Procedure : 2019/2819(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : RC-B9-0097/2019

Indgivne tekster :

RC-B9-0097/2019

Forhandlinger :

PV 18/09/2019 - 17
CRE 18/09/2019 - 17

Afstemninger :

PV 19/09/2019 - 7.5
CRE 19/09/2019 - 7.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P9_TA(2019)0021

<Date>{18/09/2019}18.9.2019</Date>
<RepeatBlock-NoDocSe> <NoDocSe>B9-0097/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0098/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0099/2019</NoDocSe> }
 <NoDocSe>B9-0100/2019</NoDocSe></RepeatBlock-NoDocSe> } RC1
PDF 146kWORD 50k

<TitreType>FÆLLES BESLUTNINGSFORSLAG</TitreType>

<TitreRecueil>jf. forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4</TitreRecueil>


<Replacing>til erstatning af følgende beslutningsforslag:</Replacing>

<TablingGroups>B9-0097/2019 (PPE)

B9-098/2019 (ECR)

B9-0099/2019 (S&D)

B9-0100/2019 (Renew)</TablingGroups>


<Titre>om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid</Titre>

<DocRef>(2019/2819(RSP))</DocRef>


<RepeatBlock-By><Depute>Michael Gahler, Andrius Kubilius, Rasa Juknevičienė, Željana Zovko, David McAllister, Antonio Tajani, Sandra Kalniete, Traian Băsescu, Radosław Sikorski, Andrzej Halicki, Andrey Kovatchev, Ewa Kopacz, Lukas Mandl, Alexander Alexandrov Yordanov, Andrea Bocskor, Inese Vaidere, Elżbieta Katarzyna Łukacijewska, Vladimír Bilčík, Ivan Štefanec, Liudas Mažylis, Loránt Vincze, Arba Kokalari</Depute>

<Commission>{PPE}for PPE-Gruppen</Commission>

<Depute>Kati Piri, Isabel Santos, Sven Mikser, Marina Kaljurand</Depute>

<Commission>{S&D}for S&D-Gruppen</Commission>

<Depute>Michal Šimečka, Frédérique Ries, Ramona Strugariu, Katalin Cseh, Ondřej Kovařík, Vlad-Marius Botoş, Izaskun Bilbao Barandica, Jan-Christoph Oetjen, Sheila Ritchie, Olivier Chastel, Petras Auštrevičius</Depute>

<Commission>{Renew}for Renew-Gruppen</Commission>

<Depute>Ryszard Antoni Legutko, Anna Fotyga, Tomasz Piotr Poręba, Dace Melbārde, Witold Jan Waszczykowski, Ryszard Czarnecki, Jadwiga Wiśniewska, Bogdan Rzońca, Anna Zalewska, Jacek Saryusz-Wolski, Grzegorz Tobiszowski, Joanna Kopcińska, Elżbieta Rafalska, Joachim Stanisław Brudziński, Beata Szydło, Beata Mazurek, Andżelika Anna Możdżanowska, Beata Kempa, Patryk Jaki, Charlie Weimers</Depute>

<Commission>{ECR}for ECR-Gruppen</Commission>

</RepeatBlock-By>

ÆNDRINGSFORSLAG

Europa-Parlamentets beslutning om betydningen af europæisk historiebevidsthed for Europas fremtid

(2019/2819(RSP))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til de universelle menneskerettigheder og Den Europæiske Unions grundlæggende principper som et fællesskab baseret på fælles værdier,

 der henviser til erklæringen fremsat den 22. august 2019 af førstenæstformand Timmermans og kommissær Jourová forud for den europæiske mindedag for ofrene for alle totalitære og autoritære regimer,

 der henviser til De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettighederne af 10. december 1948,

 der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om 60-årsdagen for afslutningen af Anden Verdenskrig i Europa den 8. maj 1945[1],

