Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Protokol
Mandag den 12. november 2018 - StrasbourgEndelig udgave

3. Erklæringer fra formanden
CRE

Formanden afgav en erklæring, hvori han mindede om sin deltagelse på Europa-Parlamentets vegne i fejringen i Paris i anledning af hundredeårsdagen for underskrivelsen af våbenstilstanden, som bragte første verdenskrig til ophør, mindedes de 17 millioner mennesker, der var døde i krigen, understregede vigtigheden af det europæiske projekt for forsvaret af idealerne om fred, frihed og velstand og mindede om konsekvenserne af afslutningen på den første globale konflikt for flere europæiske stater.

Formanden kondolerede på Parlamentets vegne familierne til ofrene for de dramatiske oversvømmelser, der for nylig havde ramt flere regioner i Italien; fremhævede den bistand, som Unionen kan yde via Den Europæiske Solidaritetsfond og Europa-Parlamentets indsats for en hurtigere tildeling af støtten og udtrykte sin bekymring over udbredelsen af disse skæbnesvangre vejrfænomener, en konsekvens af de globale klimaforandringer. Han mindede om COP 24, der ville finde sted i december i Katowice, i Polen, og at det ville udgøre en mulighed for at befæste det europæiske lederskab i kampen mod den den globale opvarmning.

Formanden glædede sig over den pakistanske højesterets frifindelse og løsladelsen af Asia Bibi, som var blevet dømt til døden for blasfemi i 2010, og bekræftede, at han var i kontakt med Ján Figeľ, særlig udsending til fremme af religions- og trosfrihed uden for EU, og med de pakistanske myndigheder for at støtte indsatsen for at garantere Asia Bibis og hendes families sikkerhed.

Seneste opdatering: 25. februar 2019Juridisk meddelelse