Procedure : 2019/2690(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B8-0255/2019

Indgivne tekster :

RC-B8-0255/2019

Forhandlinger :

PV 18/04/2019 - 6.1
CRE 18/04/2019 - 6.1

Afstemninger :

PV 18/04/2019 - 10.1
CRE 18/04/2019 - 10.1

Vedtagne tekster :

P8_TA(2019)0422

<Date>{17/04/2019}17.4.2019</Date>
<RepeatBlock-NoDocSe> <NoDocSe>B8-0255/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B8-0256/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B8-0258/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B8-0259/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B8-0260/2019</NoDocSe></RepeatBlock-NoDocSe> } RC1
PDF 144kWORD 60k

<TitreType>FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG</TitreType>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4</TitreRecueil>


<Replacing>til erstatning af følgende beslutningsforslag:</Replacing>

<TablingGroups>B8-0255/2019 (ECR)

B8-0256/2019 (Verts/ALE)

B8-0258/2019 (S&D)

B8-0259/2019 (PPE)

B8-0260/2019 (ALDE)</TablingGroups>


<Titre>om Kina, navnlig de religiøse og etniske mindretals situation </Titre>

<DocRef>(2019/2690(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Cristian Dan Preda, Michaela Šojdrová, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Esther de Lange, Jarosław Wałęsa, Romana Tomc, Csaba Sógor, Pavel Svoboda, Milan Zver, Tunne Kelam, Tomáš Zdechovský, David McAllister, Adam Szejnfeld, Andrzej Grzyb, Inese Vaidere, Seán Kelly, Andrey Kovatchev, Marijana Petir, Sandra Kalniete, Laima Liucija Andrikienė, Krzysztof Hetman, Julia Pitera, László Tőkés, Elmar Brok</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Elena Valenciano, Soraya Post, Jo Leinen</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Charles Tannock, Bas Belder, Monica Macovei, Branislav Škripek, Anna Elżbieta Fotyga</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

<Depute>Nathalie Griesbeck, Petras Auštrevičius, Beatriz Becerra Basterrechea, Izaskun Bilbao Barandica, Gérard Deprez, María Teresa Giménez Barbat, Marian Harkin, Petr Ježek, Louis Michel, Javier Nart, Urmas Paet, Maite Pagazaurtundúa Ruiz, Carolina Punset, Frédérique Ries, Robert Rochefort, Marietje Schaake, Jasenko Selimovic, Johannes Cornelis van Baalen, Hilde Vautmans, Mirja Vehkaperä</Depute>

<Commission>{ALDE}for ALDE-Gruppen</Commission>

<Depute>Barbara Lochbihler, Reinhard Bütikofer, Heidi Hautala, Indrek Tarand, Helga Trüpel</Depute>

<Commission>{Verts/ALE}for Verts/ALE-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>


Europa-Parlamentets beslutning om Kina, navnlig de religiøse og etniske mindretals situation

(2019/2690(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Kina, navnlig beslutningerne af 26. november 2009 om Kina, mindretalsrettigheder og anvendelsen af dødsstraf[1], af 10. marts 2011 om situationen og kulturarven i Kashgar (Den Autonome Region Xinjiang Uyghur)[2], af 15. december 2016 om sagerne vedrørende det tibetanske buddhistakademi Larung Gar og Ilham Tohti[3], af 12. september 2018 om forholdet mellem EU og Kina[4] og af 4. oktober 2018 vilkårlig massetilbageholdelse af uighurer og kasakhere i den autonome region Xinjiang Uyghur[5],

 der henviser til det strategiske partnerskab mellem EU og Kina, der blev lanceret i 2003, og til den fælles meddelelse af 22. juni 2016 fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik med titlen "Byggesten til en ny EU-strategi for forbindelserne med Kina" (JOIN(2016)0030),

 der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, som blev vedtaget af Udenrigsrådet den 24. juni 2013,

 der henviser til den fælles meddelelse fra Kommissionen og den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 12. marts 2019 med titlen "Forbindelserne mellem EU og Kina i et strategisk perspektiv" (JOIN(2019)0005),

 der henviser til den fælles erklæring fra det 21. topmøde mellem EU og Kina af 9. april 2019,

 der henviser til dialogen mellem EU og Kina om menneskerettigheder, der blev lanceret i 1995, og til den 37. runde heraf i Bruxelles den 1. og 2. april 2019,

 der henviser til artikel 36 i Folkerepublikken Kinas forfatning, som sikrer alle borgere retten til religionsfrihed, og til artikel 4, som værner om "mindretalsnationaliteters" rettigheder,

 der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder af 16. december 1966, som Kina undertegnede i 1998, men ikke har ratificeret,

