Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2904(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B8-0166/2014

Forhandlinger :

PV 23/10/2014 - 6.2
CRE 23/10/2014 - 6.2

Afstemninger :

PV 23/10/2014 - 7.2

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0040

Vedtagne tekster
PDF 143kWORD 59k
Torsdag den 23. oktober 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Menneskerettigheder i Usbekistan
P8_TA(2014)0040RC-B8-0166/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2014 om menneskerettigheder i Usbekistan (2014/2904(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Usbekistan,

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om situationen med hensyn til gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(1),

–  der henviser til EU’s strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007, og til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapporter af 24. juni 2008 og 28. juni 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet (udenrigsanliggender) i oktober 2009 og 2010,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(2),

–  der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 12. maj 2014,

–  der henviser til bekendtgørelsen på ministermødet mellem EU og landene i Centralasien den 20. november 2013 om en bevillingsramme på én mia. EUR til landene i Centralasien for perioden 2014-2020 inden for rammerne af EU's instrument til finansiering af udviklingssamarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Usbekistan har indgået forpligtelser vedrørende beskyttelsen af menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og religionsfrihed som garanteret i den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, og vedrørende forbuddet mod tortur som forankret i konventionen mod tortur, men at der kun er kommet få positive resultater ud af disse forpligtelser,

B.  der henviser til, at de usbekiske myndigheder har fængslet i tusindvis af mennesker på grundlag af politisk motiverede anklager for at gennemtvinge deres repressive politikker, idet de er gået efter menneskerettigheds- og oppositionsaktivister, journalister, religiøst troende, kunstnere og andre, som de opfatter som kritikere, og til, at Usbekistan rangerer som nr. 166 ud af 180 lande på World Freedom of the Press Index 2014, som er opstillet af Journalister uden Grænser, og at Freedom House ikke regner landet og dets presse og internet for at være frie; der henviser til, at digitale friheder systematisk begrænses og krænkes i Usbekistan,

C.  der henviser til, at der blandt de personer, der er blevet fængslet alene på grund af deres fredelige udøvelse af deres ret til ytringsfrihed, befinder sig 15 velkendte menneskerettighedsaktivister(3), fem journalister(4), fire fredelige aktivister fra den politiske opposition(5) og tre uafhængige religiøse personligheder(6); der henviser til, at syv andre opfattes som kritikere af regeringen eller vidner til Andijan-massakren af 13. maj 2005, hvor usbekiske regeringsstyrker skød og dræbte i hundredvis af hovedsaglig fredelige protesterende(7); der henviser til, at mange af de fængslede har alvorlige helbredsproblemer, er blevet tortureret og har fået deres straffe vilkårligt forlænget, mens de har siddet fængslet;

D.  der henviser til, at den usbekiske regering, når den har været genstand for vedvarende pres udefra, herunder sanktioner, restriktioner for militærhjælp og anden robust, offentlig og specifik kritik fra sine internationale partnere, har reageret ved at tage gradvist større skridt til forbedring af menneskerettighedssituationen, herunder løsladelse af en række personer, der var blevet fængslet på grundlag af politisk motiverende anklager, umiddelbart forud for vigtige bilaterale topmøder eller besøg fra højtstående personer;

E.  der henviser til, at den usbekiske regering fortsat afviser at lade foretage en uafhængig undersøgelse af massakren i 2005 af i hundredvis af mennesker i Andijan der henviser til, at over 200 personer stadig afsoner domme i forbindelse med begivenhederne i Andijan efter lukkede retssager, der var skæmmet af alvorlige krænkelser af princippet om retfærdig procedure og tegn på, at der eventuelt var blevet anvendt tortur til at fremkalde tilståelser der henviser til, at nogle af forbrydelserne i forbindelse med Andijan-massakren og torturforbrydelser er omfattet af universel jurisdiktion;

F.  der henviser til, at Rådet i 2009 og 2010 ophævede EU's sanktioner "for at tilskynde de usbekiske myndigheder til at tage yderligere konkrete skridt til at styrke retsstaten og forbedre menneskerettighedssituationen i landet", og endvidere udtalte, at det nøje og konstant ville overvåge menneskerettighedssituationen i Usbekistan, og at dybden og kvaliteten af dialogen og samarbejdet ville afhænge af Usbekistans reformer;