 der henviser til Europarådets Parlamentariske Forsamlings resolution 1481 af 26. januar 2006 om behovet for international fordømmelse af forbrydelser begået af totalitære kommunistiske regimer,

 der henviser til Rådets rammeafgørelse 2008/913/RIA af 28. november 2008 om bekæmpelse af visse former for og tilkendegivelser af racisme og fremmedhad ved hjælp af straffelovgivningen[2],

 der henviser til Pragerklæringen af 3. juni 2008 om europæisk samvittighed og kommunisme vedtaget den 3. juni 2008,

 der henviser til sin erklæring om proklamering af den 23. august som den europæiske mindedag for ofrene for stalinismen og nazismen, vedtaget den 23. september 2008[3],

 der henviser til sin beslutning af 2. april 2009 om europæisk samvittighed og totalitarisme[4],

 der henviser til Kommissions rapport af 22. december 2010 om erindringen om forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa (COM(2010)0783),

 der henviser til Rådets konklusioner af 9.-10. juni 2011 om erindringen af forbrydelser begået af totalitære regimer i Europa,

 der henviser til Warszawaerklæringen af 23. august 2011 om den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer,

 der henviser til den fælles erklæring af 23. august 2018 fra regeringsrepræsentanterne fra EU's medlemsstater til minde om ofrene for kommunisme,

 der henviser til sin historiske beslutning om situationen i Estland, Letland og Litauen, der blev vedtaget den 13. januar 1983 som reaktion på den såkaldte baltiske appel af 45 statsborgere fra disse lande,

 der henviser til beslutninger og erklæringer om totalitære kommunistiske regimers forbrydelser, der er vedtaget af en række nationale parlamenter,

 der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2 og 4,

A. der henviser til, at dette år markerer 80-året for udbruddet af Anden Verdenskrig, som medførte menneskelig lidelse i et hidtil uset omfang og til mange årtiers besættelse af flere lande i Europa;

B. der henviser til, at den kommunistiske Sovjetunion og det nazistiske Tyskland for 80 år siden den 23. august 1939 undertegnede en ikkeangrebsangrebspagt, også kendt som Molotov-Ribbentrop-pagten, samt de hemmelige protokoller hertil, som opdelte Europa og uafhængige staters områder i de to totalitære regimers interessesfærer, hvilket banede vejen for Anden Verdenskrig;

C. der henviser til, at Den Polske Republik som en direkte følge af Molotov-Ribbentrop-pagten og den efterfølgende grænse-og venskabstraktat af 28. september 1939 mellem det nazistiske Tyskland og Sovjetunionen først blev invaderet af Hitler og to uger senere af Stalin, hvilket ophævede den polske uafhængighed og udgjorde en hidtil uset tragedie for den polske befolkning – det kommunistiske Sovjetunionen indledte 30. november 1939 en angrebskrig mod Finland og besatte og annekterede i juni 1940 dele af Rumænien – territorier, der aldrig blev givet tilbage – og annekterede de uafhængige republikker i Litauen, Letland og Estland;

D. der henviser til, at efter det nazistiske regimes nederlag og afslutningen på Anden Verdenskrig var en del af de europæiske lande i stand til at genopbygge sig og begynde en forsoningsproces, mens andre europæiske lande stadig led under et diktatur –  nogle lande under direkte sovjetisk besættelse eller indflydelse – i over et halvt århundrede og fortsatte med at være frataget frihed, suverænitet, værdighed, menneskerettigheder og socioøkonomisk udvikling;

E. der henviser til, at selv om de forbrydelser, der blev begået af det nazistiske regime, blev evalueret og straffet ved Nürnberg-processen, er der fortsat et presserende behov for at udbrede kendskabet til dem og for at gennemføre en moralsk vurdering og en juridisk undersøgelse af stalinismens og andre diktaturers forbrydelser;

F. der henviser til, at kommunistiske og nazistiske ideologier i nogle af EU's medlemsstater er forbudt ved lov;

G. der henviser til, at europæisk integration lige fra begyndelsen har været en reaktion på de lidelser, som to verdenskrige og det nazistiske tyranni, der førte til holocaust, forvoldte, og en reaktion på udbredelsen af totalitære og udemokratiske kommunistiske regimer i Central- og Østeuropa, samt et middel til at overvinde dybe skel og dybtliggende fjendtlighed i Europa gennem samarbejde og integration med henblik på at sætte en stopper for krig og sikre demokrati i Europa; der henviser til, at for de europæiske lande, der har lidt under Sovjetunionens besættelse og de kommunistiske diktaturer, betyder udvidelsen af EU, der startede i 2004, at de vender tilbage til den europæiske familie, hvor de hører til;

H. der henviser til, at minderne om Europas tragiske fortid må holdes i live for at ære ofrene, fordømme gerningsmændene og lægge grunden til en forsoning baseret på sandhed og erindring;

I. der henviser til, at erindringen om ofrene for totalitære regimer samt anerkendelse af og udbredelse af kendskabet til den fælles europæiske arv af forbrydelser, der er begået af kommunistiske, nazistiske og andre diktaturer, er af afgørende betydning for Europas og dets befolknings enhed og for opbygningen af EU's modstandsdygtighed over for moderne eksterne trusler;

J. der henviser til, at for 30 år siden, den 23. august 1989, blev 50-årsdagen for Molotov-Ribbentrop-pagten og mindehøjtideligheden for ofrene for totalitære regimer markeret under Den Baltiske Vej, en hidtil uset demonstration med deltagelse af 2 millioner litauere, letter og estere, som holdt hinanden i hænderne i en levende kæde fra Vilnius til Tallinn gennem Riga;

K. der henviser til, at på trods af, at USSR's folkekongres den 24. december 1989 fordømte undertegnelsen af Molotov-Ribbentrop-pagten samt andre aftaler, der blev indgået med det nazistiske Tyskland, nægtede de russiske myndigheder i august 2019 at være ansvarlig for denne aftale og for følgerne heraf, og for øjeblikket udbreder de den opfattelse, at Polen, de baltiske stater og Vesten rent faktisk er de egentlige ophavsmænd til Anden Verdenskrig;

L. der henviser til, at erindringen om ofrene for totalitære og autoritære regimer samt anerkendelse af og udbredelse af kendskabet til den fælles europæiske arv af forbrydelser, der er begået af stalinistiske, nazistiske og andre diktaturer, er af afgørende betydning for Europas og dets befolknings enhed og for opbygningen af EU's modstandsdygtighed over for moderne eksterne trusler;

M. der henviser til, at radikale, racistiske og fremmedfjendske grupper og politiske partier har tilskyndet til had og vold i samfundet, f.eks. gennem udbredelse af hadefuld tale online, hvilket ofte fører til stigende vold, fremmedhad og intolerance;

1. minder om, at Unionen i henhold til artikel 2 i TEU bygger på værdierne respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og respekt for menneskerettighederne, herunder rettigheder for personer, der tilhører mindretal; minder om, at disse værdier er fælles for alle medlemsstater;

2. understreger, at Anden Verdenskrig, den mest ødelæggende krig i Europas historie, blev indledt som et direkte resultat af den berygtede nazi-sovjetiske ikkeangrebstraktat af 23. august 1939, også kaldet Molotov-Ribbentrop-pagten, og dens hemmelige protokoller, hvorved to totalitære regimer, der begge havde et mål om at erobre verden, delte Europa op i to indflydelseszoner;

3. minder om, at de nazistiske og kommunistiske regimer har udført massemord, folkedrab og deportationer og forårsaget tab af liv og frihed i det 20. århundrede i en skala, der ikke er set magen til i menneskets historie, og minder om det nazistiske styres forfærdelige forbrydelse holocaust; fordømmer på det kraftigste de aggressive handlinger, forbrydelser mod menneskeheden og massekrænkelser af menneskerettighederne, der er begået af de nazistiske, kommunistiske og andre totalitære regimer;

4. udtrykker sin dybe respekt for hvert enkelt offer for disse totalitære regimer og opfordrer alle europæiske institutioner og aktører til at gøre deres yderste for at sikre at forfærdelige totalitære forbrydelser mod menneskeheden og de systemiske krænkelser af menneskerettighederne huskes og indbringes for domstolene og til at sikre, at sådanne forbrydelser aldrig vil blive gentaget: understreger vigtigheden af at holde minderne om fortiden i live, da der ikke kan skabes forsoning uden erindring, og gentager sin fælles holdning om at tage afstand fra alle totalitære regimer uanset disses ideologiske baggrund;

5. opfordrer alle EU's medlemsstater til at fastlægge en klar og principfast vurdering af de totalitære kommunistiske regimers og det nazistiske regimes forbrydelser og angrebshandlinger;

6. fordømmer udbredelsen af totalitære ideologier i EU såsom nazisme og stalinisme i alle deres afskygninger og udtryk;

7. fordømmer den historiske revisionisme og forherligelsen af nazisternes samarbejdspartnere i nogle af EU's medlemsstater; er dybt bekymret over den stigende accept af radikale ideologier og over, at der sker en tilbagevenden til fascisme, racisme, fremmedhad og andre former for intolerance i Den Europæiske Union, og er foruroliget over forlydender fra visse medlemsstater om sammenfald og indbyrdes forståelse mellem politiske ledere, politiske partier og retshåndhævende myndigheder og radikale, racistiske og fremmedfjendske bevægelser med forskellige politiske betegnelser; opfordrer medlemsstaterne til at fordømme sådanne handlinger på det kraftigste, da de undergraver EU's værdier om fred, frihed og demokrati;

8. opfordrer alle EU-medlemsstater til at fejre den 23. august som den europæiske mindedag for ofrene for totalitære regimer såvel på EU-plan som på nationalt plan og til at øge den yngre generations bevidsthed om disse spørgsmål ved i læseplanerne og lærebøgerne for alle skoler i EU at indarbejde historien om og analyser af konsekvenserne af totalitære regimer; opfordrer medlemsstaterne til at støtte dokumentationen af den urolige fortid i Europa, f.eks. gennem oversættelse af retssagerne i Nürnberg-processen til alle EU-sprog;

9. opfordrer medlemsstaterne til at fordømme og modvirke alle former for holocaustbenægtelse, herunder banalisering og minimering af de forbrydelser, som blev begået af nazisterne og deres samarbejdspartnere, og til at forhindre banalisering i den politiske diskurs og i medierne;

10. opfordrer til en fælles erindringskultur, der fordømmer fascistiske, stalinistiske og andre fortidige totalitære og autoritære regimers forbrydelser som et middel til at fremme modstandsdygtigheden over for de nutidige trusler mod demokratiet, navnlig i de yngre dele af befolkningen; tilskynder medlemsstaterne til gennem mainstreamkulturen at fremme uddannelse om vores samfunds mangfoldighed og vores fælles historie, herunder uddannelse om de grusomheder, som blev begået under Anden Verdenskrig, eksempelvis holocaust og den systematiske umenneskeliggørelse af dens ofre gennem en årrække;

11. opfordrer endvidere til, at den 25. maj (årsdagen for henrettelsen af helten fra Auschwitz Rotamaster Witold Pilecki) indføres som international dag for heltene i kampen mod totalitarisme, hvilket vil være udtryk for respekt og en hyldest til alle dem, der ved at bekæmpe tyranniet har udvist heltemod og ægte kærlighed til menneskeheden, og også vil give kommende generationer et klart eksempel på den rigtige indstilling over for truslen om totalitær slavebinding;

