Forrige 
 Næste 
Europa-Parlamentets forretningsorden
9. valgperiode - Juli 2019
EPUB 139kPDF 1089k
INDHOLDSFORTEGNELSE
OPLYSNING TIL LÆSEREN
KOMPENDIUM OVER DE VIGTIGSTE RETSAKTER MED RELATION TIL FORRETNINGSORDENEN

AFSNIT VII : SESSIONER
KAPITEL 5 : BESLUTNINGSDYGTIGHED, ÆNDRINGSFORSLAG OG AFSTEMNING

Artikel 178 : Beslutningsdygtighed

1.   Parlamentet kan uanset antallet af de tilstedeværende medlemmer altid forhandle, fastlægge dagsordenen og godkende mødeprotokollen.

2.   Parlamentet er beslutningsdygtigt, når 1/3 af dets medlemmer er til stede i mødesalen.

3.   Afstemninger er gyldige uanset antallet af deltagere i afstemningen, medmindre formanden efter forudgående anmodning fra mindst 40 medlemmer inden afstemningen fastslår, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt. Hvis det antal medlemmer, der kræves for at gøre forsamlingen beslutningsdygtig, ikke er til stede, erklærer formanden, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt, og afstemningen opføres på dagsordenen for det følgende møde.

Det elektroniske afstemningsanlæg kan bruges til at kontrollere, om kravet om mindst 40 medlemmer er overholdt, men det kan ikke bruges til at kontrollere, om det fornødne antal medlemmer er til stede. Det er ikke tilladt at lukke dørene til mødesalen.

4.   De medlemmer, der anmoder om at få fastslået, om det fornødne antal medlemmer er til stede, skal være til stede i mødesalen, når anmodningen fremsættes, og de medregnes ved optællingen af de tilstedeværende i henhold til stk. 2 og 3, selvom de derefter forlader mødesalen.

5.   Er færre end 40 medlemmer til stede, kan formanden fastslå, at Parlamentet ikke er beslutningsdygtigt.

Seneste opdatering: 21. juni 2019Juridisk meddelelse