Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
8. valgperiode - Juli 2018
EPUB 171kPDF 971k
INDHOLDSFORTEGNELSE
TILLÆG
REGISTER
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT VII : SESSIONER
KAPITEL 2 : TILRETTELÆGGELSE AF PARLAMENTETS ARBEJDE

Artikel 153 : Ekstraordinær forhandling

1.   En politisk gruppe eller et antal medlemmer, der mindst når op på den lave tærskel, kan anmode om, at der på Parlamentets dagsorden opføres en ekstraordinær forhandling om et spørgsmål af væsentlig betydning vedrørende Den Europæiske Unions politik. I hver mødeperiode er der i reglen kun én ekstraordinær forhandling.

2.   Anmodningen indgives skriftligt til Parlamentets formand senest tre timer før åbningen af den mødeperiode, hvorunder den ekstraordinære forhandling skal finde sted. Der stemmes om anmodningen ved mødeperiodens åbning i forbindelse med Parlamentets godkendelse af dagsordenen.

3.   I forbindelse med begivenheder, der indtræffer efter godkendelsen af dagsordenen for en mødeperiode, kan formanden efter at have hørt formændene for de politiske grupper foreslå en ekstraordinær forhandling. Der stemmes om et sådant forslag ved begyndelsen af et møde eller under en planlagt afstemningstid. Medlemmerne meddeles ethvert sådant forslag om en ekstraordinær forhandling mindst en time inden afstemningen.

4.   Formanden afgør, hvornår en sådan forhandling skal finde sted. Forhandlingens samlede varighed er på højst 60 minutter. Taletiden fordeles mellem de politiske grupper og løsgængerne i henhold til artikel 162, stk. 4 og 5.

5.   Forhandlingen afsluttes uden vedtagelse af en beslutning.

Seneste opdatering: 22. maj 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik