Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2059(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0019/2014

Indgivne tekster :

A8-0019/2014

Forhandlinger :

PV 21/10/2014 - 6
CRE 21/10/2014 - 6

Afstemninger :

PV 22/10/2014 - 4.5
CRE 22/10/2014 - 4.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0038

Vedtagne tekster
PDF 311kWORD 133k
Onsdag den 22. oktober 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014
P8_TA(2014)0038A8-0019/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 22. oktober 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: gennemførelse af prioriteterne for 2014 (2014/2059(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), særlig artikel 121, stk. 2, og artikel 136,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 3,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(1),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(5),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(6),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 6. december 2012 om en handlingsplan til styrkelse af bekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse (COM(2012)0722),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om trojkaens rolle og aktiviteter(7),

–  der henviser til sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om styringen af det indre marked inden for det europæiske semester 2014(9),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(10),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(11),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 om de landespecifikke henstillinger for 2014 (COM(2014)0400),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker: beskæftigelse og sociale aspekter i den årlige vækstundersøgelse for 2014(12),

–  der henviser til debatten med repræsentanter for de nationale parlamenter om gennemførelsen af prioriteterne for det europæiske semester i 2014,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(13),

–  der henviser til meddelelse fra Kommissionen af 30. juli 2014 til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om retningslinjer for anvendelsen af foranstaltninger, der knytter de europæiske struktur- og investeringsfondes effektivitet til forsvarlig økonomisk styring i henhold til artikel 23 i forordning (EU) nr. 1303/2013 (COM(2014)0494),

–  der henviser til sine beslutninger af 14. september 2011(14) og 16. januar 2014(15) om en EU-hjemløsestrategi;

–  der henviser til Kommissionens rapport af 13. november 2013 med titlen "Et indre marked for vækst og jobskabelse: En analyse af de opnåede fremskridt og de resterende hindringer i medlemsstaterne – Bidrag til den årlige vækstundersøgelse 2014", (COM(2013)0785),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 med titlen "Det europæiske semester for 2014: Landespecifikke henstillinger – Vækstskabelse" (COM(2014)0400),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A8-0019/2014),

A.  der påpeger, at finanspolitisk bæredygtighed og intelligent overholdelse af EU's finanspolitiske og makroøkonomiske tilsynsregler er en forudsætning for, at Den Økonomiske og Monetære Union (ØMU) kan fungere korrekt;

B.  der påpeger, at der er behov for en øget samordning af medlemsstaternes makroøkonomiske og budgetmæssige politikker og for en overordnet, af Kommissionen ledet, politik for hele euroområdet for at kunne virkeliggøre ØMU'en;

C.  der understreger, at det europæiske semester spiller en væsentlig rolle for samordningen af medlemsstaternes økonomiske og budgetmæssige politikker;

D.  der fremhæver, at stigningen i arbejdsløsheden i almindelighed og ungdomsarbejdsløsheden i særdeleshed fortsat udgør en alvorlig trussel mod den økonomiske og sociale stabilitet og konvergens i EU;

E.  der finder, at ungdomsarbejdsløsheden skal løses på en proaktiv måde, hvilket vil styrke og udvide de nuværende rammer for samarbejdet mellem de nationale myndigheder, der er ansvarlige på dette område;

F.  der finder, at den finanspolitiske konsolidering i lyset af de vedvarende høje gælds- og ledighedsniveauer, den lave nominelle vækst i BNP og en inflation, der ligger væsentlig under målniveauet, det store antal mennesker, der lever i risiko for fattigdom, samt de udfordringer, der er forbundet med befolkningens aldring og med behovet for jobskabelse, navnlig for unge, skal videreføres på en vækstvenlig og differentieret måde;

G.  der henviser til, at ånden i det europæiske semester indebærer en vilje til økonomisk solidaritet mellem medlemsstaterne, og til, at de bærer et ansvar, der står i forhold til deres respektive bidrag til de samlede økonomiske resultater i Unionen;

H.  der henviser til, at prioriteterne for dette års europæiske semester blev fastlagt af Det Europæiske Råd i marts og bekræftet i juni; der henviser til, at vægten er lagt på politikker, der styrker konkurrenceevnen, støtter jobskabelsen og bekæmper ledigheden, samt på opfølgningen af reformer, der sigter på at forbedre finansieringen af økonomien og den måde, arbejdsmarkederne fungerer på.

I.  der henviser til, at Europa 2020-strategien er et af elementerne i EU's svar på den globale økonomiske krise, og til, at Kommissionen erkender, at de fleste af målene i Europa 2020-strategien ikke vil blive nået;

J.  der henviser til, at den globale finansielle krise samt bank- og gældskrisen i EU i stort omfang har indskrænket adgangen til finansielle ressourcer for små og mellemstore virksomheder (SMV);

K.  der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har krævet en styrkelse af de styringsmæssige rammer;

L.  der påpeger, at det indre marked, navnlig med hensyn til tjenesteydelser, endnu ikke er fuldstændig virkeliggjort;

M.  der henviser til, at det økonomiske opsving efter seks år med økonomisk krise og negative vækstrater langsomt er ved at vinde terræn og forventes at nå ud til alle medlemsstater i 2015; der henviser til, at Kommissionens prognoser for den økonomiske genopretning stadig er usikre, og at reformerne må fortsættes for at kunne opfylde borgernes beskæftigelsesmæssige og sociale behov og genoprette produktiviteten og konkurrenceevnen; der henviser til, at Kommissionen anerkender, at den sociale situation er kritisk i mange dele af EU, at arbejdsløsheden har nået uhørte højder, og at forskellene regioner og medlemsstater imellem er voksende; der påpeger, at en indsats for at rette op på denne beskæftigelsesmæssige og sociale situation vil bidrage til at forbedre konkurrenceevnen og vækstudsigterne;

N.  der henviser til, at arbejdsløsheds- og ungdomsarbejdsløshedstallene i EU på trods af et lille fald i arbejdsløsheden stadigvæk er ufatteligt alarmerende (25,005 mio. arbejdsløse i EU-28 i juni 2014 og 5,06 mio. unge arbejdsløse i EU-28 i juli 2014); der henviser til, at forskellene mellem medlemsstaternes ledighedsniveauer, herunder ungdomsarbejdsløshedstallene (en generel ledighed på 5 % i Østrig sammenlignet med 27,3 % i Grækenland; en ungdomsarbejdsløshed på 9,3 % i Østrig mod 53,8 % i Spanien), endvidere udgør en betydelig risiko, både for den økonomiske stabilitet i EU og for den europæiske sociale samhørighed;

O.  der bemærker, at Kommissionen peger på den rolle, innovation, forskning og udvikling spiller i at generere merværdi, og at navnlig de videnbaserede sektorer lider under et voksende mismatch mellem udbudte og efterspurgte kvalifikationer;

P.  der henviser til, at fragmenteringen af arbejdsmarkedet nu er en af hovedårsagerne til uligheden mellem medlemsstaterne og mellem forskellige sektorer; der henviser til, at dette kommer til udtryk i forskellene med hensyn til adgang til beskæftigelse (herunder høje indgangsbarrierer), arbejdsvilkår og lønniveauer, der sommetider er utilstrækkelige til at sikre en anstændig levestandard, samt en stigende polarisering mellem lavt- og højtkvalificeret arbejde, hvilket kan forhindre bevægelse inden for arbejdsmarkedet; der henviser til, at reformer stadig er nødvendige med henblik på at bringe denne fragmentering til ophør;

Q.  der henviser til, at fastsættelsen af mindsteløn henhører under medlemsstaternes kompetence;

R.  der henviser til, at EU-lovgivningen om arbejdsvilkår, forskelsbehandling og sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen yder arbejdstagerne beskyttelse mod udnyttelse og forskelsbehandling og også bidrager til at lette inkorporeringen af grupper såsom kvinder og personer med handicap på arbejdsmarkedet; der henviser til, at ulykker på arbejdspladsen og arbejdsrelaterede sygdomme vurderes til at koste samfundet mellem 2,6 % og 3,8 % af BNP, hvorimod virksomheder, der investerer i sundheds- og sikkerhedsstandarder, skønnes at få 2,2 euro igen for hver euro, de bruger på dette formål;

S.  der henviser til, at den økonomiske og finansielle krise har understreget sårbarheden af de offentlige finanser i visse medlemsstater;

T.  der henviser til, at nogle medlemsstater for at overvinde krisen har foretaget alvorlige nedskæringer i de offentlige udgifter, samtidig med at behovet for social sikring er steget i takt med stigningen i arbejdsløsheden; der henviser til, at de nationale socialsikringsbudgetter er blevet yderligere belastet, da bidragene er faldet efter omfattende tab af arbejdspladser eller lønnedskæringer;

U.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 2. juni 2014 (COM(2014)0400) anførte: "Virkningerne af krisen og de politiske foranstaltninger på den økonomiske og sociale situation har konsekvenser for graden af ulighed. Det kan ikke afvises, at den strukturelle karakter af visse former for arbejdsløshed, begrænsninger i adgangen til uddannelse og sundhed og visse reformer, der medfører skattebegunstigelser for nogle, lægger en uforholdsmæssigt stor byrde på de mere sårbare dele af samfundet".

V.  der henviser til, at det i artikel 9 i TEUF hedder: "Ved fastlæggelsen og gennemførelsen af sine politikker og aktiviteter tager Unionen hensyn til de krav, der er knyttet til fremme af et højt beskæftigelsesniveau, sikring af passende social beskyttelse, bekæmpelse af social udstødelse samt et højt niveau for uddannelse, erhvervsuddannelse og beskyttelse af menneskers sundhed", og til, at det er vigtigt at gennemføre denne horisontale bestemmelse i tilstrækkeligt omfang på alle politikområder for at nå målene i artikel 3 i TEUF; der henviser til, at artikel 174 i TEUF fastsætter følgende: "For at fremme en harmonisk udvikling af Unionen som helhed udvikler og fortsætter denne sin indsats for at styrke sin økonomiske, sociale og territoriale samhørighed. […] der [lægges] særlig vægt på landdistrikter, områder i en industriel overgangsproces og områder, der lider af alvorlige naturbetingede eller demografiske ulemper af permanent art, bl.a. de nordligste meget tyndt befolkede områder samt øområder, grænseoverskridende områder og bjergområder.";

W.  der henviser til, at kun 7,5 millioner mennesker, eller 3,1 % af EU's arbejdsstyrke i øjeblikket er beskæftiget i en anden medlemsstat, og at unge er den gruppe, der er mest tilbøjelig til at være mobil;

X.  der henviser til, at SMV'er og mikrovirksomheder som resultat af krisen har yderst vanskeligt ved at få adgang til finansiering, fordi dette er forbundet med ekstremt høje omkostninger, hvilket hæmmer deres evne til at vokse og skabe job; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne derfor er nødt til at støtte udviklingen af SMV'er med henblik på at fremme intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomisk vækst og beskæftigelse af høj kvalitet i EU i overensstemmelse med Europa 2020-målene;

1.  bemærker, at økonomien i EU i de seneste to år har vist opmuntrende tegn på at være inde i et opsving, men at der siden første kvartal af 2014 har været et foruroligende fald i væksten - på et tidspunkt hvor rentens nedre nulgrænse (zero lower bound) er nået, og inflationen generelt ligger på et meget lavt niveau; understreger, at dette opsving er særdeles skrøbeligt og ulige fordelt og skal holdes i gang for at kunne give mere vækst og beskæftigelse på mellemlang sigt;

2.  understreger, at der er et presserende behov for et ambitiøst initiativ, der kan sætte gang i investeringerne i hele EU med henblik på at sætte nyt skub i og opretholde det økonomiske opsving; opfordrer Kommissionen til hurtigt at indlede et europæisk investeringsprogram til en værdi af 300 mia. EUR som foreslået af Jean-Claude Juncker for på kort sigt at bidrage til at genskabe væksten i EU;

3.  konstaterer, at det vigtigste mål for den økonomiske politik er at genskabe medlemsstaternes konkurrenceevne og nedbringe arbejdsløsheden;

4.  understreger, at det haster med at løse problemerne i den aktuelle økonomiske situation, der er kendetegnet af et trægt BNP - stabilt i euroområdet og med en vækst på 0,2 % i EUR28 i andet kvartal af 2014 - en usædvanlig lav inflation - ned til 0,3 % i august 2014, der er det laveste niveau siden september 2009 - og et uacceptabelt arbejdsløshedsniveau - 11,5 % i euroområdet og 10,2 % i EUR28 i juli 2014;

5.  opfordrer endnu en gang Kommissionen til at udstede henstillinger til medlemsstaterne og EU som helhed, herunder de medlemsstater, som er genstand for økonomiske tilpasningsprogrammer, så de ikke blot gennemfører en finanspolitisk konsolidering men også strukturreformer, som fører til virkelig bæredygtig og socialt afbalanceret vækst, beskæftigelse, bedre konkurrenceevne og øget konvergens;

6.  henviser til de vidtrækkende strukturreformer, som visse medlemsstater har implementeret inden for rammerne af de makroøkonomiske tilpasningsprogrammer; finder det beklageligt, at nogle af øvrige medlemsstater i euroområdet er uambitiøse med hensyn til at modernisere deres økonomi, hvilket er en af grundene til, at der kun forventes lav bæredygtig vækst på mellemlang og lang sigt;

7.  beklager, at såvel euroområdet som EU som helhed risikerer at sakke yderligere bagud i forhold til andre regioner hvad angår økonomiske udsigter og muligheder, hvilket vil gøre EU mindre attraktivt for investorer i og uden for EU;

8.  understreger, at finans-, statsgælds- og konkurrenceevnekrisen ikke kan løses alene gennem en lempelse af pengepolitikken; fremhæver derfor betydningen af at fortsætte processen med dybtgående, afbalancerede og socialt bæredygtige strukturreformer, der kan skabe vækst og jobs; understreger i samme forbindelse, at EU ikke kan konkurrere alene på omkostninger, men er nødt til at investere meget mere i forskning og udvikling, industriel udvikling, uddannelse og erhvervskvalifikationer samt ressourceeffektivitet både på nationalt og europæisk plan; minder om, at selve formålet med strukturreformerne og en nedbringelse af den offentlige og private gæld bør være at fokusere på bæredygtige, vækstvenlige politikker og i sidste ende at skabe arbejdspladser og bekæmpe fattigdom; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at udnytte de erhvervsfremmende bankers potentiale for at stimulere økonomien i EU;

9.  minder om, at prioriteterne og målene for Europa-2020-strategien som f.eks. bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse stadig er gyldige og bør gennemføres;

10.  påpeger endnu en gang, at det overdrevne gældsætningsgrad i visse medlemsstater i euroområdet ikke blot udgør en hindring for vækst, men også vil lægge en enorm byrde på de kommende generationer; er stadig bekymret over de manglende fremskridt med hensyn til nedbringelsen af det uforholdsmæssigt store private gældsniveau;

11.  gentager derfor, at medlemsstaterne i forbindelse med udformningen af økonomiske politikker og reformer bør være særligt opmærksomme på deres konsekvenser for nuværende og kommende generationer, herunder deres mulighed for at få ordentlige leveforhold og beskæftigelsesmuligheder; understreger, at vore samfunds fremtid ikke må sættes på spil på grund af manglende beslutningstagning og politiske fejl i nutiden;

12.  hilser det velkomment, at Jean-Claude Juncker i forbindelse med fremlæggelsen af sine politiske retningslinjer for den næste Kommission erklærede sin målsætning om at øge investeringsniveauet i Europa med 300 mia. EUR;

13.  understreger, at ØMU'en langt fra er fuldført, og minder Kommissionen om dens forpligtelse til og tilsagn om at tage hensyn til manglende makroøkonomisk balance i EU og navnlig i euroområdet for at fremme den økonomiske og budgetmæssige samordning og styrke EU's konkurrenceevne; hilser det i den forbindelse velkomment, at den kommende kommissionsformand har lovet at gennemføre den køreplan, der er fastlagt i rapporten af 5. december 2012 med titlen " Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union";

14.  opfordrer igen Kommissionen til snarest at fremsætte forslag om virkeliggørelse af ØMU'en i overensstemmelse med samtlige retningslinjer i dens plan om en udbygget og egentlig ØMU; henviser til, at virkeliggørelsen af ØMU'en bør ske efter fællesskabsmetoden; gentager endnu en gang sit krav om en retsakt om konvergensretningslinjer, som skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure, og som for en bestemt periode fastsætter et meget begrænset antal mål for de mest presserende reformforanstaltninger, og opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at de nationale reformprogrammer udarbejdes på grundlag af ovennævnte konvergensretningslinjer og godkendes af Kommissionen; opfordrer medlemsstaterne til at give tilsagn om i fuld udstrækning at gennemføre deres nationale reformprogrammer; foreslår, at medlemsstaterne på dette grundlag indgår et konvergenspartnerskab med EU-institutionerne med mulighed for betinget økonomisk støtte til reformaktiviteter; gentager, at et sådant styrket økonomisk samarbejde bør knyttes tæt sammen med en incitamentsbaseret finansiel mekanisme; mener, at enhver form for yderligere finansiering og enhver form for yderligere instrumenter som f.eks. solidaritetsmekanismen skal udgøre en integreret del af EU-budgettet, men holdes uden for den samlede flerårige finansielle ramme;

15.  opfordrer i den forbindelse den kommende Kommission til at fremlægge et forslag om en fælles ekstern repræsentation for euroområdet baseret på artikel 138 i TEUF med henblik på at opnå et effektivt euroområde med en fælles holdning i sager, der henhører under denne repræsentations kompetenceområde; minder om, at den nye kommissionsformand i sin tale i Europa-Parlamentet tirsdag den 15. juli 2014 umiddelbart forud for sin udnævnelse lovede, at ØMU'en og euroen ville blive repræsenteret af én person, af ét sted og af én stemme i Bretton Woods-institutionerne;

16.  opfordrer i den forbindelse den kommende Kommission til at fremlægge et forslag om en fælles ekstern repræsentation for euroområdet baseret på artikel 138 i TEUF og til at fremlægge den rapport, der er omhandlet i “dobbeltpakken” og køreplanen "Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union", om mulighederne inden for rammer af EU's nuværende finanspolitiske rammer for at skabe balance mellem de offentlige investeringsbehov og målet om finanspolitisk disciplin;

17.  opfordrer Kommissionen til at styrke processen med det europæiske semester, bl.a. ved at sikre, at der afsættes tilstrækkelig tid og tilstrækkelige ressourcer til udformningen og opfølgningen af henstillingerne, således at disse bliver så relevante som muligt for beslutningstagningen omkring den økonomiske politik på EU- og medlemsstatsplan; opfordrer Kommissionen til at fremlægge forslag om, hvordan henstillingerne i henhold til det europæiske semester kan gøres mere bindende; understreger betydningen af at inddrage Europa-Parlamentet på et tidligt stadium og i videst muligt omfang for i betragtning af Parlamentets voksende betydning og beslutningsmyndighed at undgå manglende legitimitet i den politiske opinionsdannelse;

