Procedure : 2015/2876(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B8-1003/2015

Indgivne tekster :

RC-B8-1003/2015

Forhandlinger :

PV 08/10/2015 - 4.3
CRE 08/10/2015 - 4.3

Afstemninger :

PV 08/10/2015 - 9.3

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0344

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 193kWORD 85k
7.10.2015
PE568.490v01-00}
PE568.507v01-00}
PE568.510v01-00}
PE568.511v01-00}
PE568.514v01-00}
PE568.516v01-00}
PE568.518v01-00} RC1
 
B8-1003/2015}
B8-1020/2015}
B8-1023/2015}
B8-1024/2015}
B8-1027/2015}
B8-1029/2015}
B8-1031/2015} RC1

jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4

til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:

ECR (B8‑1003/2015)

ALDE (B8‑1020/2015)

EFDD (B8‑1023/2015)

S&D (B8‑1024/2015)

Verts/ALE (B8‑1027/2015)

PPE (B8‑1029/2015)

GUE/NGL (B8‑1031/2015)


om massefordrivelsen af børn i Nigeria som følge af Boko Harams angreb (2015/2876(RSP))


Cristian Dan Preda, Santiago Fisas Ayxelà, Elmar Brok, Jeroen Lenaers, Tunne Kelam, David McAllister, Patricija Šulin, Jarosław Wałęsa, Eduard Kukan, Bogdan Brunon Wenta, Csaba Sógor, Francesc Gambús, Maurice Ponga, Lorenzo Cesa, Jiří Pospíšil, Davor Ivo Stier, Stanislav Polčák, Barbara Kudrycka, Tomáš Zdechovský, Therese Comodini Cachia, Giovanni La Via, Monica Macovei, Andrej Plenković, Marijana Petir, Claude Rolin, Ivan Štefanec, Pavel Svoboda, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Anna Záborská, Michaela Šojdrová, Jaromír Štětina, Adam Szejnfeld, Ramona Nicole Mănescu, Lara Comi, Mariya Gabriel, László Tőkés, Krzysztof Hetman, Kinga Gál, Inese Vaidere, Anna Maria Corazza Bildt, Elisabetta Gardini, Thomas Mann, Barbara Matera, Dubravka Šuica, Ivana Maletić for PPE-Gruppen
Josef Weidenholzer, Eric Andrieu, Nikos Androulakis, Maria Arena, Zigmantas Balčytis, Hugues Bayet, Brando Benifei, Goffredo Maria Bettini, José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Simona Bonafè, Biljana Borzan, Victor Boştinaru, Paul Brannen, Nicola Caputo, Andi Cristea, Viorica Dăncilă, Nicola Danti, Paolo De Castro, Isabella De Monte, Jonás Fernández, Monika Flašíková Beňová, Doru-Claudian Frunzulică, Eider Gardiazabal Rubial, Enrico Gasbarra, Elena Gentile, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Neena Gill, Ana Gomes, Maria Grapini, Theresa Griffin, Enrique Guerrero Salom, Richard Howitt, Cătălin Sorin Ivan, Liisa Jaakonsaari, Afzal Khan, Jude Kirton-Darling, Jeppe Kofod, Miapetra Kumpula-Natri, Javi López, Juan Fernando López Aguilar, Krystyna Łybacka, Andrejs Mamikins, David Martin, Luigi Morgano, Alessia Maria Mosca, Victor Negrescu, Momchil Nekov, Norbert Neuser, Péter Niedermüller, Pier Antonio Panzeri, Demetris Papadakis, Vincent Peillon, Tonino Picula, Miroslav Poche, Liliana Rodrigues, Inmaculada Rodríguez-Piñero Fernández, Siôn Simon, Renato Soru, Tibor Szanyi, Claudia Tapardel, Marc Tarabella, Patrizia Toia, Elena Valenciano, Julie Ward for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Mark Demesmaeker for ECR-Gruppen
Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Beatriz Becerra Basterrechea, Petras Auštrevičius, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Martina Dlabajová, Juan Carlos Girauta Vidal, Ilhan Kyuchyuk, Urmas Paet, Frédérique Ries, Marietje Schaake, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Ivo Vajgl, Filiz Hyusmenova, Nathalie Griesbeck, Nedzhmi Ali, Philippe De Backer, Marielle de Sarnez, Gérard Deprez, Fredrick Federley, Ivan Jakovčić, Kaja Kallas, Alexander Graf Lambsdorff, Louis Michel, Javier Nart, Jozo Radoš, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans, Cecilia Wikström, Marian Harkin, Valentinas Mazuronis, Petr Ježek for ALDE-Gruppen
Lola Sánchez Caldentey, Patrick Le Hyaric, Younous Omarjee for GUE/NGL-Gruppen
Maria Heubuch, Heidi Hautala, Judith Sargentini, Igor Šoltes, Bronis Ropė, Bodil Valero for Verts/ALE-Gruppen
Ignazio Corrao, Fabio Massimo Castaldo, Laura Agea, Piernicola Pedicini, Laura Ferrara, Rolandas Paksas for EFDD-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om massefordrivelsen af børn i Nigeria som følge af Boko Harams angreb (2015/2876(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Nigeria, navnlig beslutning af 6. juni 2014(1) og beslutning af 30. april 2015(2),

–  der henviser til tidligere redegørelser fra Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Federica Mogherini, herunder af 8. januar, 19. januar, 31. marts samt 14. og 15. april og 3. juli 2015,

–  der henviser til erklæringen fra formanden for FN’s Sikkerhedsråd den 28. juli 2015,

–  der henviser til, at præsident Muhammadu Buhari’s tale til FN’s Generalforsamling den 28. september 2015 og FN’s topmøde om terrorismebekæmpelse,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 af 31. oktober 2000 om kvinder, fred og sikkerhed,

–  der henviser til De Forenede Nationers (FN's) og Organisationen for Afrikansk Enheds (OAU's) charter om børns rettigheder og velfærd (1990),

–  der henviser til loven om børns rettigheder fra 2003 undertegnet og gjort til lov af Nigerias forbundsregering,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions konvention om forebyggelse og bekæmpelse af terrorisme, som blev ratificeret af Nigeria den 16. maj 2003, og tillægsprotokollen hertil, som blev ratificeret af Nigeria den 22. december 2008,

–  der henviser til EU’s Nødtrustfond for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika,

–  der henviser til rapporten fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om krænkelser og overgreb begået af Boko Haram og indvirkningen på menneskerettighederne i de berørte lande af 29. september 2015; der henviser til erklæringerne fra FN’s højkommissær for menneskerettigheder om muligheden for, at medlemmer af Boko Haram vil kunne anklages for krigsforbrydelser,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Nigeria, den mest folkerige og største økonomi i Afrika, som er præget af etnisk mangfoldighed og regionale og religiøse kløfter og en skillelinje mellem nord og syd med alvorlige økonomiske og sociale uligheder, siden 2009 er blevet kampplads for Boko Harams islamistiske terrorgruppe, der har aflagt troskabsed over for Da'esh; der henviser til, at terrorgruppen er blevet en voksende trussel mod stabiliteten i Nigeria og den vestafrikanske region; der henviser til, at de nigerianske sikkerhedsstyrker ofte har anvendt overdreven magt og begået overgreb under militæroperationer i kampen mod oprøret;

B.  der henviser til, at mindst 1 600 civile er blevet dræbt af Boko Haram i de seneste 4 måneder, hvilket har bragt dødstallet op på mindst 3 500 civile alene i 2015;

C.  der henviser til, at Boko Harams målrettede aktioner mod skoledrenge og skolepiger i området siden begyndelsen af Boko Harams oprør har berøvet børn adgang til uddannelse, og at der er 10,5 mio. børn i den skolepligtige alder i Nigeria, der ikke går i skole, hvilket er det højeste antal i verden ifølge tal fra UNESCO; der henviser til, at Boko Haram ligesom Al-Shabaab i Somalia, AQIM, MUJAO og Ansar Dine i det nordlige Mali og Taliban i Afghanistan og Pakistan sigter mod børn og kvinder, der får en uddannelse;

D.  der henviser til, at øgede terror- og selvmordsbombeangreb ud over grænsen og ind i nabolandene, trods de nigerianske og regionale væbnede styrkers fremskridt, truer stabiliteten og levebrødet for millioner af mennesker i hele regionen; der henviser til, at børn er i alvorlig fare på grund af den forværrede humanitære situation med stigende fødevareusikkerhed kombineret med ringe adgang til uddannelse, sikkert drikkevand og sundhedsydelser;

E.  der henviser til, at FN anslår, at volden i staterne Borno, Yobe og Adamawa for nylig har medført, at antallet af internt fordrevne er steget drastisk til 2,1 mio., hvoraf 58 % er børn ifølge IOM; der henviser til, at mere end 3 mio. mennesker er påvirket af oprøret i sin helhed, og at 5,5 millioner har brug for humanitær bistand i Tchad Sø-Bassinet;

F.  der henviser til, at Nigeria har haft held til at gennemføre et hovedsageligt fredeligt præsident- og guvernnørvalg på trods af Boko Harams trusler om at forstyrre afstemningen; der henviser til, at Nigeria og dets nabolande den 11. juni 2015 i Abuja oprettede en multinational fælles taskforce i overensstemmelse med de beslutninger, der blev truffet i Niamey i januar 2015 om bekæmpelse af Boko Haram;

G.  der henviser til, at Boko Haram har bortført over 2 000 kvinder og piger i Nigeria siden 2009, herunder kidnapningen af 276 skolepiger fra Chibok, i den nordøstlige del af landet den 14. april 2014, en handling, der chokerede hele verden og affødte en international kampagne ("Bring back our Girls") for at redde pigerne; der henviser til, at mere end 200 af de piger, der blev fanget under denne hændelse, her næsten halvandet år efter stadig ikke er blevet fundet;

H.  der henviser til, at mange flere børn siden er forsvundet eller er blevet bortført eller rekrutteret til at fungere som krigere og husarbejdere, og piger er blevet udsat for voldtægt og tvangsægteskaber eller tvunget til at konvertere til islam; der henviser til, at der siden april 2015 er omkring 300 andre piger, der er blevet reddet af de nigerianske sikkerhedsstyrker fra terrororganisationers tilholdssteder, og omkring 60 andre, der har formået at undslippe deres fangevogtere andre steder fra, der har beskrevet deres liv i fangenskab til Human Rights Watch (HRW) som en dagligdag bestående af daglig vold og angst samt fysiske og psykiske overgreb; der henviser til, at den væbnede konflikt i det nordøstlige Nigeria i det forløbne år ifølge FN’s særlige rapportør for børn og væbnede konflikter var en af verdens mest dødbringende for børn, med drab, stigende rekruttering og udnyttelse af børn, utallige bortførelser og seksuel vold mod piger; der henviser til, at UNICEF siger, at mere end 23 000 børn er blevet adskilt fra deres forældre og tvunget væk fra deres hjem af volden, og at de løber for at redde livet i Nigeria eller på tværs af grænsen til Cameroun, Tchad og Niger;

I.  der henviser til, at de fleste af de børn, der lever i lejre for internt fordrevne og flygtningelejre har mistet én eller begge forældre (enten dræbt eller forsvundet) såvel som søskende eller andre slægtninge; der henviser til, at adgangen til grundlæggende rettigheder for mange af disse børn – herunder ernæring, husly (indkvarteringsstederne er overfyldte og uhygiejniske), sundhed og uddannelse – på trods af at en række internationale og nationale humanitære organisationer opererer i lejrene, fortsat er af ubeskrivelig ringe kvalitet;

J.  der henviser til, at der er mindst 208 000 børn, der ikke har adgang til uddannelse, og 83 000, der mangler adgang til rent vand i subregionen (Nigeria, Cameroun, Tchad og Niger), og at 23 000 børn i det nordøstlige Nigeria er blevet adskilt fra deres familier;

K.  der henviser til, at antallet af angreb fra Boko Harams side er steget i Nigeria så vel som i nabolandene Cameroun, Tchad og Niger; der henviser til, at Boko Haram fortsat bortfører børn og kvinder til at bære eksplosive anordninger, og bruger dem, uden deres viden, som selvmordsbombere; der henviser til, at nogle af de personer, der havde søgt tilflugt på Tchads side af Tchadsøen igen blev angrebet af de samme terrorister på tchadisk jord;

L.  der henviser til, at EU i juni 2015 ydede 21 mio. EUR i humanitær bistand til internt fordrevne i Nigeria og nabolande, der er ramt af terrororganisationernes vold;

M.  der henviser til, at UNICEF, sammen med regeringer og partnere i Nigeria, Cameroun, Tchad og Niger, optrapper sine operationer for at hjælpe tusinder af børn og deres familier i regionen ved at give dem adgang til rent vand, uddannelse, rådgivning og psykologisk bistand samt vaccinationer og behandling for alvorlig akut fejlernæring; der henviser til, at UNICEF kun har modtaget 32 % af de 50,3 mio. EUR, der er nødvendige i år til organisationens humanitære indsats i regionen omkring Tchadsøen;

N.  der henviser til, at en række af de bortførte kvinder og piger, der er undsluppet eller er blevet reddet eller befriet, vender hjem gravide og har alvorligt brug for reproduktiv sundhedspleje og graviditetspleje, og andre mangler adgang til grundlæggende helbredsundersøgelser efter voldtægt og posttraumatisk omsorg, social støtte og voldtægtsrådgivning ifølge HRW; der henviser til, at Kommissionen har erklæret, at kvinder, når graviditeter medfører ubærlige lidelser, skal have adgang til hele spektret af ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed på grundlag af deres helbredstilstand, og således hævdet, at den humanitære folkeret skal have forrang under alle omstændigheder;

1.  fordømmer på det kraftigste Boko Harams kriminelle handlinger, herunder terrorangreb og selvmordsbombeangreb i Tchad, Cameroun og Niger; støtter ofrene og kondolerer alle de familier, der har mistet deres kære; fordømmer den igangværende uophørlige vold i staterne Borno, Yobe og Adamawa i Nigeria og andre byer i landet;

2.  beklager dybt de handlinger, der har ført til massive fordrivelser af uskyldige børn og opfordrer til en koordineret international indsats for at bistå FN-organisationer og ngo’er i deres arbejde med at forebygge, at fordrevne børn og unge bliver udsat for seksuelt slaveri, andre former for seksuel vold og bortførelser og bliver tvunget ud i væbnet konflikt mod civile, offentlige og militære mål i Nigeria af terrorsekten Boko Haram; understreger, at det er bydende nødvendigt at beskytte børns rettigheder i Nigeria, et land, hvor mere end 40 % af den samlede befolkningen er mellem 0 og 14 år;

3.  mener, at der bør overvejes ikke-retlige foranstaltninger som et alternativ til retsforfølgelse og tilbageholdelse, når det drejer sig om børn, der tidligere var tilknyttet Boko Haram eller andre væbnede grupper;

4.  glæder sig over den nylige meddelelse fra Kommissionen om yderligere midler til fremme af stærk nødvendig humanitær bistand til regionen; udtrykker imidlertid alvorlig bekymring over finansieringskløften mellem forpligtelser og faktiske betalinger til UNICEF-operationer i regionen fra det internationale samfund som helhed; opfordrer donorerne til at leve op til deres tilsagn om snarest muligt for at afhjælpe det konstante behov for adgang til grundlæggende forsyninger som f.eks. drikkevand, basal sundhedspleje og uddannelse;

5.  opfordrer Nigerias præsident og hans nyudnævnte føderale regering til at vedtage effektive foranstaltninger til at beskytte civilbefolkningen, til at lægge særlig vægt på beskyttelse af kvinder og piger, til at gøre kvinders rettigheder og børns rettigheder til en prioritet i forbindelse med bekæmpelse af ekstremisme, til at yde hjælp til ofrene og til at retsforfølge lovovertrædere, og til at sikre kvinders deltagelse i beslutningstagningen på alle niveauer;

6.  opfordrer den nigerianske regering til, som lovet af præsident Buhari, at iværksætte en hurtig, uafhængig og grundig efterforskning af forbrydelser i henhold til folkeretten og andre alvorlige menneskerettighedskrænkelser begået af alle parter i konflikten;

7.  glæder sig over ændringen i den militære ledelse og kræver, at alle menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser begået af både terrorister og nigerianske sikkerhedsstyrker undersøges for at råde bod på den manglende ansvarlighed under den tidligere præsidentperiode; glæder sig over det løfte, som præsident Buhari har afgivet, om at undersøge beviser på, at de nigerianske militære styrker har begået alvorlige krænkelser af menneskerettighederne, krigsforbrydelser og handlinger, der kan udgøre forbrydelser mod menneskeheden;

8.  opfordrer indtrængende præsidenten for Forbundsrepublikken til at tage fat på de udfordringer, der er forbundet med at overholde alle valgkampagneløfter og de seneste erklæringer, hvoraf de vigtigste er at bekæmpe terrortruslen og at gøre respekt for menneskerettighederne og den humanitære folkeret til en central søjle i militære operationer, bringe Chibok-pigerne og alle andre bortførte kvinder, piger og børn hjem i levende live og uskadte, tage fat på det stigende problem med fejlernæring og bekæmpelse af korruption og straffrihed for at forebygge fremtidigt misbrug og arbejde hen imod retfærdighed for alle ofre;

9.  opfordrer de nigerianske myndigheder og det internationale samfund til at arbejde tæt sammen og øge bestræbelserne på at vende den vedvarende tendens til yderligere fordrivelse af mennesker; bifalder den vilje til at bekæmpe terrortruslerne fra Boko Haram, der blev tilkendegivet på det regionale topmøde i Niamey den 20. og 21. januar 2015 af de 13 deltagerlande, og navnlig Tchads, Camerouns og Nigerias løfter om at gå ind i kampen mod Boko Harams terrortrusler; opfordrer den multinationale fælles taskforce til at overholde de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret samvittighedsfuldt i sine operationer mod Boko Haram; gentager, at en militær indsats alene ikke vil være tilstrækkelig til at bekæmpe Boko Harams oprør;

10.  minder om, at Boko Harams oprindelse skyldes klager over dårlig regeringsførelse, udbredt korruption og voldsomme uligheder i det nigerianske samfund; opfordrer de nigerianske myndigheder til at afskaffe korruption, dårlig forvaltning og manglende effektivitet i de offentlige institutioner og hæren og fremme en retfærdig beskatning; opfordrer til vedtagelse af foranstaltninger til at afskære Boko Haram fra dens illegale indkomstkilder gennem samarbejde med nabolande, navnlig med hensyn til smugling og ulovlig handel;

11.  opfordrer indtrængende det internationale samfund til at hjælpe Nigeria og de nabolande, der har taget imod flygtninge (Cameroun, Tchad og Niger) med at yde al nødvendig medicinsk og psykologisk bistand til dem, der har behov for det; appellerer til myndighederne i subregionen om at sikre let adgang til den fulde vifte af ydelser inden for seksuel og reproduktiv sundhed til kvinder og piger, der er blevet voldtaget, i overensstemmelse med den fælles artikel 3 Genèvekonventionerne; understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en generel standard for behandling af ofre for voldtægt i forbindelse med krig og sikre forrangen af den humanitære folkeret i situationer med væbnet konflikt; udtrykker sin dybeste medfølelse med kvinder og børn, der har overlevet den blinde terrorisme, der er blevet begået af Boko Haram; opfordrer til, at der etableres specialiserede uddannelsesprogrammer rettet mod kvinder og børn, der er ofre for krig, og samfundet som helhed, for at hjælpe dem med at overvinde den skræk, de har oplevet, og til at give tilstrækkelige og omfattende oplysninger til at bekæmpe stigmatisering og social udstødelse og til at hjælpe dem til at blive værdsatte samfundsmedlemmer;

12.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at prioritere bistand til børn og unge i Nigeria, Cameroun, Tchad og Niger, der er blevet rykket op med rode, med særlig vægt på beskyttelse mod alle former for brutalitet og kønsbestemt vold og på adgang til uddannelse, sundhedspleje og sikkert drikkevand, inden for rammerne af Nødtrustfonden for Stabilitet og Håndtering af de Grundlæggende Årsager til Irregulær Migration og til Fordrivelse af Personer i Afrika;

13.  opfordrer den nigerianske regering til at træffe foranstaltninger til at lette fordrevne personers, navnlig børns, tilbagevenden, garantere deres sikkerhed og bistå ngo’er i deres bestræbelser på at forbedre forholdene i lejrene for fordrevne som følge af konflikten, bl.a. ved at forbedre hygiejne og sanitære installationer med henblik på at forebygge mulig spredning af sygdomme;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Forbundsrepublikken Nigerias regering og parlament, repræsentanterne for Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater og Den Afrikanske Union.

(1)

Vedtagne tekster P8_TA(2014)0008.

(2)

Vedtagne tekster, P8_TA(2015)0185.

Juridisk meddelelse