Fælles beslutningsforslag - RC-B8-0050/2015Fælles beslutningsforslag
RC-B8-0050/2015

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG om Pakistan, navnlig situationen efter angrebet på skolen i Peshawar

14.1.2015 - (2015/2515(RSP))

jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4
til erstatning af beslutningsforslag af:
ECR (B8‑0050/2015)
Verts/ALE (B8‑0052/2015)
ALDE (B8‑0053/2015)
EFDD (B8‑0057/2015)
GUE/NGL (B8‑0058/2015)
S&D (B8‑0060/2015)
PPE (B8‑0062/2015)

Cristian Dan Preda, Jeroen Lenaers, Elmar Brok, Arnaud Danjean, Tunne Kelam, Eduard Kukan, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini, Lara Comi, Dubravka Šuica, Bogdan Brunon Wenta, David McAllister, Csaba Sógor, Jiří Pospíšil, Seán Kelly, Jarosław Wałęsa, Andrej Plenković, Monica Macovei, Andrzej Grzyb, Michaela Šojdrová, Joachim Zeller, Mariya Gabriel, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Jaromír Štětina, Davor Ivo Stier, Luděk Niedermayer, Inese Vaidere, Róża Gräfin von Thun und Hohenstein, Gabrielius Landsbergis for EPP-Gruppen
Josef Weidenholzer, Liisa Jaakonsaari, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Goffredo Maria Bettini, Enrico Gasbarra, Kashetu Kyenge, Andi Cristea, Krystyna Łybacka, Richard Howitt, Vilija Blinkevičiūtė, Nicola Caputo, Elena Valenciano, Pier Antonio Panzeri, Miroslav Poche, Marlene Mizzi, Luigi Morgano, Michela Giuffrida, Marc Tarabella, Victor Negrescu, Viorica Dăncilă, Miriam Dalli, Hugues Bayet, Afzal Khan for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Mark Demesmaeker, Jana Žitňanská for ECR-Gruppen
Fernando Maura Barandiarán, Beatriz Becerra Basterrechea, Dita Charanzová, Gérard Deprez, Marielle de Sarnez, Martina Dlabajová, Juan Carlos Girauta Vidal, Ivan Jakovčić, Petr Ježek, Kaja Kallas, Louis Michel, Ulrike Müller, Javier Nart, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Marietje Schaake, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans, Ivo Vajgl for ALDE-Gruppen
Marie-Christine Vergiat, Younous Omarjee for GUE/NGL-Gruppen
Jean Lambert, Barbara Lochbihler for Verts/ALE-Gruppen
Ignazio Corrao, Dario Tamburrano, Marco Valli, Fabio Massimo Castaldo, Amjad Bashir, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

Procedure : 2015/2514(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
RC-B8-0050/2015
Indgivne tekster :
RC-B8-0050/2015
Afstemninger :
Vedtagne tekster :

Europa-Parlamentets beslutning om Pakistan, navnlig situationen efter angrebet på skolen i Peshawar

(2015/2515(RSP))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan, navnlig beslutningerne af 27. november 2014[1], 17. april 2014[2], 10. oktober 2013[3] og 17. februar 2013,

–    der henviser til erklæringerne fra Europa-Parlamentets formand af 16. december og fra formændene for Underudvalget om Menneskerettigheder og for Delegationen for Forbindelserne med Landene i Sydasien af 17. december 2014,

–    der henviser til erklæringerne fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik (den højtstående repræsentant) om angrebet på en skole i Peshawar, Pakistan, den 16. december 2014, den lokale EU-erklæring om genoptagelsen af henrettelser i Pakistan af 24. december 2014 og pressemeddelelsen i forbindelse med EU's særlige repræsentant for menneskerettigheders besøg i Pakistan af 29. oktober 2014,

–    der henviser til erklæringen fra nobelpristager og Sakharovprisvinder Malala Yousafzai af 16. december 2014,

–    der henviser til samarbejdsaftalen mellem Pakistan og EU, femårsplanen for parternes engagement, den strategiske dialog mellem EU og Pakistan og GSP+-ordningen for toldpræferencer,

–    der henviser til erklæringerne fra FN's Højkommissær for Menneskerettigheder af 16. december 2014 og fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om terrorangrebet på en skole i Peshawar af 17. december 2014,

–    der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–    der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder fra 1989,

–    der henviser til Rådets konklusioner af 16. november 2009, om religions- og trosfrihed, hvori Rådet fremhæver den strategiske betydning af denne frihedsrettighed og af at bekæmpe religiøs intolerance,

–    der henviser til rapporten af 5. august 2011 til FN's Generalforsamling om retten til uddannelse og beskyttelse af uddannelse i krisesituationer fra FN's særlige rapportør om retten til uddannelse,

