træffe deres egne beslutninger (kendt som støttet beslutningstagning). På trods af at næsten alle EU-landene har ratificeret CRPD, tillader alle medlemsstaternes lovgivning stadig fratagelse af rets- og handleevne på grundlag af handicap, hvilket er diskriminerende. Der findes ikke desto mindre effektive modeller til støttet beslutningstagning, og disse bør udvikles yderligere med henblik på at yde en passende støtte, som sætter alle mennesker i stand til at træffe valg og nyde godt af deres rettigheder på lige fod med andre europæiske borgere. EU's indsats på dette område blev i 2015 vurderet af FN's komité for rettigheder for personer med handicap. Ifølge Kommissionens situationsrapport om den europæiske handicapstrategi er der dog kun sket meget få fremskridt med hensyn til spørgsmålene om rets- og handleevne og rettigheder i EU.

Hvordan kan EU-institutionernes rolle forbedres inden for rammerne af deres kompetenceområder på dette område med henblik på mere aktivt at tilskynde medlemsstaterne til at ændre deres lovgivning om rets- og handleevne? Hvilke foranstaltninger kan der træffes i EU for at sikre, at mennesker, som er frataget deres rets- og handleevne, i videst muligt omfang kan udøve deres rettigheder i henhold til EU-retten, herunder retten til at stemme ved det næste valg til Europa-Parlamentet?

Indgivet: 31.1.2018

Videresendt: 2.2.2018

Besvarelsesfrist: 9.2.2018

Forespørgslens originalsprog: EN
Seneste opdatering: 5. februar 2018Juridisk meddelelse