Procedure : 2015/2710(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B8-0465/2015

Indgivne tekster :

RC-B8-0465/2015

Forhandlinger :

PV 21/05/2015 - 5.1
CRE 21/05/2015 - 5.1

Afstemninger :

PV 21/05/2015 - 7.1

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0210

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 144kWORD 67k
20.5.2015
PE555.246v01-00}
PE555.247v01-00}
PE555.248v01-00}
PE555.249v01-00}
PE555.252v01-00}
PE555.255v01-00}
PE555.259v01-00} RC1
 
B8-0465/2015}
B8-0466/2015}
B8-0467/2015}
B8-0468/2015}
B8-0471/2015}
B8-0474/2015}
B8-0478/2015} RC1

jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4

til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:

ECR (B8‑0465/2015)

EFDD (B8‑0466/2015)

Verts/ALE (B8‑0467/2015)

ALDE (B8‑0468/2015)

GUE/NGL (B8‑0471/2015)

PPE (B8‑0474/2015)

S&D (B8‑0478/2015)


om Zimbabwe, sagen om menneskerettighedsforkæmperen Itai Dzamara (2015/2710(RSP))


Cristian Dan Preda, Michael Gahler, Elmar Brok, David McAllister, Claude Rolin, Bogdan Brunon Wenta, Jiří Pospíšil, Marijana Petir, Davor Ivo Stier, Therese Comodini Cachia, Andrej Plenković, Csaba Sógor, Franck Proust, Giovanni La Via, Tomáš Zdechovský, Eduard Kukan, József Nagy, Ivan Štefanec, Tunne Kelam, Monica Macovei, Pavel Svoboda, Jeroen Lenaers, Dubravka Šuica, Michaela Šojdrová, Jaromír Štětina, Brian Hayes, Roberta Metsola, Ramona Nicole Mănescu, Tadeusz Zwiefka, Kinga Gál, Joachim Zeller, László Tőkés, Seán Kelly, Stanislav Polčák, Ivana Maletić, Andrzej Grzyb, Barbara Kudrycka, Elisabetta Gardini for PPE-Gruppen
Josef Weidenholzer, Victor Boştinaru, Richard Howitt, Norbert Neuser, Elena Valenciano, Ana Gomes, Pier Antonio Panzeri, Liisa Jaakonsaari, Kati Piri, David Martin, Agnes Jongerius, Jude Kirton-Darling, Miriam Dalli, Krystyna Łybacka, Viorica Dăncilă, Victor Negrescu, Tibor Szanyi, Theresa Griffin, Michela Giuffrida, Siôn Simon, Doru-Claudian Frunzulică, Hugues Bayet, Miroslav Poche, Zigmantas Balčytis, Vilija Blinkevičiūtė, Nicola Danti, Sergio Gutiérrez Prieto, Nicola Caputo, Neena Gill, Marlene Mizzi, Biljana Borzan, Momchil Nekov, Enrico Gasbarra, Marc Tarabella, Alessia Maria Mosca, Nikos Androulakis, Demetris Papadakis, Arne Lietz, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, José Blanco López, Isabella De Monte, Tonino Picula, Goffredo Maria Bettini, Eric Andrieu, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Eider Gardiazabal Rubial, Jonás Fernández, Damiano Zoffoli, Kashetu Kyenge, Javi López, Afzal Khan, Jeppe Kofod, Julie Ward, Carlos Zorrinho, Louis-Joseph Manscour, Soraya Post, Andi Cristea for S&D-Gruppen
Geoffrey Van Orden, Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Hans-Olaf Henkel, Ryszard Czarnecki, Anna Elżbieta Fotyga for ECR-Gruppen
Catherine Bearder, Philippe De Backer, Louis Michel, Ramon Tremosa i Balcells, Pavel Telička, Martina Dlabajová, Hilde Vautmans, Juan Carlos Girauta Vidal, Marietje Schaake, Ilhan Kyuchyuk, Fernando Maura Barandiarán, Gérard Deprez, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Ivan Jakovčić, Filiz Hyusmenova, Ivo Vajgl, Petr Ježek, José Inácio Faria, Fredrick Federley, Antanas Guoga, Beatriz Becerra Basterrechea, Alexander Graf Lambsdorff, Javier Nart, Frédérique Ries, Jozo Radoš, Izaskun Bilbao Barandica, Yana Toom, Nathalie Griesbeck, Marielle de Sarnez, Dita Charanzová, Urmas Paet, Johannes Cornelis van Baalen, Hannu Takkula for ALDE-Gruppen
Marie-Christine Vergiat for GUE/NGL-Gruppen
Judith Sargentini, Maria Heubuch, Heidi Hautala, Barbara Lochbihler, Ernest Urtasun, Bodil Ceballos, Igor Šoltes, Michèle Rivasi for Verts/ALE- Gruppen
Fabio Massimo Castaldo, Dario Tamburrano, Ignazio Corrao for EFDD-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Zimbabwe, sagen om menneskerettighedsforkæmperen Itai Dzamara (2015/2710(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sine tidligere beslutninger om Zimbabwe, særlig beslutningen af 7. februar 2013(1),