 der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

 der henviser til de afsluttende bemærkninger fra FN's Racediskriminationskomités undersøgelse af Kina,

 der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A. der henviser til, at EU i sin strategiramme om menneskerettigheder og demokrati giver tilsagn om at ville fremme menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincippet "på alle områder af sin optræden udadtil uden undtagelse" og at ville "sætte menneskerettighederne i centrum for sit forhold til alle tredjelande, herunder sine strategiske partnere"; der understreger, at dette fortsat bør stå i centrum for det mangeårige forhold mellem EU og Kina i overensstemmelse med EU's tilsagn om at opretholde de selv samme værdier i EU's optræden udadtil, og at Kina har udtrykt interesse for at bygge på dem i sin egen udvikling og i sit internationale samarbejde;

B. der henviser til, at Kina har formået at løfte 700 millioner mennesker ud af fattigdom, men at menneskerettighedssituationen i Kina, siden præsident Xi Jinping kom til magten i marts 2013, fortsat er blevet forværret, og at regeringen har skærpet sin fjendtlige adfærd over for fredelige kritik, ytrings- og religionsfrihed og retsstatsprincippet; der henviser til, at de kinesiske myndigheder har frihedsberøvet og retsforfulgt hundredvis af menneskerettighedsforkæmpere, advokater og journalister;

C. der henviser til, at de nye love om religiøse anliggender, der trådte i kraft den 1. februar 2018, er mere restriktive over for religiøse grupper og aktiviteter og tvinger dem til i højere grad at følge den partipolitiske linje; der henviser til, at religions- og samvittighedsfriheden har nået et nyt lavpunkt siden begyndelsen af de økonomiske reformer og åbningen af Kina i slutningen af 1970'erne; der henviser til, at Kina er et af de lande, der har flest religiøse fanger;

D. der henviser til, at selv om Vatikanet og den kinesiske regering i september 2018 indgik en aftale om udnævnelse af biskopper i Kina, udsættes de kristne trossamfund i landet for en stigende undertrykkelse, hvor troende i såvel statsautoriserede som underjordiske kirker er blevet udsat for chikane og frihedsberøvelse, nedrivning af kirker, konfiskering af religiøse symboler og undertrykkelse af kristne sammenkomster; der henviser til, at de kinesiske myndigheder i visse provinser ikke tillader personer under 18 år at deltage i religiøse aktiviteter; der henviser til, at Kina i september 2018 forbød Zionkirken, som var den største husmenighed i Kina med mere end 1.500 medlemmer;

E. der henviser til, at situationen i Xinjiang, hvor der bor 10 millioner muslimske uighurer og etniske kasakhere, er blevet hastigt forværret, efter at de kinesiske myndigheder har gjort kontrollen med og stabiliteten af Xinjiang til topprioritet, både på grund af periodiske terrorangreb begået af uighurer i Xinjiang eller angiveligt med tilknytning til Xinjiang og den autonome region Xinjiang Uyghurs strategiske betydning for "ét bælte, én vej"-initiativet; der henviser til forlydender om, at Xinjiang-lejrsystemet har udbredt sig til andre dele af Kina;

F. der henviser til, at der er etableret et udenretsligt program for frihedsberøvelse, hvor "fra titusinder til op imod en million uighurer" i henhold til vurderinger citeret af FN's Racediskriminationskomité tvinges til at gennemgå en politisk "genopdragelse" uden at blive anklaget eller stillet for en dommer på ubestemt tid, hvilket udgør vilkårlig frihedsberøvelse, under påskud af at bekæmpe terrorisme og religiøs ekstremisme; der henviser til, at der i provinsen Xinjiang er udviklet en politik med strenge restriktioner for religiøs praksis og brug af uighurernes sprog og traditioner;

G. der henviser til, at der er udviklet et avanceret netværk af invasiv digital overvågning, herunder teknologi til ansigtsgenkendelse og dataindsamling;

H. der henviser til, at den kinesiske regering har afvist talrige anmodninger fra FN's Arbejdsgruppe vedrørende Tvungne eller Ufrivillige Forsvindinger (WGEID), FN's højkommissær for menneskerettigheder og andre af FN's special procedures-mandatarer om tilladelse til at sende uafhængige efterforskere til Xinjiang,

I. der henviser til, at situationen i Tibet er blevet forværret i løbet af de seneste år trods den økonomiske vækst og infrastrukturudviklingen, idet den kinesiske regering har begrænset en lang række menneskerettigheder under påskud af sikkerheds- og stabilitetshensyn og uophørligt har angrebet den tibetanske identitet og kultur;

J. der henviser til, at overvågnings- og kontrolforanstaltningerne i Tibet er blevet skærpet inden for de seneste par år, og det samme gælder vilkårlige frihedsberøvelser samt tortur og mishandling; der henviser til, at den kinesiske regering har skabt et miljø i Tibet, hvor der ikke findes nogen grænser for statens myndighed, hvor frygten er fremherskende, og hvor alle aspekter af det offentlige liv og privatlivet kontrolleres og reguleres stramt; der henviser til, at ethvert udtryk for ikkevoldelig utilfredshed eller kritik af statens politikker med hensyn til etniske eller religiøse mindretal i Tibet kan betragtes som "splidskabende" og derfor kriminaliseres; der henviser til, at muligheden for at få adgang til den autonome region Tibet i dag er mere begrænset end nogensinde før;

K. der henviser til forlydender om, at et ekstremt højt antal tibetanere, mestendels munke og nonner, siden 2009 har sat ild til sig selv for at protestere mod Kinas restriktive politik i Tibet og kræve Dalai Lamas tilbagevenden samt for at forlange religionsfrihed i Aba/Ngawa-distriktet i Sichuan-provinsen og andre dele af den tibetanske højslette; der henviser til, at der ikke er gjort fremskridt med at finde en løsning på den tibetanske krise i de sidste 10 år;

1. er dybt bekymret over det stadig mere undertrykkende regime, som mange religiøse og etniske mindretal, navnlig uighurer og kasakhere, tibetanere og kristne, udsættes for, idet der lægges yderligere begrænsninger på deres forfatningsmæssige ret til frit at udøve deres kultur og religion samt deres ytringsfrihed, ret til fredelig forsamling og foreningsfrihed; kræver, at myndighederne respekterer disse grundlæggende frihedsrettigheder;

2. opfordrer den kinesiske regering til øjeblikkeligt at standse praksissen med vilkårlig frihedsberøvelse uden sigtelse, rettergang eller domfældelse for strafbare handlinger af medlemmer af det uighuriske og kasakhiske mindretal og tibetanere, lukke alle lejre og detentionscentre og løslade de frihedsberøvede øjeblikkeligt og betingelsesløst;

3. anmoder om øjeblikkelig løsladelse af vilkårligt frihedsberøvede personer, samvittighedsfanger, herunder udøvere af Falun Gong, og om stop for tvungne forsvindinger, og insisterer på, at alle personer skal have ret til at vælge deres retlige repræsentant, have adgang til deres familie og til lægehjælp samt til at få deres sag efterforsket;

4. opfordrer den kinesiske regering til straks at løslade: uighurer, herunder Ilham Tohti, Tashpolat Tiyip, Rahile Dawut, Eli Mamut, Hailaite Niyazi, Memetjan Abdulla, Abduhelil Zunun, og Abdukerim Abduweli; personer, der forfølges på grund af deres religiøse overbevisning, herunder Zhang Shaojie, Hu Shigen, Wang Yi og Sun Qian; tibetanske aktivister, forfattere og religiøse personer, der anklages eller er blevet fængslet for udøvelse af deres ret til ytringsfrihed, herunder Tashi Wangchuk and Lobsang Dargye;

5. opfordrer til øjeblikkelig løsladelse af forlæggeren Gui Minhai, der er svenskstatsborger, og de to canadiske statsborgere Michael Spavor og Michael Kovrig;

6. opfordrer indtrængende den kinesiske regering til at frigive alle oplysninger om personer, der er forsvundet i Xinjiang, til deres familier;

7. opfordrer de kinesiske myndigheder til at sætte en stopper for deres kampagner mod kristne menigheder og organisationer, chikanering og frihedsberøvelse af kristne præster og tvangsnedrivning af kirker;

8. opfordrer de kinesiske myndigheder til at værne om tibetanernes sproglige, kulturelle, religiøse og andre grundlæggende frihedsrettigheder og til at afstå fra en bosættelsespolitik, der er til fordel for Han-kineserne og til skade for tibetanerne, samt fra at tvinge tibetanske nomader til at opgive deres traditionelle livsform;

9. fordømmer de kampagner, der udføres ud fra princippet om "patriotisk opdragelse", herunder foranstaltninger til at styre tibetanske buddhistklostre; er bekymret over, at Kinas strafferet misbruges til at forfølge tibetanere og buddhister, hvis religiøse aktiviteter sidestilles med "separatisme"; beklager, at klimaet for at praktisere buddhisme i Tibet er blevet væsentligt forværret efter de tibetanske protester i marts 2008, idet den kinesiske regering har forstærket sin indsats for "patriotisk opdragelse";

10. opfordrer indtrængende de kinesiske myndigheder til at opretholde den forfatningssikrede ret til religionsfrihed for alle kinesiske borgere;

11. minder om vigtigheden af, at EU og dets medlemsstater rejser spørgsmålet om menneskerettighedskrænkelser over for de kinesiske myndigheder på alle politiske niveauer i overensstemmelse med EU's tilsagn om at tale med en stærk, klar og forenet stemme i sin tilgang til landet, herunder i den årlige dialog om menneskerettigheder, den strategisk dialog, den økonomisk dialog på højt plan og topmødet samt ved det næste topmøde mellem Europa og Asien;

12. understreger, at EU og Kina i deres fælles erklæring efter deres 21. topmøde bekræftede, at alle menneskerettigheder er universelle, udelelige, indbyrdes afhængige og indbyrdes forbundne, og at EU derfor bør opfordre Kina til at handle i overensstemmelse hermed; beklager, at de presserende menneskerettighedsproblemer endnu en gang spillede en marginal rolle på EU-Kina-topmødet den 9. april; er af den opfattelse, at hvis og når ytringerne om menneskerettigheder på topmødet mellem EU og Kina ikke er tilstrækkeligt stærke, bør Rådet, EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen nægte overhovedet at medtage dem og i stedet gøre spørgsmålet til genstand for en særskilt erklæring indeholdende en meningsfuld vurdering af såvel situationen som af grundene til, at der ikke kunne opnås enighed om en stærkere sprogbrug;

13. opfordrer EU's medlemsstater til at forhindre ethvert tiltag fra de kinesiske myndigheders side til inden for Unionens område at chikanere medlemmer af tyrkiske samfund, tibetanere og andre religiøse eller etniske grupper for at tvinge dem til at fungere som meddelere, tvinge dem tilbage til Kina eller bringe dem til tavshed;

14. opfordrer de kinesiske myndigheder til at give fri, meningsfuld og uhindret adgang til Xinjiang-provinsen og den autonome region Tibet for journalister og internationale observatører, herunder til FN's højkommissær for menneskerettigheder og FN's menneskerettighedseksperter; opfordrer EU og medlemsstaterne til på den næste samling i FN's Menneskerettighedsråd at tage initiativ til en resolution om udsendelse af en undersøgelsesmission til Xinjiang;

15. opfordrer den kinesiske regering til at garantere for fuldstændig respekt for borgernes rettigheder for så vidt angår artikel 4 i den kinesiske forfatning, der beskytter nationale mindretal, artikel 35, der beskytter ytrings-, presse-, forsamlings- og foreningsfrihed samt frihed til at gå i optog og demonstrere, artikel 36, som anerkender retten til religionsfrihed, og artikel 41, der garanterer retten til at kritisere og fremsætte forslag vedrørende enhver statslig myndighed eller embedsmand;

16. opfordrer indtrængende Kina til at ratificere den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

17. opfordrer indtrængende Kina til at give EU's borgere, journalister og diplomater uhindret adgang til Tibet på samme måde, som kinesiske rejsende nyder godt af fri og åben adgang til hele EU-medlemsstaternes område; opfordrer indtrængende EU-institutionerne til at tage spørgsmålet om adgang til Tibet op til seriøs overvejelse i drøftelserne om visumlempelsesaftalen mellem EU og Kina;

18. udtrykker sin skuffelse over, at den 37. runde af menneskerettighedsdialogen mellem EU og Kina ikke gav nogen væsentlige resultater; beklager endvidere, at den kinesiske delegation ikke deltog i fortsættelsen af dialogen den 2. april, der omfattede en drøftelse med civilsamfundsorganisationer;

19. opfordrer indtrængende NF/HR, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til at overvåge den foruroligende udvikling i menneskerettighedssituationen i Xinjiang, herunder den øgede statslige undertrykkelse og overvågning, og til såvel under private former som offentligt at tale imod krænkelserne af menneskerettighederne i Kina;

20. opfordrer Rådet til at overveje at vedtage målrettede sanktioner mod de embedsmænd, der er ansvarlige for undertrykkelsen i den autonome region Xinjiang Uyghur;

21. opfordrer EU, dets medlemsstater og det internationale samfund til at standse al eksport og teknologioverførsel af varer og tjenesteydelser, der af Kina kan anvendes til at udvide og forbedre dets system for cyberovervågning og prædiktive profilanalyser; finder det dybt betænkeligt, at Kina allerede eksporterer sådanne teknologier til autoritære stater rundt om i verden;

22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt regeringen og parlamentet i Folkerepublikken Kina.

 

[1] EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 80.

[2] EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 185.

[3] EUT C 238 af 6.7.2018, s. 108.

[4] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0343.

[5] Vedtagne tekster, P8_TA(2018)0377.

Seneste opdatering: 18. april 2019Juridisk meddelelse