Procedure : 2016/2807(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B8-0897/2016

Indgivne tekster :

RC-B8-0897/2016

Forhandlinger :

PV 07/07/2016 - 7.1
CRE 07/07/2016 - 7.1

Afstemninger :

PV 07/07/2016 - 9.1

Vedtagne tekster :

P8_TA(2016)0314

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 291kWORD 83k
6.7.2016
PE585.338v01-00}
PE585.339v01-00}
PE585.340v01-00}
PE585.342v01-00}
PE585.345v01-00}
PE585.349v01-00}
PE585.352v01-00} RC1
 
B8-0897/2016}
B8-0898/2016}
B8-0899/2016}
B8-0901/2016}
B8-0904/2016}
B8-0908/2016}
B8-0911/2016} RC1

jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4

til erstatning af beslutningsforslag fremsat af grupperne:

ECR (B8-0897/2016)

Verts/ALE (B8-0898/2016)

EFDD (B8-0899/2016)

PPE (B8-0901/2016)

S&D (B8-0904/2016)

ALDE (B8-0908/2016)

GUE/NGL (B8-0911/2016)


om situationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig i Malawi (2016/2807(RSP))


Cristian Dan Preda, Santiago Fisas Ayxelà, Davor Ivo Stier, Tomáš Zdechovský, Andrey Kovatchev, Luděk Niedermayer, Lefteris Christoforou, Patricija Šulin, Pavel Svoboda, Michaela Šojdrová, Claude Rolin, Marijana Petir, Jarosław Wałęsa, Bogdan Brunon Wenta, Milan Zver, Ivana Maletić, Jaromír Štětina, Ildikó Gáll-Pelcz, Agnieszka Kozłowska-Rajewicz, Roberta Metsola, David McAllister, Sven Schulze, Therese Comodini Cachia, Maurice Ponga, Csaba Sógor, Tunne Kelam, József Nagy, Dubravka Šuica, Jiří Pospíšil, Francesc Gambús, Adam Szejnfeld, Giovanni La Via, Eva Paunova, Ivan Štefanec, Eduard Kukan, Mariya Gabriel, Brian Hayes, Deirdre Clune, Inese Vaidere PPE-Gruppen
Pier Antonio Panzeri, Victor Boştinaru, Knut Fleckenstein, Richard Howitt, Josef Weidenholzer, Clara Eugenia Aguilera García, Eric Andrieu, Nikos Androulakis, Francisco Assis, Hugues Bayet, Brando Benifei, José Blanco López, Vilija Blinkevičiūtė, Simona Bonafè, Nicola Caputo, Andi Cristea, Miriam Dalli, Viorica Dăncilă, Nicola Danti, Isabella De Monte, Doru-Claudian Frunzulică, Enrico Gasbarra, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ana Gomes, Sylvie Guillaume, Cătălin Sorin Ivan, Liisa Jaakonsaari, Eva Kaili, Afzal Khan, Jude Kirton-Darling, Miapetra Kumpula-Natri, Cécile Kashetu Kyenge, Krystyna Łybacka, David Martin, Marlene Mizzi, Sorin Moisă, Alessia Maria Mosca, Victor Negrescu, Emilian Pavel, Daciana Octavia Sârbu, Tibor Szanyi, Claudia Țapardel, Marc Tarabella, Elena Valenciano, Flavio Zanonato, Damiano Zoffoli for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Mark Demesmaeker, Raffaele Fitto, Ruža Tomašić, Branislav Škripek, Notis Marias, Anna Elżbieta Fotyga, Ryszard Antoni Legutko, Tomasz Piotr Poręba, Karol Karski, Ryszard Czarnecki, Angel Dzhambazki, Arne Gericke for ECR-Gruppen
Hilde Vautmans, Marietje Schaake, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Ilhan Kyuchyuk, Filiz Hyusmenova, Javier Nart, Valentinas Mazuronis, Nedzhmi Ali, Petras Auštrevičius, Marielle de Sarnez, Gérard Deprez, Martina Dlabajová, José Inácio Faria, María Teresa Giménez Barbat, Nathalie Griesbeck, Antanas Guoga, Marian Harkin, Ivan Jakovčić, Petr Ježek, Louis Michel, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Carolina Punset, Robert Rochefort, Jasenko Selimovic, Hannu Takkula, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Johannes Cornelis van Baalen, Paavo Väyrynen, Ivo Vajgl, Angelika Mlinar, Dita Charanzová for ALDE-Gruppen
Lola Sánchez Caldentey, Estefanía Torres Martínez, Miguel Urbán Crespo, Tania González Peñas, Xabier Benito Ziluaga, Merja Kyllönen, Patrick Le Hyaric, Marie-Christine Vergiat, Jiří Maštálka, Barbara Spinelli, Kostas Chrysogonos, Stelios Kouloglou for GUE/NGL-Gruppen
Maria Heubuch, Heidi Hautala, Jordi Sebastià, Judith Sargentini, Bart Staes, Michèle Rivasi, Barbara Lochbihler, Ernest Urtasun, Bodil Valero, Igor Šoltes, Davor Škrlec, Bronis Ropė for Verts/ALE-Gruppen
Ignazio Corrao, Fabio Massimo Castaldo, Isabella Adinolfi, Piernicola Pedicini, Laura Agea for EFDD-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om situationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig i Malawi (2016/2807(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sin beslutning af 4. september 2008 om drabene på albinoer i Tanzania(1),

–  der henviser til rapport af 18. januar 2016 fra FN's uafhængige ekspert vedrørende respekt for menneskerettighederne for personer med albinisme,

–  der henviser til EU's pressemeddelelse af 13. juni 2015 om den internationale dag for albinisme,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 69/170 af 18. december 2014 om en international dag for albinisme,

–  der henviser til Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions resolution 263 af 5. november 2013 om forebyggelse af angreb på og forskelsbehandling af personer med albinisme,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution 23/13 af 13. juni 2013 om angreb på og forskelsbehandling af personer med albinisme,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder af 10. december 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder,

–  der henviser til FN's konvention om rettigheder for personer med handicap,

–  der henviser til den internationale konvention om afskaffelse af alle former for racediskrimination,

–  der henviser til FN's erklæring af 18. december 1992 om rettigheder for personer, der tilhører nationale eller etniske, religiøse eller sproglige minoriteter,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Cotonou-partnerskabsaftalen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at albinisme er en medfødt lidelse, der berører ca. én ud af 20 000 personer på verdensplan; der henviser til, at denne andel er meget højere i landene syd for Sahara, med Tanzania, Malawi og Burundi som de lande, der har en af de højeste koncentrationer af personer med albinisme;

B.  der henviser til, at personer med albinisme er udsat for nogle af de mest ekstreme former for forfølgelse og krænkelser af menneskerettighederne, lige fra udbredt samfundsmæssig forskelsbehandling, verbale overgreb og udelukkelse fra offentlige ydelser til drab, bortførelser, voldtægter og lemlæstelser; der henviser til, at menneskerettighedsobservatører har berettet om 448 angreb på albinoer i 2015 alene i 25 afrikanske lande; der henviser til, at det er meget sandsynligt, at disse tal er undervurderet, da myndighederne ikke systematisk overvåger og dokumenterer sådanne forbrydelser eller mangler kapacitet og ressourcer til at foretage grundige efterforskninger;

C.  der henviser til, at den største trussel mod personer med albinisme i Afrika skyldes udbredt overtro og fejlagtige forestillinger om deres tilstand, herunder den myte, at personer med albinisme har magiske kræfter, hvilket resulterer i, at de regelmæssigt bliver dræbt af kriminelle bander og menneskehandlere for at få fat i deres kropsdele, som menes at bringe lykke, sundhed og rigdom; der henviser til, at personer med albinismes grave i mange lande er blevet åbnet og kropsdele eller ben blevet stjålet;

D.  der henviser til, at politiet i Malawi, hvor man anslår, at der er 10 000 mennesker med albinisme, har registreret 69 angreb siden november 2014, hvoraf 18 var mord; der henviser til, at fire mennesker blev dræbt i april 2016, herunder et toårigt barn, hvilket fik myndighederne til at erklære personer med albinisme for en "udryddelsestruet art".

E.  der henviser til, at Malawis præsident Peter Mutharika offentligt har fordømt den nylige bølge af angreb;

F.  der henviser til, at der foruden i Malawi er blevet rapporteret om angreb på personer med albinisme i adskillige andre østafrikansk lande, navnlig i Tanzania, Burundi, Kenya og Mozambique;

G.  der henviser til, at kvinder og børn med albinisme er særligt sårbare over for social udstødelse; der henviser til, at albinokvinder ofte er udsat for seksuel vold på grund af den udbredte opfattelse, at samleje med en kvinde med albinisme kan helbrede hiv/aids, og at kvinder, der føder albinobørn afvises og forskelsbehandles på arbejdspladsen; der henviser til, at børn udgør en stor andel af ofrene for de rituelle angreb og er udsat for en høj risiko for at blive forladt; der henviser til, at frygten for angreb har resulteret i, at børn i skolealderen ikke kan udøve deres ret til uddannelse;

