FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om Irak: Bortførelser og mishandling af kvinder
26.11.2014 - (2014/2971(RSP))
til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:
ECR (B8‑0295/2014)
EFDD (B8‑0297/2014)
Verts/ALE (B8‑0299/2014)
S&D (B8‑0301/2014)
ALDE (B8‑0303/2014)
PPE (B8‑0308/2014)
Cristian Dan Preda, Tunne Kelam, Elmar Brok, Giovanni La Via, Michèle Alliot-Marie, Pavel Svoboda, Philippe Juvin, Jarosław Wałęsa, Mariya Gabriel, David McAllister, Lorenzo Cesa, Franck Proust, Petri Sarvamaa, Andrej Plenković, Bogdan Brunon Wenta, Monica Macovei, Dubravka Šuica, Jaromír Štětina, Eduard Kukan, Jeroen Lenaers, Seán Kelly, Jiří Pospíšil, Csaba Sógor, Gabrielius Landsbergis, Davor Ivo Stier, Marijana Petir, Tomáš Zdechovský, Barbara Matera, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Stanislav Polčák, Lara Comi, Massimiliano Salini, Ivana Maletić for PPE-Gruppen
Josef Weidenholzer, Victor Boştinaru, Richard Howitt, Elena Valenciano Martínez-Orozco, Ana Gomes, Vilija Blinkevičiūtė, Nicola Caputo, Silvia Costa, Krystyna Łybacka, Goffredo Maria Bettini, Edouard Martin, Demetris Papadakis, Liisa Jaakonsaari, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Andi Cristea, Miroslav Poche, Miriam Dalli, Pier Antonio Panzeri, Marc Tarabella, Doru-Claudian Frunzulică, Eva Kaili for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Mark Demesmaeker, David Campbell Bannerman, Ruža Tomašić, Jana Žitňanská, Geoffrey Van Orden, Ryszard Czarnecki for ECR-Gruppen
Gérard Deprez, Marielle de Sarnez, Juan Carlos Girauta Vidal, Fernando Maura Barandiarán, Pavel Telička, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Marietje Schaake, Louis Michel, Petr Ježek, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Dita Charanzová, Jozo Radoš, Javier Nart, Antanas Guoga, Urmas Paet, Ivan Jakovčić for ALDE-Gruppen
Alyn Smith, Barbara Lochbihler, Michel Reimon, Jean Lambert, Bodil Ceballos, Ernest Urtasun, Jordi Sebastià, Judith Sargentini, Ulrike Lunacek, Heidi Hautala, Reinhard Bütikofer, Davor Škrlec for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao for EFDD-Gruppen
Europa-Parlamentets beslutning om Irak: Bortførelser og mishandling af kvinder
Europa-Parlamentet,
– der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak,
– der henviser til konklusionerne af 20. oktober 2014 fra Rådet for Udenrigsanliggender om ISIL/Daesh-krisen i Syrien og Irak,
– der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution S-22/1 af 1. september 2014 om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper,
– der henviser til rapporten "Terrorstyre: At leve under ISIS i Syrien" ("Rule of Terror: Living under ISIS in Syria") fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik af 14. november 2014,
– der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak[1],
– der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 (2013) af 24. juni 2013 om seksuel vold i væbnede konflikter og postkonfliktsituationer,
– der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,
– der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Irak er part i,
– der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som Irak har undertegnet, og til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000),
– der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,
A. der henviser til, at den såkaldte Islamiske Stat (IS) har begået utallige grusomheder, som svarer til forbrydelser mod menneskeheden, deriblandt massedrab, henrettelser beordret af selvudnævnte IS-domstole, indførelse af streng fortolkning af sharialovgivningen, seksuel vold mod kvinder og børn, slaveri, voldtægt, tvangsægteskaber, menneskehandel, fordrivelser og bortførelser, og som har ført til en katastrofal humanitær krise, der har drevet et stort antal mennesker på flugt fra de områder, som IS kontrollerer;
B. der henviser til, at etniske og religiøse minoriteter, navnlig befolkningsgrupperne kristne, yezidi, turkmenere, shabak, kaka'e, sabæere og shia samt mange arabere og sunni-muslimer har været mål for IS i Mosul og omkringliggende områder, herunder Sinjar og Tal Afar;
C. der henviser til, at Human Rights Watch anslår, at 3 133 yezidier er blevet kidnappet og dræbt af IS eller har været savnet siden IS's angreb i begyndelsen af august; der henviser til, at denne liste indeholder navnene på 2 305 personer, som menes at være blevet bortført, hvoraf 412 er børn; der henviser til, at IS indoktrinerer de tilfangetagne yezidiske børn;
D. der henviser til, at forskere fra FN i oktober 2014 oplyste, at omkring 5 000-7 000 kvinder også sidder i interimistiske tilbageholdelseslejre, hvorfra de bortføres og enten sælges som slaver eller gives til jihadister som medhustruer; der henviser til, at byen Tal Afar menes at holde omkring 3 500 kvinder og børn som fanger i fem tilbageholdelseslejre;
E. der henviser til, at IS og andre ekstremistiske jihadister i Irak og Syrien har forårsaget, at flygtningestrømme fylder flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan, hvor de humanitære forhold er hårde for navnlig kvinder og piger, som er i ekstrem stor risiko for at blive udsat for chikane, seksuel vold, tvangsægteskaber og anden form for mishandling;
F. der henviser til, at den tværnationale karakter af IS og tilknyttede terrorgrupper er et anliggende, der giver anledning til global bekymring;
G. der henviser til, at FN's Højkommissariat er dybt bekymret over, hvorvidt det internationale samfund kan dække de presserende behov i forbindelse med vinteren i Irak, navnlig for de nyligt fordrevne personer;
H. der henviser til, at Iraks enhed, suverænitet og territoriale integritet er af væsentlig betydning for stabilitet og økonomisk udvikling i landet og i regionen;
1. fordømmer i de stærkest mulige vendinger de systematiske menneskerettighedskrænkelser og -mishandlinger samt overtrædelser af den humanitære folkeret, som er følgerne af de ugerninger, som IS og tilknyttede terrorgrupper har begået, hvilket svarer til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; fordømmer især på det kraftigste al vold mod personer på grundlag af deres religiøse og etniske tilhørsforhold og vold mod kvinder og børn;
2. fordømmer på kraftigste de utallige grusomheder, som IS har begået, med navnlig kvinder som mål, hvilket svarer til forbrydelser mod menneskeheden såsom bortførelser, voldtægter og andre former for seksuel vold, slaveri, tvangsægteskaber og tvangskonverteringer; understreger vigtigheden af, at de ansvarlige for sådanne krænkelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret stilles til regnskab;
3. understreger, at børn øjeblikkeligt skal forenes med deres familier, at tvangsægteskaber og seksuel vold skal bringes til ophør, og at alle civile tilbageholdte, navnlig kvinder, som holdes i fangenskab af IS, skal frigives omgående;
4. opfordrer den irakiske regering til at ratificere Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC), således at ICC kan retsforfølge de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som IS har begået;
5. opfordrer den irakiske regering til at fremme og beskytte menneskerettighederne ved at engagere alle dele af det irakiske samfund i en ånd af national enhed og forsoning og opretholde menneskerettighederne og den humanitære folkeret i et forsøg på at konfrontere IS; tilbyder sin støtte for at hjælpe regeringen med at opbygge et retfærdigt, mere inklusivt samfund, som blandt andet beskytter og fremmer kvinders rettigheder;
6. glæder sig over det internationale samfunds indsats, navnlig USA, for at bistå de irakiske nationale og lokale myndigheder med at bekæmpe IS, standse IS's fremgang og lette adgangen for humanitær bistand; støtter den globale koalition mod IS og koalitionens indsats for at bekæmpe denne, bl.a. med militære midler; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at tilvejebringe den nødvendige livreddende bistand til mennesker i Irak over vinteren, herunder yezidiske familier, som stadig befinder sig på bjerget Sinjar, hvor de forsvarer deres templer mod IS's ødelæggelse;
7. opfordrer alle regionale aktører til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at standse alle officielle eller private organers aktiviteter, som har til formål at udbrede og sprede ekstremistiske islamiske ideologier i ord og handling; opfordrer det internationale samfund, især EU, til at fremme en regional dialog om problemerne i Mellemøsten og inddrage alle væsentlige parter, navnlig Iran og Saudi-Arabien;
8. opfordrer FN, og i særdeleshed den særlige rapportør om vold mod kvinder, Rashida Manjoo, til at sit yderste for at spore ofrene og til at efterforske og fastslå kendsgerningerne og omstændighederne ved de mishandlinger og krænkelser, som piger og kvinder har været udsat for af IS og tilknyttede terrorgrupper i Irak og Syrien, i den hensigt at forhindre, at de går ustraffede hen, og sikre at ansvaret placeres; støtter Zainab Hawa Banguras arbejde (FN's særlige repræsentant for seksuel vold i væbnede konflikter);
9. opfordrer de internationale humanitære organisationer, som arbejder i Irak, herunder FN-agenturer, til at udvide sin lægebehandling og rådgivning til fordrevne personer, som er flygtet fra IS's fremgang, og med særlig vægt på behovene blandt mennesker, som har overlevet seksuel vold, og børn;
10. gentager sin opfordring til Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne om at træffe særlige foranstaltninger for at forbedre situationen for kvinder i Irak og Syrien og garantere deres frihed og respekt for deres mest grundlæggende rettigheder, og træffe foranstaltninger for at forhindre udnyttelse og overgreb af samt vold mod kvinder og børn; er især bekymret over stigningen i alle former for vold mod yezidikvinder, der bliver fængslet, voldtaget, seksuelt misbrugt og solgt af IS’s medlemmer; opfordrer især medlemsstaterne til at øge den politiske indsats for at kunne tilgodese de overlevendes behov og etablere en mekanisme for at kunne tilbyde særlig skræddersyet post-traumatisk rådgivning til traumatiserede kvinder fra Syrien og Irak, navnlig yezidikvinder;
11. er overbevist om, at den umiddelbare humanitære bistand og beskyttelse skal suppleres af langsigtede strategier til støtte for de socioøkonomiske rettigheder og indkomstmuligheder for tilbagevendende, internt fordrevne og flygtningekvinder, forbedret lederskab samt deltagelse med det formål at give dem mulighed for at vælge varige løsninger, som modsvarer deres behov; er af den opfattelse, at der er nødvendigt at håndtere specifikke risici og navnlig behov blandt forskellige grupper af kvinder, som udsættes for flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling;
12. fordømmer det forhold, at der i takt med IS's fremgang er blevet begået voldshandlinger og mord mod irakiske LGBT-personer helt ustraffet; bemærker, at irakiske LGBT-personer ikke er den eneste risikogruppe i den aktuelle krise og konflikt, men at de befinder sig i en ekstremt sårbar situation på grund af den begrænsede støtte fra familie og samfund og den manglende beskyttelse fra regeringen; bemærker, at irakiske LGBT-personer fortsat er marginaliseret og en udsat gruppe i flygtningelejre eller i visse værtslande; opfordrer den irakiske regering til at yde beskyttelse til irakiske LGBT-personer;
13. beklager, at de irakiske kvinders levevilkår er blevet betydeligt forværret som en konsekvens af årene med diktatur og konflikter; opfordrer til at fremme og gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed med henblik på at sikre kvinders deltagelse i konfliktløsning og opbygning af demokrati; fastholder, at der uden kvinders deltagelse i beslutningstagningen ikke vil være reel beskyttelse eller reel sikkerhed for kvinder i Irak;
14. opfordrer til en samordnet international indsats i tæt samarbejde med muslimske lande, organisationer og samfund for at modarbejde den radikale salafistiske/wahhabistiske ideologi, som ligger til grund for og inspirerer til IS's og tilknyttede terrororganisationers handlinger, og som er en voksende sikkerhedstrussel for medlemsstaterne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til i deres dialog med Golflandene at gøre stærkt opmærksom på salafisters og wahhabisters igangværende forsøg i disse lande på at indoktrinere mange lande med muslimsk flertal og muslimske samfund verden over;
15. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den irakiske regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, Den Regionale Regering for Kurdistan, De Forenede Nationers generalsekretær og De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.
- [1] Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0022.