18.  mener, at de nationale parlamenters ejerskab af de landespecifikke henstillinger bør styrkes; opfordrer Kommissionen til at åbne mulighed for, at de landespecifikke henstillinger kan forelægges for de nationale parlamenter, inden de vedtages af Rådet;

19.  noterer sig pakken af landespecifikke henstillinger for 2014 fra Kommissionen; konstaterer, at der efter Kommissionens vurdering er gjort visse fremskridt med hensyn til at opnå en holdbar finanspolitisk konsolidering og holdbare strukturreformer, navnlig hvad angår modernisering af arbejdsmarkeder, pensionsordninger og sundhedssystemer;

20.  bemærker i denne forbindelse, at Det Europæiske Råd har godkendt de landespecifikke henstillinger samt Rådets henstillinger, navnlig de specifikke henstillinger for euroområdet;

21.  påpeger, at en kombination af solidaritet og konditionalitet, et stærkt ejerskab og en vilje til reform en forudsætning for, at de finansielle støtteprogrammen kan fungere; opfordrer igen Kommissionen til at sikre en fuldstændig harmonisering mellem de forpligtelser, som er indeholdt i "dobbeltpakken" (forordning (EU) nr. 472/2013), og de igangværende økonomiske tilpasningsprogrammer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde den økonomiske bistand og trojkaens ad hoc-system i en forbedret juridisk struktur, som er i overensstemmelse med EU rammebestemmelser for økonomisk forvaltning og EU-retten, og dermed sikre den demokratiske ansvarlighed; noterer sig Kommissionens opfølgningsdokument til EP's trojkabetænkning; opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til konklusionerne i Europa-Parlamentets trojkabetænkninger;

22.  støtter målsætningen om at lægge vægten på politikker, der sigter på at styrke konkurrenceevnen, fremme investeringer og jobskabelse, bekæmpe ledigheden, og forbedre den måde, arbejdsmarkederne fungerer på, navnlig inden for sektoren med et stort vækstpotentiale; er af den overbevisning, at medlemsstaterne ligger inde med værdifuld information, som bør deles som led i bekæmpelsen af ungdomsarbejdsløsheden; understreger, at den tosporede erhvervsuddannelsesmodel har vist sig særligt værdifuld i kampen mod ungdomsarbejdsløsheden;

23.  understreger, at samhørighedspolitikken udgør en vigtig kanal for vækstvenlige investeringer, herunder investeringer i innovation og forskning, den digitale dagsorden, lettelse af små og mellemstore virksomheders adgang til kredit, et bæredygtigt miljø, prioriterede transeuropæiske transportforbindelser samt uddannelse og social integration;

24.  opfordrer Kommissionen til at indføre en omfattende mekanisme til fremme af udveksling af bedste praksis mellem alle ansvarlige nationale aktører inden for ungdomsarbejdsløshed; påpeger endnu en gang, at selv om det ikke er muligt at indføre de samme tiltag i alle medlemsstater, er det et faktum, at visse medlemsstaters indsats mod ungdomsarbejdsløsheden har været mere effektiv end andres;

25.  understreger nødvendigheden af i fuld udstrækning at tage hensyn til Europa 2020-strategien i forbindelse med gennemførelsen af det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til også at gøre forvaltningen af det indre marked til én af hovedprioriteterne, da det i væsentlig grad vil bidrage til at nå målene i det europæiske semester, navnlig bæredygtig økonomisk vækst og beskæftigelse;

26.  erindrer imidlertid om, at medlemsstaterne hidtil i meget ringe omfang har ført de landespecifikke henstillinger ud i livet; påpeger, at der er mangel på sammenhæng mellem medlemsstaternes tilsagn på EU-plan og deres gennemførelse af henstillingerne på nationalt plan; understreger vigtigheden af det " nationale ejerskab " af de tilsagn, de relevante regeringer afgiver på EU-plan; påpeger, at de landespecifikke henstillinger bør udformes på en sådan måde, at de giver medlemsstaterne råderum til at udforme de foranstaltninger og specifikke reformer, der er nødvendige, for at opfylde sådanne henstillinger;

27.  opfordrer navnlig Kommissionen til at undersøge mulighederne for at udvikle resultatorienterede fælles benchmarks til måling og sammenligning af strukturreformer som led i et kommende forslag om styrkelse af samordningen af den økonomiske politik i ØMU;

28.  er bekymret over, at kun 10 % af de landespecifikke henstillinger for 2013 ifølge Kommissionen er blevet gennemført fuldt ud bemærker i øvrigt, at der for 45 % af henstillingernes vedkommende er gjort ringe eller slet ingen fremskridt;

29.  understreger, at en ordning med korrekt demokratisk ansvarlighed i forbindelse med det europæiske semester og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger er en vigtig betingelser for at opnå økonomisk konvergens i ØMU'en, hvilket på sin side er en forudsætning for, at denne kan fungere korrekt og sikre finansiel og økonomisk stabilitet samt give europæisk økonomi en høj konkurrenceevne og derigennem fremme vækst og beskæftigelse; forventer, at medlemsstaterne regering på nationalt plan aktivt forsvarer og gennemfører de beslutninger vedrørende de landespecifikke henstillinger, som er blevet vedtaget af alle medlemsstater i Rådet ("nationalt ejerskab");

30.  understreger, at en række landespecifikke henstillinger bygger på EU-retsakter, og at manglende gennemførelse heraf kan resultere i sagsanlæg; minder medlemsstaterne om deres retlige forpligtelser i henhold til EU-retten; finder, at Kommissionen i forbindelse med analysen af resultattavlen bør tage tilstrækkeligt hensyn til, at euroområdet og dets medlemsstater er indbyrdes afhængige og åbne økonomier;

31.  opfordrer Kommissionen til, som traktatens vogter, at gøre fuld brug af alle de foranstaltninger, som EU-retten giver mulighed for, til at støtte en forstærket økonomisk samordning og gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger, således at alle medlemsstater inden for den fastsatte frist gennemfører økonomiske politikker og finanspolitikker, der er skræddersyet til deres situation;

32.  konstaterer, at en række landespecifikke henstillinger er rettet til regionale forvaltninger; understreger behovet for at gøre fuld brug af EU's nye struktur- og investeringsfondsprogrammer, navnlig i de tilfælde hvor de anvendes som ledsageforanstaltninger til strukturreformer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt prioritering med henblik på at øge kvaliteten af den måde, midlerne bruges på;

33.  opfordrer Kommissionen til at aflægge kvartalsrapporter til Parlamentets kompetente udvalg om de foranstaltninger, den træffer for at sikre fremskridt i gennemførelsen af landespecifikke henstillinger, og om de hidtil gjorte fremskridt; opfordrer medlemsstaterne til at redegøre for årsagerne til den manglende gennemførelse af landespecifikke henstillinger i Parlamentets kompetente udvalg;

34.  opfordrer formanden for Eurogruppen til at sikre en effektiv overvågning af gennemførelsen af landespecifikke henstillinger i euroområdet og aflægge rapport om de opnåede fremskridt som led i Eurogruppens vurdering af de udkast til budgetplaner for 2015, som de pågældende medlemsstater skal fremlægge i midten af oktober 2014;

35.  opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på kønsaspektet i de nationale reformprogrammer, herunder spørgsmålet om integration af kvinder i arbejdsstyrken, eliminering af kønsbestemte løn- og pensionsforskelle, forbedring af børnepasningsmuligheder og fremme af fleksible arbejdstidsordninger;

36.  mener med hensyn til det kommende europæiske semester, at der bør foretages en langsigtet og afbalanceret strategi for en investerings- og vækstvenlig finanspolitisk konsolidering for at forbedre den finanspolitiske bæredygtighed; understreger dog, at der bør lægges særlig vægt på vækstfremmende reformer og politikker, navnlig i de medlemsstater, der har finanspolitisk råderum til at investere for at fremme væksten og gøre det nemmere at skabe balance i euroområdet; påpeger, at de nuværende retlige rammer, under forudsætning af at der er indledt reformer, åbner mulighed for at give medlemsstaterne en vis fleksibilitet, og opfordrer til, at denne fleksibilitet udnyttes;

37.  understreger, at finanspolitisk bæredygtighed er en forudsætning for langsigtet vækst;

38.  mener, at medlemsstaterne bør prioritere en modernisering af deres økonomier, socialsikringsordninger, pensionsordninger og sundhedssektor for at undgå, at der lægges for store byrder på de kommende generationer; opfordrer medlemsstaterne til at tage deres reformers indvirkning på den samlede europæiske økonomi i betragtning;

39.  finder, at strukturreformerne navnlig bør sigte på at forbedre arbejdsmarkedernes evne til at indsluse unge og andre ekskluderede grupper i arbejdsstyrken, og at de også bør skabe muligheder for ældre arbejdstagere; mener, at en ordning, som kombinerer teoretisk og praktisk faglig uddannelse er en særlig effektiv måde til at opnå dette mål: finder endvidere, at strukturreformerne bør fokusere på bæredygtigheden og retfærdigheden af socialsikrings-, sundheds- og pensionsordningerne på mellemlang og lang sigt samt på en mindskelse af energiafhængigheden for at øge de europæiske virksomheders konkurrenceevne samt gøre jobskabelsen til en absolut prioritet;

40.  påpeger, at fraværet af et velfungerende indre arbejdsmarked og af en bæredygtig tilgang til indvandring hæmmer væksten i EU; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at etablere et fælles og inklusivt arbejdsmarked og en fælles moderne og inklusiv indvandringspolitik; understreger, at en retfærdig og ligelig behandling af arbejdstagere er af afgørende betydning for opbygningen af et indre arbejdsmarked;

41.  konstaterer, at energipolitik og økonomisk vækst hænger tæt sammen; opfordrer derfor til gennemførelse af en ambitiøs europæisk energipolitik, som ved at øge forsyningssikkerheden og innovationen inden for energisektoren kan skabe større økonomisk stabilitet og vækst,

42.  konstaterer, at der ikke er foretaget en seriøs undersøgelse af, i hvilket omfang den demografiske udvikling er ansvarlig for den faldende vækst, som de europæiske lande har oplevet i de seneste to årtier; understreger, at fraværet af et fungerende indre arbejdsmarked også skader EU's vækstpotentiale; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette et virkeligt indre arbejdsmarked og til at mobilisere alle ressourcer i EU for at gennemføre en fælles indvandringspolitik i overensstemmelse med de forslag, som den indstillede kommissionsformand fremsatte;

43.  opfordrer endnu en gang medlemsstaterne til at forenkle deres skattesystemer for at genskabe et gunstigt erhvervsmiljø i alle medlemsstater uden undtagelse og gentager sin opfordring om at mindske skatten på arbejde; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt på grundlag af erfaringerne med gennemførelsen af handlingsplanen fra 2012 at udvikle en omfattende strategi baseret på konkrete lovgivningsforanstaltninger til bekæmpelse af skattesvig og skatteunddragelse; minder Kommissionen om forslagene i Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely(16) (Kleva Kekus-betænkningen) om skatteunddragelse og skatteundgåelse;

44.  gentager, at strukturreformerne skal suppleres og uddybes med mere langsigtede investeringer i uddannelse, forskning, innovation, moderne infrastruktur og bæredygtig energi for at fremme den digitale og økologiske omstilling; understreger, at investeringer i forskning, innovation, uddannelse og infrastruktur er en forudsætning for konkurrenceevne, bæredygtig vækst og jobskabelse; understreger den rolle, som EU-budgettet nødvendigvis må spille på disse afgørende områder af fælles interesse;

45.  understreger, at de i forvejen høje statsgældsniveauer ikke levner plads til større udgiftsforøgelser, hvis reform- og konsolideringsbestræbelserne skal bære frugt, henstiller derfor til en omlægning af udgifterne fra ikke-produktive til produktive, fremtidsorienterede sektorer; understreger, at der er en vis fleksibilitet i stabilitets- og vækstpagten, som bør udnyttes, men et den navnlig kræver af medlemsstaterne, at de fremlægger troværdige reformer;

46.  noterer sig den tale, som ECB's formand holdt under det årlige centralbanksymposium i Jackson Hole den 22. august 2014; opfordrer de politiske beslutningstagere til at drage de relevante konklusioner hvad angår penge-, budget- og strukturreformpolitikkerne med henblik på at skabe vækst og jobs; erindrer om følgende velovervejede bemærkninger: "ingen grad af finanspolitisk eller pengepolitisk lempelse kan imidlertid træde i stedet for de nødvendige strukturreformer i euroområdet," og " en sammenhængende strategi for nedbringelse af arbejdsløsheden må nødvendigvis omfatte både efterspørgsels- og udbudssidepolitikker både i euroområdet og på nationalt plan. Og kun hvis strategien er virkelig sammenhængende, kan den give de ønskede resultater";

47.  er af den opfattelse, at en af de største hæmsko for EU's økonomi er de lave private investeringer og den manglende løftestangsvirkning af de offentlige investeringer på det nuværende niveau; opfordrer Kommissionen til at undersøge årsagerne til det lave private investeringsniveau i EU; understreger behovet for en grundlæggende reform af konkurs- og insolvensprocedurerne for at løse gældsbyrdeproblemet i euroområdets randområder;

48.  understreger, at investeringer er vigtige, fordi de virker på både udbuds- og efterspørgselssiden af økonomien ved at skabe jobs, forøge husstands- og skatteindtægterne og hjælpe staterne med at konsolidere og forstærke væksten; gentager nødvendigheden af at vedtage investeringsfremmende politikker, reducere bureaukratiet og mindske de administrative byrder; opfordrer den næste Europa-Kommission til at øge investeringsniveauet i Europa med 300 mia. EUR som bebudet i Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer;

49.  opfordrer Kommissionen til nu endelig at opfylde sine løfter om fuldstændiggørelse af det indre marked, navnlig på serviceområdet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at leve op til deres tilsagn vedrørende Europa 2020-strategien, navnlig hvad angår forskning og udvikling, ressourceeffektivitet, innovation, beskæftigelse, uddannelse fattigdom, vedvarende energi og emissionsreduktion; opfordrer derfor Kommissionen til at styrke sin indsats for at sikre en korrekt gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivningen i medlemsstaterne gennem en målrettet udnyttelse af alle sine beføjelser;

50.  er betænkelig ved de protektionistiske tendenser i visse medlemsstater, navnlig med hensyn til personers fri bevægelighed; påpeger, at traktaten garanterer den frie bevægelighed for personer, tjenesteydelser eller kapital, og erindrer om, at Kommissionen skal sikre og håndhæve disse friheder;

51.  understreger, at den manglende adgang til finansiering, navnlig for SMV'er, udgør en meget stor hindring for væksten i EU; opfordrer derfor Kommissionen til at prioritere arbejdet med at finde frem til alternative finansieringskilder for SMV'er under hensyntagen til de henstillinger, Europa-Parlamentet fremsatte i sin beslutning af 5. februar 2013 om bedre adgang til finansiering for SMV'er, navnlig gennem strukturfondene, Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Investeringsfond og offentlige udviklingsbanker; understreger behovet for at fjerne endnu flere administrative hindringer for små og mellemstore virksomheder og for en strengere overholdelse af forholdsmæssighedsprincipper i forbindelse med lovgivningen i EU i fremtiden;

52.  mener, at man bør overveje hurtige reformer i de medlemsstater, hvor vanskeligheder med at oprette nye virksomheder virker hæmmende på vækst- og beskæftigelsespotentialet;

53.  opfordrer Kommissionen til snarest muligt at foreslå foranstaltninger til færdiggørelse af det indre marked for kapital med henblik på at forbedre tilførslen af kapital til virksomhederne og puste nyt liv i realøkonomien; finder, at der er behov for yderligere alternativer til bankfinansiering, både for store og små og mellemstore virksomheder, navnlig ved at forbedre betingelserne for finansiering via kapitalmarkederne og andre private kilder såsom venturekapitalfonde, peer-to-peer-fonde og equity-fonde; anmoder om, at man især fokuserer på den rolle, som omkostningerne ved at skaffe kapital til oprettelse og drift af virksomheder spiller i de forskellige medlemsstater, og at resultattavlen ajourføres i overensstemmelse hermed;

54.  understreger, at det er yderst vigtigt at få vedtaget lovgivningen om langsigtede investeringer;

55.  understreger vigtigheden af en fremskyndet gennemførelse af bankunionen; bemærker, at en godkendelse af de tre søjler i bankunionen og gennemførelse af de nye regler for kreditinstitutter og forsikringsselskaber kan bidrage til at genskabe tilliden til den europæiske finanssektors modstandsdygtighed; mener, at gennemførelsen af bankunionen skal opnås via en forsikrings- og markedsunion; fastholder, at omkostningerne ved bankkonkurser skal dækkes af banksektoren selv;

56.  understreger, at et solidt, stabilt, tilstrækkeligt diversificeret og gennemskueligt finansielt system er afgørende for den fremtidige vækst;

57.  understreger, at det europæiske semester på ingen måde må bringe Europa-Parlamentets eller de nationale og regionale parlamenters prærogativer i fare; understreger, at der bør være en klar sondring mellem EU-kompetencer og nationale kompetencer, og at Europa-Parlamentet er den institution, der udøver den demokratiske kontrol på EU-plan, mens de nationale parlamenter udøver den demokratiske kontrol på medlemsstatsniveau; understreger betydningen af, at Europa-Parlamentet formelt og reelt inddrages på et tidligt trin og i størst muligt omfang for at sikre større demokratisk legitimitet;

58.  understreger behovet for at styrke Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters demokratiske kontrolbeføjelser, for så vidt angår centrale elementer i euroområdets funktion såsom den europæiske stabilitetsmekanisme, Eurogruppens beslutninger samt overvågningen og evalueringen af finansielle støtteprogrammer; opfordrer Kommissionen til at foretage og offentliggøre efterfølgende evalueringer af sine henstillinger og sit arbejde i trojkaen;

Sektorbidrag til det europæiske semester 2014

59.  påskønner Kommissionens anerkendelse af, at den finansielle konsolidering skal videreføres på en vækstvenlig og differentieret måde, som kan sætte medlemsstaterne i stand til ikke blot at investere i vækst og jobskabelse, men også sætte ind mod stor gæld, arbejdsløshed og udfordringerne i forbindelse med befolkningens aldring;

60.  fremhæver det jobpotentiale, der ligger i grøn økonomi, som ifølge Kommissionens skøn vil kunne skabe 5 mio. jobs inden 2020 alene i sektorerne for energieffektivitet og vedvarende energi, forudsat at der indføres en ambitiøs klima- og energipolitik; opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at der investeres tilstrækkeligt i disse sektorer, og tage højde for de kvalifikationer, dette vil kræve hos arbejdstagerne i fremtiden; opfordrer Kommissionen til at medtage udnyttelse af den grønne økonomis jobskabelsespotentiale i den årlige vækstundersøgelse for 2015;

61.  påskønner, at Kommissionen tager hensyn til de forskelle mellem medlemsstaterne, som fremgår af de nationale reformprogrammer, men opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være særligt opmærksomme på de regioner, som har permanente naturlige eller demografiske handicap, navnlig i forbindelse med tildelingen af bevillinger;

62.  understreger, at sociale og beskæftigelsesmæssige politikker ikke kun bør anskues ud fra et omkostningsperspektiv, men at der også bør tages hensyn til strukturelle reformer af arbejdsmarkedet og gevinsterne på længere sigt, således at investeringerne i samfundet og borgerne kan opretholdes med henblik på at nå Europa 2020-målene og sikre fremtiden for og stabiliteten af medlemsstaterne og EU som helhed;

63.  understreger, at selv om lønninger er en vigtig variabel i forbindelse med afhjælpningen af makroøkonomiske skævheder i euroområdet, er de ikke blot et redskab til økonomisk tilpasning, men først og fremmest den indkomst, arbejdstagerne skal leve af; opfordrer Kommissionen til at sikre, at henstillinger vedrørende lønninger ikke forøger fattigdommen hos beskæftigede eller lønforskellene inden for medlemsstaterne eller rammer lavindkomstgrupper;

64.  finder det stærkt betænkeligt, at EU er langt fra at opnå Europa 2020-strategiens beskæftigelsesmæssige og sociale mål, og at man navnlig er bagud i forhold til fattigdomsreduktionsmålet, idet antallet af mennesker, der lever i fattigdom, i stedet for at falde er vokset med 10 millioner mellem 2010 og 2012; opfordrer den nye Kommission til at anlægge en mere konsekvent synsvinkel og anmode medlemsstaterne om omgående at rapportere om de nationale fremskridt i forbindelse med Europa 2020-strategien; opfordrer medlemsstaterne til – i deres NRP – at fastlægge veldefinerede nationale strategier for at gøre fremskridt med Europa 2020-strategien, navnlig hvad angår fattigdomsnedbringelse;

65.  bifalder Kommissionens brug af den nye resultattavle for beskæftigelses- og socialpolitikkerne for dette års landespecifikke henstillinger, navnlig indikatorerne for arbejdsløshed, NEET og ungdomsarbejdsløshed; påpeger, at disse indikatorer udelukkende er analytiske; opfordrer til medtagelse af supplerende indikatorer – såsom kvaliteten af arbejdet, børnefattigdomsniveauet, adgangen til sundhedspleje og hjemløshed – på resultattavlen; opfordrer til, at disse indikatorer får reel indflydelse på hele processen med det europæiske semester;

66.  opfordrer Kommissionen og Rådet til fortsat at forbedre indikatorerne for overvågning af den sociale samt den miljø- og innovationsmæssige dimension i Europa 2020-strategien som led i det europæiske semester; opfordrer Kommissionen til at fortsætte debatten om antallet og udviklingen af sociale og beskæftigelsesmæssige indikatorer, eftersom de økonomiske og sociale aspekter af EU er to sider af samme sag, som begge spiller en central rolle i EU's udvikling;

67.  gentager sin opfordring til, at Eurogruppens ministre for beskæftigelse og sociale anliggender holder møde forud for eurotopmøderne med henblik på at sikre, at der tages mere hånd om sociale og beskæftigelsesmæssige problemer i forbindelse med euroområdets myndigheders drøftelser og beslutninger, samt med henblik på at bidrage til møderne mellem euroområdets stats- eller regeringschefer; er overbevist om vigtigheden af, at EPSCO-Rådet og ØKOFIN-Rådet afholder fælles møder med henblik på at opnå en fælles holdning, når det er nødvendigt;

68.  påskønner Kommissionens anerkendelse af, at de finanspolitiske konsolideringsforanstaltninger – truffet for at sikre bæredygtigheden af ikke blot visse medlemsstaters økonomi, men af EU's økonomi som helhed – har haft alvorlige og vidtrækkende virkninger for EU's beskæftigelsesmæssige og sociale situation; opfordrer til, at der gøres en yderligere indsats for at opfylde de beskæftigelsesmæssige og sociale forpligtelser, der er indeholdt i traktaterne og i EU's charter om grundlæggende rettigheder; opfordrer Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at foretage en grundig vurdering af disse foranstaltningers indvirkning på de grundlæggende rettigheder og udstede henstillinger i tilfælde af overtrædelser af chartret;

69.  hilser det velkomment, at det italienske formandskab, som det fremgår af konklusionerne fra Det Europæiske Råds ekstraordinære møde den 30. august 2014, har til hensigt at afholde en konference på stats- og regeringschefniveau om beskæftigelse, navnlig ungdomsbeskæftigelse;

70.  hilser det velkomment, at arbejdsløsheden som nævnt ovenfor er faldet i visse medlemsstater; minder dog om, at det i Europa 2020-strategien meget præcist anføres, at det, der skal holdes øje med, er beskæftigelsesniveauet, og finder det beklageligt, at de nuværende indikatorer for beskæftigelsen ikke nøjagtigt afspejler de faktiske forhold på alle arbejdsmarkeder i EU;

71.  bemærker, at Kommissionen peger på nødvendigheden af strukturreformer med henblik på at forbedre rammebetingelserne for vækst og jobs, ikke mindst i perioder med høj arbejdsløshed, og at mange muligheder vil kunne udnyttes på såvel nationalt som EU-plan ved at færdiggøre det indre marked;

72.  opfordrer den nye Kommission til at gøre genskabelse af beskæftigelsen til en absolut prioritet ved at fastlægge en ambitiøs og helhedsorienteret strategi for vækst og skabelse af kvalitetsjob, hvilket samtlige nye kommissærer bør inddrages i; er af den opfattelse, at kommissæren for beskæftigelse og sociale anliggender i dette øjemed bør udvikle en plan, der omfatter alle politikområder og indbefatter konkrete foranstaltninger til fremme af kvalitetsbeskæftigelse;

73.  mener, at EU ikke kan genskabe sin konkurrenceevne alene gennem omkostningsreduktioner, men at disse skal ledsages af øgede investeringer i forskning og udvikling, uddannelse og kvalifikationer samt af ressourceeffektivitet; finder det påkrævet, at arbejdsmarkederne bliver mere tilpasningsdygtige og dynamiske, så de bliver i stand til at tilpasse sig forstyrrelser i den økonomiske situation uden at udløse kollektive afskedigelser og urimeligt store løntilpasninger; minder om, at mange EU-arbejdstageres købekraft er blevet kraftigt udhulet, at mange husstandsindkomster er faldet, og den interne efterspørgsel er trykket i bund; mener, at EU for at genoprette den konkurrenceevne, der er nødvendig for vores økonomi, også må anlægge strategier, der er rettet mod andre produktionsomkostninger, prisudviklinger og fortjenstmarginer, samt tværsektorielle politikker med sigte på at fremme innovation, produktivitet og ekspertise;

74.  er betænkelig ved de stadig større uligheder med hensyn til velstand og indkomster, hvilket svækker købekraften, den interne efterspørgsel og investeringerne i realøkonomien; opfordrer medlemsstaterne til at inkludere foranstaltninger til mindskelse af disse uligheder i deres NRP'er med henblik på at fremme væksten, beskæftigelsen og den sociale samhørighed;

75.  understreger, at det er nødvendigt at flytte skattebyrden fra arbejde over på andre former for bæredygtig skat med henblik på at fremme vækst og jobskabelse;

76.  hilser Kommissionens landespecifikke henstillinger inden for miljøbeskatning velkommen og opfordrer medlemsstaterne til at implementere disse henstillinger og samtidig sikre, at dette navnlig kommer de lavere indkomster til gode; fremhæver de positive budgetmæssige, beskæftigelsesmæssige, sociale og miljømæssige virkninger af at flytte skat fra arbejde over på miljøafgifter og af at udfase miljøskadelige subsidier;

77.  er bekymret over, at finansiel fragmentering i euroområdet i visse tilfælde bringer SMV'ernes vækst og bæredygtighed i fare; opfordrer til, at økonomiens udlånskapacitet genoprettes, hvilket vil give SMV'erne mulighed for at foretage investeringer og skabe job samt lette SMV'ernes adgang til iværksætteraktiviteter og til programmer såsom Cosme og Horisont 2020;

78.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne unødvendige administrative byrder og bureaukrati for selvstændige, mikrovirksomheder og SMV'er og at lette vilkårene for opstart af nye virksomheder;

79.  opfordrer Kommissionen til – på grundlag af artikel 9 i TEUF – hurtigt at give den bebudede investeringsplan på 300 mia. EUR konkret form og opfordrer til, at der foretages en vurdering af, hvorvidt dette tal er tilstrækkeligt til at genoprette EU's fulde potentiale for vækst, konkurrenceevne og skabelse af kvalitetsjob;

80.  bifalder Kommissionens opfordringer til i sin sammenfattende meddelelse om de landespecifikke henstillinger i EU som helhed at investere mere i F&U, innovation, uddannelse, kvalifikationer og aktive arbejdsmarkedspolitikker sammen med energi, transport og den digitale økonomi;

81.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke EU's industri gennem anvendelse af en mere fleksibel konkurrencepolitik, der kan fremme konkurrenceevnen og beskæftigelsen, sammen med en overgangsplan for miljøområdet og det digitale område; gentager sin opfordring til Kommissionen om efter at have hørt arbejdsmarkedets parter at udarbejde et forslag til retsakt om information og høring af arbejdstagere og foregribelse og styring af omstruktureringer med henblik på at sikre, at EU's industri tilpasser sig ændringer på en økonomisk og socialt ansvarlig måde, således at arbejdstagernes rettigheder bevares, uden at virksomhederne, navnlig SMV'er, pålægges en for stor reguleringsbyrde;

82.  finder det foruroligende, at der i mange medlemsstater og sektorer sammen med tab af arbejdspladser ses en nedgang i jobkvaliteten, voksende indgangsbarrierer og en forværring af de grundlæggende arbejdstagerrettigheder; understreger, at Kommissionen og medlemsstaterne er nødt til at gøre en målrettet indsats for at forbedre jobkvaliteten for at matche kvalifikationerne med arbejdsmarkedets behov; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre en målrettet indsats for at bekæmpe de yderligere problemer, der opstår på grund af ufrivilligt deltidsarbejde og ufrivillig midlertidig ansættelse, prekære ansættelsesforhold (såsom nultimerskontrakter), falske selvstændige og sort arbejde; hilser det derfor velkomment, at Kommissionen har taget initiativ til en europæisk platform vedrørende sort arbejde; gentager sin opfordring til medlemsstaterne om at sikre, at personer. som er ansat i prekære, midlertidige eller deltidsjob eller som er selverhvervende, har en række vigtige rettigheder og tilstrækkelig social beskyttelse;

83.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at dens politiske retningslinjer fremmer arbejdsmarkedsreformer, der bl.a. tager sigte på at mindske segmenteringen, fremme jobskifte, styrke integrationen af sårbare befolkningsgrupper på arbejdsmarkedet, reducere fattigdom blandt personer i arbejde, fremme ligestilling mellem kønnene, styrke rettighederne for arbejdstagere med atypiske kontrakter og sikre bedre social beskyttelse for selvstændige;

84.  bemærker, at Kommissionen i sin årsrapport fra 2013 om beskæftigelsen og den sociale situation i EU understregede vigtigheden af udgifterne til social beskyttelse som en sikkerhedsforanstaltning imod sociale risici; minder om betydningen af at anvende automatiske stabilisatorer i forbindelse med behandling af asymmetriske chok, hvorved man kan undgå overdrevent store indhug i de nationale velfærdsstater og dermed styrke bæredygtigheden af ØMU'en som helhed; opfordrer Kommissionen til i sine landespecifikke henstillinger at inkludere betydningen af at bevare stærke automatiske stabilisatorer i medlemsstaterne i betragtning af deres store betydning for bevarelsen af den sociale samhørighed samt for at fremme den interne efterspørgsel og den økonomiske vækst; gentager sin opfordring til Kommissionen om at udarbejde en grønbog om automatiske stabilisatorer i euroområdet;

85.  bifalder den hensigt, som det italienske formandskab for Det Europæiske Råd har beskrevet i sit program, om at se nærmere på spørgsmålet om automatiske stabilisatorer på EU-niveau med særlig vægt på en eventuel indførelse af en ordning for arbejdsløshedsunderstøttelse i euroområdet;

86.  understreger betydningen af aktive og inklusive arbejdsmarkedspolitikker som et strategisk redskab til at fremme beskæftigelsen i den nuværende situation; er dybt bekymret over, at flere medlemsstater trods stigende arbejdsløshedstal har reduceret deres budgetbevillinger til finansiering af aktive og inklusive arbejdsmarkedspolitikker; opfordrer medlemsstaterne til at øge dækningen og effektiviteten af aktive arbejdsmarkedspolitikker i tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter;

87.  glæder sig over vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2014/EU af 15. maj 2014 om øget samarbejde mellem offentlige arbejdsformidlinger; noterer sig forslaget fra januar 2014 til en forordning om Eures (en europæisk portal for jobmobilitet); opfordrer Parlamentet og Rådet til straks at behandle reformen, så Eures kan blive et effektivt instrument til fremme af arbejdskraftens bevægelsesfrihed inden for EU i overensstemmelse med bestemmelserne i forordning (EU) nr. 1296/2013 og med henblik på at fremme diversiteten; bemærker, at mobiliteten fortsat skal være frivillig og ikke må begrænse indsatsen for at skabe kvalitetsjob og -praktikpladser på stedet; understreger, at pålidelige professionelle oplysninger om arbejds- og levevilkårene i andre medlemsstater er en forudsætning for et velfungerende Europæisk Økonomisk Samarbejdsområde;

88.  understreger det voksende antal arbejdstagere, især unge, der rejser fra deres oprindelsesland til andre medlemsstater for at finde beskæftigelsesmuligheder; opfordrer indtrængende Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at fremme arbejdskraftmobiliteten internt i EU med henblik på at sikre fri bevægelighed, idet princippet om ligebehandling og beskyttelse af lønninger og sociale standarder holdes i hævd; opfordrer hver medlemsstat til at skabe sociale betingelser og vilkår for arbejdskraften, der er i overensstemmelse med Europa 2020-strategien;

89.  er bekymret over, at udbuddet af kvalifikationer inden for videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik ikke vil matche virksomhedernes stigende efterspørgsel i de kommende år og dermed vil mindske EU-arbejdsstyrkens kapacitet til at tilpasse og udvikle sig; opfordrer medlemsstaterne til at investere i modernisering af de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer, herunder livslang læring, navnlig i vekseluddannelsesordninger, samt at lette overgangen fra skole til arbejde;

90.  mener, at der er et behov for at forbedre unge menneskers kvalifikationer inden for ledelse og iværksætteraktiviteter for at gøre det muligt for nye virksomheder og virksomheder i opstartsfasen at drage fordel af nye markeder og realisere deres vækstpotentiale, således at flere unge kan blive arbejdsgivere og ikke blot ansatte;

91.  bemærker, at banklån stadig er den mest udbredte finansieringskilde i EU; mener imidlertid, at der er reelle fordele ved nye former for finansiering gennem innovative ordninger og løsninger, som ikke omfatter banker, såsom "crowdfunding”, private individuelle investorer i SMV'er, peer-to-peer-långivningsordninger, mikrolångivning, let tilgængelige mikrokreditagenturer og andre værktøjer, som kan give de investeringer, der er nødvendige for, at nystartede virksomheder og SMV'er kan vokse og skabe arbejdspladser;

92.  glæder sig over faldet i ungdomsarbejdsløsheden, men påpeger, at denne stadig er alarmerende høj: 22 % i EU-28 og 23,1 % i euroområdet; påpeger de foruroligende forskelle medlemsstaterne imellem (7,8 % i Tyskland og Grækenland (56,3 % i april 2014); understreger, at jobusikkerheden og underbeskæftigelsen også er steget, og beklager, at selv når unge rent faktisk finder et job, er der i mange tilfælde – i gennemsnit 43 % sammenlignet med 13 % for voksne arbejdstagere – tale om prekære ansættelsesforhold eller ufrivilligt deltidsarbejde; finder det endvidere foruroligende, at der i mange medlemsstater er et voksende antal unge arbejdsløse, som også er hjemløse;

93.  glæder sig over, at ungdomsgarantien er nævnt i størstedelen af de landespecifikke henstillinger; opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge de udfordringer, der er blevet udpeget i de landespecifikke henstillinger for 2014 for så vidt angår kvaliteten af jobtilbud, manglen på en aktiv indsats over for NEET (unge, der hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse), de offentlige arbejdsformidlingers administrative kapacitet og manglen på effektiv inddragelse af alle de relevante partnere, samtidig med at den finder frem til bedste praksis, der kunne tjene som benchmark for forbedring af programmerne; slår til lyd for større gennemsigtighed i overvågning af gennemførelsen, en mere ambitiøs tilgang med hensyn til at gribe ind over for medlemsstater, der ikke viser fremskridt, og bedre brug af fremrykning; understreger i denne forbindelse, at ungdomsbeskæftigelsesinitiativet bør være et incitament for alle medlemsstater til at anvende Den Europæiske Socialfond til finansiering af større ungdomsrelaterede projekter, navnlig projekter vedrørende fattigdom og social inklusion;

94.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en europæisk retsramme, der indfører bindende minimumsstandarder for gennemførelsen af ungdomsgarantierne – herunder kvaliteten af lærlingeuddannelser og job, anstændige lønninger til unge og adgang til arbejdsformidlinger og rettigheder – og at denne bør omfatte unge mellem 25 og 30; opfordrer medlemsstaterne til at anvende det disponible budget effektivt og til at indføre ungdomsgarantierne uden forsinkelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gøre ungdomsgarantierne til en prioritet, eftersom budgetbevillingerne fremrykkes i de første to år; opfordrer til, at det disponible budget forhøjes ved den lovede midtvejsrevision af den flerårige finansielle ramme i betragtning af, at Den Internationale Arbejdsorganisation har skønnet, at et beløb på 21 mia. EUR er nødvendigt for at løse problemet med ungdomsarbejdsløshed i euroområdet; anser denne forhøjelse for en nødvendig investering i betragtning af, at det enorme årlige økonomiske tab, der er et resultat af den manglende indsats imod ungdomsarbejdsløsheden, beløber sig til 153 mia. EUR, svarende til 1,2 % af EU's BNP (Eurofound, 2012)(17);

95.  understreger betydningen af at lægge vægt på praktiske færdigheder og vekseluddannelsesprincippet inden for erhvervsuddannelse, som gør unge mennesker mere beskæftigelsesegnede;

96.  opfordrer medlemsstaterne til at forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og uddannelsessektoren på alle niveauer;

97.  noterer sig Rådets henstilling fra marts 2014 om en kvalitetsramme for praktikophold med henblik på at undgå diskrimination og udnyttelse af unge arbejdstagere; opfordrer kommissionen og medlemsstaterne til som led i det europæiske semester at indarbejde disse henstillinger i NRP og de landespecifikke henstillinger;

98.  bemærker med foruroligelse, at arbejdsløshedstallene for kvinder er højere end de samlede tal (11,7 % i EU-18 og 10,4 % i EU-28 sammenlignet med hhv. 11,5 % og 10,2 %); efterlyser derfor specifikke planer for skabelse af kvalitetsjob med målrettede foranstaltninger for kvinder; opfordrer til integration af kønsaspektet i henstillingerne og påpeger, at arbejdet for øget ligestilling og kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ikke må trues af andre henstillinger; opfordrer til, at der udformes specifikke henstillinger med henblik på at nedbringe den kønsbestemte forskel i lønninger og pensioner, der ikke kun belaster økonomien og konkurrenceevnen, men også er et udtryk for social uretfærdighed;

99.  påskønner de henstillinger, der vedrører kvinders lave deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer Kommissionen til at medtage et bredere ligestillingsperspektiv – mere vidtgående end blot beskæftigelsesprocenter – i den næste årlige vækstundersøgelse; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage fat på problemet med kønsopdelingen af arbejdsmarkedet og den ulige fordeling af omsorgsforpligtelser; efterlyser prisoverkommelige offentlige ydelser af høj kvalitet på børnepasningsområdet og området for plejekrævende personer, hvilket vil give plejere, især kvinder, mulighed for at vende tilbage til beskæftigelse og gøre det lettere at forene arbejdsliv og privatliv;

100.  opfordrer medlemsstaterne til at tage særligt hensyn til den høje arbejdsløshed blandt dårligt stillede grupper, idet de prioriterer adgang til og integration på arbejdsmarkedet og mainstreaming af tilknytnings- og integrationspolitikker, idet beskæftigelse er nøglen til god integration;

101.  er yderst bekymret over, at langtidsledige og ældre arbejdstagere oplever højere arbejdsløshedstal og yderligere vanskeligheder med igen at komme ind på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fuld brug af Den Europæiske Socialfond for at hjælpe disse arbejdstagere med en vellykket tilbagevenden til arbejdsmarkedet;

102.  konstaterer med bekymring, at ansatte på over 40 år i mange tilfælde ikke længere modtager en passende uddannelse og videreuddannelse på deres job; opfordrer derfor arbejdsgiverne, arbejdsmarkedets parter og de ​​nationale regeringer til at gennemføre ægte livslang læring-koncepter og målinger af arbejdsmarkedet med henblik på at opnå markante forbedringer i ældre arbejdstageres kvalifikationer så hurtigt som muligt;

103.  glæder sig over de landespecifikke henstillinger, der tager sigte på at øge tilstrækkeligheden og dækningen af mindsteindkomstordninger og social beskyttelse, og den række landespecifikke henstillinger, der vedrører politikker for integration på arbejdsmarkedet; mener imidlertid, at den ujævne og skrøbelige vækst, som Kommissionen forventer i 2014 og 2015, ikke i sig selv vil være i stand til at klare de indvirkninger, som krisen og dens følger har haft på kampen imod fattigdom og social udstødelse og på opnåelsen af Europa 2020-målene; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at følge op på henstillingerne, leve op til dem og til at foreslå specifikke, målrettede foranstaltninger som led i deres nationale reformprogrammer med henblik på at bekæmpe fattigdom, herunder navnlig hjemløshed og børnefattigdom;

104.  opfordrer Kommissionen til at knytte det europæiske semester tættere til Europa 2020-målene på det sociale område; mener, at NRP'er bør rapportere om fremskridt i forbindelse med de nationale fattigdomsmål og således synliggøre bidraget til det i fællesskab aftalte overordnede Europa 2020-fattigdomsmål; opfordrer Kommissionen til at udstede landespecifikke henstillinger om bekæmpelse af fattigdom til alle medlemsstater fremover; opfordrer medlemsstaterne til at træffe særlige foranstaltninger for social inklusion og bekæmpelse af forskelsbehandling for at nedbringe fattigdommen, der er rettet mod de grupper, der er i størst fare for social udstødelse; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre en omfattende aktiv inklusionsstrategi ved at tilvejebringe en mindsteindkomst og en social sikringsordning, i overensstemmelse med deres egne nationale praksis, herunder bestemmelser i kollektive overenskomster eller national lovgivning;

105.  opfordrer i lyset af Rådets henstillinger af 9. og 10. december 2013 om foranstaltninger i medlemsstaterne til effektiv integration af romaerne medlemsstaterne til at gennemføre langsigtede, målrettede og integrerede foranstaltninger med sigte på at reducere romasamfundenes sociale og økonomiske marginalisering, navnlig gennem vedtagelse af foranstaltninger for integration på arbejdsmarkedet, herunder styrkede forbindelser mellem social bistand og aktivering, øget skolegang for romabørn og reduktion af skolefrafald;

106.  opfordrer Kommissionen til straks at tackle den alarmerende stigning i børnefattigdom i hele EU ved at indføre en garanti mod børnefattigdom; mener, at en sådan garanti er af allerstørste betydning for at beskytte børn, der er blevet ramt af konsekvenserne af den aktuelle økonomiske og sociale krise;

107.  beklager, at Kommissionens henstillinger om pensioner blev fremsat, uden at der blev taget hensyn til Parlamentets holdning til de relevante grønbøger og hvidbøger; understreger, at pensionsreformer kræver national, politisk og social samhørighed og bør forhandles med arbejdsmarkedets parter for at kunne lykkes, og at de nødvendige omfattende reformer af medlemsstaternes pensionssystemer bør udtænkes, udformes og vedtages på en sådan måde, at det sikres, at de er bæredygtige, uden at det går ud over et rimeligt pensionsniveau, og at de helt er i tråd med de økonomiske og sociale prioriteter i Europa 2020-strategien;

108.  finder det beklageligt, at meget få landespecifikke henstillinger tager fat på spørgsmålet om fattigdom for personer i beskæftigelse eller hjemløshed; understreger, at der er ved at opstå nye former for fattigdom, der rammer middelklassen og arbejderklassen, hvor problemer med at betale husleje medfører et voksende antal udsættelser og tvangsauktioner; opfordrer Kommissionen til i den årlige vækstundersøgelse for 2015 at tage fat på fattigdom hos personer i beskæftigelse og fattigdom hos personer med begrænset eller ingen forbindelse til arbejdsmarkedet; anbefaler, at Kommissionen og medlemsstaterne gennemfører integrerede politikker til fremme af socialt og prisoverkommeligt boligbyggeri, effektive forebyggelsespolitikker med henblik på at nedbringe antallet af udsættelser og politikker til løsning af problemet med energifattigdom, der også vokser;

109.  bifalder, at nogle landespecifikke henstillinger er optaget af kampen imod børnefattigdom og prisoverkommelige børnepasningstjenester, men efterlyser flere politikker, der tager sigte på lavindkomstfamilier; efterlyser flere henstillinger om strategier for social inklusion, herunder kampen imod ekstreme former for fattigdom, såsom hjemløshed;

110.  noterer sig Kommissionens støtte til aktive strategier for social inklusion; mener dog, at sådanne strategier må omfatte foranstaltninger til at integrere mennesker med handicap og nedsat arbejdsevne på arbejdsmarkedet; opfordrer medlemsstaterne til at overveje merværdien af​at motivere arbejdsgiverne til at ansætte dem, der er længst fra arbejdsmarkedet, ved at udvikle en velafbalanceret blanding af ansvar og støttenetværker, der involverer alle relevante aktører i udviklingen af​medlemsstaternes arbejdsmarkedspolitik;

111.  anmoder i lyset af de høje fattigdomstal desuden om, at der foretages en evaluering af, hvorvidt Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede er tilstrækkeligt finansieret, og – hvis det ikke er tilfældet – at man undersøger muligheden for at forhøje dens midler i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme;

112.  er enig med Kommissionen i, at medlemsstaterne skal løse problemet med hjemløshed gennem omfattende strategier baseret på forebyggelse, boligbaserede tilgange, en gennemgang af lovgivning om og praksis for udsættelse samt et stop for kriminaliseringen af hjemløse; opfordrer til forbedringer, hvad angår den tværnationale udveksling af bedste praksis og gensidig læring, og anerkender den rolle, som Progress-programmet har haft i denne sammenhæng;

113.  bifalder henstillingen om at investere i uddannelse, men er bekymret over, at over 20 medlemsstater har skåret ned på uddannelsesudgifterne relativt set (som en procentdel af BNP), hvorved de sætter deres vækst- og jobskabelsespotentiale samt deres konkurrenceevne på spil; påpeger, at det vil øge EU's strukturelle svagheder at reducere sådanne investeringer i lyset af misforholdet mellem det voksende behov for højtuddannede arbejdstagere og den kendsgerning, at en stor del af arbejdsstyrken i mange medlemsstater i dag er lavtuddannet;

114.  bemærker Kommissionens henstilling om at reformere sundhedsplejesystemerne, så de opfylder deres målsætninger med at give universel adgang til sundhedspleje af høj kvalitet og til overkommelige priser samt til at sikre deres finansielle bæredygtighed;

115.  gentager sin opfordring til øget og struktureret inddragelse af civilsamfundet og fagforeningsaktører på nationalt plan og EU-plan for at sikre legitimiteten og forbedre effektiviteten af processen i forbindelse med det europæiske semester; ser i denne forbindelse frem til Kommissionens planlagte inddragelse af arbejdsmarkedets parter i forbindelse med Udvalget om Den Sociale Dialog forud for vedtagelsen af den årlige vækstundersøgelse 2015;

116.  finder det kritisabelt, at ikke alle medlemsstater både har inddraget deres nationale parlament og arbejdsmarkedsparter i udformningen af deres NRP'er; opfordrer medlemsstaterne til i deres NRP'er at medtage en detaljeret oversigt, der forklarer, hvem der har været involveret og på hvilken måde; opfordrer Kommissionen til at gøre status over de forskellige nationale fremgangsmåder, hvad angår parlamentariske procedurer og inddragelse af interesserede parter i det europæiske semester;

Budgetpolitik

117.  understreger endnu en gang EU-budgettets vigtige rolle i forhold til at stimulere væksten, øge jobskabelsen og nedbringe makroøkonomiske ubalancer i EU og derved bidrage til at mindske sociale skævheder; minder navnligt om, at ca. 60 % af EU-budgettet er direkte afsat til opfyldelse af Europa 2020-målene uden endda at tage dets rolle som katalysator for investeringer i betragtning; understreger desuden, at mange programmer for 2014-2020 indeholder innovative finansielle instrumenter, der har potentiale til at spille en central rolle i at støtte både offentlige og private investeringer i medlemsstaterne, navnlig med hensyn til langsigtede investeringer, der er bredt anerkendt som en vigtig politisk prioritet;

118.  minder om, at det i begyndelsen af den nye flerårige finansielle ramme (FFR) er nødvendigt med en hurtig og effektiv gennemførelse af de nye programmer på både EU-plan og i medlemsstaterne med henblik på, at disse programmer kan bidrage til den økonomiske genopretningsproces; opfordrer til en særligt hurtig gennemførelse af de programmer, der er fremskyndet til de første år af FFR, såsom Horisont 2020, COSME, Erasmus+ og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; påpeger, at disse programmer har en løftestangseffekt og en synergieffekt og katalytisk rolle i forhold til nationale investeringspolitikker og vækst samt jobskabelse; understreger behovet for en hurtig iværksættelse af samhørighedspolitikken 2014-2020 (med hensyn til allerede undertegnede partnerskabsaftaler, indgåede operationelle programmer og udbetalt forhåndsfinansiering); fremhæver endnu engang den rolle, som samhørighedspolitikkens kan spille for fremme af vækst og jobskabelse i hele EU-området; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne til at sikre, at EU-midlerne i størst muligt omfang anvendes på projekter, der fremmer skabelsen af arbejdspladser, navnlig for unge mennesker, samt bæredygtig vækst og konkurrenceevne; udtrykker sin dybe bekymring over det hidtil usete niveau af uindfriede forpligtelser (UF), hvoraf hovedparten henhører under samhørighedspolitikken, og den store risiko for frigørelser, som visse medlemsstater står over for med hensyn til finansiering fra den foregående programmeringsperiode;

119.  støtter både EU's ungdomsgaranti og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet som afgørende midler til at bekæmpe det meget høje ungdomsarbejdsløshedsniveau; glæder sig over Kommissionens nylige tiltag med henblik på at støtte medlemsstaternes øjeblikkelige programmering af foranstaltninger, som finansieres under ungdomsbeskæftigelsesinitiativet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre en korrekt, effektiv, hurtig og rettidig implementering af disse programmer;

120.  understreger, at skabelse af arbejdspladser, vækst og konkurrenceevne i EU forudsætter, at udviklingen af værdikæder i EU styrkes, og at virksomheder i EU, herunder SMV'er, opnår en fastere integration på alle værdikædeniveauer; minder om, at sådanne politikker bør omfatte virksomheder af enhver størrelse, være medvirkende til at opretholde produktionskæden i Europa og understøtte sektorer med et højt vækstpotentiale med særlig fokus på innovation, kvalifikationer, bæredygtighed, iværksætteri og kreativitet samt skabe mulighed for tilstrækkelig vækst og velstand og derigennem øge jobskabelse;

121.  påpeger, at i en tid, hvor mange medlemsstater er meget afhængige af en enkelt energileverandør, herunder seks medlemsstater, som er fuldt ud afhængige af Ruslands naturgas, er fremme og beskyttelse af arbejdspladser ligeledes betinget af, at EU's sårbarhed over for eksterne energichok mindskes, som det illustreres af den aktuelle krise i Ukraine; bifalder i denne henseende konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde den 26.-27. juni 2014 og forventer, at disse konklusioner senest i oktober 2014 suppleres af ambitiøse mellem- og langsigtede foranstaltninger til at styrke EU's energisikkerhed;

122.  understreger, at de stramme betalingslofter for perioden 2014-2020 fortsat er et stort problem for EU-budgettet, idet de har negative følger for den økonomiske genopretning, eftersom forsinkede betalinger fortrinsvis er skadelige for de direkte støttemodtagere; minder om behovet for i lyset af gennemførelsen at sikre en rettidig og velordnet udvikling i betalingerne for sideløbende hermed at indfri betalingerne fra såvel tidligere forpligtelser som forhåndsfinansiering med henblik på hurtigt at iværksætte de nye programmer og for at undgå en unormal overførsel af uindfriede forpligtelser (UF) til 2015-budgettet; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Rådet til fuldt ud at vedtage forslag til ændringsbudget nr. 3/2014, således som det er fremlagt af Kommissionen, for at EU-budgettet har maksimal indvirkning på investeringer på stedet; påpeger, at hvis forslagene til ændringsbudget nr. 2, 3 og 4 bliver vedtaget uændret, vil det resultere i en samlet budgetvirkning på kun 106 mio. EUR i supplerende BNI-bidrag fra medlemsstaternes side for at sikre, at der er tilstrækkelige betalingsbevillinger i 2014 til dækning af Unionens eksisterende retlige forpligtelser; fremhæver sin vilje til fortsat at overvåge den generelle situation med hensyn til betalinger og uindfriede forpligtelser og til at gøre fuld brug af det spillerum, der er nedfældet i FFR-forordningen og den interinstitutionelle aftale; understreger, at problemet med den tilbagevendende betalingskrise i EU-budgettet skal løses på en holdbar måde i forbindelse med revisionen efter valget af den flerårige finansielle ramme 2014-2020, der forventes at blive iværksat snarest muligt af den næste Kommission, som påbegynder sin mandatperiode den 1. november 2014;

123.  minder om, at den finanspolitiske situation i medlemsstaterne kan lettes gennem en ny ordning for egne indtægter til finansiering af EU-budgettet, der vil reducere BNI-bidrag, således at medlemsstaterne kan opfylde deres konsolideringsbestræbelser uden at bringe EU-finansiering til støtte af investeringer i den økonomiske genopretning og reformforanstaltninger i fare; minder om, at Europa-Kommissionen har fremsat flere lovgivningsforslag med henblik på at reformere ordningen for egne indtægter, men at ingen af dem beklageligvis har været genstand for seriøse drøftelser af Rådet; understreger derfor betydningen af den nye højtstående gruppe om egne indtægter, som bør føre til en reel reform af EU-finansieringen;

124.  opfordrer indtrængende Kommissionen inden for rammerne af dens årlige vækstundersøgelse i 2015, som vil blive offentliggjort i november 2014, til fuldt ud at håndtere og understrege EU-budgettets rolle i processen for det europæiske semester ved at tilvejebringe faktuelle og konkrete oplysninger om dets udløsende, katalytiske, synergetiske og supplerende virkninger på de samlede offentlige udgifter på lokalt, regionalt og nationalt niveau;

125.  anmoder desuden Kommissionen om, at den i sin næste årlige vækstundersøgelse giver et fuldstændigt og komplet billede af, hvad der er blevet opnået som følge af gennemførelsen af vækst- og beskæftigelsespagten, som blev vedtaget på Det Europæiske Råds møde i juni 2012 for at komme ud af den økonomiske og finansielle krise og om, at den fremlægger nye forslag om den rolle, som EU-budgettet kan spille med hensyn til i yderligere grad at skabe intelligent, bæredygtig, inklusiv, ressourceeffektiv og jobskabende vækst;

126.  glæder sig over tilsagnet fra den nyvalgte formand for Kommissionen om at opfylde Kommissionens køreplan " Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union " af 5. december 2012; mener, at eventuelle yderligere midler eller instrumenter, såsom en solidaritetsmekanisme, skal være en integreret del af EU-budgettet, men strække sig ud over de vedtagne FFR-lofter;

Det indre marked

127.  opfordrer indtrængende til skabelsen af et ægte, internt marked for energi, som sikrer fair markedsadgang, et højt niveau af forbrugerbeskyttelse og et tilgængeligt marked, især for SMV'er;

128.  mener, at medlemsstaterne må gøre en ekstra indsats for at modernisere deres offentlige sektorer ved at gennemføre reformer af deres respektive lovgivning om offentlig forvaltning og ved at sørge for flere og bedre digitale tjenesteydelser for borgere og virksomheder og således reducere udgifter og forbedre effektiviteten og lette det grænseoverskridende samarbejde og skabe rammerne for interoperabiliteten mellem offentlige forvaltninger; fremhæver, at en fuldstændig og hurtig gennemførelse af EU-lovgivningen om offentlige udbud og koncessioner vil medføre en stor mulighed for at forbedre innovation, skabe adgang for SMV'er og modernisere den offentlige forvaltning på både regeringsniveau og lokalt niveau ved at forbedre kvaliteten og gennemsigtigheden i forbindelse med offentlige udgifter og investeringer;

Miljøpolitikker

129.  understreger, at det, at EU's økonomier gøres mere miljøvenlige, bidrager til langsigtet vækst, der er modstandsdygtig over for kriser, øger konkurrenceevnen og skaber arbejdspladser, idet det forbedrer Unionens energisikkerhed og energiuafhængighed, og at den grønne økonomi bør ses som en væsentlig drivkraft for udviklingen af økonomien;

o
o   o

130.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Det Europæiske Råd, Rådet, medlemsstaternes regeringer, Kommissionen, de nationale parlamenter og Den Europæiske Centralbank.

(1) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(2) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(4) EUT C 306 af 23.11.2011, s. 33.
(5) EUT C 306 af 23.11.2011, s. 25.
(6) EUT C 306 af 23.11.2011, s. 1.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0240.
(8) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0036.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0130.
(10) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(11) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0129.
(13) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(14) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 101.
(15) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0043.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0205.
(17) Eurofound (2012), ‘NEETs: young people not in employment, education or training: characteristics, costs and policy responses in Europe “, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg.

Juridisk meddelelse