Procedure : 2014/3017(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B8-0012/2015

Indgivne tekster :

RC-B8-0012/2015

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 15/01/2015 - 11.7
CRE 15/01/2015 - 11.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0012

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 174kWORD 82k
14.1.2015
PE545.692v01-00}
PE547.442v01-00}
PE547.445v01-00}
PE547.447v01-00}
PE547.449v01-00} RC1
 
B8-0012/2015}
B8-0019/2015}
B8-0022/2015}
B8-0024/2015}
B8-0026/2015} RC1

forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4

til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:

S&D (B8‑0012/2015)

Verts/ALE (B8‑0019/2015)

ECR (B8‑0022/2015)

PPE (B8‑0024/2015)

ALDE (B8‑0026/2015)


om situationen i Egypten (2014/3017(RSP))


Cristian Dan Preda, Elmar Brok, Andrej Plenković, David McAllister, Tunne Kelam, Mariya Gabriel, Eduard Kukan, Daniel Caspary, Davor Ivo Stier, Michael Gahler, Fernando Ruas, Claude Rolin, Traian Ungureanu, Dubravka Šuica, Barbara Matera, Giovanni La Via, Pascal Arimont, Monica Macovei, Ivana Maletić, Lara Comi, Gabrielius Landsbergis for PPE-Gruppen
Victor Boștinaru, Richard Howitt, Alessia Maria Mosca, Goffredo Maria Bettini, Afzal Khan, Josef Weidenholzer, Elena Valenciano, Ana Gomes, Neena Gill, Jeppe Kofod, Arne Lietz, Brando Benifei, Michela Giuffrida, Miroslav Poche, Tonino Picula, Alessandra Moretti, Liisa Jaakonsaari, Nicola Caputo, Sorin Moisă, Ricardo Serrão Santos, Andrejs Mamikins, Pier Antonio Panzeri, Tanja Fajon, Javi López, Victor Negrescu, David Martin, Soraya Post, Boris Zala, Eugen Freund for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Ruža Tomašić for ECR-Gruppen
Marietje Schaake, Marielle de Sarnez, Beatriz Becerra Basterrechea, Frédérique Ries, Ivan Jakovčić, Jozo Radoš, Louis Michel, Gérard Deprez, Pavel Telička, Alexander Graf Lambsdorff, Fredrick Federley, Petras Auštrevičius, Urmas Paet for ALDE-Gruppen
Judith Sargentini, Eva Joly, Barbara Lochbihler for Verts/ALE-Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Ignazio Corrao
ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om situationen i Egypten (2014/3017(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til sine tidligere beslutninger, især beslutning af 6. februar 2014 om situationen i Egypten(1) og af 17. juli 2014 om ytrings- og forsamlingsfrihed i Egypten(2),

–    der henviser til Rådets (udenrigsanliggender) konklusioner fra august 2013 og februar 2014 om Egypten,

–    der henviser til EU-Udenrigstjenestens erklæringer for nylig om Egypten, herunder erklæring af 21. september 2014 om bombningen ved det egyptiske udenrigsministerium og af 3. december 2014 om retsafgørelserne i Egypten,

–    der henviser til erklæringerne af 23. juni 2014 fra FN's generalsekretær Ban Ki-moon og højkommissær for menneskerettigheder Navi Pillay om fængselsstraffene til flere journalister og bekræftelsen af dødsdomme mod flere medlemmer og tilhængere af Det Muslimske Broderskab; der henviser til FN's generalsekretær Ban Ki-moons udtalelse af 25. oktober 2014 vedrørende terrorangreb på Sinaihalvøen,

–    der henviser til associeringsaftalen mellem EU og Egypten fra 2001, der trådte i kraft i 2004 og blev styrket af handlingsplanen i 2007, og til Kommissionens statusrapport af 20. marts 2013 om gennemførelsen heraf; der henviser til den europæiske naboskabspolitik og den seneste statusrapport om Egypten fra marts 2014,