H.  der henviser til, at myndighederne i Tanzania har foretaget alvorlige og håndgribelige foranstaltninger for at gribe ind over for heksekunster i landet, herunder suspendering af traditionelle naturlægers autorisationer og adskillige anholdelser af heksedoktorer; der henviser til, at Tanzanias præsident udnævnte det første medlem af Europa-Parlamentet med albinisme i 2008 og den første viceminister med albinisme i december 2015;

I.  der henviser til, at antallet af retsforfølgelser og domfældelser – på trods af voksende international synlighed og vedtagelse af ny lovgivning i de berørte lande – stadig er meget lavt, og at der fortsat begås forbrydelser og tortur under total straffrihed i mange afrikanske lande;

J.  der henviser til, at en vred folkemængde den 1. marts 2016 i det sydlige Malawi lynchede og sat ild til syv påståede "albinojægere"; der henviser til, at Malawis politigeneralinspektør har pålagt sine medarbejdere at skyde og dræbe enhver, der bliver fanget i færd med at bortføre personer med albinisme;

K.  der henviser til, at forskelsbehandling, chikane og stigmatisering af personer med albinisme har fået hundredvis af mennesker til at flygte og søge tilflugt i midlertidige tilflugtssteder; der henviser til, at denne situation har skabt større utryghed og usikkerhed for personer med albinisme, hvilket begrænser deres adgang til grundlæggende tjenesteydelser som sundhedspleje og uddannelse, deres beskæftigelsesmuligheder og deres deltagelse i samfundet;

L.  der henviser til, at denne forskelsbehandling kan føre til livslange traumer og psykosociale problemer og forårsager stor frygt og ængstelse blandt albinosamfundene; der henviser til personer med albinisme normalt har vanskeligere ved at få adgang til passende lægehjælp, herunder medicin, der forebygger mod hudkræft;

M.  der henviser til, at FN i marts 2015 udpegede sin første uafhængige ekspert vedrørende menneskerettigheder for personer med albinisme og officielt erklærede den 13. juni for international dag for albinisme;

N.  der henviser til, at FN i juni 2016 sponsorerede det første regionale forum nogensinde for indsatsen for albinisme i Afrika, der fastlagde en køreplan med specifikke, enkle og effektive foranstaltninger til at bekæmpe menneskerettighedskrænkelser mod personer med albinisme;

O.  der henviser til, at EU har gennemført offentlige oplysningskampagner for at skabe større bevidsthed om sagen og har støttet inddragelsen af civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheders kapacitetsopbygningstiltag i kampen mod drab på personer med albinisme;

1.  minder om, at personer med albinisme har ret til at leve som alle andre, uden nogen form for frygt, som fastsat i artikel 2 og 3 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948;

2.  udtrykker dyb bekymring over den fortsatte og udbredte forskelsbehandling og forfølgelse, som personer med albinisme er udsat for i Afrika, navnlig efter den seneste stigning i volden i Malawi; fordømmer skarpt alle henrettelser, bortførelser, lemlæstelser og anden umenneskelig og nedværdigende behandling, som personer med albinisme udsættes for, og udtrykker sin medfølelse og solidaritet med ofrenes familier; fordømmer ligeledes enhver spekulativ handel med kropsdele fra personer med albinisme.

3.  beklager den tavshed og træghed, der omgiver disse begivenheder; minder om, at en stats primære ansvar er at beskytte sine borgere, herunder sårbare grupper, og opfordrer indtrængende Malawis regering og myndighederne i alle de berørte lande til at træffe alle de nødvendige foranstaltninger til at bekæmpe alle former for vold mod og forskelsbehandling af personer med albinisme og beskytte deres og deres familiemedlemmers værdighed, menneskerettigheder og velfærd;

4.  opfordrer indtrængende Malawis myndigheder til at sætte en stopper for straffriheden og til som en hastesag at søge international støtte til at gennemføre en upartisk og effektiv efterforskning af alle rapporterede angreb på personer med albinisme med henblik på at retsforfølge de ansvarlige og drage dem til ansvar;

5.  glæder sig over erklæringen fra præsident Mutharik, der fordømmer angrebene og opfordrer sikkerhedsagenturer til at yde personer med albinisme maksimal beskyttelse; advarer dog mod enhver eskalering og minder om, at tilskyndelse til had og vold ikke må være svaret på den nuværende forskelsbehandling af personer med albinisme; fordømmer navnlig alle forsøg på at tage loven i egne hænder;

6.  opfordrer Malawis regering til mere effektivt at opfylde personer med albinismes medicinske, psykologiske og sociale behov ved at garantere dem lige adgang til sundhedspleje og uddannelse som led i inklusionspolitikker;

7.  glæder sig over Malawis national beredskabsplan fra marts 2015, som har til formål at øge bevidstheden, øge den interne sikkerhed og forbedre overvågningen af menneskerettigheder, retspleje og lovgivning samt at styrke personer med albinisme; opfordrer Malawis regering til at håndhæve fempunktshandlingsplanen og kræver, at der afsættes flere ressourcer til dette projekt;

8.  glæder sig over de bestræbelser, som regeringen i Tanzania gør for at bekæmpe forskelsbehandling af personer med albinisme, og dens beslutning om at forbyde heksedoktorer i et forsøg på at standse drabene på personer med albinisme, men erkender, at for få sager bringes for en domstol; opfordrer derfor regeringen i Malawi til at ændre den eksisterende lovgivning for at afspejle alvoren ved forbrydelser mod personer med albinisme;

9.  mener, at der bør gøres en større indsats for at rette op på de grundlæggende årsager til denne forskelsbehandling og vold gennem offentlige oplysningskampagner; understreger den afgørende rolle, som lokale myndigheder og civilsamfundsorganisationer spiller i at fremme personer med albinismes rettigheder samt oplyse og undervise befolkningen og knuse myterne og fordommene om albinisme;

10.  er bekymret over de særlige udfordringer, som kvinder og børn med albinisme står over for, og som gør dem mere udsatte for fattigdom, usikkerhed og isolation; insisterer på, at alle ofre bør have adgang til tilstrækkelig læge- og psykologhjælp, og at der bør indføres passende politikker til at lette deres reintegration i samfundene;

11.  opfordrer myndighederne i de berørte lande til i samarbejde med deres internationale og regionale partnere at forpligte sig til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at forebygge og bekæmpe den ulovlige handel med albinoers kropsdele, at genåbne sager med formodede gravrøverier med henblik på at spore og identificere kilden til efterspørgsel efter sådanne kropsdele, og at bringe "albinojægere" for retten;

12.  mener, at anklagere, efterforskere og politifolk bør modtage særlig uddannelse med henblik på at give dem den viden, der kræves for at behandle sager, der involverer personer med albinisme;

13.  understreger, at den generelle mangel på forståelse og sundhedsinformation om albinisme har tendens til at forværre sundhedstilstanden hos personer med albinisme; understreger behovet for at sikre, at de har adgang til sundhedsydelser, navnlig i landdistrikter og fjerntliggende områder; mener, at sundhedspersonale bør uddannes og bevidstgøres om albinisme;

14.  opfordrer til, af lærere og skoleadministrationer gøres mere oplyste om albinisme, og til at Malawis myndigheder letter adgangen til uddannelse for personer med albinisme;

15.  glæder sig over FN's Menneskerettighedsråds oprettelse af en stilling som uafhængig ekspert vedrørende respekt for menneskerettighederne for personer med albinisme i 2015 og hendes efterfølgende iværksættelse af det første regionale forum nogensinde for indsatsen for albinisme i Afrika i Dar el Salaam, som fandt sted fra den 17. til den 19. juni 2016;

16.  opfordrer EU og dets medlemsstater til fortsat at samarbejde med de berørte lande med henblik på at yde effektiv støtte til deres bestræbelser på at udforme politikker, der tager fat på albinoers særlige behov og rettigheder på grundlag af ikke-forskelsbehandling og social inklusion, ved at yde den nødvendige finansielle og tekniske bistand;

17.  opfordrer alle de berørte stater til at udveksle bedste praksis med hensyn til at beskytte og fremme personer med albinismes rettigheder;

18.  opfordrer EU til nøje at overvåge menneskerettighedssituationen for personer med albinisme i Afrika, navnlig gennem regelmæssig rapportering og opfølgning fra dets delegationers side, og til fortsat at fremme betydelige forbedringer i deres beskyttelse og sociale integration;

19.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, regeringerne og parlamenterne i Malawi og Tanzania, Den Afrikanske Union og FN's generalsekretær.

 

(1)

EUT C 295 E af 4.12.2009, s. 94.

Juridisk meddelelse