Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsordenPDF
8. valgperiode - Februar 2019
EPUB 147kPDF 937k
INDHOLDSFORTEGNELSE
TILLÆG
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT II : LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PROCEDURER
KAPITEL 1 : LOVGIVNINGSPROCEDURER - GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 40 : Delegation af lovgivningsmæssige beføjelser og tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser

1.   Når Parlamentet behandler et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, der delegerer beføjelser til Kommissionen, jf. artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, undersøger Parlamentet navnlig delegationens formål, indhold, omfang og varighed og de betingelser, der gælder for delegationen.

2.   Når Parlamentet behandler et forslag til en lovgivningsmæssig retsakt, der tillægger gennemførelsesbeføjelser, jf. artikel 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, undersøger Parlamentet navnlig det forhold, at Kommissionen ved udøvelsen af en gennemførelsesbeføjelse hverken må ændre eller udbygge retsakten, end ikke hvad angår dens ikke-væsentlige elementer.

3.   Det kompetente udvalg kan til enhver tid anmode om en udtalelse fra det udvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten.

4.   Det udvalg, der er kompetent med hensyn til fortolkning og anvendelse af EU-retten, kan desuden på eget initiativ behandle spørgsmål vedrørende delegation af lovgivningsmæssige beføjelser og tillæggelse af gennemførelsesbeføjelser. Det underretter i så fald det kompetente udvalg herom.

Seneste opdatering: 22. maj 2019Juridisk meddelelse