Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
9. valgperiode - Juli 2019
EPUB 139kPDF 1089k
INDHOLDSFORTEGNELSE
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT II : LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PROCEDURER
KAPITEL 3 : ALMINDELIG LOVGIVNINGSPROCEDURE
AFDELING 2 - ANDENBEHANDLING

Artikel 63 : Meddelelse af Rådets holdning

1.   Rådets holdning, jf. artikel 294 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, er officielt meddelt, når dette meddeles af Parlamentets formand på plenarmødet. Formanden giver denne meddelelse efter at have modtaget dokumenterne med selve Rådets holdning, samtlige erklæringer, som er afgivet til protokollen i forbindelse med Rådets vedtagelse af holdningen, grundene til Rådets holdning samt Kommissionens holdning, behørigt oversat til Den Europæiske Unions officielle sprog. Formandens meddelelse finder sted under den mødeperiode, der følger efter modtagelsen af disse dokumenter.

Inden meddelelsen kontrollerer formanden i samråd med formanden for det kompetente udvalg eller ordføreren eller dem begge, at den modtagne tekst rent faktisk har karakter af Rådets førstebehandlingsholdning, og at de i artikel 61 omhandlede omstændigheder ikke foreligger. I modsat fald forsøger formanden i forståelse med det kompetente udvalg og om muligt også med Rådet at finde en passende løsning.

2.   På dagen, hvor der gives meddelelse om modtagelsen af Rådets holdning på plenarmødet, anses denne automatisk for at være fremsendt til det udvalg, der var korresponderende udvalg under førstebehandlingen.

3.   En oversigt over de modtagne holdninger offentliggøres i protokollen fra møderne sammen med navnet på det kompetente udvalg.

Seneste opdatering: 21. juni 2019Juridisk meddelelse