Procedure : 2018/2712(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B8-0265/2018

Indgivne tekster :

RC-B8-0265/2018

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 31/05/2018 - 7.3

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0233

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 153kWORD 56k
30.5.2018
PE621.650v01-00}
PE621.651v01-00}
PE621.652v01-00}
PE621.654v01-00}
PE621.655v01-00}
PE621.656v01-00} RC1
 
B8-0265/2018}
B8-0266/2018}
B8-0267/2018}
B8-0269/2018}
B8-0270/2018}
B8-0271/2018} RC1

jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4

til erstatning af følgende beslutningsforslag:

B8‑0265/2018 (ECR)

B8‑0266/2018 (Verts/ALE)

B8‑0267/2018 (S&D)

B8‑0269/2018 (PPE)

B8‑0270/2018 (GUE/NGL)

B8‑0271/2018 (ALDE)


om Sudan, især situationen for Noura Hussein Hammad (2018/2712(RSP))


Cristian Dan Preda, Joachim Zeller, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Pavel Svoboda, Jaromír Štětina, Tomáš Zdechovský, Lefteris Christoforou, Marijana Petir, Tunne Kelam, Csaba Sógor, Laima Liucija Andrikienė, József Nagy, Ivan Štefanec, Eduard Kukan, Roberta Metsola, Jarosław Wałęsa, Lars Adaktusson, Giovanni La Via, Elisabetta Gardini, Željana Zovko, David McAllister, Michaela Šojdrová, Bogdan Brunon Wenta, Adam Szejnfeld, Seán Kelly, Deirdre Clune, Mairead McGuinness, Francis Zammit Dimech, Dubravka Šuica, László Tőkés, Sandra Kalniete, Ivana Maletić, Ivo Belet, Jiří Pospíšil, Andrey Kovatchev, Elmar Brok, Ramona Nicole Mănescu, Inese Vaidere, Esteban González Pons for PPE-Gruppen
Elena Valenciano, Victor Boştinaru, Soraya Post for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Ruža Tomašić, Jan Zahradil, Valdemar Tomaševski, Jana Žitňanská, Notis Marias, Raffaele Fitto, Monica Macovei, Branislav Škripek, Pirkko Ruohonen-Lerner for ECR-Gruppen
Urmas Paet, Nedzhmi Ali, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Gérard Deprez, Martina Dlabajová, Filiz Hyusmenova, Ivan Jakovčić, Petr Ježek, Ilhan Kyuchyuk, Patricia Lalonde, Valentinas Mazuronis, Louis Michel, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Frédérique Ries, Robert Rochefort, Marietje Schaake, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans for ALDE-Gruppen
Maria Heubuch, Bodil Valero, Michèle Rivasi, Judith Sargentini for Verts/ALE-Gruppen
Miguel Urbán Crespo, Merja Kyllönen, Dimitrios Papadimoulis, Kostadinka Kuneva, Luke Ming Flanagan, Marie-Christine Vergiat, Xabier Benito Ziluaga, Lola Sánchez Caldentey, Estefanía Torres Martínez, Patrick Le Hyaric, Barbara Spinelli

for GUE/NGL-Gruppen

Ignazio Corrao, Fabio Massimo Castaldo, Daniela Aiuto, Aymeric Chauprade
ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om Sudan, især situationen for Noura Hussein Hammad (2018/2712(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Sudan,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Republikken Sudan har været part i siden 1986,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, som Sudan har været part i siden 1990,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder fra 1948,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution af 19. december 2016 om børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), vedtaget af FN's generalforsamling i 1979, og erklæringen om afskaffelse af vold mod kvinder (DEVAW), vedtaget af FN's generalforsamling i 1993,

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution 62/149 af 18. december 2007, som EU forelagde, og som er blevet bekræftet igen i 2008, 2010, 2012, 2014 og 2016, om et moratorium for dødsstraf,

–  der henviser til den første protokol til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder, der blev vedtaget i 1981, om kvinders rettigheder i Afrika,

–  der henviser til artiklerne 16 og 21 i det afrikanske charter om børns rettigheder og velfærd, der trådte i kraft den 29. november 1999,

–  der henviser til den presserende skrivelse vedrørende sagen om Noura Hussein Hammad, som den afrikanske ekspertkomité vedrørende børns rettigheder og velfærd (ACERWC) sendte den 17. maj til Republikken Sudan,

–  der henviser til Sudans forfatning fra 2005,

–  der henviser til artikel 96 (menneskerettighedsklausulen) i Cotonouaftalen, der blev undertegnet af Sudans regering i 2005,

–  der henviser til 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135,

A.  der henviser til, at Noura Hussein Hammads familie tvang hende til at gifte sig med Abdulrahman Hammad, da hun var et barn på 16 år; der henviser til Noura har udtalt, at hun først blev voldtaget af hendes mand med hjælp fra medlemmer af hans familie; der henviser til, at ifølge hendes udsagn blev Noura Hussein den 2. maj 2017 holdt nede af tre mænd, mens Abdulrahman voldtog hende; der henviser til, at Noura stak sin mand ihjel i nødværge, da han forsøgte at voldtage hende igen den følgende dag; der henviser til, at det fremgår af en efterfølgende lægeundersøgelse, at hun ligeledes er blevet såret i kampen mod sin mand;

B.  der henviser til, at Noura Hussein Hammad blev holdt fanget i fængslet i Omdurman indtil den 29. april 2018, hvor hun blev dømt skyldig i overlagt mord; der henviser til, at Noura Hussein Hammad, der nu er 19 år gammel, er blevet dømt til døden ved den centrale straffedomstol i Omdurman for at dræbe den mand, som hendes far tvang hende til at gifte sig med; der henviser til, at ved strafudmålingen valgte mandens familie dødsstraf som egnet "straf" for Hussein; der henviser til, at en klage er blevet indgivet mod dommen mod hende;

C.  der henviser til, at Højkommissariatet for Menneskerettigheder har samlet oplysninger om, at Husseins tvangsægteskab, voldtægten af hende og andre former for kønsbaseret vold mod hende ikke blev taget i betragtning af Domstolen til at nedsætte dommen mod hende; der henviser til, at FN's ekspert om summariske henrettelser har fremført, at idømmelse af dødsstraf, når der foreligger klare beviser for nødværge, er en form for vilkårligt drab;

D.  der henviser til, at Sudan er placeret som nr. 165 ud af 188 lande på indekset for menneskelig udvikling (HDI) og FN's indeks for ulighed mellem kønnene; der henviser til, at FN's Komité for Barnets Rettigheder (CRC) og FN's Menneskerettighedskomité har udtrykt alvorlig bekymring over situationen for kvinders menneskerettigheder i Sudan; der henviser til, at retsvæsenet i Sudan er baseret på islamiske sharialovgivning; der henviser til, at når kvinder ikke politisk, kulturelt og økonomisk er ligestillet med mænd, vil de blive udsat for kønsbaseret vold uanset deres tro, race eller nationalitet;

E.  der henviser til, at det i den sudanesiske forfatning hedder, at "staten skal beskytte kvinder mod uretfærdighed og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder"; der henviser til, at Pramila Patten, FN's særlige repræsentant for seksuel vold i konflikter, efter sit besøg i Sudan fra den 18. til den 25. februar 2018 bemærkede, at der er en dybt rodfæstet kultur af nægtelse af seksuel vold i Sudan; der henviser til, at tvangsægteskab, voldtægt inden for ægteskabet og kønsbaseret vold betragtes som normalt i Sudan, og at alle disse former for vold begrundes med hensynet til tradition, kultur og religion; der henviser til, at indtil i dag har den særlige anklagemyndighed ikke efterforsket en eneste sag om konfliktrelateret seksuel vold;

F.  der henviser til, at Den Internationale Straffedomstols (ICC) beføjelse til at behandle straffrihed for krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og folkedrab også omfatter grusomheder, som kvinder hyppigt udsættes for, herunder en bred vigte af seksuelle og kønsbaserede forbrydelser; der henviser til, at ICC den 4. marts 2009 udstedte en arrestordre mod præsident Omar Al Bashir fra Republikken Sudan med fem anklagepunkter om forbrydelser mod menneskeheden: mord, udryddelse, tvangsforflyttelser, tortur og voldtægt;