–   der henviser til de lokale EU-erklæringer af 11. marts og 9. april 2015 om bortførelsen af Itai Dzamara,

–   der henviser til erklæringen af 19. februar 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, på Den Europæiske Unions vegne, om fornyet gennemgang af forbindelserne mellem EU og Zimbabwe,

–   der henviser til Rådets afgørelse 2014/98/FUSP af 17. februar 2014(2) og 2015/277/FUSP af 19. februar 2015(3) om ændring af afgørelse 2011/101/FUSP om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe,

–   der henviser til udtalelserne fra talsmanden for Kontoret for FN's Højkommissær for Menneskerettigheder (OHCHR) af 18. januar 2013 om de seneste angreb på menneskerettighedsforkæmpere forud for valget,

–   der henviser til den globale politiske aftale, der blev undertegnet i 2008 af de tre største politiske partier, ZANU PF, MDC-T og MDC,

–   der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Zimbabwe af 23. juli 2012 og til Rådets gennemførelsesafgørelse 2012/124/FUSP af 27. februar 2012(4) om restriktive foranstaltninger over for Zimbabwe,

–   der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder af 27. juni 1981, som Zimbabwe har ratificeret,

–   der henviser til Zimbabwes forfatning,

–   der henviser til Cotonouaftalen,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A. der henviser til, at Itai Dzamara, en fremtrædende zimbabwisk menneskerettighedsaktivist, leder af bevægelsen Occupy Africa Unity Square og systemkritiker af præsident Mugabe, den 9. marts 2015 angiveligt blev bortført af fem uidentificerede bevæbnede mænd i udkanten af Harare; der henviser til, at hans opholdssted fortsat er ukendt, og der er alvorlig bekymring for hans sikkerhed og beskyttelsen af hans rettigheder;

B.  der henviser til, at Itai Dzamara i månederne før sin bortførelse havde ledt en række fredelige demonstrationer mod den forværrede politiske og økonomiske situation i Zimbabwe; der henviser til, at Itai Dzamara to dage forinden havde holdt tale til en politisk demonstration, arrangeret af oppositionspartiet Movement for Democratic Change – Tsvangirai (MDC-T), hvori han opfordrede til masseprotester mod den forværrede undertrykkelse og den økonomiske situation i landet, opfordrede præsident Robert Mugabe til at træde tilbage samt krævede reformer af valgsystemet;

C. der henviser til, at regeringen indtil videre har forholdt sig tavs om Itai Dzamaras forsvinden, hvilket har givet anledning til mistanke i offentligheden om, at staten kunne være ansvarlig; der henviser til, at det regerende parti ZANU-PF benægter at stå bag hans bortførelse og fordømmer det som en handling, der er arrangeret af oppositionen;

D. der henviser til, at en dom afsagt af High Court den 13. marts 2015 beordrede de zimbabwiske myndigheder til at foretage en eftersøgning efter Itai Dzamara og at aflægge rapport om fremskridtene til domstolen hver anden uge, indtil det fastlægges, hvad der er blevet af ham; der henviser til, at denne retsafgørelse fra High Court er blevet ignoreret af de myndigheder, der har ansvar for at reagere på den, og de statslige myndigheder har stadig til gode at efterkomme denne afgørelse;

E.  der henviser til, at Itai Dzamara ved flere lejligheder var blevet overfaldet af tilhængere af det regerende parti ZANU-PF og af uniformerede politibetjente; der henviser til, at ca. 20 uniformerede politibetjente i november 2014 lagde Itai Dzamara i håndjern og slog ham bevidstløs og ved samme lejlighed også udøvede vold mod hans advokat, Kennedy Masiye;

F.  der henviser til, at 11 personer blev tilbageholdt i Harare den 27. april 2015 efter at have deltaget i et optog til støtte for den savnede Itai Dzamara; der henviser til, at aktivisterne blev anholdt og tilbageholdt i 6 timer;

G. der henviser til, at hans hustru, Sheffra Dzamara, efter hans bortførelse anlagde sag ved High Court i Harare for at tvinge politiet og den centrale efterretningstjeneste (CIO) til at eftersøge hendes mand; der henviser til, at politiet og CIO under retsmødet nægtede ethvert kendskab til Itai Dzamaras opholdssted; der henviser til, at Sheffra Dzamara i begyndelsen af april meddelte, at uidentificerede mænd holdt hende under konstant overvågning, og at hun frygtede for sit liv;

H. der henviser til, at den nuværende situation i Zimbabwe med hensyn til menneskerettigheder og demokrati bliver værre og værre, og at der til stadighed rapporteres om chikane og menneskerettighedskrænkelser mod menneskerettighedsforkæmpere, journalister og medlemmer af civilsamfundet i Zimbabwe;

I.   der henviser til, at politiet ofte misbruger gældende lovgivning, såsom loven om offentlig orden og sikkerhed (Public Order and Security Act – POSA) og loven om adgang til oplysninger og beskyttelse af privatlivets fred (Access to Information and Protection of Privacy Act – AIPPA), med henblik på at forbyde lovlige offentlige møder og forsamlinger;

J.   der henviser til, at forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden er centrale komponenter i ethvert demokrati;

K. der henviser til, at EU i februar 2015 genoptog sin støtte til Zimbabwe i form af et nationalt vejledende program på 234 mio. EUR med henblik på at hjælpe Zimbabwe til at blive et mere demokratisk og velstående land, samtidig med at Det Europæiske Råd har besluttet at opretholde nogle af sanktionerne mod Zimbabwe; der henviser til, at kun præsident Robert Mugabe, hans hustru og en forsvarsvirksomhed fortsat er omfattet af indefrysning af aktiver og rejseforbud; der henviser til, at EU’s våbenembargo også stadig er i kraft;

L.  der henviser til, at der ved en folkeafstemning den 16. marts 2013 blev vedtaget en ny forfatning med henblik på en politisk oprydning, men i praksis sker der kun langsomme fremskridt, og menneskerettighedssituationen er skrøbelig;

1.  fordømmer på det kraftigste den tvungne forsvinding af menneskerettighedsforkæmperen Itai Dzamara og kræver, at han omgående og betingelsesløst løslades;

2.  opfordrer Zimbabwes regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at finde Itai Dzamara og at stille alle de ansvarlige for en domstol; opfordrer regeringen til fuldt ud at efterleve retsafgørelsen fra High Court, der pålægger den at eftersøge Itai Dzamara;

3.  opfordrer de zimbabwiske myndigheder til at garantere sikkerheden for hans hustru og familie samt hans kolleger og tilhængere;

4.  er dybt bekymret over rapporter fra menneskerettighedsorganisationer om stigende politisk vold og chikane af den politiske opposition og over de alvorlige begrænsninger og intimideringen af menneskerettighedsforkæmpere, der ofte bliver slået af politiet og fængslet på falske anklager; beklager, at der siden sidste valg og vedtagelsen af den nye forfatning i 2013 kun er gjort små fremskridt med hensyn til retsstaten og især hen imod en reform af menneskerettighedsforholdene;

5.  opfordrer indtrængende Zimbabwes myndigheder til at undersøge påstande om overdreven magtanvendelse og andre menneskerettighedskrænkelser begået af politiet og statslige embedsmænd og at drage dem til ansvar;

6.  minder om den zimbabwiske regerings overordnede ansvar for at garantere sikkerheden for alle landets borgere; opfordrer myndighederne i Zimbabwe til at gennemføre bestemmelserne i verdenserklæringen om menneskerettigheder, det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder samt de regionale menneskerettighedsinstrumenter, som Zimbabwe har ratificeret;

7.  minder om, at i henhold til den globale politiske aftale (GPA) har Zimbabwe forpligtet sig til at sikre, at såvel landets lovgivning som dets procedurer og praksisser er i overensstemmelse med internationale menneskerettighedsprincipper og -love, herunder forsamlings-, forenings- og ytringsfriheden;

8.  noterer sig nedsættelsen af Zimbabwes menneskerettighedskommission, men er bekymret over, at den ikke har fået tildelt tilstrækkelig kapacitet til at kunne handle uafhængigt og opfylde sine mål vedrørende de presserende menneskerettighedsspørgsmål, som landet er konfronteret med;

9.  opfordrer derfor til en fælles indsats fra det internationale samfund, navnlig Southern African Development Community (SADC); mener, at denne regionale organisation har en vigtig rolle at spille som garant for GPA, idet der bl.a. insisteres på gennemførelse af aftalen, og navnlig artikel 13 heri, for at sikre en neutral optræden fra politiets og de øvrige sikkerhedsstyrkers side;

10. opfordrer indtrængende den zimbabwiske regering og præsident Robert Mugabe til at overholde deres internationale forpligtelser og bestemmelserne i de internationale traktater, der er underskrevet af Zimbabwe, og at sikre respekt for retsstatsprincipperne og opfyldelsen af borgerlige og politiske rettigheder;

11. opfordrer EU til at intensivere sin politiske dialog om menneskerettigheder på grundlag af artikel 8 i Cotonouaftalen og navnlig at tilskynde regeringen til at ophæve eller foretage passende ændringer i loven om offentlig orden og sikkerhed og loven om adgang til oplysninger og beskyttelse af privatlivets fred med henblik på at sætte en stopper for misbrug heraf;

12. beklager manglen på en streng menneskerettighedsklausul, der kan håndhæves, i den foreløbige økonomiske partnerskabsaftale (ØPA), der blev indgået med fire stater i det østlige og sydlige Afrika (ESA-landene), herunder Zimbabwe;

13. bemærker ophævelsen af sanktioner, som er vedtaget af EU, og støtter de målrettede foranstaltninger, der forbliver i kraft over for præsidenten og hans kone, såvel som våbenembargoen, som er en reaktion på den politiske situation og menneskerettighedssituationen i Zimbabwe;

14. mener, at fremme af demokratiet og beskyttelse af menneskerettighederne og retsstatsprincippet er afgørende, hvis Zimbabwe skal blive et frit og velstående land;

15. opfordrer EU’s delegation i Harare til fortsat at tilbyde sin hjælp til Zimbabwe med henblik på at forbedre menneskerettighedssituationen; insisterer på, at EU skal sikre, at udviklingsstøtten til Zimbabwe effektivt imødekommer befolkningens behov, især gennem civilsamfundets organisationer, og at de politiske og økonomiske reformer, der finansieres herved, gennemføres;

16. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, EU-Udenrigstjenesten, Zimbabwes regering og parlament, regeringerne i Southern African Development Community, Kommissionen for Den Afrikanske Union, Det Panafrikanske Parlament, Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU samt generalsekretæren for Commonwealth.

 

(1)

Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0059.

(2)

EUT L 50 af 20.2.2014, s. 20.

(3)

EUT L 47 af 20.2.2015, s. 20.

(4)

EUT L 54 af 28.2.2012, s. 20.

Juridisk meddelelse