G.  der henviser til, at tvangsarbejde og børnearbejde i forbindelse med bomuldshøst ifølge de seneste rapporter stadig er udbredt trods de usbekiske myndigheders tilsagn om at slå ned på denne praksis, og til, at én million usbekiske borgere, både børn og voksne, ifølge ILO's rapport af 19. november 2013 af den usbekiske regering bliver tvunget til at høste bomuld under uacceptable vilkår og bliver straffet, hvis de nægter;

H.  der henviser til, at der stadig føres forhandlinger om Usbekistans tiltrædelse af WTO, og at partnerskab- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan indeholder en klar klausul om respekt for demokrati og menneskerettigheder, som parterne er forpligtet til at overholde;

1.  understreger betydningen af forbindelserne mellem EU og Usbekistan og af styrkelsen af det politiske og økonomiske samarbejde, men understreger samtidig, at disse forbindelser skal baseres på begge parters respekt for demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, således som tydeligt fastlagt i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan;

2.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de personer, der er blevet fængslet på grundlag af politisk motiverede anklager, og som tilbageholdes som følge af en fredelig tilkendegivelse af deres politiske synspunkter, civilsamfundsaktivisme, journalistisk aktivitet eller religiøse overbevisninger;

3.  understreger, at alle de personer, der hævdes at have taget del i voldelige handlinger, bør nyde godt af en ny og retfærdig retssag i overensstemmelse med internationale standarder, og, hvis de bliver fundet skyldige, underkastes strafferetlige og/eller administrative sanktioner, også dette i overensstemmelse med internationale standarder;

4.  opfordrer de usbekiske myndigheder til ikke at tillade tortur, til at sætte en øjeblikkelig og betingelsesløs stopper for alle former for tortur og mishandling i fængsler samt under varetægtsfængsling og på straffeanstalter, bl.a. ved at sikre uhindret adgang til en advokat på alle trin i en efterforskning, hurtig adgang til passende lægehjælp og genetablering af uafhængigt tilsyn med fængsler, og til at give familierne til alle fanger fuldstændige oplysninger om deres slægtninges opholdssted og aktuelle helbredstilstand;

5.  opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at undersøge alle embedsmænd, sikkerhedsmedarbejdere og fængselsansatte, der hævdes at have tortureret eller mishandlet fanger og tilbageholdte personer eller at have nægtet dem adgang til lægehjælp, og til at holde dem ansvarlige herfor;

6.  opfordrer Usbekistan til at efterleve alle internationale henstillinger mod tortur, til at beordre den øjeblikkelige lukning af Jaslykfængsel 64/71, til at godkende de verserende anmodninger fra 11 repræsentanter for FN's særlige procedurer, herunder FN's særlige rapportør om tortur, om at aflægge besøg i Usbekistan og til at tillade Den Internationale Røde Kors Komité og andre uafhængige inspektører at føre uhindret uafhængigt tilsyn med fængsler;

7.  opfordrer indtrængende den usbekiske regering til at indstille praksis med ikke at lade fanger, der tilbageholdes på grundlag af politisk motiverede anklager, og som opfylder amnestikravene, omfatte af de årlige amnestier og med vilkårligt at forlænge fængselsdomme for mindre forseelser eller overtrædelser af fængselsreglerne i henhold til straffelovens artikel 221 om manglende overholdelse af straffebetingelserne;

8.  opfordrer de usbekiske myndigheder til at beskytte kvinders rettigheder, navnlig ved at efterleve henstillingerne fra FN's Komité mod Tortur;

9.  opfordrer EU's højtstående repræsentant, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til straks at iværksætte en strategi med det formål at lægge pres på Usbekistan for at få landet til i løbet af de kommende måneder at foretage konkrete, målelige menneskerettighedsforbedringer, idet tiåret næste år for Andijan-massakren må fastsættes som frist for fremskridt på dette punkt; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at give det oplysninger om de repræsentanter for det usbekiske styre, der menes at være ansvarlige for de forbrydelser, der blev begået i Andijan, herunder de tolv, mod hvem EU indførte sanktioner – siden ophævet - som en reaktion på massakren;

