Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsordenPDF
8. valgperiode - Februar 2019
EPUB 147kPDF 937k
INDHOLDSFORTEGNELSE
TILLÆG
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT II : LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PROCEDURER
KAPITEL 1 : LOVGIVNINGSPROCEDURER - GENERELLE BESTEMMELSER

Artikel 48 : Lovgivningsprocedurer vedrørende initiativer fra andre institutioner end Kommissionen eller fra medlemsstater

1.   Ved behandlingen af initiativer fra andre institutioner end Kommissionen eller fra medlemsstater kan det kompetente udvalg indbyde repræsentanter for institutionerne eller for de medlemsstater, der fremsætter et initiativ, til at fremlægge dette for udvalget. Repræsentanterne for de medlemsstater, der fremsætter initiativet, kan ledsages af Rådets formandskab.

2.   Inden det kompetente udvalg går over til afstemning, anmoder det Kommissionen om at oplyse, om den er i færd med at udarbejde en udtalelse om initiativet, eller om den agter at fremsætte et alternativt forslag inden for en kort periode. Hvis det modtagne svar er bekræftende, vedtager udvalget ikke sin betænkning, før det har modtaget denne udtalelse eller alternative forslag.

3.   Når Parlamentet får forelagt to eller flere forslag fra Kommissionen og/eller en anden institution og/eller medlemsstaterne med samme lovgivningsformål samtidig eller inden for en kort periode, behandler Parlamentet dem i én betænkning. Det kompetente udvalg angiver i sin betænkning, hvilken tekst det stiller ændringsforslag til, og det henviser til alle andre tekster i den lovgivningsmæssige beslutning.

Seneste opdatering: 22. maj 2019Juridisk meddelelse