G.  der henviser til, at der er iværksat en verdensomspændende kampagne "Retfærdighed for Noura Hussein Hammad" for at forsøge at få dødsstraffen omgjort; der henviser til, at pr. maj 2018 har næsten en million mennesker underskrevet en underskriftsindsamling med titlen "Retfærdighed for Noura Hussein Hammad"; der henviser til, at intimideringen af forsvarsadvokater udgør et angreb på retten til en retfærdig rettergang, og at Noura Hussein Hammad er blevet voldtaget og derfor har behov for psykologisk støtte;

H.  der henviser til, at sagen om Noura Hussein Hammad har henledt verdens opmærksomhed på kvinders rettigheder og sat lys på tvungne ægteskaber og voldtægt inden for ægteskabet i Sudan, hvor den retlige minimumsalder for ægteskab er på kun 10 år; der henviser til, at voldtægt inden for ægteskabet først er blevet anerkendt i sudansk lov i 2015; der henviser til, at de retslige myndigheder nægter at anerkende det som en forbrydelse;

I.  der henviser til, at aktivister for kvinders og børns rettigheder i stigende grad har protesteret mod tvangsægteskaber af piger og ægteskab med mindreårige piger, der er et udbredt fænomen i Sudan; der henviser til, at forebyggelse og imødegåelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber, er et af målene i EU's handlingsplan for ligestilling 2016-2020;

J.  der henviser til, at Human Rights Watch (HRW) og FN's uafhængige ekspert om Sudan i sin 2017-rapport har oplyst, at de sudanesiske sikkerhedsstyrker har benyttet sig af seksuel vold, intimidering og andre former for overgreb for at bringe kvindelige menneskerettighedsforkæmpere i hele landet til tavshed; der henviser til, at advokaten for Noura Hussein Hammad af den nationale efterretnings- og sikkerhedstjeneste (NISS) blev forbudt at holde en pressekonference i en situation præget af en stadig mere intensiv intimideringskampagne; der henviser til, at Gabralla Nahid Seema, direktør for SEEMA, der er en ikke-statslig organisation, der arbejder med ofre og overlevende efter kønsbaseret vold i Khartoum, der er hovedstaden i Sudan, har været fængslet adskillige gange i løbet af sin kampagne til støtte for Noura Hussein Hammad, idet Sudan indfører restriktioner på ytringsfriheden;

K.  der henviser til, at Sudan er et af syv lande, der stadig ikke er part i konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW);

L.  der henviser til, at EU fortiden finansierer projekter til en værdi af 275 millioner EUR i Sudan, navnlig gennem Den Europæiske Udviklingsfond (EDF), det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR) og instrumentet, der bidrager til stabilitet og fred (IcSP); der henviser til, at Sudan ikke har ratificeret den i 2005 reviderede udgave af Cotonouaftalen;

M.  der henviser til, at kvinder i Sudan lider under diskrimination, vilkårlige anholdelser og ydmygende straffe; der henviser til, at ifølge FN's uafhængige ekspert om Sudan udgør anklager om såkaldte forbrydelser mod den offentlige moral, såsom dem, der bruges mod kvinder, der anses for at være "uanstændigt" klædt, og ydmygelser med korporlig afstraffelse en krænkelse af internationale menneskerettighedsnormer; der henviser til, at artiklerne 151, 152, 154 og 156 i Sudans straffelov strammer visse restriktioner for kvinder og for, hvordan de må gå klædt og opføre sig i offentligheden; der henviser til, at overtrædelser af denne lovgivning kan straffes med bøder og endog i visse tilfælde med piskning;

1.  beklager og fordømmer dødsdommen mod Noura Hussein Hammad; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at omstøde dødsdommen og til fuldt ud at tage hensyn til den omstændighed, at Noura Hussein handlede i selvforsvar mod et forsøg på voldtægt fra en mand og hans medskyldige;

2.  opfordrer de sudanesiske myndigheder til at overholde de nationale love og internationale menneskerettighedsstandarder, herunder protokollen til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder om kvinders rettigheder i Afrika, samt protokollen til Den Afrikanske Unions domstol, der blev vedtaget den 11. juli 2003; minder om, at i henhold til de internationale standarder er idømmelse af dødsstraf, når der forelægger klare beviser for nødværge, et vilkårligt drab, navnlig i tilfælde, hvor kvinder er blevet anklaget for mord, når de har forsvaret sig selv;

3.  minder de sudanske myndigheder om deres forpligtelse til at sikre de grundlæggende rettigheder, herunder retten til en retfærdig rettergang; insisterer på, at der skal træffes alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at retssagen mod Noura Hussein Hammad reelt opfylder de højeste standarder for retfærdig rettergang og retfærdig procedure;

4.  gentager, at det er yderst vigtigt, at centrale love i Sudan, herunder loven om national sikkerhed fra 2010 og love til regulering af medierne og civilsamfundet, revideres og reformeres for at bringe dem på linje med internationale standarder, der overholder ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden; udtrykker bekymring over de vide beføjelser, der er tillagt NISS til at arrestere og tilbageholde, idet NISS vilkårligt har anholdt og tilbageholdt personer, der i mange tilfælde er blevet udsat for tortur og anden mishandling, mens NISS's ansatte har immunitet med hensyn til retsforfølgning;

5.  bemærker, at medens denne sag behandles i retssystemet, har de sudanesiske myndigheder stadig en forpligtelse til at vise, at de ikke tolererer voldtægt eller kønsbaseret vold, og derfor til at redde livet for en kvinde, hvis eksistens allerede er blevet ødelagt af forhold, der ligger uden for hendes kontrol; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at sikre, at alle tilfælde af seksuel og kønsbaseret vold, herunder voldtægt inden for ægteskabet og vold i hjemmet, retsforfølges, og at gerningsmændene drages til ansvar; opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at bekæmpe børneægteskaber, tvungne ægteskaber og voldtægt inden for ægteskabet;

6.  opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at foretage en øjeblikkelig, uafhængig og uvildig efterforskning af de påstande, der fremsættes mod de sudanesiske sikkerhedsstyrker vedrørende brug af vold, intimidering og andre former for overgreb mod kvinder;

7.  beklager NISS's forbud mod afholdelse af en pressekonference, der var arrangeret af Noura Hussein Hammads forsvar, efter at hun var blevet dømt; fordømmer på det kraftigste chikanen af menneskerettighedsforkæmpere og advokater i forbindelse med sagen mod Noura Hussein Hammad;

8.  opfordrer indtrængende de sudanesiske myndigheder til at sikre fuld beskyttelse af Noura Hussein Hammads fysiske og psykiske integritet under hendes tilbageholdelse, samt af hendes advokaters og familiemedlemmers fysiske og psykiske integritet;

9.  gentager sin stærke modstand mod anvendelse af dødsstraf uanset forbrydelsens art og under alle omstændigheder; mener, at dødsstraf er en krænkelse af den menneskelige værdighed og udgør en form for grusom, umenneskelig og nedværdigende behandling; opfordrer de sudanesiske myndigheder til at overholde FN's moratorium for dødsstraf; opfordrer Sudan til at ratificere konventionen mod tortur (CAT) og CEDAW;

10.  påpeger over for de sudanesiske myndigheder, at bedre beskyttelse af kvinders menneskerettigheder og kriminalisering af voldtægt inden for ægteskabet kan bidrage til at redde mange liv og forhindre ting, som dem, der er sket i Noura Hussein Hammads tilfælde;

11.  fordømmer på det kraftigste tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber og vold mod kvinder og piger i Sudan og andre steder; påpeger, at den aktuelle klage over strafudmålingen til Hussein, der er begrænset til de formelle og retlige aspekter af dommen uden nogen vurdering af de faktiske omstændigheder, ikke er tilstrækkelig i henhold til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Sudan har ratificeret; opfordrer indtrængende myndighederne til at gennemføre henstillingerne fra FN's Komité for Barnets Rettigheder og til at ændre loven om personlig status med henblik på at forhøje den alder, hvor indgåelse af ægteskab er lovlig;

12.  opfordrer kraftigt til, at EU og dets medlemsstater sikre, at gennemførelsen af projekter med de sudanesiske myndigheder overholder princippet om ikke at gøre skade, hvilket vil udelukke samarbejde med aktører, som er ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Sudans præsident, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament (PAP).

 

Seneste opdatering: 30. maj 2018Juridisk meddelelse