–    der henviser til Egyptens forfatning, der blev vedtaget ved folkeafstemning den 14.-15. januar 2014, især artikel 65, 70, 73, 75 og 155,

–    der henviser til den egyptiske lov nr. 107 af 24. november 2013 om retten til offentlig forsamling, optog og fredelige demonstrationer,

–    der henviser til præsidentdekret nr.136 fra 2014, ifølge hvilket alle offentlige og vitale faciliteter er under militær jurisdiktion i to år,

–    der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(3),

–    der henviser til sin beslutning af 20. maj 2013 om presse- og mediefrihed i verden(4),

–    der henviser til Den Europæiske Revisionsrets særberetning fra 2013 med titlen "EU's samarbejde med Egypten på området regeringsførelse",

–    der henviser til den foreløbige erklæring af 22. juli 2014 fra EU's valgobservationsmission til præsidentvalget i Egypten,

–    der henviser til den egyptiske præsident Abdel Fattah al-Sisis taler af 1. januar 2015 vedrørende islamisk ekstremisme og af 6. januar 2015 vedrørende behovet for fredelige og konstruktive forbindelser mellem Egyptens muslimer og kristne,

–    der henviser til EU's retningslinjer vedrørende ytringsfrihed online og offline, EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI-personer) samt EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere,

–    der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Egypten er part i,

–    der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–    der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at ytrings- og forsamlingsfrihed er uundværlige søjler i et demokratisk og pluralistisk samfund; der henviser til, at presse- og mediefrihed er et absolut nødvendigt element i et demokrati og et åbent samfund; der henviser til, at den egyptiske forfatning, der blev vedtaget i 2014, garanterer de grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfriheden;

B.   der henviser til, at Egypten er en mangeårig strategisk partner for Den Europæiske Union, med fælles mål om at skabe stabilitet, fred og velstand i Middelhavsområdet og Mellemøsten; der henviser til, at Egypten har gennemgået flere vanskelige politiske ændringer siden 2011-revolutionen og dets folk har brug for støtte og bistand fra det internationale samfund for at imødegå landets økonomiske, politiske og sikkerhedsmæssige udfordringer;

C.  der henviser til, at den egyptiske regering siden den militære magtovertagelse i juni 2013 har ført en storstilet kampagne med vilkårlig tilbageholdelse, chikane, intimidering og censur mod regeringskritikere blot for at udøve deres ret til forsamlings-, forenings- og ytringsfrihed, herunder journalister, studerende og menneskerettighedsforkæmpere, og mod politiske modstandere, herunder medlemmer af Det Muslimske Broderskab; der henviser til, at over 40 000 mennesker siden juli 2013 ifølge rapporter er blevet tilbageholdt efter hidtil usete bølger af masseanholdelser, og at det skønnes, at 1 400 demonstranter er blevet dræbt som følge af sikkerhedsstyrkernes overdrevne og vilkårlige anvendelse af magt; der henviser til, at forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden siden juli 2013 har været og fortsat er områder, der giver grund til særlig bekymring; der henviser til, at Egypten af Freedom Houses 2014-rapport om frihed i verden betegnes som "ikke frit";

D.  der henviser til, at tusinder af demonstranter og samvittighedsfanger har været tilbageholdt i Egypten siden den egyptiske hær tog magten i juli 2013; der henviser til, at anholdelser og tilfælde af vilkårlig tilbageholdelse er fortsat siden valget af præsident al-Sisi i maj 2014; der henviser til, at Alaa Abdul Fattah, en fremtrædende aktivist, der spillede en ledende rolle i 2011-revolutionen, ved retten den 11. juni 2014 sammen med andre blev idømt 15 års fængsel på anklager om overtrædelse af lov 107 af 2013 om retten til offentlig forsamling, optog og fredelige demonstrationer (lov om demonstrationer); der henviser til, at andre fremtrædende aktivister, herunder Mohamed Adel, Ahmed Douma og Ahmed Maher, samt førende forsvarere af kvinders rettigheder, såsom Yara Sallam og Sana Seif, fortsat tilbageholdes; der henviser til, at Kairos ret for hastesager den 28. april 2014 besluttede at forbyde ungdomsbevægelsen af 6. april;

E.   der henviser til, at en egyptisk domstol i Nildelta-provinsen Baheira den 10. januar 2015 dømte Karim al-Banna, en 21-årig studerende, til tre års fængsel for at meddele på Facebook, at han er ateist, og for at fornærme Islam;

F.   der henviser til, at de egyptiske myndigheder har begrænset ytrings- og forsamlingsfriheden med den repressive lovgivning, der er indført, hvilket gør det lettere for regeringen at bringe sine kritikere til tavshed og slå ned på protester;

G.  der henviser til, at præsident al-Sisis regering under fraværet af parlamentet har vedtaget en række undertrykkende love, herunder præsidentdekret nr. 136 fra 2014, der udpeger al offentlig ejendom som militære anlæg, hvilket som den mest umiddelbare konsekvens har, at enhver forbrydelse, der begås på offentlig ejendom, kan prøves ved militære domstole og med tilbagevirkende kraft; der henviser til, at Den Afrikanske Menneskerettighedskommission, som fortolker det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, som Egypten er en deltagerstat i, har udtalt, at militære domstole under ingen omstændigheder bør have juridiktion over civile;

H.  der henviser til, at der som resultat af FN's universelle regelmæssige gennemgang blev udstedt 300 henstillinger, herunder om at løslade enhver, der er anholdt for at udøve sin ytringsfrihed; der henviser til, at syv menneskerettighedsgrupper baseret i Egypten ikke deltog i FN's gennemgang af deres lands resultater, fordi de frygtede forfølgelse;

I.    der henviser til, at pressefriheden stadig er under stort pres i Egypten, og at journalister stadig tilbageholdes på grundlag af ubegrundede påstande; der henviser til, at en række journalister blev retsforfulgt i 2014 på grund af anklager om trusler mod national enhed og social fred, om at udsprede falske nyhedsberetninger og samarbejde med Det Muslimske Broderskab; der henviser til, at kassationsdomstolen, der er Egyptens højeste retsinstans, afgjorde, at der var proceduremæssige mangler i retssagen mod journalisterne Mohammed Fahmy, Peter Greste og Baher Mohamed fra Al-Jazeera; der henviser til, at de tre journalisters sag imidlertid skal under en fornyet domstolsprøvelse, og at anklagerne om "forfalskning af nyheder" og "forbindelser med Det Muslimske Broderskab" ikke er frafaldet; der henviser til, at tre andre journalister – Sue Turton, Dominic Kane og Rena Netjes – blev idømt 10 års fængsel in absentia; der henviser til, at de egyptiske journalister Mahmoud Abdel Nabi, Mahmoud Abu Zeid, Samhi Mustafa, Ahmed Gamal, Ahmed Fouad og Abdel Rahman Shaheen blev dømt for blot at udføre deres legitime aktiviteter; der henviser til, at der findes en ekstrem polarisering af de egyptiske medier i pro- og anti-Mursi-fraktioner, hvilket forstærker polariseringen i det egyptiske samfund;

J.    der henviser til, at en egyptisk strafferetlig domstol den 2. december 2014 afsagde foreløbige dødsdomme over 188 anklagede personer i den tredje af sådanne massedomme i 2014; der henviser til, at disse masseretssager hovedsageligt har været rettet mod medlemmer af Det Muslimske Broderskab, der er Egyptens største oppositionsbevægelse, og som blev erklæret som terroristgruppe af myndighederne i december 2013; der henviser til, at disse domme er den seneste i en række forfølgelser og retssager, der har været rigt behæftet med proceduremæssige uregelmæssigheder og i strid med folkeretten; der henviser til, at ingen er blevet holdt ansvarlige for den overdrevne brug af vold i august 2013, da sikkerhedsstyrker stormede lejre på Rabaa al-Adawiya-pladsen og dræbte 1 150 pro-Morsi-demonstranter;

K.  der henviser til, at de fleste, men ikke alle, de dødsdomme, der afsagt i masseretssager i marts og april 2014 mod medlemmer af Det Muslimske Broderskab og påståede tilhængere af den afsatte præsident Morsi, er blevet konverteret til livsvarigt fængsel;

L.   der henviser til, at 167 medlemmer af parlamentets under- og overhus, der blev valgt i 2011, i øjeblikket er tilbageholdt;

M.  der henviser til, at den tidligere præsident Mubarak, hans tidligere indenrigsminister, Habib al-Adly, og seks andre blev løsladt den 29. november 2014, efter at anklager om mord og korruption var blevet frafaldet på grundlag af en teknisk fejl; der henviser til, at den egyptiske kassationsdomstol den 13. januar 2015 omstødte dommene over tidligere præsident Hosni Mubarak og hans to sønner for underslæb og beordrede en ny retssag på grund af procedurefejl;

N.  der henviser til, at denne seneste retslige praksis rejser alvorlig tvivl om retssystemets uafhængighed og dets evne til at sikre ansvarliggørelse; der henviser til, at navnlig de domme, der medfører dødsstraf, risikerer at underminere mulighederne for stabilitet på lang sigt i Egypten;

O.  der henviser til, at Egypten står over for betydelige økonomiske udfordringer, herunder udenlandsk valutas flugt, stigende inflation, arbejdsløshed og en opsvulmet offentlig gæld samt sikkerhedsudfordringer, der kommer til udtryk i form af den globale trussel, som udgøres af terrorisme; der henviser til, at sikkerhedssituationen på Sinaihalvøen er kritisk, og at hundredvis af soldater er blevet dræbt af jihad-grupper, der er aktive i området; der henviser til, at mindst 33 soldater den 24. oktober 2014 blev dræbt i et terrorangreb; der henviser til, at der finder terrorhandlinger sted næsten dagligt i dette område; der henviser til, at staten har beordret tusinder af beboere i Rafah udsat, har etableret en bufferzone på 500 meter langs grænsen til Gaza og har erklæret undtagelsestilstand på halvøen siden 24. oktober 2014; der henviser til, at kriminelle netværk stadig er aktive på ruterne for menneskehandel/smugling inden for og i retning mod Sinaihalvøen;

P.   der henviser til, at det af artikel 75 i den egyptiske forfatning fremgår, at alle borgere har ret til at danne ikke-statslige sammenslutninger og foreninger med et demokratisk grundlag; der henviser til, at nye lovgivningsforslag yderligere vil begrænse det arbejde, der gøres af egyptiske og udenlandske ngo'er, som især er bekymrede over et nyt lovforslag, der har til formål at forhindre, at penge og materiale når frem til terrorister og andre væbnede grupper, men som vil kunne forhindre ngo'erne i at modtage udenlandske midler, som mange af dem er afhængige af; der henviser til, at et præsidentdekret af 21. september 2014 om ændring af straffeloven indfører strenge straffe, herunder livsvarigt fængsel, til ngo'er, der modtager udenlandsk støtte, for hvad der vagt formuleres som at "skade nationale interesser";

Q.  der henviser til, at det tager den tale til efterretning, som præsident al-Sisi holdt på Kairos Universitet om behovet for modernisering og reformation i islamisk tænkning;

R.   der henviser til, at vold mod kvinder ifølge forlydender forværres, og det på trods af en ny lov om seksuel chikane, som man ifølge egyptiske kvinderettigheds-ngo'er stadig venter på bliver anvendt; der henviser til, at egyptiske kvindelige aktivister er i en særligt sårbar situation og ofte udsættes for vold, seksuelle overgreb og andre former for nedværdigende behandling i forbindelse med deres fredelige aktiviteter; der henviser til, at på trods af at der i 2008 blev udstedt en lov, der gør det strafbart at praktisere kvindelig kønslemlæstelse, er denne praksis fortsat udbredt, og man har ikke med succes retsforfulgt nogen af de personer, der har udført den på piger;

S.   der henviser til, at anholdelser af bøsser er eskaleret i de seneste måneder; der henviser til, at der har været en række politirazziaer på formodede mødesteder for homoseksuelle i hele Egypten; der henviser til, at LGBT-samfundet forfølges og offentligt vanæres; der henviser til, at Det Egyptiske Initiativ for Personlige Rettigheder skønner, at mindst 150 mennesker i løbet af de seneste 18 måneder er blevet anholdt på grundlag af anklager om skørlevned; der henviser til, at en egyptisk domstol den 12. januar 2015 frikendte 26 mænd, der var blevet anholdt en måned tidligere i en razzia på et badehus i Kairo og anklaget for "tilskyndelse til skørlevned";

T.   der henviser til, at præsidentvalget i Egypten i 2014 fandt sted i en situation, hvor ytringsfriheden var kraftigt begrænset, og alle former for dissens, herunder fra menneskerettighedsorganisationers side, var blevet undertrykt; der henviser til, at der officielt er blevet udskrevet parlamentsvalg til den 21. marts og 25. april 2015;

U.  der henviser til, at oliesektoren historisk set er den største investeringsattraktion for udenlandske investorer i Egypten, og at olie er den vigtigste råvare, som Egypten eksporterer; der henviser til, at Golfstaterne gav Egypten gratis olietransporter med henblik på at støtte den nye regering; der henviser til, at regeringen er i gang med at vedtage en erklæret plan for afskaffelsen af energistøtte inden for fem år med start i juli 2014, og at den tilstræber at gennemføre en plan for levering af brændstof gennem chipkort i april 2015 med henblik på at kontrollere oliesmugling til nabolandene og fastslå de præcise behov for olie;

V.  der henviser til, at Egypten har indledt forhandlinger med IMF mere end én gang efter revolutionen i januar 2011, hvor landet tilstræbte et lån på 4,8 mia. USD, men at forhandlingerne ophørte efter den 30. juni 2013; der henviser til, at der var en fornyet kontakt, og at eksperter fra IMF besøgte Egypten i november 2014 for at afholde artikel IV-høringer, en vurdering fra IMF's eksperter af et lands finansielle og økonomiske tilstand;

W. der henviser til, at EU's engagement over for Egypten bør være incitamentsbaseret, i overensstemmelse med den europæiske naboskabspolitiks princip om "mere for mere" og bør være afhængig af de fremskridt, der gøres med hensyn til demokratisk reform på det institutionelle område og med hensyn til retsstatsforhold og menneskerettigheder;

X.  der henviser til, at EU traditionelt er Egyptens vigtigste handelspartner, idet EU dækkede 22,9 % af Egyptens handelsvirksomhed i 2013 og er Egyptens førende partner for såvel import som eksport; der henviser til, at Kommissionen ifølge den EU-egyptiske taskforce forpligtede sig til at give Egypten yderligere finansiel støtte for et overordnet beløb på næsten 800 mio. EUR; der henviser til, at dette beløb består af 303 mio. EUR i form af ydelser (90 mio. EUR fra Spring-midler, 50 mio. EUR som en ydelseskomponent fra den mikrofinansielle støtteoperation, og balancen fra naboskabsinvesteringsfaciliteten) og 450 mio. EUR i form af lån (makrofinansiel støtte); der henviser til, at EU imidlertid kun vil yde sin finansielle støtte, hvis de nødvendige politiske og demokratiske betingelser er opfyldt, og den demokratiske overgang følges op, styrkes og er fuldt ud inklusiv med fuld respekt for menneskerettigheder og kvinders rettigheder;

Y.  der henviser til, at Stavros Lambrinidis, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, den 16. juni 2014 besøgte Kairo og afholdt møder med præsidenten, Shoura-rådet og repræsentanter for civilsamfundet; der henviser til, at drøftelserne fokuserede på forberedelsen af en ny lov for ngo'er, og at den betydning, som EU tillægger civilsamfundets afgørende rolle i Egypten, blev understreget;

1.   understreger den betydning, som EU tillægger sit samarbejde med Egypten som en vigtig nabo og partner; understreger Egyptens vigtige rolle for stabiliteten i regionen; understreger sin solidaritet med det egyptiske folk, og at det er engageret i fortsat at støtte Egypten i processen for at opbygge landets demokratiske institutioner, respektere og forsvare menneskerettighederne og fremme social retfærdighed og sikkerhed; opfordrer indtrængende den egyptiske regering til at opfylde sine internationale forpligtelser som en stormagt i det sydlige Middelhavsområde;

2.   minder den egyptiske regering om, at Egyptens og det egyptiske folks succes på lang sigt afhænger af beskyttelsen af universelle menneskerettigheder og af etablering og forankring af demokratiske og gennemsigtige institutioner, der også er engageret i at beskytte borgernes grundlæggende rettigheder; opfordrer derfor de egyptiske myndigheder til fuldstændigt at gennemføre de internationale konventioners principper;

3.   udtrykker alvorlig bekymring over de aktuelle begrænsninger af grundlæggende rettigheder, navnlig ytrings- forsamlings- og foreningsfriheden, politisk pluralisme og retsstatsprincippet i Egypten; opfordrer til at standse al vold, ansporing til vold, hadefuld tale, chikane, intimidering og censur over for politiske modstandere, demonstranter, journalister, bloggere, studerende, fagforeningsfolk, kvinderettighedsforkæmpere, civilsamfundsaktører og mindretal fra de offentlige myndigheders, sikkerhedsstyrkers og -tjenesters og andre gruppers side i Egypten; fordømmer den overdrevne brug af vold mod demonstranter;

4.   opfordrer til omgående og ubetinget løsladelse af alle samvittighedsfanger, alle dem, der tilbageholdes for på fredelig vis at udøve deres rettigheder til ytrings-, forsamlings- og meningsfrihed, og dem, der tilbageholdes for deres påståede medlemsskab af Det Muslimske Broderskab; opfordrer de egyptiske myndigheder til at sikre retten til retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder; opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at tage konkrete skridt til at sikre, at den nye forfatnings bestemmelser om grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder, herunder ytrings- og forsamlingsfrihed, gennemføres fuldt ud;

5.   understreger, at respekt for presse-, informations- og meningsfriheden (online og offline) og politisk pluralisme er af grundlæggende betydning for demokratiet; opfordrer de egyptiske myndigheder til at garantere, at disse friheder kan udøves i landet uden vilkårlige begrænsninger og censur, og opfordrer myndighederne til at sikre ytringsfriheden; finder, at alle journalister skal have lov til at rapportere om situationen i Egypten uden at skulle frygte retsforfølgelse, fængsling, intimidering eller begrænsninger af deres ytrings- og talefrihed;

6.   opfordrer indtrængende de egyptiske myndigheder til at gennemføre omgående, upartiske og uafhængige undersøgelser af påstande om overdreven brug af magt, mishandling og andre krænkelser af menneskerettighederne, herunder seksuel misbrug, fra de retshåndhævende myndigheders side under protester, straffe de ansvarlige, sikre ofrene erstatning og etablere uafhængige mekanismer til at overvåge og undersøge sikkerhedsstyrkernes adfærd; opfordrer Egypten til at ratificere Rom-statutten og blive medlem af ICC;

7.   kræver, at de egyptiske myndigheder omstøder de dødsdomme, der er afsagt uden hensyntagen til en retfærdig rettergang, der respekterer de tiltaltes rettigheder, og ophæver de undertrykkende og forfatningsstridige love, der i vidt omfang begrænser grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder, navnlig præsidentdekret nr. 136 fra 2014; opfordrer myndighederne til at ophæve alle domme mod civile afsagt af militære domstole siden juli 2013; kræver løsladelse af de 167 medlemmer af parlamentet, der blev valgt i 2011, og som i øjeblikket er tilbageholdt; opfordrer myndighederne til straks at indføre et officielt moratorium for henrettelser som et første skridt hen imod ophævelse af dødsstraf;

8.   opfordrer de egyptiske myndigheder til at ophæve loven om demonstrationer fra november 2013 og indlede en reel dialog med civilsamfundsorganisationer og retseksperter for at vedtage lovgivning om foreninger og forsamling i overensstemmelse med internationale standarder og sikre retten til at danne en forening som fastsat i artikel 75 i den egyptiske forfatning, herunder retten til at modtage og overføre finansiering; opfordrer de kompetente myndigheder til at revidere udkastet til den nye lov for ikke-statslige organisationer, som er fremlagt af ministeriet for social solidaritet; opfordrer indtrængende til, at det nye lovforslag må være i overensstemmelse med den egyptiske forfatning og med alle internationale traktater, som Egypten har undertegnet;

9.   minder den egyptiske regering om sit ansvar for at sikre alle borgernes sikkerhed uanset deres politiske standpunkt, tilhørsforhold eller tro; insisterer på, at opbygningen af et reelt pluralistisk samfund, der respekterer forskellige synspunkter og livsstile, er det eneste, der kan sikre stabiliteten og sikkerheden på lang sigt i Egypten, og opfordrer de egyptiske myndigheder til at forpligte sig til dialog og ikke-vold samt til inklusiv regeringsførelse;

10. glæder sig over de skridt, som den egyptiske regering har taget med hensyn til at støtte respekten for de religiøse samfunds rettigheder og friheder, og opmuntrer til den til at fortsætte hermed; minder om den bestemmelse, der indgår i artikel 235 i den egyptiske forfatning, og som fastsætter, at det nyvalgte parlament under sin første valgperiode skal udstede en lov, der regulerer konstruktion og renovering af kirker på en måde, der garanterer fri religionsudøvelse for kristne; bifalder det forhold, at præsident al-Sisi blev den første præsident, der har deltaget i en gudstjeneste i en kirke i Kairo på den koptiske juleaften, og mener, at det er en vigtig symbolsk demonstration i bestræbelserne på at skabe enhed i det egyptiske samfund;

11. understreger Egyptens betydning som en international aktør og håber, at landet fortsat vil spille en aktiv rolle i indledningen af fredsforhandlinger, der vil bringe den israelsk-palæstinensiske konflikt til ophør, og yde sit konstruktive bidrag til bestræbelserne på at sikre stabilitet i Middelhavsområdet, for øjeblikket især i Libyen og i Mellemøsten; opfordrer til omgående og betingelsesløs frigivelse af alle kidnappede egyptiske borger, der i øjeblikket er tilbageholdt i Libyen, herunder de 20 egyptiske koptere, der blev bortført den 3. januar 2015; gentager, at EU er villigt til at arbejde sammen med Egypten som partner i regionen med henblik på at imødegå disse alvorlige trusler;

12. fordømmer kraftigt de nylige terrorangreb på Sinaihalvøen og alle andre terrorhandlinger mod Egypten; udtrykker sin oprigtige medfølelse med ofrenes familier; understreger, at EU og det internationale samfund må stå fast og samarbejde med Egypten i landets kamp mod terrorisme; opfordrer de egyptiske myndigheder til at gøre deres yderste for at standse kriminelle netværk, der stadig operer på ruterne for menneskehandel/smugling inden for og på vej til Sinai;

13. minder de egyptiske myndigheder om deres nationale og internationale retlige forpligtelser og opfordrer dem til at prioritere beskyttelse og fremme af menneskerettighederne og sikre, at udøvere af menneskerettighedskrænkelser bliver stillet til ansvar, bl.a. ved hjælp af en uafhængig og upartisk retspleje;

14. bemærker, at faldet i oliepriserne vil føre direkte til lavere ydelser af energisubsidier, hvilket er den største udfordring, som regeringerne efter revolutionen har stået over for siden revolutionen den 25. januar; er bekymret over, at dette fald kan have stor indvirkning på mange af regeringens planer, hvoraf de vigtigste er indsatsen for at bevare en sikker margin i forhold til fremmed valuta;

15. opfordrer indtrængende den egyptiske regering til fuldt ud at gennemføre nationale strategier til bekæmpelse af vold mod kvinder og til at eliminere alle former for diskrimination, sikre en effektiv høring og inddragelse af kvindeorganisationer og andre civilsamfundsorganisationer i hele processen;

16. giver udtryk for sin harme over den stadig voldsommere fremfærd over for LGBT-samfundet i Egypten;

17. opfordrer de egyptiske myndigheder til at samarbejde fuldt ud i forbindelse med FN's menneskerettighedsmekanismer, herunder ved at godkende afventende anmodninger fra flere særlige FN-observatører om at besøge Egypten, og til at gøre noget ved Egyptens tilsagn om at åbne et regionalt kontor for FN's højkommissær for menneskerettigheder;

18. gentager i overensstemmelse med, hvad EU's valgobservationsmission til præsidentvalget i 2014 fandt frem til, at valget ikke opfyldte gældende internationale normer og ikke fuldt ud respekterede de grundlæggende rettigheder, der er fastsat i den nyligt vedtagne forfatning, fordi navnlig ytrings- og forsamlingsfriheden var begrænset, og der ikke var tilstrækkelig regulering af finansieringen af valgkampagner og forholdene vedrørende valgbarhed og stemmeret; opfordrer den egyptiske regering til at afhjælpe de mangler, der var ved præsidentvalget, under forberedelserne til parlamentsvalget, der er udskrevet til den 21. marts og 25. april 2015; bemærker, at det under de nuværende omstændigheder ikke ville være hensigtsmæssigt at sende en valgobservationsmission, fordi dette alvorligt kunne underminere valgobservationsinstrumentets troværdighed;

19. opfordrer til, at der blandt medlemsstaterne fastlægges en fælles strategi for Egypten; opfordrer endnu en gang indtrængende Rådet, den højtstående repræsentant og Kommissionen til at arbejde aktive i overensstemmelse med konditionalitetsprincippet ("mere for mere") og tage højde for de alvorlige økonomiske udfordringer, som Egypten står over for, i sine bilaterale forbindelser med og sin finansielle støtte til landet; gentager sin opfordring til klare og i fællesskab aftalte benchmarks i denne forbindelse; bekræfter sit tilsagn om at bistå det egyptiske folk i processen hen imod demokratiske og økonomiske reformer;

20. tilskynder repræsentanter for EU-delegationen og EU-medlemsstaternes ambassader i Kairo til at deltage i politisk følsomme retssager mod egyptiske og udenlandske journalister, bloggere, fagforeningsfolk og aktivister fra civilsamfundet i landet;

21. gentager sin opfordring til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant til at afklare de særlige foranstaltninger, der blev truffet efter Udenrigsrådet beslutning om at tage EU's bistand til Egypten op til fornyet overvejelse, også under henvisning til Revisionsrettens beretning fra 2013; anmoder navnlig om en afklaring af status for: i) den planlagte reform af retssystemet, ii) EU's budgetstøtteprogrammer, iii) programmet for national handelsudvikling og iv) Egyptens deltagelse i EU's regionale programmer så som Euromed Police og Euromed Justice; opfordrer Kommissionen til at skaffe klarhed over de kontrolforanstaltninger, der blev etableret som led i de programmer, der finansieres via naboskabsinvesteringsfaciliteten, i forbindelse med korruptionsrisici såvel som i forbindelse med økonomiske og finansielle enheder under militærets kontrol;

22. opfordrer til et EU-dækkende forbud mod eksport til Egypten af indtrængnings- og overvågningsteknologier, som kan anvendes til at udspionere og undertrykke borgerne; opfordrer i overensstemmelse med Wassenaararrangementet til et forbud mod eksport af sikkerhedsudstyr eller militær bistand, der kan anvendes til at undertrykke fredelige protester eller i modstrid med EU's strategiske og sikkerhedsmæssige interesser;

23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og Den Arabiske Republik Egyptens præsident og overgangsregering.

 

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0100.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0007.

(3)

Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.

(4)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0274.

Juridisk meddelelse