Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2967(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B8-0311/2014

Forhandlinger :

Afstemninger :

PV 27/11/2014 - 10.6
CRE 27/11/2014 - 10.6
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2014)0069

Vedtagne tekster
PDF 139kWORD 58k
Torsdag den 27. november 2014 - Strasbourg Endelig udgave
Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser
P8_TA(2014)0069RC-B8-0311/2014

Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle (2014/2967(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den offentlige høring, der for nylig fandt sted om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser og de respektive udkast til reviderede retningslinjer for konsekvensanalyser,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser(1);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at konsekvensanalyser som et redskab, der tages i brug tidligt i lovgivningsprocessen, spiller en central rolle i Kommissionens dagsorden for intelligent lovgivning med det formål at tilvejebringe gennemsigtig, omfattende og afbalanceret dokumentation om økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, merværdien af EU-tiltag, den forventede lovgivningsmæssige og administrative byrde og omkostningerne og fordelene ved alternative handlemuligheder for alle aktører;

B.  der henviser til, at de eksisterende retningslinjer for konsekvensanalyser tildeler Kommissionens generalsekretariat og Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) en central rolle, for så vidt angår beslutningen om, hvorvidt en konsekvensanalyse er nødvendig for et givent initiativ;

C.  der henviser til, at IAB spiller en betydningsfuld rolle som et centralt led for kvalitetskontrol af konsekvensanalyser;

D.  der henviser til, at traktaterne indeholder horisontale sociale bestemmelser og miljøbestemmelser – tillige med forpligtelser til at overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – som der skal tages hensyn til i forbindelse med fastlæggelse af Unionens politikker og aktiviteter, og som kræver en tilbundsgående analyse af de sociale og miljømæssige konsekvenser af den foreslåede lovgivning;

E.  der henviser til, at omkostningerne forbundet med at efterkomme en forordning for en SMV ifølge en ekspertgruppe under Kommissionen kan være 10 gange højere end for større virksomheder; der henviser til, at en korrekt og uafhængig konsekvensanalyse derfor er af særlig relevans for SMV'er, der ofte har flere vanskeligheder end store virksomheder i forbindelse med tilpasning til nye retlige og administrative forskrifter og, på grund af deres størrelse, er ringere stillet med henblik på at foregribe lovgivningsmæssige ændringer på et tidligt tidspunkt;

F.  der henviser til, at princippet om at "tænke småt først" er grundstenen i "Small Business Act" for Europa fra 2008; der henviser til, at det har været en del af retningslinjerne for konsekvensanalyser siden 2009 og af andre af Kommissionens tekster siden 2005; der henviser til, at dette princip sigter mod at tage SMV'ers interesser med i betragtning i de meget tidlige faser af politikudformningen, således at lovgivningen bliver mere SMV-venlig; der henviser til, at en række forskellige redskaber står til rådighed til at sikre virkningsfuld implementering af dette princip, herunder anvendelse af SMV-testen på kommende lovforslag;

G.  der henviser til, at de gældende retningslinjer for konsekvensanalyser indeholder specifik vejledning i form af en SMV-test, herunder eventuelle afbødende foranstaltninger; der henviser til, at udkastet til reviderede retningslinjer ikke indeholder bestemmelser om SMV-testen;

H.  der henviser til, at en behørig vurdering af Parlamentets indholdsmæssige ændringer til Kommissionens oprindelige forslag viser betydelig merværdi til støtte for Parlamentets holdning i trilogforhandlingerne;

Anvendelsesområde

1.  glæder sig over Kommissionens vilje til at foretage en regelmæssig gennemgang af retningslinjerne for konsekvensanalyser med sigte på at forbedre konsekvensanalyseprocedurerne;

2.  understreger, at Kommissionen bør sikre, at de økonomiske, sociale, administrative og miljømæssige aspekter belyses lige grundigt;

3.  er imidlertid bekymret over, at udkastet til reviderede retningslinjer er langt mindre specifikt end de eksisterende retningslinjer, for så vidt angår anvendelsesområdet for konsekvensanalyser, og over at de åbner væsentligt større mulighed for fortolkning i det ansvarlige generaldirektorat, hvad angår beslutningen om, hvorvidt en konsekvensanalyse er nødvendig eller ej; mener, at den eksisterende praksis med inddragelse af IAB i beslutningsprocessen bør bibeholdes;

4.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør fastholde sin nuværende tilgang, hvorefter der skal forelægges en konsekvensanalyse for ethvert initiativ, der opfylder mindst ét af følgende kriterier:

   a) lovforslag som indgår i Kommissionen lovgivnings- og arbejdsprogram
   b) lovforslag, som falder uden for lovgivnings- og arbejdsprogrammet, men har en klar økonomisk, administrativ, social og miljømæssig indvirkning
   c) ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der fastlægger fremtidige politikker (f.eks. hvidbøger, handlingsplaner, udgiftsprogrammer, forhandlingsretningslinjer for større internationale aftaler)
   d) delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter forelagt af Kommissionen – og dens agenturer, hvor dette er relevant – som sandsynligvis vil have en klar og betragtelig økonomisk, social og miljømæssig indvirkning samt indvirkning på den administrative byrde;

5.  bemærker, at konsekvensanalysen skal være stringent, omfattende og baseret på de mest nøjagtige, objektive og fuldstændige oplysninger, som er til rådighed, med en analyse, der er forholdsmæssig og fokuserer på forslagets sigte og målsætning for at muliggøre en velunderbygget politisk afgørelse;

6.  er overbevist om, at konsekvensanalyser er et vigtigt middel til at understøtte beslutningsprocessen inden for alle EU-institutionerne og et væsentligt led i en forbedret lovgivningsproces; anerkender ikke desto mindre, at konsekvensanalyser ikke kan træde i stedet for politisk evaluering og afgørelser;

7.  understreger vigtigheden af at høre alle relevante interesserede parter i en tidlig fase af konsekvensanalyseprocessen, så deres input kan tages med i betragtning under udarbejdelsen af konsekvensanalyser, og inden disse offentliggøres;

8.  bemærker, at anvendelsesområdet for en konsekvensanalyse muligvis ikke svarer til de vedtagne forslag, hvis disse ændres, efter at de er blevet forelagt for kommissærkollegiet til godkendelse; anmoder om, at det i udkastet til reviderede retningslinjer angives, at konsekvensanalysen bør opdateres for at sikre, at der er sammenhæng mellem de deri behandlede spørgsmål og det forslag, der i sidste ende vedtages af Kommissionen;

Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB)

9.  udtrykker dyb bekymring over, at IAB's rolle i konsekvensanalyseprocessen ikke er klarere defineret i udkastet til reviderede retningslinjer; insisterer kraftigt på, at Kommissionen genovervejer denne udeladelse og udstikker procedurerne for Udvalget for Konsekvensanalyse i en ny serie af udkast til reviderede retningslinjer, når den svarer på denne beslutning vedtaget af Parlamentet;

10.  mener, at sådanne nye procedurer på en klar, forståelig og gennemskuelig måde bør fastlægge proceduren for indsendelse, revision og endelig godkendelse af konsekvensanalyser, der forelægges Udvalget for Konsekvensanalyse;

11.  gentager sit synspunkt om, at forslag ikke bør vedtages af Kommissionen, med mindre de ledsages af en udtalelse, der er godkendt af Udvalget for Konsekvensanalyse;

12.  minder endvidere Kommissionen om Parlamentets anmodning om, at Udvalget for Konsekvensanalyses uafhængighed styrkes, og navnlig at medlemmer af Udvalget for Konsekvensanalyse ikke underlægges politisk kontrol; mener, at Udvalget for Konsekvensanalyse kun bør bestå af højt kvalificerede personer, der er kompetente til at vurdere den forelagte analyse, hvad angår økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

13.  ser frem til en redegørelse fra den nye Kommission om, hvordan den agter at følge op på de aspekter, der er omhandlet i denne beslutning, således at Parlamentet i mere tilstrækkelig grad kan tage denne tilgang i betragtning i fastlæggelsen af sin holdning til Kommissionens nylige Refit-meddelelse, uden at dette dog er bindende for Parlamentets fremtidige holdning;

SMV-test

14.  minder om, at Kommissionen i sin gennemgang i 2011 af Small Business Act fandt det beklageligt, at kun otte medlemsstater havde indarbejdet SMV-testen i deres nationale beslutningsprocedurer; anmoder Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne om en bedre udbredelse af principperne for SMV-testen i forbindelse med de nationale procedurer til understøttelse af SMV-politikken;

15.  glæder sig over, at Kommissionen i denne gennemgang har givet klart tilsagn om en yderligere styrkelse af SMV-testen; beklager imidlertid dybt, at testen til trods for disse udmeldinger end ikke er nævnt i udkastet til de reviderede konsekvensanalyse-retningslinjer;

16.  minder om, at Kommissionen i Small Business Act forpligtede sig til at implementere princippet om at "tænke småt først" i sin politik, og at dette omfatter SMV-testen til at vurdere virkningen af kommende lovgivning og administrative initiativer om SMV'er; understreger, at dette er afgørende for at sikre, at denne test gennemføres korrekt, og mener, at der fortsat er betydelig plads til forbedring;

17.  fastholder, at SMV-testen, jf. bilag 8 til retningslinjerne, bør bevares for at undgå, at SMV'er rammes uforholdsmæssigt hårdt af Kommissionens initiativer eller stilles urimeligt dårligt i forhold til store virksomheder;

18.  understreger, at konsekvensanalyser i sådanne tilfælde bør indeholde valgmuligheder, der omfatter alternative mekanismer og/eller tilbyder fleksibilitet for at hjælpe SMV'erne med at efterleve initiativet (jf. bilag 8.4); glæder sig i denne forbindelse over, at udelukkelse af mikrovirksomheder fra et lovgivningsforslags anvendelsesområde figurerer som en politikmulighed i udkastet til reviderede retningslinjer; mener dog, at fritagelse af mikrovirksomheder som udgangspunkt ikke er den rette fremgangsmåde, og at dette derfor skal vurderes i hvert enkelt tilfælde for hvert forslag for at afspejle politikken med omvendt bevisbyrde, dvs. at mikrovirksomheder fortsat bør være udelukket fra forslagenes anvendelsesområde, med mindre det påvises, at de bør være omfattet; tilslutter sig overvejelserne om tilpassede løsninger og regellempelse for SMV'er i konsekvensanalyser, hvor dette ikke på uhensigtsmæssig vis begrænser effektiviteten af lovgivningen;

Ansøgning og overvågning

19.  bemærker, at den endelige udgave af en retsakt kan afvige betydeligt fra forslaget vedtaget af Kommissionen; mener, at det vil være nyttigt, at en oversigt over de anslåede fordele og omkostninger forberedes til vedtagne retsakter, og at den opdateres for at afspejle ændringer i forhold til analysen i konsekvensanalysen som følge af ændringer, der er foretaget i løbet af lovgivningsprocessen; mener, at overvågning og vurdering af et forslags virkninger vil blive forenklet ved en sådan fremgangsmåde;

Etablering af et rådgivende organ for bedre regulering

20.  anerkender arbejdet i og den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan for administrative byrder, jf. mandatet fra Kommissionen; minder om, at Kommissionen, jf. sin seneste meddelelse om REFIT (juni 2014), agter at nedsætte en ny gruppe på højt plan for bedre regulering, som består af repræsentanter for de berørte parter og nationale eksperter;

21.  foreslår, at Kommissionen snarest muligt opretter denne gruppe som et rådgivende organ for bedre regulering, der både involverer ekspertise fra de berørte parters side og nationale eksperter; foreslår, at dette organ får et stærkt og uafhængigt rådgivningsmandat, der skal supplere Kommissionens arbejde vedrørende konsekvensanalyser; mener at et sådant organs ekspertise, herunder hvad angår nærhed og proportionalitet, kunne tilvejebringe merværdi for proceduren for konsekvensanalyse og for andre initiativer i forbindelse med bedre regulering; opfordrer til, at Parlamentet og Rådet inddrages i ekspertnomineringsproceduren; foreslår, at der tages hensyn til bedste praksis og erfaringer med organer for bedre regulering (såsom dem i Sverige, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Tyskland);

22.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte nye forslag til reviderede retningslinjer for konsekvensanalyser under hensyntagen til de punkter, som denne beslutning fremhæver, og til den struktur, som Kommissionen for nylig har indført, navnlig den nye næstformand med ansvar for bedre regulerings rolle;

Konsekvensanalyser i Parlamentet

23.  opfordrer til, at Kommissionens konsekvensanalyser underkastes systematisk kontrol i Parlamentet så tidligt som muligt, navnlig på udvalgsniveau;

24.  minder om sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser, som opfordrede til, at EP-konsekvensanalyser, et instrument, der allerede er til rådighed, blev anvendt på en mere konsekvent måde; erindrer om, at en særlig budgetpost og dedikerede tjenester allerede står til rådighed for at dække udførelsen af konsekvensanalyser; mener, at gennemførelsen af en parlamentarisk konsekvensanalyse navnlig er nødvendig, når der foretages væsentlige ændringer af Kommissionens oprindelige forslag;

Konsekvensanalyser i Det Europæiske Råd

25.  forventer, at Rådet lever op til sin forpligtelse til systematisk at vurdere virkningen af dets egne væsentlige ændringer;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 31.

Juridisk meddelelse