Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2035(BUD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0018/2014

Indgivne tekster :

A8-0018/2014

Forhandlinger :

PV 21/10/2014 - 15
CRE 21/10/2014 - 15

Afstemninger :

PV 22/10/2014 - 4.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0035

Vedtagne tekster
PDF 228kWORD 61k
Onsdag den 22. oktober 2014 - Strasbourg
Forslag til ændringsbudget nr. 2/2014 - overskud fra gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2013
P8_TA(2014)0035A8-0018/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2014 om Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 2/2014 for regnskabsåret 2014, Sektion III – Kommissionen (12300/2014 – C8-0160/2014 – 2014/2035(BUD))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 314 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 106A i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(1) (finansforordningen), særlig artikel 41,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, endeligt vedtaget den 20. november 2013(2),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(3),

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(4),

–  der henviser til Rådets afgørelse 2007/436/EF, Euratom af 7. juni 2007 om ordningen for De Europæiske Fællesskabers egne indtægter(5),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, vedtaget af Kommissionen den 15. april 2014 (COM(2014)0234),

–  der henviser til Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, vedtaget af Rådet den 14. juli 2014 og fremsendt til Europa-Parlamentet den 12. september 2014 (12300/2014 – C8-0160/2014),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 88,

–  der henviser til betænkning fra Budgetudvalget (A8-0018/2014),

A.  der henviser til, at formålet med forslaget til ændringsbudget nr. 2/2014 er at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2013 på i alt 1 005 mio. EUR på 2014-budgettet;

B.  der henviser til, at hovedelementerne i dette overskud er et positivt resultat på indtægtssiden på 771 mio. EUR, et underforbrug af bevillinger på 276 mio. EUR og positiv saldo for omveksling mellem valutaer på 42 mio. EUR;

C.  der henviser til, at stigningen på indtægtssiden hovedsagelig stammer fra bøder og morarenter (1 331 mio. EUR), mens de reelt opkrævede egne indtægter er faldende i forhold til de budgetterede beløb (- 226 mio. EUR), og indtægter fra overskud, saldi og tilpasninger ligeledes er faldende (360 mio. EUR);

D.  der henviser til, at underudnyttelsen af bevillinger på udgiftssiden for 2013 (107 mio. EUR) og for 2012 (54 mio. EUR) er usædvanlig stor, er forbundet med forholdsvist uforudsigelige faktorer, og ikke kan betragtes som forårsaget af faldende absorptionskapacitet;

E.  der henviser til, at alle foreliggende indikatorer peger i retning af, at der manglede betalingsbevillinger både på 2012- og 2013-budgettet;

F.  der henviser til, at det i artikel 18 i finansforordningen er fastsat, at en eventuel difference i forhold til overslagene, der skal opføres på Unionens budget, skal være det eneste emne i dette ændringsbudget,

1.  henviser til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014, der udelukkende har til formål at opføre overskuddet fra regnskabsåret 2013 på EUR 1 005 mio. på budgettet i overensstemmelse med finansforordningens artikel 18; tager Rådets holdning til forslag til ændringsbudget nr. 2/2014 til efterretning;

2.  minder om, at vedtagelsen af dette ændringsbudget nr. 2 vil reducere andelen af BNI-bidraget fra medlemsstaterne til EU-budgettet med 1 005 mio. EUR og derfor delvist kompensere for deres bidrag til finansieringen af ændringsbudget nr. 3 (yderligere 3 170 mio. i egne indtægter er nødvendige); fremhæver derfor, at det har til hensigt at gennemføre proceduren for vedtagelse af forslag til ændringsbudget nr. 2 sideløbende med forhandlingerne om forslag til ændringsbudget nr. 3 vedrørende mobilisering af yderligere betalingsbevillinger og forslag til ændringsbudget nr. 4, som vedrører revisionen af overslaget over traditionelle egne indtægter, andre indtægter og en endelig fastsættelse af en række bøder, hvilket vil give yderligere 2 059 mio. EUR i egne indtægter og dermed mindske behovet for yderligere bevillinger fra forslag til ændringsbudget nr. 3;

3.  påpeger, at en eventuel vedtagelse af forslag til ændringsbudget nr. 2, 3 og 4 vedtages uden ændringer vil indebære en samlet budgetvirkning på blot 106 mio. EUR i yderligere BNI-bidrag fra medlemsstaterne, så der sikres tilstrækkelige betalingsbevillinger i 2014 til at dække Unionens eksisterende retlige forpligtelser;

4.  beslutter med henblik på at bevare den politiske og proceduremæssige sammenhæng mellem forslag til ændringsbudget nr. 2, 3 og 4 at foretage nedenstående ændringer i Rådets holdning nr. 2/2014;

5.  pålægger sin formand at sende denne beslutning, sammen med Parlamentets ændring, til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Ændring 1 (flere ændringer)

Almindelig oversigt over indtægter

Kapitel 1 4 - Egne indtægter beregnet på basis af bruttonationalindkomsten i henhold til artikel 2, stk. 1, litra c), i afgørelse 2007/436/EF, Euratom

Beløb:

Budget 2014

Forslag til ændringsbudget

nr.2

Rådets holdning

Forskel

Nyt beløb

1 4 0

99 767 305 073

—  1 005 406 925

—  1 005 406 925

1 005 406 925

100 772 711 998

I alt

99 767 305 073

—  1 005 406 925

—  1 005 406 925

1 005 406 925

100 772 711 998

Sektion III – Kommissionen

Afsnit 40 — Reserver

Oprettelse af en ny budgetpost 40 04 01 - Reserve til yderligere betalingsbehov

Beløb:

Budget 2014

Forslag til ændringsbudget

nr.2

Rådets holdning

Forskel

Nyt beløb

40 04 01

-

-

-

1 005 406 925

1 005 406 925

I alt

-

-

-

1 005 406 925

1 005 406 925

Anmærkninger:

De bevillinger, der er opført under denne artikel, skal anvendes til at dække yderligere behov for betalingsbevillinger, som fastlagt af Kommissionen i FÆB 3.

Begrundelse:

I betragtning af det store pres på 2014-betalingerne og de forhøjelser, som Kommissionen har anmodet om i FÆB 3/2014, foreslås det, at overskudsbeløbet for 2013 anvendes til finansiering af den nyoprettede post 40 04 01 "Reserve til yderligere betalingsbehov" på budgettets udgiftsside, i stedet for at reducere de BNI-baserede egne indtægter. Hvis FÆB 3/2014 vedtages uændret af Rådet, vil dette ændringsforslag blive trukket tilbage.

(1) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(2) EUT L 51 af 20.2.2014, s. 1.
(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(5) EUT L 163 af 23.6.2007, s. 17.

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik