Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsordenPDF
8. valgperiode - Februar 2019
EPUB 147kPDF 937k
INDHOLDSFORTEGNELSE
TILLÆG
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT II : LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PROCEDURER
KAPITEL 6 : BUDGETPROCEDURER

Artikel 88 : Parlamentets holdning til budgetforslaget

1.   Individuelle medlemmer kan stille ændringsforslag til Rådets holdning til budgetforslaget i det kompetente udvalg.

En politisk gruppe eller et antal medlemmer, der mindst når op på den lave tærskel, eller et udvalg kan stille ændringsforslag til Rådets  holdning til budgetforslaget på et plenarmøde.

2.   Ændringsforslagene skal stilles og begrundes skriftligt, være underskrevet af deres forfattere og angive den budgetpost, som de henviser til.

3.   Formanden fastsætter en frist for indgivelse af ændringsforslag.

4.   Det kompetente udvalg stemmer om ændringsforslagene, før de sættes til forhandling på et plenarmøde.

5.   Ændringsforslag, som stilles på et plenarmøde, og som i det kompetente udvalg er blevet forkastet, kommer kun under afstemning, hvis et udvalg eller en politisk gruppe eller et antal medlemmer, der mindst når op på den lave tærskel, skriftligt anmoder herom inden for en frist, som fastsættes af formanden. Denne frist må ikke være under 24 timer før afstemningen påbegyndes.

6.   Ændringsforslag til Parlamentets budgetoverslag, der har et lignende indhold som forslag til ændring, der allerede er blevet afvist af Parlamentet under opstillingen af budgetoverslaget, kommer kun til forhandling på plenarmødet, hvis det kompetente udvalg anbefaler det.

7.   Parlamentet foretager successive afstemninger om:

-   ændringsforslagene til Rådets holdning til budgetforslaget opdelt efter sektioner

-   et beslutningsforslag om budgetforslaget.

Artikel 174, stk. 4-10, finder dog anvendelse.

8.   De artikler, kapitler, afsnit og sektioner i budgetforslaget, hvortil der ikke er fremsat ændringsforslag, betragtes som værende blevet godkendt.

9.   Ændringsforslag er i henhold til artikel 314, stk. 4, litra c), i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedtaget, hvis de opnår stemmer fra et flertal af Parlamentets medlemmer.

10.   Har Parlamentet ændret Rådets holdning til budgetforslaget, fremsendes holdningen til Rådet og Kommissionen i den ændrede form sammen med begrundelserne herfor samt protokollen for mødet, hvor ændringsforslagene blev vedtaget.

Seneste opdatering: 22. maj 2019Juridisk meddelelse