12. opfordrer Kommissionen til at yde effektiv støtte til projekter vedrørende historisk hukommelse og erindring i medlemsstaterne og til aktiviteterne i platformen for europæisk erindring og samvittighed og til at afsætte tilstrækkelige finansielle midler under programmet "Europa for Borgerne" til at støtte mindehøjtideligheder for ofrene for totalitarisme, som fastsat i Parlamentets holdning om programmet for rettigheder og værdier 2021-2027;

13. erklærer, at europæisk integration som en model for fred og forsoning har været et frit valg for Europas befolkninger i form af et engagement i en fælles fremtid, og at Den Europæiske Union har et særligt ansvar for at fremme og beskytte demokratiet, respekten for menneskerettighederne og retsstatsprincippet ikke blot i, men også uden for Den Europæiske Union;

14. gør opmærksom på, at landene i Øst- og Centraleuropa i lyset af deres tiltrædelse af EU og NATO ikke blot er vendt tilbage til den europæiske familie af frie demokratiske lande, men også har haft succes med, via EU's bistand, at gennemføre reformer og skabe socioøkonomisk udvikling; understreger imidlertid, at denne mulighed fortsat bør være åben for andre europæiske lande som fastsat i artikel 49 i TEU;

15. fastholder, at Rusland fortsat er det største offer for den kommunistiske totalitarisme, og at landets udvikling til en demokratisk stat vil blive hæmmet, så længe regeringen, den politiske elite og den politiske propaganda fortsætter med at hvidvaske de kommunistiske forbrydelser og forherlige det totalitære sovjetregime; opfordrer derfor det russiske samfund til at komme overens med dets tragiske fortid;

16. er dybt bekymret over de bestræbelser, som den nuværende russiske ledelse udfolder for at forvanske de historiske fakta og hvidvaske forbrydelser begået af det sovjetiske totalitære regime, og anser dem for at være en farlig del af informationskrigen mod et demokratisk Europa, der har til formål at splitte Europa, og opfordrer derfor Kommissionen til beslutsomt at modvirke disse bestræbelser;

17. er bekymret over den fortsatte brug af totalitære regimers symboler i det offentlige rum og til kommercielle formål og minder om, at en række europæiske lande har forbudt brugen af både nazistiske og kommunistiske symboler;

18. bemærker den fortsatte eksistens i offentlige rum i nogle medlemsstater af monumenter og mindesmærker (parker, pladser, gader osv.), der forherliger totalitære regimer, hvilket baner vej for en skævvridning af de historiske fakta om konsekvenserne af Anden Verdenskrig og udbredelsen af det totalitære politiske system;

19. fordømmer, at ekstremistiske og fremmedfjendske politiske kræfter i Europa i stigende grad tyer til forvanskning af historiske kendsgerninger, og at de anvender symbolik og retorik, der genspejler aspekter af totalitær propaganda, herunder racisme, antisemitisme og had rettet mod seksuelle mindretal og andre mindretal;

20. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre overholdelse af bestemmelserne i Rådets rammeafgørelse for at bekæmpe organisationer, der spreder hadefuld tale og vold i det offentlige rum og på internettet;

21. understreger, at Europas tragiske fortid fortsat bør tjene som moralsk og politisk inspiration til at tackle udfordringerne i vor tids verden, herunder kampen for en mere retfærdig verden, skabelsen af åbne og tolerante samfund og lokalsamfund, hvor etniske, religiøse og seksuelle er velkomne mindretal, og sikre, at de europæiske værdier gælder for alle;

22. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den russiske Duma samt parlamenterne i landene i det østlige partnerskab.

 

[1] EUT C 92 E af 20.4.2006, s. 392.

[2] EUT L 328 af 6.12.2008, s. 55.

[3] EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 57.

[4] EUT C 137 E af 27.5.2010, s. 25.

Seneste opdatering: 19. september 2019Juridisk meddelelse