Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
9. valgperiode - Juli 2019
EPUB 139kPDF 1089k
INDHOLDSFORTEGNELSE
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT II : LOVGIVNINGS-, BUDGET-, DECHARGE- OG ANDRE PROCEDURER
KAPITEL 3 : ALMINDELIG LOVGIVNINGSPROCEDURE
AFDELING 4 - FORLIGSPROCEDURE OG TREDJEBEHANDLING

Artikel 77 : Delegationen til Forligsudvalget

1.   Parlamentets delegation til Forligsudvalget har samme antal medlemmer som Rådets delegation.

2.   Delegationens politiske sammensætning svarer til Parlamentets gruppesammensætning. Formandskonferencen fastsætter det nøjagtige antal medlemmer fra hver enkelt politisk gruppe, der skal være medlemmer af Parlamentets delegation.

3.   Med undtagelse af de tre medlemmer, der udpeges som faste medlemmer af de skiftende delegationer for en periode på tolv måneder, vælges delegationens medlemmer af de politiske grupper fra gang til gang, fortrinsvis blandt medlemmerne af det korresponderende udvalg. De tre faste medlemmer udpeges af de politiske grupper blandt næstformændene og skal repræsentere mindst to forskellige politiske grupper. Det korresponderende udvalgs formand og ordfører ved andenbehandlingen samt ordføreren for et eventuelt associeret udvalg er altid medlemmer af delegationen.

4.   De politiske grupper, der er repræsenteret i delegationen, udpeger stedfortrædere.

5.   De politiske grupper, der ikke er repræsenteret i delegationen, kan hver sende en repræsentant til delegationens interne forberedende møder. Omfatter delegationen ingen løsgængere, kan en løsgænger deltage i delegationens forberedende møder.

6.   Delegationen ledes af Parlamentets formand eller et af de tre faste medlemmer.

7.   Delegationen træffer afgørelse med et flertal blandt sine medlemmer. Dens møder er ikke offentlige.

Formandskonferencen fastsætter yderligere proceduremæssige retningslinjer for arbejdet i forligsudvalgsdelegationen.

8.   Delegationen meddeler Parlamentet resultaterne af forligsforhandlingerne.

Seneste opdatering: 21. juni 2019Juridisk meddelelse