Procedure : 2018/2785(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B8-0333/2018

Indgivne tekster :

RC-B8-0333/2018

Forhandlinger :

PV 05/07/2018 - 4.3
CRE 05/07/2018 - 4.3

Afstemninger :

PV 05/07/2018 - 6.3

Vedtagne tekster :

P8_TA(2018)0305

FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG
PDF 299kWORD 57k
4.7.2018
PE621.761v01-00}
PE621.763v01-00}
PE621.764v01-00}
PE621.765v01-00}
PE621.766v01-00}
PE621.767v01-00} RC1
 
B8-0333/2018}
B8-0335/2018}
B8-0336/2018}
B8-0337/2018}
B8-0338/2018}
B8-0339/2018} RC1

jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4

til erstatning af følgende forslag:

B8‑0333/2018 (ECR)

B8‑0335/2018 (S&D)

B8‑0336/2018 (EFDD)

B8‑0337/2018 (ALDE)

B8‑0338/2018 (PPE)

B8‑0339/2018 (GUE/NGL)


om Burundi (2018/2785(RSP))


Cristian Dan Preda, Joachim Zeller, José Ignacio Salafranca Sánchez‑Neyra, Elmar Brok, Marijana Petir, Tomáš Zdechovský, Željana Zovko, Bogdan Andrzej Zdrojewski, Ivan Štefanec, Luděk Niedermayer, Pavel Svoboda, Anna Záborská, Patricija Šulin, Lorenzo Cesa, Elisabetta Gardini, Tunne Kelam, Brian Hayes, Bogdan Brunon Wenta, Milan Zver, Csaba Sógor, Michaela Šojdrová, David McAllister, Mairead McGuinness, Adam Szejnfeld, Romana Tomc, Eduard Kukan, Giovanni La Via, Lefteris Christoforou, Deirdre Clune, Seán Kelly, Dubravka Šuica, Sandra Kalniete, Ivana Maletić, Ivo Belet, Stanislav Polčák, Jiří Pospíšil, Krzysztof Hetman, László Tőkés, Inese Vaidere for PPE-Gruppen
Elena Valenciano, Victor Boştinaru, Soraya Post, Maria Arena for S&D-Gruppen
Charles Tannock, Karol Karski, Anna Elżbieta Fotyga, Ruža Tomašić, Notis Marias, Monica Macovei for ECR-Gruppen
Louis Michel, Nedzhmi Ali, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Dita Charanzová, Gérard Deprez, Martina Dlabajová, María Teresa Giménez Barbat, Charles Goerens, Marian Harkin, Ivan Jakovčić, Ilhan Kyuchyuk, Patricia Lalonde, Valentinas Mazuronis, Javier Nart, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Jozo Radoš, Frédérique Ries, Robert Rochefort, Marietje Schaake, Jasenko Selimovic, Pavel Telička, Ramon Tremosa i Balcells, Viktor Uspaskich, Ivo Vajgl, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans, Cecilia Wikström for ALDE-Gruppen
Marie‑Christine Vergiat, Merja Kyllönen, Dimitrios Papadimoulis, Kostadinka Kuneva, Stelios Kouloglou, Patrick Le Hyaric for GUE/NGL-Gruppen
Klaus Buchner, Jordi Solé, Margrete Auken, Bodil Valero for Verts/ALE-Gruppen
Ignazio Corrao, Piernicola Pedicini, Isabella Adinolfi, Laura Ferrara, Rolandas Paksas, Fabio Massimo Castaldo for EFDD-Gruppen

Europa-Parlamentets beslutning om Burundi (2018/2785(RSP))  

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi, navnlig dem af 9. juli 2015(1), 17. december 2015(2), 19. januar 2017(3) og 6. juli 2017(4),

–  der henviser til den reviderede Cotonouaftale, særlig artikel 96,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til FN's internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om demokrati, valg og regeringsførelse,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2248 (2015) af 12. november 2015 og 2303 (2016) af 29. juli 2016 om situationen i Burundi,

–  der henviser til den mundtlige ajourføring fra FN's undersøgelseskommission om Burundi til De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd den 27. juni 2018,

–  der henviser til den første rapport fra FN's generalsekretær om situationen i Burundi, der blev offentliggjort den 23. februar 2017, og til erklæringen fra formanden for FN's Sikkerhedsråd om den politiske situation og den fortsatte vold i Burundi, der indtrængende opfordrer regeringen og alle parter til øjeblikkeligt at ophøre med og afvise sådan vold,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds pressemeddelelse af 13. marts 2017 om situationen i Burundi og til erklæringen fra formanden for FN's Sikkerhedsråd den 5. april 2018, som fordømmer alle krænkelser og overtrædelser af menneskerettighederne i Burundi,

–  der henviser til rapporten fra FN's uafhængige undersøgelseskommission vedrørende Burundi (UNIIB), der blev offentliggjort den 20. september 2016,

–  der henviser til resolutionen om menneskerettighedssituationen i Burundi, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 30. september 2016,

–  der henviser til Arusha-aftalen af 28. august 2000 om fred og forsoning i Burundi,

–  der henviser til erklæringen om Burundi fra Den Afrikanske Unions topmøde den 13. juni 2015,

–  der henviser til beslutningen om Freds- og Sikkerhedsrådets aktiviteter og situationen for så vidt angår fred og sikkerhed i Afrika (Assembly/AU/Dec.598(XXVI)), der blev vedtaget på det 26. ordinære møde for stats- og regeringschefer i Den Afrikanske Union, som blev afholdt den 30. og 31. januar 2016 i Addis Abeba (Etiopien),

–  der henviser til de beslutninger og erklæringer fra Den Afrikanske Unions Forsamling (Assembly/AU/Dec.605-620(XXVII)), der blev vedtaget på det 27. ordinære møde for stats- og regeringschefer i Den Afrikanske Union, som blev afholdt den 17. og 18. juli 2016 i Kigali (Rwanda),

–  der henviser til Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions resolution af 4. november 2016 om menneskerettighedssituationen i Republikken Burundi,

–  der henviser til erklæringen om Burundi fra Det Østafrikanske Fællesskab af 31. maj 2015,

–  der henviser til Rådets afgørelse (EU) 2016/394 af 14. marts 2016 om afslutning af konsultationsproceduren med Republikken Burundi i henhold til artikel 96 i partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater(5),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) 2015/1755 af 1. oktober 2015(6) såvel som Rådets afgørelser (FUSP) 2015/1763 af 1. oktober 2015(7) og (FUSP) 2016/1745 af 29. september 2016(8) om restriktive foranstaltninger i lyset af situationen i Burundi,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 16. marts, 18. maj, 22. juni og 16. november 2015 og 15. februar 2016 om Burundi,

–  der henviser til erklæringerne fra næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant Federica Mogherini af 28. maj 2015, 19. december 2015, 21. oktober 2016 og 27. oktober 2017,

–  der henviser til erklæringen af 8. juni 2018 fra talsmanden for næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender om situationen i Burundi,

–  der henviser til erklæringen af 8. maj 2018 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender på EU's vegne om situationen i Burundi forud for folkeafstemningen om forfatningen,

–  der henviser til erklæringen af 6. januar 2017 fra talsmanden for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentants for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om forbuddet mod Ligue Iteka i Burundi,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Burundi står over for en politisk, menneskerettighedsmæssig og humanitær krise siden april 2015, hvor præsident Nkurunziza meddelte, at han ville stille op til den omtvistede tredje mandatperiode, hvilket blev efterfulgt af måneder af dødbringende uro med 593 dræbte i henhold til Den Internationale Straffedomstol (ICC), og til at 413 000 mennesker er flygtet ud af landet siden da, mens 169 000 er internt fordrevne ifølge UNHCR; der henviser til, at 3,6 millioner mennesker i landet har behov for humanitær bistand ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA);

B.  der henviser til, at de forfatningsmæssige ændringer, der blev stemt om under folkeafstemningen, omfatter udvidelse af præsidentens beføjelser, begrænsning af vicepræsidentens beføjelser, at præsidenten udpeger premierministeren, indførelse af et simpelt flertal til at vedtage eller ændre lovgivning, mulighed for at ændre de kvoter, der blev indført med Arusha-aftalerne, og et forbud mod at deltage i regeringen for politiske partier, der har fået mindre end 5 % af stemmerne, hvilket alt sammen bringer Arusha-aftalen i fare;

C.  der henviser til, at vold mod og intimidering af politiske modstandere i hele landet eskalerede forud for folkeafstemningen om forfatningen den 17. maj 2018 med tvungne forsvindinger og intimidering af modstandere af ovennævnte forfatningsmæssige revision; der henviser til, at folkeafstemningen om forfatningen også giver mulighed for at fjerne de forhandlede bestemmelser i Arusha-aftalen, hvilket kan reducere omfanget af inklusion og medføre yderligere alvorlige konsekvenser for den politiske stabilitet i Burundi; der henviser til, at på trods af ændringerne af forfatningen meddelte præsident Nkurunziza, at han ikke vil stille op til valget i 2020;

D.  der henviser til, at der ifølge Amnesty International under den officielle kampagne var hyppige rapporter om arrestationer, overfald og trusler mod de, der førte kampagne for et "nej"; der henviser til, at folkeafstemningen fandt sted i en situation med fortsat undertrykkelse, hvilket har fået Burundis katolske biskopper til at sige, at mange borgere lever i frygt, og så meget, at folk ikke tør sige, hvad de mener af frygt for repressalier;

E.  der henviser til, at FN's Undersøgelseskommission (UNCI) har påpeget, at politisk vold, vilkårlige tilbageholdelser, udenretslige henrettelser, vold, hadefuld tale og forskellige andre krænkelser fortsat plager befolkningen; der henviser til, at Imbonerakure, der er ungdomsafdelingen af det regerende politiske parti, fortsætter med at begå menneskerettighedskrænkelser og anvende forskellige intimiderende taktikker, såsom oprettelse af kontrolsteder og vejspærringer i nogle provinser, afpresning af penge, chikanering af forbipasserende og anholdelse af personer, der mistænkes for at have forbindelser til oppositionen, hvoraf mange er blevet tilbageholdt, voldtaget, slået og tortureret, og at nogle er døde af denne behandling;

F.  der henviser til, at i perioden forud for folkeafstemningen i 2018 rapporterede menneskerettighedsorganisationer om tilfælde af indskrænkninger af det civile spillerum og en forværret situation for medierne både på nationalt og lokalt plan; der henviser til, at lokale ngo'er og menneskerettighedsforkæmpere i stigende grad er blevet truet af regeringen siden 2015, og at pressefriheden og de forhold, som journalister arbejder under, er støt forværret; der henviser til, at de private medier og journalister allerede har betalt en høj pris i kampen med regeringen, herunder at være mål for arrestationer, summariske henrettelser og tvungne forsvindinger og undertiden er blevet stemplet som kriminelle eller terrorister af regeringen;

G.  der henviser til, at Burundi ifølge Journalister uden Grænser i 2018 rangerer som nr. 159 ud af 180 på pressefrihedsindekset (World Press Freedom Index);

H.  der henviser til, at der er afsagt mange langvarige fængselsstraffe over for menneskerettighedsaktivister, navnlig Germain Rukuki, som arbejder for Sammenslutningen af Katolske Jurister i Burundi, og som er blevet idømt 32 års fængsel, mens andre er fængslet mens de afventer en rettergang, hvilket er tilfældet for Nestor Nibitanga; der henviser til, at der er godkendt restriktive love for at kontrollere lokale og internationale NGO'er; der henviser til, at nogle organisationer er blevet tvunget til at indstille deres aktiviteter og andre til at lukke permanent, såsom Ligue Iteka, FOCODE og ACAT; der henviser til, at mange ledere og menneskerettighedsforkæmpere lever i eksil, mens dem, der stadig er i landet, er under konstant pres og risikerer at blive anholdt; der henviser til, at Emmanuel Nshimirimana, Aimé Constant Gatore og Marius Nizigama er blevet idømt fængselsstraffe på mellem 10 og 32 år, mens Nestor Nibitanga risikerer 20 års fængsel; der henviser til, at journalisten Jean Bigirimana nu har været forsvundet i næsten to år, og at han er en af de mange ofre for tvangsforsvindinger under krisen;

I.  der henviser til, at ICC i oktober 2017 bemyndigede anklagerne i ICC til at indlede en efterforskning vedrørende strafbare handlinger, der er omfattet af Domstolens jurisdiktion, og som angiveligt er begået i Burundi eller af Burundiske statsborgere uden for Burundi mellem den 26. april 2015 og den 26. oktober 2017; der henviser til, at Burundi med virkning fra den 27. oktober 2017 blev det første land til at forlade Den Internationale Straffedomstol efter Domstolens beslutning i april 2016 om at indlede en foreløbig undersøgelse af volden og menneskerettighedskrænkelserne og mulige forbrydelser mod menneskeheden i Burundi, mens regimet fortsætter med at dræbe straffrit i landet;

J.  der henviser til, at burundiske soldater i fredsbevarende missioner giver præsident Nkurunzizas regime mulighed for at skjule de reelle interne problemer og præsentere Burundi som en stabiliserende faktor i andre lande i krise på et tidspunkt, hvor Burundi selv oplever en hidtil uset krise kendetegnet ved grove krænkelser af menneskerettighederne; der henviser til, at Burundi derved tjener et meget stort beløb, som ikke omfordeles til fordel for befolkningen; der henviser til, at ingen fredelige, frie, demokratiske og uafhængige valg er mulige uden opløsning af Imbonerakure-militserne;

K.  der henviser til, at Burundi er i en tilstand af vedvarende forværring af den socioøkonomiske situation og ligger på næstsidste plads på den globale liste over BNP pr. indbygger; der henviser til, at omkring 3,6 millioner burundiere (30 % af befolkningen) har behov for hjælp, og at 1,7 mio. er ramt af fødevareusikkerhed; der henviser til, at denne situation af fattigdom forværres gennem indførslen af et "frivilligt" bidrag til valget i 2020, som ofte er blevet indsamlet af Imbonerakure, og som beløber sig til ca. 10 % eller mere af en statsansats månedlige løn;

L.  der henviser til, at på det 30. topmøde i Den Afrikanske Union og på det 19. topmøde i Det Østafrikanske Fællesskab gav henholdsvis Den Afrikanske Union og Det Østafrikanske Fællesskab udtryk for deres vilje til at finde en fredelig løsning på den politiske situation i Burundi gennem en inklusiv dialog på grundlag af Arusha-aftalen af 28. august 2000;

M.  der henviser til, at en række bilaterale og multilaterale partnere har suspenderet deres finansielle og tekniske bistand til den burundiske regering på baggrund af situationen i landet; der henviser til, at EU har indstillet den direkte finansielle støtte til administrationen i Burundi, herunder budgetstøtte, men fuldt ud opretholder både den finansielle støtte til befolkningen og den humanitære bistand;

N.  der henviser til, at EU og USA har indført målrettede og individuelle sanktioner over for Burundi; der henviser til, at Rådet den 23. oktober 2017 fornyede EU's restriktive foranstaltninger over for Burundi og forlængede dem indtil den 31. oktober 2018; der henviser til, at disse foranstaltninger omfatter rejseforbud og indefrysning af aktiver for udvalgte personer, hvis aktiviteter skønnes at undergrave demokratiet eller modarbejde bestræbelserne på at finde en politisk løsning på krisen i Burundi;

O.  der henviser til, at FN's Menneskerettighedsråd vedtog resultatet af den universelle regelmæssige gennemgang af Burundi den 28. juni 2018 under dens 38. samling; der henviser til, at Burundi acceptere 125 af de 242 henstillinger i gennemgangen, og navnlig afviste de henstillinger, der opfordrede til konkrete skridt til at forbedre landets menneskerettighedssituation;

P.  der henviser til, at forfatningsdomstolen har stadfæstet resultatet af folkeafstemningen den 17. maj 2018 og har forkastet et andragende indgivet af oppositionen med anklager om intimidering og misbrug;

1.  udtrykker dyb bekymring over den rodfæstede straffrihed og menneskerettighedskrænkelserne, herunder summariske henrettelser, tortur, tvungne forsvindinger og vilkårlige tilbageholdelser; minder Burundi om landets forpligtelser som medlem af FN's Menneskerettighedsråd til at genoptage og samarbejde fuldt ud med FN's Undersøgelseskommission om Burundi og med holdet af tre FN-eksperter og give adgang til FN's særlige rapportør om situationen for menneskerettighedsforkæmpere;

2.  opfordrer Burundis regering til fuldt ud at respektere Arusha-aftalen som det vigtigste instrument for fred og stabilitet i landet; opfordrer Burundis regering til at overholde sine internationale retlige forpligtelser med hensyn til menneskerettigheder og borgerlige rettigheder og til at fremme og beskytte ytringsfriheden og foreningsfriheden, der er nedfældet i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Burundi er part til;

3.  fordømmer endnu en gang intimidering, undertrykkelse, vold og chikane rettet mod journalister, tilhængere af oppositionen og menneskerettighedsforkæmpere; opfordrer de burundiske myndigheder til at respektere retsstatsprincippet og de grundlæggende menneskerettigheder såsom ytringsfrihed og mediefrihed og til øjeblikkeligt og betingelsesløst at løslade Germain Rukuki, Nestor Nibitanga, Emmanuel Nshimirimana, Aimé Constant Gatore og Marius Nizigama, som er fem menneskerettighedsforkæmpere, der er tilbageholdt udelukkende for deres menneskerettighedsarbejde, men som er anklaget af myndighederne for forsøg på at undergrave statens indre sikkerhed; kræver, at de burundiske myndigheder iværksætter undersøgelser med hensyn til situationen for journalist Jean Bigirimana;

4.  fordømmer Burundis beslutning om at trække sig ud af ICC; støtter videreførelsen af ICC's indledende undersøgelse af det store omfang af forbrydelser og undertrykkelse i Burundi; opfordrer EU til fortsat at kræve, at de skyldige for de forbrydelser, der begås i Burundi, stilles til ansvar; forventer, at Burundi genoptager og fortsætter sit samarbejde med ICC i betragtning af, at bekæmpelsen af straffrihed, retsforfølgning af alle menneskerettighedskrænkelser og ansvarlighed er nødvendige skridt for at løse krisen og for at nå frem til en varig fredelig løsning;

5.  glæder sig over den mundtlige ajourføring fra FN's Undersøgelseskommission om Burundi og roser dets vigtige arbejde for at dokumentere den igangværende menneskerettighedskrise i landet;

6.  understreger sin bekymring over den humanitære situation, som er præget af 169 000 internt fordrevne, 1,67 millioner mennesker med behov for humanitær bistand, og over 410 000 burundiere, der har søgt tilflugt i nabolandene; roser værtslandenes for deres indsats og opfordrer regeringerne i regionen til at sikre, at tilbagesendelse af flygtninge er frivillige, baseret på velinformerede beslutninger og gennemføres i sikkerhed og værdighed;

7.  beklager dog de langsomme fremskridt i den interne dialog i Burundi, der føres af Det Østafrikanske Fællesskab, og manglen på engagement fra Burundis regering i denne henseende, og opfordrer alle parter og navnlig myndighederne i Burundi til at forpligte sig til en hurtig genoptagelse af den interne dialog i Burundi, der bør tilrettelægges inden for reelt inkluderende rammer og uden forhåndsbetingelser;

8.  opfordrer til en fornyet og koordineret tilgang mellem Den Afrikanske Union, EU, FN's Økonomiske Kommission for Afrika (ECA) og FN som helhed; beklager, at Burundis regering ikke tager hensyn til rapporterne fra FN's generalsekretær, resolutionerne fra FN's Menneskerettighedsråd i Genève, Den Afrikanske Unions afgørelse af januar 2018 eller mæglingsbestræbelserne fra Den Økonomiske Kommission for Afrika; opfordrer bilaterale og multilaterale partnere og Burundis regering til at fortsætte deres dialog med henblik på at få den burundiske regering til at skabe betingelser, der er fremmende for genoptagelsen af bistand; opfordrer alle burundiske aktører til at deltage aktivt i denne proces; gentager sin støtte til mæglingsprocessen, der har opbakning fra Den Afrikanske Union og FN's generalsekretærs særlige repræsentant;

9.  roser den bistand, der ydes af de bilaterale og multilaterale partnere med hensyn til afbøde den humanitære situation, og opfordrer det internationale samfund til fortsat at yde støtte til at imødekomme de humanitære behov i landet; opfordrer Kommissionen til at yde yderligere direkte støtte til befolkningen i 2018; understreger, at en tilbagevenden til en klassisk form for samarbejde kræver en tilbagevenden til retsstatsprincippet og demokratiet, herunder bekæmpelse af straffrihed og beskyttelse af burundiske borgere;

10.  er bekymret over, at den igangværende politiske krise kan blive til en etnisk konflikt gennem brug af propaganda og tilskyndelse til had eller vold ved at betegne modstandere, medlemmer af civilsamfundet, journalister og tutsier som "fjender", der skal elimines; opfordrer indtrængende alle parter i Burundi til at afstå fra enhver adfærd eller sprogbrug, som kan forværre volden, uddybe krisen, eller påvirke den regionale stabilitet på lang sigt;

11.  er fortsat dybt bekymret over, at den nye forfatning, der blev vedtaget ved en folkeafstemning den 17. maj 2018, kunne begynde at afvikle de omhyggeligt forhandlede bestemmelser i Arusha-aftalen, der har bidraget til at sætte en stopper for Burundis borgerkrig;

12.  bekræfter på ny sin støtte til EU's beslutning om efter konsultationerne med de burundiske myndigheder, jf. artikel 96 i Cotonouaftalen, at suspendere den direkte finansielle støtte til regeringen i Burundi, og glæder sig over, at EU har indført foranstaltninger som rejserestriktioner og indefrysning af aktiver over for de, der forsøger at undergrave fredsbestræbelserne eller menneskerettighederne;

13.  kræver et stop for yderligere udbetalinger til de burundiske soldater og til de forskellige kontingenter fra Burundi, der deltager i FN's og Den Afrikanske Unions fredsbevarende missioner; noterer sig meddelelsen fra præsident Nkurunziza om, at han ikke vil stille op til en anden mandatperiode i 2020; opfordrer det internationale samfund til nøje at følge situationen i Burundi uanset præsident Nkurunzizas erklæring om valget i 2020;

14.  minder om NF/HR's stærke erklæring af 8. maj 2018 om den endelige forberedelsesfase til folkeafstemningen om forfatningen den 17. maj 2018; beklager manglen på en konsensuspræget tilgang mellem forskellige samfundsmæssige og politiske grupper i Burundi, manglen på officielle offentlige oplysninger om de vigtigste elementer i udkastet til forfatning og den stramme kontrol over journalister og medier;

15.  minder Burundis regering om, at betingelserne for afholdelse af inklusive, troværdige og gennemsigtige valg i 2020 indebærer retten til ytringsfrihed, adgang til information og eksistensen af et frit område, hvor menneskerettighedsforkæmpere kan udtale sig uden frygt for intimidering eller repressalier;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Burundis regering og parlament, AVS-EU-Ministerrådet, Kommissionen, Rådet, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Den Afrikanske Unions medlemsstater og institutioner samt FN's generalsekretær.

 

 

(1)

EUT C af 11.8.2017, s. 137.

(2)

EUT C af 24.11.2017, s. 190.

(3)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0004.

(4)

Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0310.

(5)

EUT L 73 af 18.3.2016, s. 90.

(6)

EUT L 257 af 2.10. 2015, s. 1.

(7)

EUT L 257 af 2.10. 2015, s. 37.

(8)

EUT L 264 af 30.9. 2016, s. 29.

Seneste opdatering: 5. juli 2018Juridisk meddelelse