10.  understreger, at konkrete forbedringer bør omfatte de betingelser, der fastlagdes af EU's udenrigsministre i 2010, og som er 1) løsladelse af alle fængslede menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, 2) uhindret adgang for ikke-statslige organisationer til at udøve aktiviteter i landet, 3) fuldt samarbejde med alle relevante særlige rapportører fra FN, 4) sikkerhed for ytrings- og mediefriheden, 5) gennemførelse af konventionerne mod børnearbejde og 6) og tilpasning af landets valgprocedurer, så de fuldt ud lever op til internationale standarder;

11.  er af den opfattelse, at EU i tilfælde af manglende betydningsfulde fremskridt på disse områder bør gå foran og indgive et forslag til resolution fra FN's Menneskerettighedsråd i henhold til punkt 4 om oprettelse af en formålsbestemt landespecifik mekanisme for Usbekistan, som sikrer Menneskerettighedsrådets vedvarende og proaktive engagement gennem tilsyn, offentlig rapportering og debat om menneskerettighedssituationen i Usbekistan;

12.  opfordrer endvidere EU til – eftersom det ikke er nødvendigt at give Samarbejdsrådet relevante oplysninger om situationen, idet der er tale om et særligt hastende tilfælde, og i overensstemmelse med artikel 2 og 95 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen – at meddele Usbekistan, at EU vil træffe målrettede straffeforanstaltninger, medmindre der gøres fremskridt med hensyn til ovennævnte menneskerettighedsspørgsmål inden for de næste seks måneder;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde adfærdskodeksen om våbeneksport og til at efterleve bestemmelserne vedrørende eksport af produkter med dobbelt anvendelse;

14.  opfordrer de usbekiske myndigheder til fuldt ud at gennemføre dets beslutning af 15. december 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale(8)

15.  anmoder om, at Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten forelægger Parlamentet en offentlig vurdering af de foranstaltninger, EU har truffet for at få Usbekistan til at opfylde de menneskerettighedskriterier, der fastsattes af EU's udenrigsministre i 2010, opfordrer FN's Menneskerettighedsråd til at oprette en tilsynsmekanisme for Usbekistan, tilskynder Rådet og Kommissionen til at forbedre deres menneskerettighedsdialog med den usbekiske regering og forventer, at EU-Udenrigstjenesten uden vaklen tager fat på alle de vigtigste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser på det møde i menneskerettighedsdialogen mellem EU-Usbekistan, der er berammet til at finde sted i november, og gør disse møder mere resultatorienterede, således at det lykkes at komme ud af det aktuelle dybt skuffende dødvande;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden, Republikken Usbekistans regering og parlament, EU-Udenrigstjenesten, Rådet, Kommissionen, Europarådet, OSCE og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.
(3) Azam Farmonov, Mehriniso Hamdamova, Zulhumor Hamdamova, Isroiljon Kholdorov, Nosim Isakov, Gaybullo Jalilov, Nuriddin Jumaniyazov, Matluba Kamilova, Ganikhon Mamatkhanov, Chuyan Mamatkulov, Zafarjon Rahimov, Yuldash Rasulov, Bobomurod Razzokov, Fahriddin Tillaev og Akzam Turgunov.
(4) Solijon Abdurakhmanov, Muhammad Bekjanov, Gayrat Mikhliboev, Yusuf Ruzimuradov og Dilmurod Saidov.
(5) Murod Juraev, Samandar Kukanov, Kudratbek Rasulov og Rustam Usmanov.
(6) Ruhiddin Fahriddinov, Hayrullo Hamidov og Akram Yuldashev.
(7) Dilorom Abdukodirova, Botirbek Eshkuziev, Bahrom Ibragimov, Davron Kabilov, Erkin Musaev, Davron Tojiev og Ravshanbek Vafoev.
(8) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 195.

Juridisk meddelelse