–    der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU[4],

 

–    der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Pakistan er part i,

–    der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at syv bevæbnede mænd den 16. december 2014 iværksatte et dødbringende angreb mod en skole drevet af hæren i byen Peshawar, som på tre sider er omgivet af de føderalt styrede stammeområder (FATA), og dræbte over 140 mennesker, herunder 134 skolebørn, og sårede et næsten lige så stort antal;

B.   der henviser til, at dette angreb har skabt et stort chok i og uden for Pakistan og betragtes som den mest grusomme terrorhandling i Pakistans historie, hvilket forstærkes af, at det tog otte timer, før militærets styrker genvandt kontrollen over skolen; der henviser til, at mange elever og medarbejdere på skolen blev henrettet og såret i dette tidsrum, og at dem, der overlevede prøvelserne, stadig er dybt traumatiserede;

C.  der henviser til, at Malala Yousafzai, den yngste nobelpristager nogensinde og modtager af Sakharovprisen, blev skudt i hovedet af bevæbnede talebanere i oktober 2012, fordi hun havde ført kampagne for uddannelse af piger i Pakistan;

D.  der henviser til, at Tehrik-e-Taliban Pakistan (TTP) har taget ansvaret for massakren og udtalt, at et af formålene med angrebet på skolen var at sende et stærkt budskab til dem, der støtter Malala, som advokerer for uddannelse af kvinder og børn, samt at tage "hævn" for hærens kampagne mod de militante grupper;

E.   der henviser til, at siden regeringsoffensiven mod Taleban og andre militante grupper begyndte i FATA-området, som er et af de fattigste områder i Pakistan, er over en million mennesker blevet fordrevet til Afghanistan eller forskellige dele af Pakistan;

F.   der henviser til, at trosfriheden og den religiøse tolerance i Pakistan er truet både af terroristernes vold og den udbredte misbrug af blasfemilovene; der henviser til, at kvinder og piger er dobbelt udsatte, både for tvungen konvertering og udbredt seksuel vold;

G.  der henviser til, at der ifølge rapporten fra "Global Coalition to Protect Education from Attack" (GCPEA) var over 800 angreb på skoler i Pakistan i perioden 2009-2012;der henviser til, at militante grupper også har rekrutteret børn fra skoler og madrassaer – nogle med henblik på at blive selvmordbombere; der henviser til, at der ifølge rapporten blev dræbt mindst 30 børn, dusinvis af skolelærere og andet undervisningspersonale, herunder en provinsundervisningsminister, i angreb på skoler og skoletransporter fra 2009 til 2012;

H.  der henviser til, at FN's Komité for Barnets Rettigheder har foreslået, at Pakistan indfører et system for tidlig varsling og hurtig reaktion, når der sker angreb på uddannelsesinstitutioner for omgående at reparere og genopbygge dem og erstatte undervisningsmaterialer, således at elever og studerende kan blive genintegreret i skoler og universiteter så hurtigt som muligt; der henviser til, at de nylige forfatningsændringer har gjort adgangen til gratis obligatorisk uddannelse til en grundlæggende rettighed;

I.    der henviser til, at premierminister Nawaz Sharif få timer efter angrebet på skolen i Peshawar ophævede moratoriet på dødsstraf, som har været gældende i seks år; der henviser til, at adskillige fanger, der sad på dødsgangen for terrorrelaterede anklager, til dato er blevet henrettet; der henviser til, at 500 fanger ifølge pakistanske embedsmænd muligvis bliver henrettet i de kommende uger; der henviser til, at det anslås, at der sidder omkring 8 000 mennesker på dødsgangen i Pakistan;

J.    der henviser til, at det pakistanske parlament den 6. januar 2015 som reaktion på skolemassakren vedtog en forfatningsændring, som i de næste to år giver militærdomstolene beføjelse til at stille militante islamistister for retten og dermed til at kunne føre tiltalte fra arrestation til henrettelse i løbet af nogle uger; der henviser til, at Pakistan som part i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder (ICCPR) er forpligtet til at opretholde og træffe foranstaltninger til at sikre grundlæggende retfærdige rettergange og ikke har lov til at benytte militærdomstole til at stille civile for retten, når de almindelige domstole fungerer;

K.  der henviser til, at Pakistan for nylig ratificerede syv af de ni mest betydningsfulde internationale aftaler om menneskerettigheder, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som indeholder en række bestemmelser om retspleje, retten til en retfærdig rettergang, lighed for loven og ikke-forskelsbehandling;

L.   der henviser til, at henstillingerne fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed i hendes rapport af 4. april 2013 omfatter reform af retssystemet med henblik på at sikre, at der værnes om de grundlæggende rettigheder, og at systemet er effektivt; der henviser til, at menneskerettighedsorganisationer jævnligt gør opmærksom på korruption i retsvæsenet;

M.  der henviser til, at EU og Pakistan har uddybet og udvidet deres bilaterale forbindelser, eksemplificeret ved femårsplanen for parternes engagement, der blev lanceret i februar 2012, og den anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, som blev afholdt i marts 2014; der henviser til, at formålet med EU's og Pakistans femårige engagementsplan er at opbygge et strategisk forhold og skabe et partnerskab for fred og udvikling, der bygger på fælles værdier og principper;

N.  der henviser til, at Pakistans stabilitet er af central betydning for fred i og omkring Sydasien; der henviser til, at Pakistan spiller en vigtig rolle i at styrke stabiliteten i regionen og derfor kunne forventes at foregå med et godt eksempel med hensyn til at styrke retsstaten og menneskerettighederne;

1.   fordømmer på det kraftigste den brutale massakre på skolebørn, som blev begået af udbrydergruppen fra det pakistanske Taleban, Tehrik-e-Taliban Pakistan (TTP), som en gruopvækkende og fej handling, og giver udtryk for sin medfølelse med familierne til ofrene for skoleangrebet i Peshawar og sin støtte til Pakistans befolkning og myndigheder;

2.   giver udtryk for sit helhjertede engagement med hensyn til at tackle den trussel, som terrorisme og religiøs ekstremisme udgør, og sin vilje til yderligere at bistå den pakistanske regering med dette;

3.   forventer, at Pakistans regering træffer hurtige og effektive foranstaltninger, som er i overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder for retsstaten, for at imødegå den sikkerhedstrussel, som alle militante grupper, der opererer i Pakistan og den omkringliggende region, uden undtagelse udgør; understreger, at myndighederne ikke bør støtte nogen form for terrorisme eller ekstremisme;

4.   opfordrer Pakistans regering til at garantere skolernes sikkerhed og sørge for, at børn uanset køn aldrig trues, når de går i skole; mener, at regeringen bør udvise betydeligt større beslutsomhed og forstærke sin indsats for at arrestere og retsforfølge militante TTP-aktivister og andre, der gør skoler til genstand for vold, da dens internationale troværdighed ellers vil blive undergravet;

5.   minder om sin bestandige modstand mod dødsstraf under alle omstændigheder; beklager, at Pakistans premierminister, Nawaz Sharif, har besluttet at ophæve et fireårigt uofficielt moratorium for dødsstraf, og opfordrer til, at dette moratorium omgående genindføres;

6.   opfordrer Pakistans regering til kun at anvende terrorbekæmpelseslove i forbindelse med terrorhandlinger, i stedet for at benytte dem til almindelige kriminalsager; beklager dybt, at man igen griber til hurtige militære rettergange, som end ikke opfylder minimumsbetingelserne i de internationale standarder for retsstaten, og understreger, at forlængelsen af indrømmelsen af GSP+-præferencer er knyttet til opfyldelsen af visse grundlæggende standarder, som er sikret i FN's og ILO's konventioner;

7.   glæder sig over, at Pakistans politiske partier er villige til at fremlægge en national plan for bekæmpelse af terrorisme; understreger, at det i kampen mod terrorisme og religiøs ekstremisme er afgørende at tage fat om de underliggende årsager, bl.a. ved at tackle fattigdom, sikre religiøs tolerance og trosfrihed, styrke retsstaten og garantere retten og sikker adgang til uddannelse for piger og drenge; efterlyser en langsigtet strategi med henblik på at forebygge radikaliseringen af unge i Pakistan og tackle den "omfattende indlæringskrise", som UNESCO har konstateret i Pakistan, især ved at øge investeringerne i et offentligt finansieret uddannelsessystem og ved at sikre, at religiøse skoler har de materialer, de har behov for for at kunne levere en afbalanceret og inklusiv uddannelse til unge mennesker;

8.   opfordrer indtrængende den pakistanske regering til at rette sig efter de nyligt ratificerede internationale aftaler om menneskerettigheder, herunder den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som pålægger myndighederne at sikre grundlæggende retfærdige rettergange og forbyder dem at benytte militærdomstole til at stille civile for retten, når de almindelige domstole fungerer;

9.   kræver et fornyet internationalt tilsagn om at bekæmpe finansiering og sponsering af terrornetværk;

10. kræver, at Kommissionen, den højtstående formand/næstformanden, Federica Mogherini, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og Rådet engagerer sig fuldt ud for at tackle terrortruslen og i endnu højere grad bistå den pakistanske regering og Pakistans befolkning med at fortsætte deres bestræbelser på at udrydde terrorisme;

11. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen og parlamentet i Pakistan.