Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
8. valgperiode - Februar 2019
EPUB 147kPDF 937k
INDHOLDSFORTEGNELSE
TILLÆG
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT II : LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PROCEDURER
KAPITEL 2 : PROCEDURER I UDVALGENE

Artikel 55 : Fælles udvalgsprocedure

1.   Formandskonferencen kan, når et kompetencespørgsmål er blevet henvist til den i medfør af artikel 201a bestemme, at proceduren med fælles udvalgsmøder og en fælles afstemning skal anvendes, såfremt:

-   sagen i henhold til bilag V på udelelig måde henhører under flere udvalgs sagsområder, og

-   den finder, at spørgsmålet er af væsentlig betydning.

2.   I så fald udarbejder de respektive ordførere et enkelt udkast til betænkning, som behandles af og sættes under afstemning i de involverede udvalg på fælles møder, der afholdes under fælles forsæde af udvalgsformændene.

På alle stadier i proceduren kan de rettigheder, der er tilknyttet status som korresponderende udvalg, udelukkende gøres gældende af de berørte udvalg i fællesskab. De involverede udvalg kan nedsætte arbejdsgrupper til forberedelse af møderne og afstemningerne.

3.   Ved andenbehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure behandles Rådets holdning på et fælles møde mellem de involverede udvalg, som i tilfælde af, at formændene for disse udvalg ikke er enige, finder sted om onsdagen i den første uge, som er afsat til mødet mellem de parlamentariske organer, efter at Rådets holdning er meddelt Parlamentet. Er der ikke opnået enighed om at indkalde til et senere møde, indkalder Formandskonferencens formand til dette møde. Indstillingen ved andenbehandling vedtages på et fælles møde på grundlag af et fælles udkast udarbejdet af de respektive ordførere fra de involverede udvalg eller, hvis der ikke foreligger noget fælles udkast, på grundlag af ændringsforslagene forelagt i de involverede udvalg.

Ved tredjebehandlingen under den almindelige lovgivningsprocedure er formændene og ordførerne for de involverede udvalg automatisk medlemmer af delegationen til Forligsudvalget.

Seneste opdatering: 22. maj 2019Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik