Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 18. september 2014 - StrasbourgEndelig udgave
Forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere i Aserbajdsjan
 Burundi, især sagen om Pierre Claver Mbonimpa
 Krænkelser af menneskerettighederne i Bangladesh
 Situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland
 EU's reaktion på udbrudet af ebola
 Situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal
 Situationen i Libyen
 Israel og Palæstina efter Gazakrigen og EU's rolle

Forfølgelse af menneskerettighedsforkæmpere i Aserbajdsjan
PDF 148kWORD 62k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om forfølgelsen af menneskerettighedsforkæmpere i Aserbajdsjan (2014/2832(RSP))
P8_TA(2014)0022RC-B8-0090/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om situationen i Aserbajdsjan, især den af 18. april 2012 indeholdende dens henstillinger til Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten om forhandlingerne om associeringsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan(1) og af 13. juni 2013 om sagen om Ilgar Mammadov(2),

–  der henviser til den fælles meddelelse af 15. maj 2012 fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en ny europæisk naboskabspolitik (JOIN(2012)0014),

–  der henviser til Kommissionens situationsrapport for 2013 om den europæiske naboskabspolitik (ENP) om Aserbajdsjan af 27. marts 2014 (SWD(2014)0070),

–  der henviser til ENP-handlingsplanen for EU og Aserbajdsjan,

–  der henviser til udtalelserne af 2. august 2014 fra talsmændene for den højtstående repræsentant og næstformand og kommissæren for udvidelse og den europæiske naboskabspolitik, Stefan Fule, om arrestationen af Leyla Yunus,

–  der henviser til udtalelserne af 6. august 2014 fra talsmanden for den højtstående repræsentant og næstformand om arrestationen af Rasul Jafarov,

–  der henviser til EU-erklæringen af 14. august 2014 om menneskerettighedssituationen og civilsamfundet i Aserbajdsjan,

–  der henviser til erklæringen af 8. september 2014 i Baku af kommissær Fule om den afgørende rolle, som civilsamfundet spiller i østpartnerskabet, og hans meddelelse om et nyt EU-støtteprogram til civilsamfundet i Aserbajdsjan på 3 mio. EUR i 2014-2015,

–  der henviser til erklæringen af 1. august 2014 fra Europarådets generalsekretær Thorbjørn Jagland om arrestationen af Leyla Yunus, direktøren for Instituttet for Fred og Demokrati i Aserbajdsjan,

–  der henviser til Baku-erklæringen vedtaget af OSCE's Parlamentariske Forsamling på dets årlige samling den 28. juni–2. juli 2014, hvori det udtrykte sin foruroligelse over misbruget af administrative procedurer og lovgivning til at tilbageholde, fængsle, intimidere eller på anden vis bringe menneskerettighedsforkæmpere og systemkritikere i en lang række OSCE-lande til tavshed;

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Aserbajdsjan, som trådte i kraft i 1999, og til de igangværende forhandlinger mellem de to parter om en ny aftale, der skal erstatte den eksisterende,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at forholdene på menneskerettighedsområdet i Aserbajdsjan generelt er blevet værre i de seneste år, og at der i de seneste måneder er sket en betydelig optrapning af statsmagtens forfølgelser, pres og intimidering over for NGO'er, civilsamfundsaktivister, journalister og menneskerettighedsforkæmpere;

B.  der henviser til, at regeringen siden slutningen af juli er faret hårdt frem mod nogle af landets mest fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere i form af fængslinger på grundlag af tilsyneladende politisk motiverede anklager, således især sagerne om Leyla Yunus, den velrenommerede direktør for Instituttet for Fred og Demokrati, og hendes mand, historikeren Arif Yunus, og formanden for Aserbajdsjans Menneskerettighedsklub, Rasul Jafarov;

C.  der henviser til, at formanden for det aserbajdsjanske Selskab for Jurauddannelse, Intigam Aliyev – en menneskerettighedsadvokat, der ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har ført mere end 200 forsvarssager om krænkelse af ytringsfriheden, retten til en retfærdig rettergang og den aserbajdsjanske valglov – blev arresteret den 8. august 2014 og holdt indespærret i tre måneder på straffeanklager, en tildragelse som bekræfter den stigende tendens til at retsforfølge og bringe landets fremtrædende menneskerettighedsforkæmpere til tavshed;

D.  der henviser til forlydender om, at Leyla Yunus blev udsat for voldsovergreb i fængslet begået af hendes cellekammerat, og at der ikke er blevet taget nogen skridt til at straffe cellekammeraten eller sikre Yunus beskyttelse; der henviser til, at Yunus' helbredstilstand er forværret under fængselsopholdet, men at hun ikke har modtaget passende lægehjælp;

E.  der henviser til, at Anar Mammadli, formanden for Centret for Valgovervågning og Demokratistudier (EMDS) og Bashir Suleymanli, centrets direktør, den 26. maj 2014 blev idømt fængselsstraffe på hhv. fem et halvt og tre et halvt år på anklager, der strakte sig lige fra skattesvig til ulovlige iværksætteraktiviteter;

F.  der henviser til, at otte aktivister fra den ikke-statslige ungdomsorganisation NIDA samtidig med ovenstående domme blev dømt for gadeuorden, besiddelse af narkotiske stoffer og sprængstoffer såvel som planer om at forstyrre den offentlige orden, og endvidere blev Omar Mammadov, Abdul Abilov og Elsever Murselli, tre aktivister på sociale medier, idømt mellem fem og fem et halvt års fængsel for besiddelse af stoffer, uden at nogen af de dømte var repræsenteret af en advokat, de selv havde valgt, og idet de alle har klaget over mishandling, mens de var i politiets varetægt;

G.  der henviser til, at mange andre journalister, menneskerettighedsforkæmpere og aktivister står anklaget ved aserbajdsjanske domstole, herunder Hasan Huseynli, lederen af NGO'en "Intelligent Citizen Enlightenment Centre Public Union", der den 14. juli 2014 blev idømt seks års fængsel, og Rauf Mirkadirov, en opsøgende journalist tilknyttet den førende russisksprogede avis "Zerkalo", som holdes varetægtsfængslet på en anklage om forræderi; der henviser til, at politiet den 8. august 2014 foretog en razzia mod kontorlokalerne tilhørende "Institute for Reporters’ Freedom and Safety" (IRFS), en førende NGO for medierettigheder i landet, ledet af den velkendte og internationalt anerkendte menneskerettighedsforkæmper Emin Huseynov; der henviser til, at en anden, nylig arresteret prominent person er oppositionsjournalisten Seymur Haziyev, der er anklaget for kriminel gadeuorden og er blevet varetægtsfængslet i to måneder;

H.  der henviser til, at disse sager er kulminationen på dusinvis af andre sager om politiske aktivister, rettighedsforkæmpere, journalister, bloggere og aktivister på sociale medier, som myndighederne har fængslet inden for de seneste to år på tilsvarende, falske anklager, herunder gadeuorden, besiddelse af stoffer, skattesvig og endda forræderi; der henviser til, at den seneste arrestationsbølge har haft den alvorlige følgevirkning, at en række velkendte aktivister har set sig nødsaget til at forlade landet eller gå under jorden;

I.  der henviser til, at den uafhængige aserbajdsjanske avis "Azadliq" blev tvunget til at suspendere udgivelsen, angiveligt på grund af finansielle problemer, efter at den tidligere var blevet udsat fra pres fra officiel side, tilsyneladende i forbindelse med reportager om korruption;

J.  der henviser til, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) har afsagt talrige afgørelser i sager om overtrædelser af menneskerettighederne i Aserbajdsjan, senest den 22. maj 2014 i sagen om Ilgar Mammadov, formanden for REAL (borgerbevægelsen for et republikansk alternativ); der henviser til, at myndighederne på trods af, at afgørelsen fandt, at tilbageholdelsen af Mammadov var politisk motiveret, nægtede at løslade ham;

K.  der henviser til, at der har været et effektivt forbud mod, at fredelige demonstranter demonstrerede i det centrale Baku siden 2006, og at der for nylig blev indført nye barske bøder og længere perioder med administrativ tilbageholdelse for dem, der organiserer eller deltager i uautoriserede offentlige forsamlinger;

L.  der henviser til, at de aserbajdsjanske myndigheder ikke har taget hensyn til udtalelser fra Europarådets Europæiske Kommission for Demokrati gennem Ret (Venedig-Kommissionen) om lovgivningen om foreningsfrihed, politiske partier og beskyttelse mod ærekrænkelse; der endvidere henviser til, at de ikke har taget behørigt hensyn til Europarådets kommissær for menneskerettigheders konklusioner fra sine besøg i landet;

M.  der henviser til, at Præsident Aliyev i februar 2014 underskrev yderligere ændringer til NGO-loven, som nu giver myndighederne yderligere beføjelser til midlertidig suspension af eller permanent forbud mod nationale og udenlandske NGO'er i Aserbajdsjan og indfører nye lovovertrædelser, der kan straffes med bøder, som nu er blevet forhøjet til 2 500–3 000 AZN (ca. 2 600-3 100 EUR) for NGO'er og 1 000-2 000 AZN (ca. 1 000-2 000 EUR) for direktører for nationale og udenlandske NGO'er;

N.  der henviser til, at oliearbejdernes beskyttelsesrettigheders organisation "Oil Workers’ Rights Protection Organisation Public Union", som ligger i Baku, har fået fastfrosset sin bankkonto samtidig med dens leders, Gahramanova Mirvari Uzeyirs, efter en afgørelse af 8. juli 2014 fra domstolen i Nasimi-distriktet i Baku by (Baku City Nasimi District Court);

O.  der henviser til, at Aserbajdsjan er medlem af Europarådet og har undertegnet den europæiske menneskerettighedskonvention;

P.  der henviser til, at Aserbajdsjan den 14. maj 2014 overtog formandskabet for Europarådets Ministerkomité;

1.  understreger, at samarbejdsrammen for det østlige partnerskab og de tilsagn, Aserbajdsjan har givet i Europarådet og OSCE, bygger på fuld respekt for menneskerettighederne, de demokratiske principper, de grundlæggende frihedsrettigheder og retsstatsprincipperne;

2.  fordømmer i de stærkest mulige vendinger arrestationen og tilbageholdelsen af Leyla Yunus, Arif Yunus, Rasul Jafarov, Intigam Aliyev og Hasan Huseynli og kræver deres øjeblikkelige og betingelsesløse løsladelse samt tilbagetrækning af alle anklager mod dem; kræver en øjeblikkelig og grundig undersøgelse af angrebet på Ilqar Nasibov, og opfordrer til, at alle de ansvarlige bliver retsforfulgt;

3.  opfordrer myndighederne i Aserbajdsjan til at sikre den fysiske og psykiske integritet for Leyla Yunus, Arif Yunus og alle menneskerettighedsforkæmpere i Aserbajdsjan og til at sikre omgående tilvejebringelse af passende lægebehandling, herunder medicin og hospitalsindlæggelse;

4.  gentager sin opfordring til den aserbajdsjanske regering om at tage konkrete skridt til at forbedre menneskerettighedssituationen i landet som et presserende spørgsmål, herunder øjeblikkeligt og betingelsesløst at frigive alle politiske fanger og ophøre med politisk motiverede anholdelser;

5.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at ophøre med deres chikane og intimidering af civilsamfundsorganisationer, oppositionspolitikere og uafhængige journalister og til at afstå fra at blande sig i eller undergrave deres værdifulde arbejde for udviklingen af demokrati i Aserbajdsjan; opfordrer dem også til at sikre, at alle fanger, herunder journalister og politiske aktivister samt aktivister fra civilsamfundet, kan udøve deres fulde ret til en retfærdig rettergang, navnlig adgang til en advokat efter eget valg, adgang til deres familier, og øvrige normer for en retfærdig rettergang;

6.  beklager de foranstaltninger, som den aserbajdsjanske regering har truffet til at dæmme op for kontakter mellem civilsamfundet og unge aktivister og intellektuelle fra Armenien og Aserbajdsjan, da disse kontakter er af stor betydning for brobygningen over den langvarige fjendtlighed mellem de to lande; minder i denne henseende om det vigtige arbejde, der er blevet udført på dette område af Leyla Yunus og hendes mand Arif;

7.  opfordrer indtrængende Aserbajdsjans regering til at indbyde og samarbejde fuldt ud med Europarådets Venedigkommissionen og -kommissær og de særlige FN-procedurer med hensyn til menneskerettighedsforkæmpere, retten til foreningsfrihed og forsamlingsfrihed og ytringsfrihed og vilkårlig tilbageholdelse med det formål at ændre sin lovgivning og tilpasse sin praksis til eksperternes konklusioner;

8.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til uden yderligere forsinkelse at gennemføre de menneskerettighedsreformer, som skulle have været gennemført for længe siden, herunder de mange udestående tiltrædelsesforpligtelser Aserbajdsjan påtog sig, da landet tiltrådte Europarådet, og til at efterleve de domme mod Aserbajdsjan, der er blevet afsagt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol;

9.  opfordrer de aserbajdsjanske myndigheder til at ophæve forbuddet mod offentlige forsamlinger i det centrale Baku og ophøre med at udstede bøder til fredelige demonstranter eller udsætte dem for administrativ frihedsberøvelse;

10.  bekræfter sin holdning om, at EU-støtte til og samarbejde med Republikken Aserbajdsjan, herunder de igangværende forhandlinger om et strategisk moderniseringspartnerskab, skal være betinget af og indeholde bestemmelser om beskyttelse og fremme af menneskerettighederne, især med hensyn til mediefrihed, herunder garantier for internetfrihed og ucensureret adgang til oplysninger og kommunikation, ytringsfrihed, foreningsfrihed og forsamlingsfrihed;

11.  understreger, at Parlamentets samtykke til undertegnelsen af en samarbejdsaftale med Aserbajdsjan vil være betinget af en tilfredsstillende afspejling af de ovennævnte krav, frigivelse af menneskerettighedsforkæmpere, tilbagetrækning af lovgivning, der begrænser uafhængige civilsamfunds aktiviteter og ophør af undertrykkelse og intimidering af NGO'er, uafhængige medier, oppositionskræfter, menneskerettighedsforkæmpere, forkæmpere for mindretals rettigheder og aktivister fra ungdomsnetværk og sociale netværk;

12.  opfordrer Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til nøje at anvende "mere for mere"-princippet og fokusere navnlig på menneskerettighedsforkæmpernes situation (i overensstemmelse med EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere), vilkårlige og politisk motiverede tilbageholdelser, den dømmende magts uafhængighed, demokratiske reformer og grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder; opfordrer navnlig til en revision af ENI-programfunktionen og til at sætte en stopper for al bistand, som ikke er strengt HR-/civilsamfundsorienteret;

13.  beklager den omstændighed, at menneskerettighedsdialogen mellem EU og Aserbajdsjan ikke har gjort nogen væsentlige fremskridt med hensyn til menneskerettighedssituationen i landet; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at intensivere denne dialog med henblik på at gøre den effektiv og resultatorienteret og regelmæssigt at rapportere til Parlamentet;

14.  opfordrer Aserbajdsjans regering til at forenkle den nuværende overkomplicerede og langsommelige procedure for registrering af NGO'er, til at indføre væsentlige lovgivningsmæssige ændringer med henblik på at ophæve de seneste foranstaltninger, der begrænser NGO'ernes frihed til at modtage gaver uden officiel registrering, og at overholde henstilling CM/Rec (2007)14 fra Europarådets Ministerkomité til medlemsstaterne om den juridiske status af NGO'er i Europa;

15.  opfordrer Rådet og medlemsstaterne til kraftigt at tilskynde Den Internationale Olympiske Komité (IOC) til at opfordre de aserbajdsjanske myndigheder til at standse overgrebene og gøre det klart, at den forventer, at de – som værter for De Europæiske Olympiske Lege, som skal afholdes til næste år – værner om det olympiske charters krav om at respektere pressefriheden;

16.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten til fuldt ud at anvende EU-retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere og til at organisere regelmæssige møder på EU-delegationen i Baku med uafhængige menneskerettighedsorganisationer, bl.a. ved at koordinere disse møder med EU-medlemsstaternes repræsentationer, og til at bruge disse møder til at udtrykke offentlig støtte til menneskerettighedsforkæmperes arbejdet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge alle former for retsforfølgning og retssager mod menneskerettighedsforkæmpere og til at aflægge rapport om sagen til Parlamentet;

17.  minder om sin holdning af 24. maj 2012(3) og opfordrer Rådet til at overveje muligheden af målrettede sanktioner mod de ansvarlige for krænkelser af menneskerettighederne, i tilfælde af at disse fortsætter;

18.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Republikken Aserbajdsjans præsident, regering og parlament, EU-Udenrigstjenesten, Rådet, Kommissionen og Europarådet.

(1) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 36.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0285.
(3) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 91.


Burundi, især sagen om Pierre Claver Mbonimpa
PDF 134kWORD 54k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om Burundi, navnlig sagen om Pierre Claver Mbonimpa (2014/2833(RSP))
P8_TA(2014)0023RC-B8-0086/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Burundi,

–  der henviser til Cotonou-aftalen,

–  der henviser til erklæringen fra EU's delegation til Burundi af 10. september 2014,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds erklæring af 10. april 2014 om situationen i Burundi,

–  der henviser til Arusha-freds- og forsoningsaftalen,

–  der henviser til Rådets konklusioner om De Store Søers Område af 22. juli 2014, særligt punkt 7,

–  der henviser til rapporterne fra FN's kontor i Burundi (BNUB),

–  der henviser til udtalelsen af onsdag den 9. juli 2014 fra FN's vicegeneralsekretær for menneskerettigheder Ivan Simonovic på Burundi Configuration of Peacebuilding Fund,

–  der henviser til missionsberetningerne og de prioriterede interventionsområder (2010-2014) fra FAO og UNICEF i Burundi, navnlig angående bekæmpelsen af sult og underernæring,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettigheder,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Pierre Claver Mbonimpa, en førende menneskerettighedsforkæmper og formand for APRODH (foreningen for beskyttelse af menneskerettighederne og tilbageholdte personers rettigheder) atter en gang blev arresteret den 15. maj 2014 og sidenhen sigtet for "at true statens eksterne sikkerhed" og "at true statens interne sikkerhed ved at forårsage offentlig uro" og har siddet varetægtsfængslet siden han blev taget ind til forhør;

B.  der henviser til, at Mbonimpa arbejde som forkæmper for demokrati og menneskerettigheder i Burundi gennem de sidste over tyve år har indbragt ham indtil flere internationale priser og bred anerkendelse både i hjemlandet og internationalt;

C.  der henviser til, at sigtelserne mod ham vedrører nogle udtalelser, han fremsatte på Radio Publique Africaine den 6. maj 2014 om, at ungdomsafdelingen af det regerende parti CNDD-FDD, også kaldet Imbonerakure, bliver bevæbnet og sendt til Den Demokratiske Republik Congo (DRC) til militærtræning, og henviser til, at BNUB også har gjort opmærksomt på disse betænkelige forhold, idet kontoret fremhævede, at militariseringen af disse unge udgjorde en "voldsom trussel mod freden i Burundi";

D.  der henviser til, at arrestationen af Pierre Mbonimpa er kendetegnende for den stigende risiko, som menneskerettighedsforkæmpere er udsat for, og for chikanen af aktivister og journalister og de vilkårlige arrestationer af oppositionspartimedlemmer, som Imbonerakure ifølge menneskerettighedsgrupper og FN's vicegeneralsekretær for menneskerettigheder i vid udstrækning står bag;

E.  der henviser til, at der efter et fredeligt oppositionsparti-arrangement den 8. marts 2014 blev anholdt 70 personer, hvoraf 48 senere blev idømt fængselsstraffe, herunder livstidsstraffe;

F.  der henviser til, at den burundiske regering i de seneste uger har forbudt fredelige protest- og støttedemonstrationer til fordel for Mbonimpa og advaret radiostationer om ikke at udsende oplysninger, der støtter Mbonimpas påstande;

G.  der henviser til, at fuld respekt for ytringsfriheden, herunder for journalister og menneskerettighedsforkæmpere, er en forudsætning for, at der kan finde frie og retfærdige valg sted i 2015 og for, at valgresultatet kan accepteres af alle;

H.  der henviser til, at EU for nylig bevilgede Burundi 432 mio. EUR fra den Europæiske Udviklingsfond 201-2020 som bistand til forbedring af blandt andet regeringsførelsen og civilsamfundet;

I.  der henviser til, at mindst én ud af to burundiere og næsten to tredjedele, eller 58 %, af alle børn under fem år lider af kronisk underernæring, og henviser til, at Burundi havde den højeste sultrate ud af de 120 lande, som udgjorde beregningsgrundlaget for globale sultindeks i 2012;

J.  der henviser til, at Burundi er et af verdens fem fattigste lande med et af de laveste tal for BNP pr. indbygger; der henviser til, at mange burundiere er blevet stadig mere fortvivlede over de stigende priser på fødevarer, vand dog brændsel, det store omfang af korruption og de politiske lederes ansvarsforflygtigelse;

K.  der henviser til, at Burundi i øjeblikket oplever sin værste politiske krise siden afslutningen på borgerkrigen i landet i 2005, og henviser til, at dette ikke blot er en trussel mod landets interne stabilitet, men også mod stabiliteten i nabolandene i en allerede urolig del af Afrika;

1.  fordømmer på det kraftigste tilbageholdelsen af menneskerettighedsforkæmperen Pierre Claver Mbonimpa og opfordrer til, at han løslades øjeblikkeligt; udtrykker bekymring over hans forværrede helbredstilstand og forlanger, at han øjeblikkelig gives lægehjælp;

2.  udtrykker navnlig bekymring over de medlemmer af oppositionspartiet MSD, der tilbageholdes efter hændelserne den 8. marts 2014; opfordrer de burundiske myndigheder til at omstøde dommene og lade retssagerne gå om mod de personer, som der kan være troværdige anklager imod, i tråd med internationale standarder, idet retten til forsvar og proportionalitet efterleves;

3.  opfordrer indtrængende den burundiske regering til at træffe foranstaltninger til kontrol af CNDD-FDD-ungdomssammenslutningen, idet den skal forhindres i at intimidere og overfalde formodede modstandere, og til at drage omsorg for at de ansvarlige for disse overgreb stilles til ansvar; opfordrer til en uafhængig, international undersøgelse af anklagerne om, at CNDD-FDD bevæbner og træner sin ungdomsafdeling; opfordrer indtrængende lederne af oppositionspartierne til at forhindre, at der øves vold mod deres modstandere;

4.  opfordrer landene i De Store Søers Område til at tage hånd om de ulovlige aktiviteter begået af Imbonerakure og i fællesskab imødegå disse problemer med den burundiske regering; opfordrer disse lande til at bibeholde et højt niveau af engagement til fordel for freds- og stabilitetsskabende tiltag gennem eksisterende regionale mekanismer og til at intensivere deres bestræbelser på at skabe regional økonomisk udvikling, med særlig opmærksomhed på forsoning, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af strafløshed og sikring af bedre retslig ansvarsplacering;

5.  minder om, at Burundi er forpligtet af menneskerettighedsklausulen i Cotonou-aftalen, den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder og det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder til at respektere de universelle menneskerettigheder, herunder ytringsfriheden; opfordrer den burundiske regering til at muliggøre reel og åben politisk debat forud for valget i 2015 uden frygt for intimidering ved at afholde sig fra indblanding i oppositionspartiernes interne ledelse, fra at indføre restriktioner på nogen som helst partiers valgkampagne – især i landdistrikter –, og fra at udnytte retsvæsenet til at udelukke politiske modstandere;

6.  udtrykker dyb bekymring over, at snesevis af politiske drab, der fandt sted mellem 2010 og 2012 efter valget i 2010, er forblevet ustraffet; opfordrer de burundiske myndigheder til at sikre, at gerningsmændene til disse drab retsforfølges og får en retfærdig rettergang, og at der gøres alt for at forhindre politisk motiveret vold i forløbet op til valget i 2015;

7.  gentager i denne forbindelse vigtigheden af at respektere adfærdskodeksen for valgspørgsmål (Code de bonne conduite en matière électorale) og den valgkøreplan, som ved FN-mægling blev undertegnet af de politiske aktører i 2013 og af til fulde at støtte BNUB i udførelsen af dets arbejde for at forhindre yderligere eskalering af den politiske vold i forløbet op til 2015-valget og bistå med at genskabe sikkerhed og fred på lang sigt;

8.  er dybt bekymret over den økonomiske og sociale situation for hele Burundis befolkning, især flygtninge og fordrevne, hvis antal fortsat vil stige under indtryk af sikkerhedsproblemerne i landet og spændingerne i de tilgrænsende lande;

9.  opfordrer alle parter til at efterleve deres tilsagn fra Arusha-freds- og forsoningskonferencen i 2000, hvormed den 12 år lange borgerkrig blev bragt til ophør i 2005; advarer mod at ændre den burundiske forfatning på en måde, der fjerner de grundlæggende bestemmelser om magtens deling, som blev fastsat i Arusha-aftalerne;

10.  opfordrer den højtstående repræsentant og EU's medlemsstater til at drage omsorg for, at der føres en principfast EU-politik over for Burundi, som sætter fokus på de vedvarende, alvorlige menneskerettighedskrænkelser, i tråd med EU's strategiske rammer for menneskerettigheder; opfordrer Kommissionen til at overveje at iværksætte høringer med Burundi, jf. artikel 96 i Cotonou-aftalen, med henblik på en eventuel suspension fra aftalen og til at træffe enhver hensigtsmæssig foranstaltning, mens høringerne pågår;

11.  pålægger sin formand at fremsende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne, Burundis regering og regeringerne i landene i De Store Søers Område, Den Afrikanske Union, FN's generalsekretær, formændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU og Det Panafrikanske Parlament.


Krænkelser af menneskerettighederne i Bangladesh
PDF 172kWORD 60k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om krænkelser af menneskerettighederne i Bangladesh (2014/2834(RSP))
P8_TA(2014)0024RC-B8-0097/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Bangladesh,

–  der henviser til samarbejdsaftalen mellem EF og Bangladesh fra 2001,

–  der henviser til artikel 33 og 35 i Bangladeshs forfatning, som fastsætter, at ingen mennesker skal udsættes for tortur eller grusom, umenneskelig eller nedværdigende straf eller behandling, og at ingen mennesker skal arresteres eller varetægtsfængsles uden at blive informeret om grundlaget for en sådan anholdelse,

–  der henviser til en dom fra den højeste domstol i Bangladesh, som fastsætter beskyttelsesforanstaltninger mod vilkårlige politianholdelser efter afsnit 54 i straffeloven, og som desuden kræver, at alle dødsfald, som indtræffer i politiets varetægt, skal undersøges af en undersøgelsesdommer, og de nødvendige retlige foranstaltninger skal træffes,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, som Bangladesh ratificerede i år 2000,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at EU har et godt og langvarigt forhold til Bangladesh, bl.a. via samarbejdsaftalen om partnerskab og udvikling;

B.  der henviser til, at Bangladesh har gjort betydelige fremskridt i de seneste år, især med hensyn til opfyldelsen af 2015-målene og landets økonomiske resultater;

C.  der henviser til, at Bangladeshs regering har varslet en "nultolerancepolitik" over for enhver krænkelse af menneskerettighederne fra de retshåndhævende myndigheders side og har vedtaget en lov om reformering af politivæsenet, som bl.a. foreskriver en adfærdskodeks, forbilledlige politistationer og støttecentre for ofre ved de vigtigste politistationer;

D.  der henviser til, at Bangladeshs regering har meddelt, at den i samarbejde med Internationalt Røde Kors gennemfører bevidstgørelses- og uddannelsesprogrammer for retshåndhævende myndigheder og fængselsmyndigheder om internationale beskyttelsesforanstaltninger mod tortur;

E.  der henviser til, at der i de seneste år er indtruffet en række tragedier på tekstilfabrikkerne i Bangladesh, hvor den alvorligste var sammenstyrtningen af Rana Plaza-fabrikken, og hvor mere end 1 100 mennesker omkom; der henviser til, at Bangladesh efter sammenstyrtningen af Rana Plaza sammen med vigtige aktører inden for tekstilsektoren har iværksat et reformprogram, hvis mål er sikre og anstændige arbejdsforhold; der henviser til, at EU støtter dette program gennem aftalen Bangladesh Sustainability Compact, men at visse aktører er tilbageholdende med at deltage;

F.  der henviser til, at forsvindinger, som landets sikkerhedsstyrker angiveligt skulle være indblandet i, anvendelsen af tortur og andre former for mishandling fortsat forekommer i Bangladesh – på trods af sikkerhedsforanstaltninger i forfatningen, straffeloven og loven om tortur og dødsfald under forvaring – samt begrænsninger af ytringsfriheden;

G.  der henviser til, at regeringen med partiet Awami League i spidsen og under ledelse af Sheikh Hasina har truffet flere foranstaltninger for at indskrænke borgernes rettigheder efter parlamentsvalget den 5. januar 2014, som blev boykottet af det ledende oppositionsparti Bangladesh Nationalist Party (BNP), og som blev overskygget af strejker, som BNP stod bag, og deraf følgende vold;

H.  der henviser til, at styrken Rapid Action Battalion (RAB), som blev oprettet for ti siden som en nødforanstaltning til at bekæmpe sikkerhedstrusler fra militante grupper, består af både militær og politi, hvilket i praksis indebærer, at hæren fungerer som en civil retshåndhævende instans uden nogen gennemsigtige ansvarsmekanismer; der henviser til, at uafhængige menneskerettighedsorganisationer påstår, at RAB bærer ansvaret for omkring 800 dødsfald, uden at nogen ansvarlige tjenestemænd er blevet retsforfulgt eller straffet; der henviser til, at bortset fra at flere RAB-medlemmer for nyligt er blevet anholdt i forbindelse med et mistænkt lejemord på en politiker fra regeringspartiet, går andre frygtelige overgreb ustraffet hen;

I.  der henviser, at Bangladeshs regering den 6. august 2014 offentliggjorde sin nye mediepolitik; der henviser til, at dele af denne politik indskrænker mediefriheden, f.eks. gennem forbud mod indhold, som er "statsfjendtligt", "latterliggør den nationale ideologi" eller "er uforenelig med kulturen i Bangladesh", og begrænser mulighederne for at rapportere om "anarki, oprør eller vold"; der henviser til, at regeringen planlægger at indføre en lovramme til at gennemføre politikken; der henviser til, at Bangladesh indtager plads nummer 45 ud af 179 i det internationale pressefrihedsindeks World Press Freedom Index;

J.  der henviser til, at Bangladeshs regering har fremlagt et forslag til en ny lov, som ifølge forlydender indebærer alvorlige begrænsninger for ikkestatslige organisationer (NGO'er); der henviser til, at det nye udkast til lov om regulering af udenlandske donationer vil regulere transaktioner og finansiering for enhver gruppe, der tager imod udenlandsk kapital, og give kontoret for ikkestatsligeorganisationers anliggender inden for premierministerens kontor beføjelser til at godkende udenlandsk finansierede projekter; der henviser til, at det nye lovforslag også vil indebære krav om, at alle, der udfører frivilligt arbejde, skal forhåndsgodkendelse, inden de kan rejse ud af landet, hvis formålet vedrører deres arbejde på et projekt; der henviser til, at der er udbredt bekymring blandt NGO'er over, at loven vil medføre flere regeringsembedsmænd i processen, som skal observere, evaluere og godkende – med risiko for forsinkelser og misbrug;

K.  der henviser til, at Hana Shams Ahmed, koordinator for International Chittagong Hill Tracts Commission (CHTC), og en ven blev brutalt overfaldet af 8-10 medlemmer af Somo Odhikar Andolon under et privat besøg til Shoilopropat i Bandarban i området Chittagong Hill Tracts den 27. august 2014; der henviser til, at fire medlemmer af politiets detektivafdeling, som angiveligt skulle varetage deres sikkerhed, ikke greb ind og tilmed forsvandt, mens overfaldet fandt sted;

L.  der henviser til, at den etniske og religiøst motiverede vold fortsætter, f.eks. da dusinvis af bevæbnede mænd i begyndelsen af juli 2014 angreb nonner i et kloster i Boldipuku tilhørende det pavelige institut for udenlandske missioner (PIME); der henviser til, at klosteret blev plyndret under dette angreb, og at nonnerne blev fysisk overfaldet;

M.  der henviser til, at der i de seneste år er blevet rejst tiltale mod fire bloggere og to menneskerettighedsforkæmpere i henhold til afsnit 57 i loven om informations- og kommunikationsteknologi;

N.  der henviser til, at Bangladeshs internationale krigsforbrydertribunal, som har til formål at undersøge krigsforbrydelser, der er begået i forbindelse med Bangladeshs uafhængigskrig, indtil videre har truffet ti retsafgørelser, hvoraf otte har været dødsdomme og to har været fængselsstraffe på livstid; der henviser til, at den islamistiske politiker Abdul Quader Mollah var den første, som blev henrettet; der henviser til, at den internationale krigsforbryderdomstol gentagne gange har fået kraftig kritik for ikke at overholde internationale standarder; der henviser til, at det anslås, at der i Bangladesh sidder mere end 1 000 mennesker på dødsgangen;

O.  der henviser til, at Bangladeshs regering og vestlige detailhandelskæder efter den tragiske sammenstyrtning af Rana Plaza-fabrikken i april 2013 indførte en ordning, som indebærer. at mere end 3 500 tekstilfabrikker skal inspiceres med henblik på deres strukturelle integritet og brand- og elsikkerhed; der henviser til, at selv om de vestlige detailhandelskæders inspektioner er blevet foretaget løbende og offentligt, er de inspektioner, som Bangladeshs regering har foretaget, endnu ikke blevet offentliggjort;

P.  der henviser til, at fonden Donor Trust Fund, som er af etableret af koordinationsudvalget for Rana Plaza for at hjælpe ofre og overlevende – bestående af repræsentanter for Bangladeshs regering, tekstilindustrien, fagforeninger og ikkestatslige organisationer og ledet af Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) – endnu ikke har nået sit mål på 40 mio. US-dollar; der henviser til, at ifølge kampagnen "Clean Clothes" har kun halvdelen af de i hovedsagligt Europa- og USA-baserede virksomheder med tilknytning til fabrikker i Rana Plaza-bygningen, ydet bidrag til Donor Trust Fund;

Q.  der henviser til, at trods en del arbejdsretlige reformer fortsætter arbejdstagere med at rapportere tilfælde af chikane og intimidering, som har til formål at hindre dem i at melde sig ind i eller danne fagforeninger; der henviser til, at der fortsat meldes om voldelige handlinger mod organisatorer af fagforeninger; der henviser til, at arbejdsmarkedsloven fra 2013 fortsat ikke lever op til internationale standarder for foreningsfrihed, deriblandt strejkeretten og retten til kollektive forhandlinger;

1.  roser Bangladeshs regering for de fremskridt, som den har gjort i retning at indfri 2015-målene, hvilket har medført væsentlige forbedringer for millioner af landets borgere i deres hverdag; anerkender endvidere det forhold, at disse forbedringer er blevet foretaget under vanskelige økonomiske omstændigheder, herunder den konstante trussel i form af voldelige angreb begået af radikale grupper såsom partiet Jamaat-e-Islami, der har tilknytning til BNP; glæder sig i denne forbindelse over loven om forbud mod børneægteskaber, som blev vedtaget den 15. september 2014;

2.  udtrykker dog bekymring over de fortsatte menneskerettighedskrænkelser, som begås af RAB og andre sikkerhedsstyrker, bl.a. tvangsforsvindinger og udenretslige henrettelser af oppositionsaktivister; gentager på ny sit krav om afskaffelsen af dødsstraf og glæder sig over den højeste domstols afgørelse af 16. september 2014 om, at den internationale krigsforbrydertribunals dødsstraf mod Jamaat-e-Islami-partiets vicepræsident Delwar Hossain Sayedee skal omstødes til fængsel på livstid;

3.  opfordrer Bangladeshs regering til omgående at frigive alle personer, der er underkastet en tvangsforsvinding, såfremt de ikke kan tiltales for en lovovertrædelse, i så fald bør de øjeblikkeligt bringes for en domstol; opfordrer myndighederne i Bangladesh til at undersøge, hvem gerningsmændene er, under hensyntagen til kommandoansvaret, og stille dem, der er ansvarlige, for retten i en retfærdig rettergang; opfordrer indtrængende regeringen til at oprette et uafhængigt organ til at undersøge sådanne sager og gentager sin opfordring til regeringen om at nedsætte en effektiv og fuldt ud uafhængig menneskerettighedskommission;

4.  opfordrer indtrængende regeringen til at anvende så lidt vold som muligt til at genoprette den offentlige orden og til nøje at følge FN's grundprincipper for retshåndhævelsespersonales magtanvendelse og brug af skydevåben; fordømmer kraftigt oppositionsgruppers voldlige angreb mod både civile mål og regeringsmål; opfordrer oppositionsgrupper til kun at deltage i fredelige protester;

5.  opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til at få landets sikkerhedsstyrker, heriblandt politiet og RAB, til at agere inden for lovens rammer; opfordrer kraftigt myndighederne i Bangladesh til at bringe RAB's straffrihed til ophør ved at iværksætte undersøgelser og retsforfølgninger i forbindelse med de drab, som RAB's styrker påstås at have begået; påpeger, at det nøje vil følge proceduren i sagen om mordet på Narayanganj, i hvilken tre RAB-betjente er blevet arresteret og afventer deres retssag, efter at syv personer blev kidnappet og dræbt i Narayanganj i april i 2014;

6.  understreger vigtigheden af et uafhængigt, upartisk og lettilgængeligt retssystem for at styrke respekten for retsstaten og befolkningens grundlæggende rettigheder, og vigtigheden af at den internationale krigsforbrydertribunal reformeres; anerkender, at det aldrig har været vigtigere at opbygge den offentlige tillid til retsvæsenet, sikringsinstitutionerne og menneskerettighedsinstitionerne i betragtning af de øgede trusler i regionen fra terroristorganisationer såsom al-Qaeda;

7.  udtrykker sin bekymring over den foreslåede lov om NGO'er; opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til at fortsætte sine drøftelser med uafhængige grupper om indholdet dette lovforslag og sikre, at loven i sidste ende, hvis den vedtages, overholder internationale standarder og civilretlige konventioner, som Bangladesh har forpligtet sig til;

8.  opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til at anerkende og respektere presse- og mediefriheden og tillade menneskerettighedsgrupper at spille en central rolle i styrkelsen af ansvarligheden og dokumentationen af menneskerettighedskrænkelser; opfordrer indtrængende myndighederne i Bangladesh til at ophæve den nye mediepolitik og overholde deres forpligtelser om at tillade ytringsfrihed;

9.  udtrykker stor bekymring over dem tilbagevendende etniske og religiøst motiverede vold; opfordrer indtrængende Bangladeshs regering til at yde bedre beskyttelse af og give bedre garantier for minoriteter såsom hinduer, budister og kristne, men også biharier; glæder sig over anholdelsen af de mistænkte i forbindelse med angrebet på klosteret i Boldipuku;

10.  opfordrer Bangladeshs regering til at sikre håndhævelsen af arbejdsmarkedslovene og opfordrer indtrængende til yderligere reformer for bringe dem i overensstemmelse med ILO's standarder, navnlig muligheden for at arbejdstagere frit kan danne og melde sig ind i fagforeninger;

11.  noterer sig reformprogrammerne i tekstilindustrien, men opfordrer indtrængende regeringen til fuldt ud at gennemføre den handlingsplan, som den har vedtaget og undertegnet med ILO i maj 2013, herunder rekrutteringen og uddannelsen af inspektører og omfattende inspektioner, med offentlige registre, af dets mange tusinde fabrikker; opfordrer underskriverne af aftalen om brand- og bygningssikkerhed i Bangladesh om at opfylde deres forpligtelser, bl.a. med hensyn til økonomisk kompensation til ofre og i spørgsmål om minimumsstandarder;

12.  beklager det forhold, at det samlede beløb til Donor Trust Fund, som var blevet indsamlet gennem frivillige virksomhedsdonationer, i juni 2014 kun var 17 mio. USD, hvilket indebærer, at 23 mio. US-dollar fortsat er udestående; konkluderer derfor, at frivillighedsprincippet har svigtet ofrene fra Rana Plaza-katastrofen, og at der er et presserende behov for en obligatorisk mekanisme;

13.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Bangladeshs regering og parlament, Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik samt medlemsstaternes regeringer og parlamenter.


Situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland
PDF 164kWORD 79k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om situationen i Ukraine og forholdet mellem EU og Rusland (2014/2841(RSP))
P8_TA(2014)0025RC-B8-0118/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om den europæiske naboskabspolitik, om det østlige partnerskab og om Ukraine, navnlig sin beslutning af 27. februar 2014 om situationen i Ukraine(1), af 13. marts 2014 om Ruslands invasion af Ukraine(2), af 17. april 2014 om russisk pres på lande i det østlige partnerskab og navnlig destabiliseringen af det østlige Ukraine(3) og af 17. juli 2014 om Ukraine(4),

–  der henviser til konklusionerne fra samlingen i Rådet for Udenrigsanliggender den 22. juli og den 15. august 2014 og Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014 om Ukraine,

–  der henviser til erklæringen fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten af 11. september 2014 om bortførelse af en estisk politibetjent,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig til beslutningen af 6. februar 2014 om topmødet mellem EU og Rusland(5),

–  der henviser til erklæringen fra NATO-topmødet i Wales af 5. september 2014,

–  der henviser til konklusionerne fra det ekstraordinære møde i Rådet for Landbrug og Fiskeri den 5. september 2014,

–  der henviser til den fælles ministererklæring af 12. september 2014 om gennemførelsen af associeringsaftalen/den vidtgående og brede frihandelsaftale mellem EU og Ukraine;

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at sommeren 2014 var præget af yderligere optrapning af konflikten i det østlige Ukraine; der henviser til, at mindst 3 000 mennesker i henhold til FN's vurderinger har mistet livet, og at mange tusinde er blevet såret, samtidig med at hundredtusindvis af civile er flygtet fra de konfliktramte områder; der henviser til, at de økonomiske omkostninger ved konflikten, herunder omkostningerne forbundet med genopbygningen af de østlige regioner, er et alvorligt problem for den sociale og økonomiske udvikling i Ukraine;

B.  der henviser til, at den trilaterale kontaktgruppe den 5. september 2014 i Minsk nåede til enighed om en våbenhvile, som trådte i kraft samme dag; der henviser til, at aftalen ligeledes indeholdt en protokol bestående af tolv punkter, som omfatter løsladelse af gidsler, foranstaltninger til forbedring af den humanitære situation, tilbagetrækning af samtlige ulovlige væbnede grupper, alt militært udstyr og lejesoldater fra Ukraine samt foranstaltninger til decentralisering i regionerne Donetsk og Lugansk;

C.  der henviser til, at våbenhvilen siden fredag den 5. september 2014 gentagne gange er blevet overtrådt, primært af regulære russiske tropper og separatister i områder nær Mariupol og lufthavnen i Donetsk i et forsøg på at teste Ukraines forsvar flere andre steder;

D.  der henviser til, at Rusland i de foregående uger har øget sin militære tilstedeværelse på ukrainsk territorium og sin logistiske støtte til de separatistiske militser gennem en regelmæssig strøm af våben, ammunition, pansrede køretøjer og udstyr, lejesoldater og maskerede soldater på trods af opfordringer fra EU's side om at gøre alt for at nedtrappe situationen; der henviser til, at Den Russiske Føderation har samlet tropper og militært udstyr ved grænsen til Ukraine, siden krisen brød ud;

E.  der henviser til, at den russiske direkte og indirekte militære intervention i Ukraine, herunder annekteringen af Krim, er en krænkelse af folkeretten, herunder FN-pagten, Helsingforsslutakten og Budapestaftalen fra 1994; der henviser til, at Rusland fortsat nægter at gennemføre traktaten om konventionelle væbnede styrker i Europa (CFE-traktaten);

F.  der henviser til, at Det Europæiske Råd den 30. august 2014 anmodede om forslag til at styrke EU's restriktive foranstaltninger i lyset af Ruslands foranstaltninger til destabilisering af det østlige Ukraine; der henviser til, at disse forslag trådte i kraft den 12. september 2014;

G.  der henviser til, at EU og Ukraine – efter den 21. marts 2014 at have undertegnet de politiske bestemmelser i associeringsaftalen – den 27. juni 2014 officielt undertegnede de resterende dele af denne aftale, der omfatter en vidtgående og bred frihandelsaftale; der henviser til, at Europa-Parlamentet og det ukrainske parlament (Verkhovna Rada) ratificerede associeringsaftalen samtidigt; der henviser til, at Kommissionen den 12. september 2014 meddelte, at den foreløbige anvendelse af den vidtgående og brede frihandelsaftale ville blive udsat til den 31. december 2015; der henviser til, at dette vil medføre en forlængelse af de ensidige handelspræferencer, som EU har indrømmet Ukraine, og som efter planen ville udløbe den 1. november 2014;

H.  der henviser til, at den russiske regering den 7. august 2014 vedtog en liste over produkter fra EU, USA, Norge, Canada og Australien, som skulle forbydes på det russiske marked i en periode på et år; der henviser til, at EU vil blive påvirket mest heraf, idet Rusland er det næststørste eksportmarked for europæiske landbrugsprodukter og det sjettestørste marked for fiskeriprodukter, og 73 % af den forbudte import stammer fra EU; der henviser til, at de samlede restriktioner, som i øjeblikket anvendes af Rusland, kan bringe en handelsvolumen til en værdi af 5 mia. EUR i fare og påvirke indtægterne for 9,5 mio. mennesker i EU, som er beskæftiget på de landbrugsbedrifter, der er mest berørte heraf;

I.  der henviser til, at forbuddet mod fødevarer fra EU på det russiske marked, som navnlig har ramt frugt- og grøntsagssektoren samt mejeri- og kødsektorerne, eventuelt kan få den følgevirkning, at der vil være et for stort udbud på det indre marked, og til, at forbuddet mod fiskeriprodukter fra EU på det russiske marked samtidig kan indebære alvorlige problemer i visse medlemsstater; der henviser til, at værdien af berørte fiskeriprodukter beløber sig til næsten 144 mio. EUR;

J.  der henviser til, at Rusland undergraver sikkerheden i EU ved regelmæssigt at krænke Finlands, de baltiske staters og Ukraines luftrum samt gennem den seneste afbrydelse af gasforsyningen til Polen, som tegner sig for 45 % af den russiske eksport til dette land;

K.  der henviser til, at det på NATO's topmøde i Newport på ny blev bekræftet, at NATO står sammen med Ukraine over for Ruslands destabiliserende indflydelse, og til, at der på topmødet blev tilbudt støtte til at styrke Ukraines væbnede styrker, samtidig med at Rusland blev opfordret til at trække sine tropper tilbage fra Ukraine og bringe den ulovlige annektering af Krim til ophør; der henviser til, at NATO har erklæret, at det fortsat vil stræbe efter et kooperativt og konstruktivt forhold til Rusland, herunder en gensidig opbygning af tilliden, og at kommunikationskanalerne med Rusland forbliver åbne;

L.  der henviser til, at den tragiske nedskydning af Malaysian Airlines‑flyet MH17 i regionen Donetsk vækkede harme i den internationale og europæiske offentlighed; der henviser til, at FN og EU krævede en grundig international undersøgelse af omstændighederne omkring ulykken, og til, at retsforfølgelsen af de ansvarlige er en moralsk og retlig forpligtelse;

M.  der henviser til, at Mykola Zelenec, Litauens honorære konsul i Lugansk, blev bortført og dræbt på brutal vis af oprørerne;

1.  glæder sig over undertegnelsen af våbenhvileaftalen i Minsk og opfordrer alle parter til at gøre alt for at gennemføre denne aftale fuldt ud og i god tro med henblik på at bane vejen for påbegyndelsen af en ægte fredsproces, herunder permanent og effektiv kontrol over den ukrainske grænse, hvilket skal efterprøves af OSCE, fuldstændig og ubetinget tilbagetrækning af de russiske tropper, ulovlige væbnede grupper, militært udstyr og lejesoldater fra Ukraines internationalt anerkendte territorium og frigivelse af gidsler; beklager dybt, at våbenhvileaftalen hele tiden bliver brudt af primært russiske tropper og separatiststyrker, og at deres igangværende oprustning fortsætter; understreger på det kraftigste, at der bør være en politisk løsning på denne konflikt;

2.  opfordrer alle parter til at respektere våbenhvilen og til at afstå fra enhver foranstaltning og ethvert skridt, der kunne bringe aftalen i fare; udtrykker imidlertid sin stærke bekymring over, at våbenhvilen kan være et påskud for de russiske tropper for at omgruppere sig og fortsætte deres offensiv i retning af etableringen af en ”landekorridor” til Krim og på den anden side af Transdnestrien;

3.  fordømmer på det kraftigste Den Russiske Føderation for at føre en uerklæret hybrid krig mod Ukraine med brug af regulære russiske styrker og for at støtte ulovlige væbnede grupper; understreger, at disse tiltag fra det russiske lederskabs side udgør en trussel, ikke blot mod Ukraines enhed og uafhængighed, men mod hele det europæiske kontinent; opfordrer Rusland til omgående at trække alle sine militære aktiver og styrker ud af Ukraine, forbyde strømmene af kæmpende og våben til det østlige Ukraine og at standse den direkte eller indirekte støtte til separatiststyrkernes aktioner på ukrainsk territorium;

4.  gentager sit engagement til fordel for Ukraines uafhængighed, suverænitet, territoriale integritet og dets grænsers ukrænkelighed og for Ukraines ret til at træffe et europæisk valg; gentager, at det internationale samfund ikke vil anerkende den ulovlige annektering af Krim og Sevastopol eller forsøgene på at oprette kvasirepublikker i Donbas; glæder sig over EU's beslutning om at forbyde import med oprindelse i Krim, medmindre den bærer oprindelsescertifikatet fra de ukrainske myndigheder; fordømmer endvidere den styrkede "pasudstedelse" til ukrainske borgere på Krim, forfølgelsen af ukrainere og krimtatarer og truslerne fra selvudnævnte ledere mod Krim-borgerne, der har udtrykt deres ønske om at stemme til det kommende parlamentsvalg;

5.  understreger, at OSCE spiller en central rolle med hensyn til at løse den ukrainske krise, da det har erfaring med væbnede konflikter og kriser, og da både Den Russiske Føderation og Ukraine er medlemmer af denne organisation; opfordrer medlemsstaterne, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og Kommissionen til at gøre deres yderste for at styrke og øge OSCE's særlige observatørmission i Ukraine både hvad angår erfarent personale og logistik og udstyr; understreger behovet for hurtigst muligt at sætte OSCE's observatører ind langs de dele af grænsen mellem Ukraine og Rusland, som i øjeblikket kontrolleres af separatisterne;

6.  fremhæver, at reform- og associeringsdagsordenen skal fortsætte parallelt med den fortsatte kamp for at sikre Ukraines territoriale integritet og enhed; gentager, at disse to opgaver er uadskillelige og synergisk forbundne; understreger, at der er behov for en fredelig dialog og decentralisering, der dog sikrer, at den centrale regering bibeholder sin myndighed over hele området, og som dermed sikrer Ukraines enhed; understreger behovet for at opbygge tilliden mellem de forskellige samfundsgrupper og opfordrer til en holdbar forsoningsproces; understreger i den forbindelse, at det er vigtigt, at der etableres en inklusiv national dialog, og at der undgås hadefuld tale og retorik, som yderligere kan forværre konflikten; understreger, at en inklusiv dialog som denne bør inddrage civilsamfundsorganisationer og borgere fra alle regioner og mindretal;

7.  glæder sig over den parallelle ratifikation af associeringsaftalen, herunder den vidtgående og brede frihandelsaftale, af det ukrainske parlament og Europa‑Parlamentet; anser dette for at være et vigtigt skridt, der viser et engagement fra begge sider til fordel for en vellykket gennemførelse; noterer sig den eventuelle udsættelse til den 31. december 2015 af den foreløbige gennemførelse af den vidtgående og brede frihandelsaftale mellem EU og Ukraine, der vil blive erstattet med en forlængelse af de ensidige handelsforanstaltninger, som repræsenterer en asymmetrisk gennemførelse af aftalen i praksis; beklager dybt de ekstraordinære foranstaltninger og det pres, som udøves af Rusland; konstaterer, at aftalen ikke kan eller vil blive ændret, og at dette er blevet slået hårdt fast af Den Europæiske Union i kraft af denne ratifikation; opfordrer medlemsstaterne til hurtigt at gå videre med ratifikationen af associeringsaftalen, herunder den vidtgående og brede frihandelsaftale med Ukraine; bemærker den igangværende høring mellem Ukraine, Rusland og EU om gennemførelsen af associeringsaftalen og den vidtgående og brede frihandelsaftale med Ukraine og håber, at den vil bidrage til at løse eventuelle misforståelser;

8.  påpeger, at de kommende måneder frem mod gennemførelsen af associeringsaftalen og den vidtgående og brede frihandelsaftale bør anvendes til at håndtere den nødvendige ændring og modernisering af Ukraines politiske system, økonomi og samfund i overensstemmelse med associeringsdagsordenen; bifalder reformprogrammet, som blev meddelt af præsident Porosjenko, som indeholder love om anti-korruption, decentralisering og amnesti; opfordrer Kommissionen og EU‑Udenrigstjenesten til hastigt at udarbejde en omfattende og ambitiøs økonomisk bistands‑ og hjælpepakke til Ukraine og navnlig til beboerne i det østlige Ukraine med henblik på at støtte arbejdet på en politisk løsning og på national forsoning;

9.  noterer sig de love om særstatus for visse distrikter i Donetsk‑ og Lugansk‑regionerne og om amnesti, som blev vedtaget af det ukrainske parlament den 16. september 2014 som et vigtigt bidrag til nedtrapning inden for rammerne af gennemførelsen af den ukrainske præsidents fredsplan;

10.  støtter de restriktive foranstaltninger, som EU vedtog over for Rusland hen over sommeren som følge af Ruslands fortsatte aggression, og noterer sig deres ikrafttræden den 12. september 2014; mener, at alle sanktioner bør udformes på en måde, så virksomheder med tilknytning til Krim ikke har mulighed for at omgå dem; opfordrer EU til nøje at overvåge forskellige former for økonomisk samarbejde, såsom aktieswaps og joint ventures;

11.  understreger, at EU's restriktive foranstaltninger kan ophæves eller gradueres afhængigt af situationen i Ukraine;

12.  opfordrer medlemsstaterne og EU-Udenrigstjenesten til at vedtage en klar række benchmarks, der, når de er opnået, kan hindre vedtagelsen af de nye restriktive foranstaltninger over for Rusland eller føre til ophævelsen af de foregående foranstaltninger; mener, at disse benchmarks bør omfatte en fuldstændig tilbagetrækning af russiske tropper og lejesoldater fra ukrainsk territorium, standsning af leveringen af våben og udstyr til terrorister, Ruslands fulde overholdelse af våbenhvilen, indførelse af effektiv international kontrol og efterprøvning af våbenhvilen og genoprettelse af Ukraines kontrol over hele dets territorium; opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at undlade at overveje at ophæve nogen sanktioner, før disse betingelser er opfyldt, og til fortsat at være parate til at indføre yderligere sanktioner, i tilfælde af at Rusland tager skridt til at undergrave våbenhvileaftalen eller til at få spændingerne i Ukraine til at eskalere yderligere;

13.  minder om, at de restriktive foranstaltninger fra EU's side er direkte knyttet til Den Russiske Føderations krænkelse af folkeretten i forbindelse med den ulovlige annektering af Krim og destabiliseringen af Ukraine, hvorimod de handelsmæssige foranstaltninger, som Den Russiske Føderation har truffet, herunder mod Ukraine og andre lande i det østlige partnerskab, der for nylig har indgået associeringsaftaler med EU, er uberettigede; opfordrer EU til at overveje at udelukke Rusland fra civilt nukleart samarbejde og fra SWIFT‑systemet;

14.  opfordrer Kommissionen til at følge virkningen af de russiske såkaldte modsanktioner nøje og til hurtigt at træffe foranstaltninger til at støtte de producenter, der rammes af de russiske handelsrestriktioner; glæder sig over de foranstaltninger, som Rådet for Landbrug og Fiskeri i EU vedtog den 5. september 2014, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge muligheder for at sætte EU bedre i stand til at håndtere lignende kriser i fremtiden og til at gøre sit yderste for at sikre en grundlæggende og rettidig støtte til de berørte europæiske producenter; beklager, at de hastende markedsforanstaltninger for markedet for letfordærvelig frugt og grønt er blevet ophævet, men fordømmer enhver form for misbrug af støtten; opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at forelægge en ny ordning;

15.  opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge landbrugs-, fødevare-, fiskeri- og akvakulturmarkederne, at underrette Rådet og Europa‑Parlamentet om eventuelle ændringer og at vurdere indvirkningen af de foranstaltninger, der er blevet truffet, med henblik på at udvide listen over de produkter, der er omfattet af foranstaltningerne, og at øge beløbsrammen på 125 mio. EUR; opfordrer indtrængende Kommissionen til ikke at begrænse sig til markedsforanstaltninger, men til også at træffe mellemsigtede foranstaltninger for at styrke EU's tilstedeværelse på tredjelandes markeder (f.eks. PR‑aktiviteter);

16.  overvejer muligheden for at trække på andre EU-fonde end landbrugsfondene, eftersom krisen først og fremmest er af politisk karakter og ikke et resultat af markedssvigt eller negative vejrforhold;

17.  understreger, at mellem- og langfristet politisk og økonomisk stabilitet og udvikling i Rusland er afhængig af, at der opstår reelt demokrati, og påpeger, at den fremtidige udvikling af forbindelserne mellem EU og Rusland vil afhænge af de bestræbelser, der gøres for at styrke demokratiet, retsstatsprincippet og overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i Rusland;

18.  udtrykker tilfredshed med frigivelsen af gidsler, der blev tilbageholdt af ulovligt væbnede grupper i det østlige Ukraine, og opfordrer til, at ukrainske fanger, der tilbageholdes i Den Russiske Føderation, løslades; påpeger især sagen om Nadezhda Savchenko, en ukrainsk frivillig, som blev fanget af separatisterne i juni 2014 og efterfølgende overført til Rusland, og som stadig tilbageholdes; påpeger ligeledes sagerne om filminstruktørerne og journalisterne Oleg Sentsov, Oleskiy Chierny, Gennadiy Afanasiev og Aleksandr Kolchenko, som er blevet taget til fange på Krim;

19.  glæder sig over NATO's fornyede løfte om at prioritere kollektiv sikkerhed og overholdelse af artikel 5 i Washingtontraktaten; bifalder de afgørelser, der blev truffet på NATO's topmøde i Newport, om at øge sikkerhedsniveauet for de østlige allierede, herunder gennem nedsættelse af en fælles taskforce, der kan indsættes med meget kort varsel, en permanent roterende militær tilstedeværelse gennem NATO og etableringen af logistisk infrastruktur, samt bestræbelserne på at styrke Ukraines evne til at garantere sin egen sikkerhed; noterer sig, at NATO-allianceparterne på et bilateralt plan kan forsyne Ukraine med de nødvendige våben og den nødvendige teknologi og knowhow på sikkerheds- og forsvarsområdet; understreger imidlertid på det kraftigste, at der ikke findes nogen militær løsning på krisen i Ukraine;

20.  understreger betydningen af en uafhængig, hurtig og fuld efterforskning, som er delegeret til det nederlandske sikkerhedsråd, af årsagerne til nedstyrtningen af Malaysia Airlines‑flyet MH17, og behovet for at retsforfølge de ansvarlige gerningsmænd bag styrtet; bemærker, at det nederlandske sikkerhedsråd offentliggjorde sin foreløbige rapport om undersøgelsen af det nedstyrtede MH17-fly den 9. september 2014; påpeger, at der på grundlag de hidtidige foreløbige resultater ikke er blevet konstateret nogen tekniske eller driftsmæssige problemer med luftfartøjet eller blandt flyvebesætningen, og at de konstaterede skader i den forreste del af flyet tyder på, at luftfartøjet blev gennemhullet af et stort antal udefrakommende højenergi-objekter; beklager dybt, at oprørerne endnu ikke giver efterforskere uhindret adgang til nedstyrtningsstedet, og opfordrer alle parter til omgående at lette adgangen dertil;

21.  er af den klare overbevisning, at EU's eneste holdbare reaktion på Ruslands trusler er at stå sammen og tale med én stemme over for Rusland; mener, at EU er nødt til at genoverveje sine forbindelser til Rusland, forlade ideen om et strategisk partnerskab og finde en ny, fælles tilgang;

22.  udtrykker dyb bekymring over den katastrofale humanitære situation i det østlige Ukraine, navnlig i betragtning af den kommende vinter; påpeger det akutte behov for at yde humanitær bistand og nødhjælp til befolkningen i de konfliktramte områder, internt fordrevne personer og flygtninge; gentager den seneste advarsel fra Verdenssundhedsorganisationen, at det østlige Ukraine står over for en folkesundhedsmæssig nødsituation med hospitaler, der ikke fungerer optimalt, og mangel på lægemidler og vacciner; glæder sig over Kommissionens nylige beslutning om at anvende 22 mio. EUR til humanitær bistand og udviklingsstøtte i Ukraine; opfordrer til, at der træffes yderligere hasteforanstaltninger under fuld EU‑branding og fuld overvågning fra EU's side, herunder en humanitær nødhjælpskonvoj, for at bidrage til at støtte de hårdest ramte; minder om, at ydelsen af humanitær bistand til det østlige Ukraine skal ske i fuld overensstemmelse med den humanitære folkeret og principperne om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed og i tæt samarbejde med den ukrainske regering, FN og Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC); udtrykker sin dybe respekt for det store stykke arbejde inden for humanitær nødhjælp, som grupper af ukrainske borgere har gjort i det østlige Ukraine, navnlig med hensyn til evakuering af børn, sundhedspleje og fødevareforsyning;

23.  opfordrer Kommissionen til at påbegynde udarbejdelsen af den tredje ambitiøse pakke med makrofinansiel bistand til Ukraine samt spille en førende rolle med hensyn til at organisere donorkonferencen for Ukraine, som forventes at finde sted inden udgangen af 2014, og som involverer internationale organisationer, internationale finansielle institutioner og det civile samfund; understreger betydningen af et løfte fra det internationale samfund om at støtte økonomisk og politisk stabilisering og reform i Ukraine;

24.  påskønner den vedvarende indsats fra de ukrainske myndigheder med henblik på at sikre retten til uddannelse og navnlig at sikre, at alle børn snarest muligt kan vende tilbage til de skoler, der er berørte af konflikten; minder om, at det er vigtigt, at der ydes psykosocial bistand til alle børn, der er blevet direkte udsat for voldelige hændelser;

25.  fordømmer kraftigt, at en tjenestemand fra den estiske efterretningstjeneste ulovligt er blevet bortført fra estisk territorium til Rusland, og opfordrer de russiske myndigheder til øjeblikkeligt at løslade Kohver og sørge for, at han kan vende sikkert tilbage til Estland;

26.  finder det yderst vigtigt, EU's energiafhængighed af Rusland og af andre autoritære regimer reduceres; opfordrer desuden Det Europæiske Råd til på sit møde i oktober 2014 at vedtage en ambitiøs og omfattende beredskabsplan for den kommende vinterperiode og til i den forbindelse også at tage hensyn til nabolandene, såsom Ukraine;

27.  henleder opmærksomheden på de nylige troværdige rapporter om krænkelser af menneskerettighederne i de konfliktramte områder, begået fortrinsvis af regulære russiske tropper og separatister; støtter opfordringen til den ukrainske regering om at oprette en fælles og regelmæssigt ajourført fortegnelse over rapporterede bortførelser og foretage en tilbundsgående og upartisk undersøgelse af alle påstande om magtmisbrug, mishandling og tortur;

28.  glæder sig over Kommissionens vedtagelse af den fjerde statusrapport om Ukraines gennemførelse af handlingsplanen for visumliberalisering og Rådets beslutning om at gå videre til anden fase; ser meget gerne en hurtig indførelse af en visumfri ordning mellem EU og Ukraine som en konkret imødekommelse af de europæiske forhåbninger hos de borgere, der demonstrerede på Maidanpladsen; opfordrer i mellemtiden på ny til en øjeblikkelig indførelse af midlertidige, meget enkle og billige visumprocedurer;

29.  opfordrer til, at de trilaterale drøftelser om Ukraines gasforsyning, som har været afbrudt siden juni 2014, fortsættes for at finde en løsning på en genåbning heraf; gentager, at det er nødvendigt at sikre gasforsyningen gennem modsatgående gasstrømme fra EU's nabolande til Ukraine;

30.  opfordrer EU til at overveje at betragte gaslagre, samkøringslinjer og returstrømningsfaciliteter som strategiske aktiver og derved regulere den andel af kontraherende parter, som kan være tredjeparter inden for disse nøglesektorer; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at aflyse planlagte aftaler med Rusland inden for energisektoren, herunder South Stream-gasledningen;

31.  understreger behovet for en markant forbedring af EU's energisikkerhed og -uafhængighed samt modstandsdygtighed på energiområdet over for eksternt pres gennem en konsolidering af energisektorerne, videreudvikling af energiinfrastrukturen i EU's nabolande og udvikling af energisamkøringslinjer mellem disse lande og EU, i overensstemmelse med energifællesskabets målsætninger, samt behovet for at prioritere en hurtigst mulig gennemførelse af disse projekter af fælles interesse for at etablere et fuldt ud fungerende frit gasmarked i Europa;

32.  glæder sig over den franske regerings beslutning om at indstille leveringen af helikopterhangarskibe af klassen Mistral, og opfordrer alle medlemsstaterne til at indtage en tilsvarende holdning til eksport, som ikke er omfattet af EU's sanktionsafgørelser, navnlig i forbindelse med våben og materiel med dobbelt anvendelse; minder om, at denne kontrakt under de nuværende omstændigheder ville være i strid med EU's adfærdskodeks for våbeneksport og den fælles holdning fra 2008 om fælles regler for kontrol med eksport af militærteknologi og -udstyr; opfordrer EU's medlemsstater til fuldt ud at respektere embargoen på våbenhandel og forbuddet mod eksport af varer med dobbelt anvendelse til militære slutbrugere;

33.  glæder sig over beslutningen om at afholde tidlige parlamentsvalg i Ukraine den 26. oktober 2014 og forventer, at regeringen sikrer frie og retfærdige valg; opfordrer Ukraine til at skabe gennemsigtighed i forbindelse med finansieringen af politiske partier og disses kampagner og til at forholde sig fuldt ud til de bemærkninger, som omtales i resultaterne og konklusionerne fra OSCE/ODIHR's valgobservationsmission ved det seneste præsidentvalg; opfordrer alle de politiske partier, der aktuelt er repræsenteret i Verkhovna Rada, til at deltage i valget og alle parter til fuldt ud at respektere resultatet; håber på et stærkt flertal i forbindelse med de forestående vigtige udfordringer og nødvendige reformer; opfordrer indtrængende oprørsstyrkerne i det østlige Ukraine til ikke at hindre valgprocessen og til at sikre indbyggerne i Donbas deres grundlæggende ret til frit at vælge deres repræsentanter; har forpligtet sig til at sende valgobservatører for at overvåge dette valg og opfordrer til, at der iværksættes en betydelig international valgobservationsmission til at føre tilsyn med dette afgørende valg, som vil finde sted under de aktuelle vanskelige forhold;

34.  fremhæver, at Rusland har færre bevæggrunde end nogensinde til at kritisere aftalen mellem EU og Ukraine eller til at reagere med uberettigede handelsrestriktioner og militær aggression; udtrykker bekymring over, at denne nye udvikling er et incitament for Rusland til at optrappe landets skræmmepolitik over for Ukraine og indlemme Ukraine i Ruslands egen indflydelsessfære; frygter faren for en udbredelse af konflikten til Georgien og Moldova;

35.  beklager, at det russiske lederskab betragter EU's østlige partnerskab som en trussel mod sine egne politiske og økonomiske interesser; understreger, at Rusland tværtimod vil drage fordel af den øgede samhandel og økonomiske aktivitet, samtidig med at Ruslands sikkerhed vil blive styrket af et stabilt og forudsigeligt naboskab; finder det dybt beklageligt, at Rusland anvender handel som et instrument til at destabilisere regionen ved at indføre en række importforbud mod produkter fra Ukraine og Moldova, og for nylig ved at ophæve SNG's frihandelsaftaler med Ukraine, Georgien og Moldova og følgeligt genindføre mestbegunstigelsestoldsatser på produkter, som kommer fra disse lande;

36.  giver i denne forbindelse på ny udtryk for sin opfattelse af, at denne aftale ikke er det endelige mål i forbindelserne mellem EU og Ukraine; påpeger yderligere, at Ukraine – ligesom enhver anden europæisk stat – i medfør af artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Union har et europæisk fremtidsperspektiv og kan ansøge om at blive medlem af Den Europæiske Union, såfremt landet overholder de demokratiske principper, respekterer de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettighederne og mindretals rettigheder samt sikrer retsstatsprincippet;

37.  understreger, at partnerskabs- og samarbejdsforbindelserne med Rusland bør genetableres, når Rusland beviser respekt for folkeretten, bidrager aktivt og uden flertydighed til en fredelig løsning på den ukrainske krise og fuldt ud respekterer den territoriale integritet, uafhængighed og suverænitet hos Ukraine og andre lande i det østlige partnerskab og dets naboer; opfordrer den nye næstformand i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at indtage en proaktiv rolle med hensyn til at lette dialogen mellem Ukraine og Rusland samt EU's dialog med Rusland og med hensyn til at fremme fredelige løsninger på konflikter; mener endvidere, at Kommissionen bør undersøge mulighederne for EU-samarbejde med den eurasiske økonomiske union;

38.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer, Ukraines præsident, regering og parlament, Europarådet, OSCE og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0170.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0248.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0457.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0009.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0101.


EU's reaktion på udbrudet af ebola
PDF 141kWORD 57k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om EU's indsats mod udbruddet af ebola (2014/2842(RSP))
P8_TA(2014)0026RC-B8-0107/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Verdenssundhedsorganisationen WHO's erklæring af 8. august 2014 om "en folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning",

–  der henviser til WHO's køreplan for indsatsen mod ebola af 28. august 2014,

–  der henviser til EU-Udenrigsrådets konklusioner af 15. august 2014 om ebolakrisen i Vestafrika,

–  der henviser til risikovurderingen af ebola fra 27. august 2014 fra Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme,

–  der henviser til sundhedskommissær Tonio Borgs erklæring af 8. august 2014 om udbruddet af ebola i Vestafrika,

–  der henviser til erklæringen om EU's indsats over for udbruddet af ebola fra kommissæren for udvikling, Andris Piebalgs, og kommissæren for humanitær bistand og krisestyring, Kristalina Georgieva, af 5. september 2014,

–  der henviser til Europa-Kommissionens "High-Level Event" den 15. september 2014 med henblik på at koordinere indsatsen mod udbruddet af ebola i Vestafrika,

–  der henviser til Den Afrikanske Unions (AU’s) ASEOWA-mission (African Union Support to Ebola Outbreak in West Africa), der blev oprettet den 21. august 2014,

–  der henviser til FN’s "Special Briefing on Ebola" den 2. september 2014 ved dr. Joanne Liu, international præsident for Læger uden Grænser,

–  der henviser til den redegørelse, som Liberias forsvarsminister Brownie Samukai har fremlagt for FN's Sikkerhedsråd om den trussel, som udbruddet af ebola udgør mod hans lands eksistens,

–  der henviser til mødet i FN's Sikkerhedsråd den 18. september, hvor ebolakrisen står øverst på dagsordenen,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at ebolavirussygdommen, tidligere kendt som ebolablødningsfeber, er en alvorlig, ofte dødelig sygdom hos mennesker,

B.  der henviser til, at sygdommen, siden der officielt blev erklæret udbrud af ebola den 22. marts 2014 i Guinea, har nået 4 andre lande (Liberia, Nigeria, Sierra Leone og Senegal), har ramt næsten 4 000 mennesker og forårsaget mere end 2 000 dødsfald, idet det bør erindres, at ikke alle ebola-sygdomstilfælde og -dødsfald rapporteres;

C.  der henviser til, at epidemien breder sig stadig hurtigere i Vestafrika, omend der samtidig er et særskilt udbrud af virussen i Den Demokratiske Republik Congo;

D.  der henviser til, at WHO anerkender, at udbruddet er blevet undervurderet og anslår, at antallet af patienter kan overstige 20 000 i løbet af de næste 3 måneder;

E.  der henviser til, at WHO har meddelt, at dette er det hidtil største registrerede udbrud målt på antallet af tilfælde og dødsfald samt geografisk spredning og har erklæret krisen for at være en "folkesundhedsmæssig krisesituation af international betydning", som kræver en koordineret international indsats,

F.  der henviser til, at der bor 4,5 millioner børn under fem år i de områder, der er ramt af ebolavirus, og at kvinder (der udgør 75 % af sygdomstilfældene), er blevet uforholdsmæssigt hårdt ramt af virussen på grund af deres rolle som plejere,

G.  der henviser til, at WHO's køreplan indeholder en række meget konkrete og øjeblikkelige foranstaltninger, der har til formål at stoppe den igangværende transmission af ebola på verdensplan inden for seks til ni måneder, samtidig med at konsekvenserne af en eventuel yderligere international spredning håndteres hurtigt og behovet for sideløbende at gøre en indsats mod udbruddets bredere socioøkonomiske konsekvenser anerkendes;

H.  der henviser til, at de ngo'er, der er mest aktive på stedet, såsom Læger Uden Grænser og Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber, kritiserer den internationale indsats for at være utilstrækkelig i faretruende grad, da meget begrænset kapacitet på stedet medfører kritiske mangler i alle aspekter af indsatsen: medicinsk støttende behandling, uddannelse af sundhedspersonale, infektionskontrol, kontaktopsporing, epidemiologisk overvågning, varslings- og henvisningssystemer samt undervisning og mobilisering af lokalsamfund;

I.  der henviser til, at Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Udviklingsbistand (DEVCO) og Generaldirektorat for Humanitær Bistand og Civilbeskyttelse (ECHO) har lovet over 147 mio. EUR i humanitær bistand og udviklingsbistand med henblik på at begrænse spredningen af virus, yde behandling og levere vigtigt udstyr til smittede personer samt udsende humanitære eksperter;

J.  der henviser til, at kun 11,9 mio. EUR af de lovede 147 mio. EUR er øremærket til de mest akutte humanitære behov;

K.  der henviser til, at alle partnerorganisationer på stedet har understreget, at der for at kunne isolere og behandle patienter er et presserende behov ikke kun for midler, men også for operationel kapacitet, herunder kvalificerede menneskelige ressourcer og logistisk materiale;

L.  der henviser til, at Kommissionen følger situationen gennem sit katastrofeberedskabskoordineringscenter (ERCC), der skal fungere som en platform for koordinering af EU-bistand,

M.  der henviser til, at EU har udsendt eksperter i humanitær bistand til regionen med henblik på at følge situationen og pleje kontakter med partnerorganisationer og lokale myndigheder;

N.  der henviser til, at EU's medlemsstater har kapacitet til at mobilisere udrykningsteam for at sikre en tidlig diagnose, isolation (af mulige og bekræftede tilfælde i forskellige hospitalsafdelinger), overvågning af kontaktpersoner og sporing af transmissionskæder, foranstaltninger vedrørende begravelser samt uddannelse og lokal støtte;

O.  der henviser til, at de berørte lande allerede lider under mangel på mad og rent vand og økonomisk sammenbrud forårsaget af forstyrrelser i handel, kommercielle flyvninger og høstarbejde efter epidemiens udbrud, hvilket fører til social uro, flugt, kaos, trusler mod den offentlige orden og yderligere spredning af virus,

P.  der henviser til, at udbruddet har afdækket de alvorlige mangler i sundhedssystemerne i de berørte lande og det presserende behov for støtte til at styrke dem,

1.  beklager tabet af menneskeliv i den region, der er ramt af ebolaudbruddet, og udtrykker sin dybeste medfølelse med de pågældende landes regeringer og befolkninger;

2.  mener, at det internationale samfund skal spille en større rolle, samtidig med, at de afrikanske lande også må tage deres del af ansvaret, eftersom udbruddet af ebola udgør en global sikkerhedstrussel og ikke blot er et vestafrikansk problem, men snarere et problem på globalt plan;

3.  opfordrer Kommissionen til at intensivere sine bestræbelser og koordinere sine aktioner med De Forenede Nationer til bekæmpelse af ebolavirusudbruddet; anmoder FN 's Sikkerhedsråd om sammen med de berørte partnerlande at undersøge muligheden for at gøre brug af militære og civilforsvarsressourcer under ledelse af generalsekretæren og koordineret af Kontoret for Koordination af Humanitære Anliggender;

4.  bifalder og støtter den igangværende opgradering af Kommissionens finansielle forpligtelser i form af humanitær bistand og udviklingsbistand som svar på krisen, og især i form af støtte til Den Afrikanske Unions ASEOWA-mission;

5.  lykønsker partnerorganisationerne med den indsats, de har gjort på stedet på trods af vanskelighederne, og udtrykker sin oprigtige påskønnelse af deres store bidrag til arbejdet for at kontrollere udbruddet;

6.  minder medlemsstaterne om, at den finansielle støtte til de berørte lande ikke bør ske på bekostning af, men være et supplement til den langsigtede udviklingsbistand;

7.  beklager det internationale samfunds undervurdering af krisen og forsinkelsen i at levere en tilstrækkelig samordnet strategi;

8.  påskønner de tilsagn, medlemsstaterne afgav under Europa-Kommissionens "High-Level Event" den 15. september 2014, og opfordrer indtrængende Rådet for Den Europæiske Union til at afholde et ministermøde for at fastlægge en kriseplan med henblik på at mobilisere den lægelige indsats, samt fastlægge og levere medlemsstaternes humanitære bistand under Kommissionens koordinering;

9.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde vurderinger og landespecifikke skræddersyede planer med henblik på at bestemme og koordinere efterspørgslen efter og udsendelsen af kvalificeret sundhedspersonale, mobile laboratorier, laboratorieudstyr, beskyttelsesbeklædning og behandlingscentre med isolationsstuer;

10.  opfordrer medlemsstaterne til at koordinere flyvninger og etablere specifikke luftbroer beregnet til at flytte sundhedspersonale og -udstyr til de berørte lande og regionen samt til at sørge for medicinsk evakuering, hvis det bliver nødvendigt;

11.  understreger behovet for at styrke videnskabeligt samarbejde og teknologisk støtte i de områder, der er ramt af dette udbrud, med henblik på oprettelse af kliniske, epidemiologiske og diagnostiske infrastrukturer, herunder bæredygtig infrastruktur og overvågning, med særlig vægt på inddragelse af lokalt personale, herunder uddannelse;

12.  opfordrer Kommissionen til gennem ERCC at holde sig i tæt kontakt med ECDC, WHO og medlemsstaterne via Udvalget for Sundhedssikkerhed;

13.  opfordrer Kommissionen til at indføre kontrolsystemer til at sikre, at hele budgettet afsat til at stoppe ebolaudbruddet faktisk bruges til at bekæmpe epidemien i de lande, der er ramt af virussen og ikke til andre formål;

14.  anser WHO's køreplan for indsatsen mod ebola for at være et grundlag for prioriterede aktiviteter, navnlig den differentierede indsats for lande med udbredt transmission, lande med førstegangstilfælde og nabolande, hvor beredskabet skal styrkes;

15.  bifalder i den forbindelse drøftelserne om, hvordan FN’s fredsbevarende indsats - med passende uddannelse - yderligere kan støtte bekæmpelsen af ebola i regionen;

16.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at støtte og opmuntre Den Afrikanske Union med hensyn til behovet for en helhedsorienteret handlingsplan, da situationen fortsat forværres hurtigt og påvirker såvel økonomien som den offentlige orden i de pågældende lande, eftersom ebolakrisen er blevet kompleks og har politiske, sikkerhedsmæssige, økonomiske og sociale implikationer, der vil fortsætte med at påvirke regionen langt ud over den nuværende sundhedsmæssige nødsituation;

17.  understreger, at den aktuelle krise ikke kan løses af sundhedssystemerne alene, men at der er behov for en samordnet tilgang, der involverer forskellige sektorer (sundhedspleje, uddannelse, sanitet, fødevarehjælp), for at afhjælpe de kritiske mangler, der findes i alle væsentlige tjenester;

18.  mener, at lokalt sundhedspersonale skal inddrages i behandlingen af den berørte befolkning og være forbindelsesled mellem befolkningen og det internationale sundhedspersonale;

19.  opfordrer til uddannelses- og informationstiltag for at øge bevidstheden om symptomer og forebyggende foranstaltninger med henblik på at øge befolkningens tillid til og samarbejde med foranstaltningerne mod ebola, eftersom information og kommunikation er et vigtigt led i kampen mod ebolaudbruddet;

20.  understreger, at kampen mod ebola ikke må føre til stigmatisering af overlevende patienter i lokalsamfund eller lande;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at udføre en omhyggelig infektionskontrol og i samarbejde med ECDC at give en mere omfattende information til offentligheden om risiciene;

22.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at koordinere og styrke den medicinske forskning og produktionen af effektive lægemidler og vacciner mod ebola samt at fremme de nødvendige kliniske forsøg med eksisterende kandidatbehandlinger;

23.  opfordrer også til en klar sondring mellem ebolavaccinationsforsøg og den behandling, ebolasmittede personer tilbydes; opfordrer til, at kliniske forsøg med ebolavaccine overholder de relevante gældende WHO-regler;

24.  anmoder Udviklingsudvalget om at fremkomme med dybtgående anbefalinger til at afbøde de langsigtede konsekvenser af epidemien og styrke sundhedssystemerne i de berørte lande med henblik på at undgå lignende udbrud;

25.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes parlamenter og regeringer, Den Afrikanske Unions parlamenter og regeringer, FN's generalsekretær og Verdenssundhedsorganisationen.


Situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal
PDF 156kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om situationen i Irak og Syrien og IS' offensiv, herunder forfølgelsen af mindretal (2014/2843(RSP))
P8_TA(2014)0027RC-B8-0109/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak og Syrien,

–  der henviser til Rådet for Udenrigsanliggenders konklusioner om Irak og Syrien,

–  der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om Irak og Syrien af 30. august 2014,

–  der henviser til de erklæringer om Irak og Syrien, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik har fremsat,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2170 (2014) og FN's Menneskerettighedsråds resolution S-22/L.1 (2014),

–  der henviser til FN's generalsekretærs udtalelser om Irak og Syrien,

–  der henviser til erklæringen fra NATO-topmødet af 5. september 2014,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed, der blev vedtaget den 24. juni 2013,

–  der henviser til konklusionerne fra Paris-konferencen om sikkerheden i Irak og kampen mod Islamisk Stat af 15. september 2014,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak(1),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at sikkerhedssituationen og den humanitære situation i Irak og Syrien, som i forvejen var kritisk, er blevet yderligere forværret efter, at dele af de to landes territorier blev besat af den terror-djihadiske al-Qaeda-udbrydergruppe Islamisk Stat (IS); der henviser til, at den grænseoverskridende karakter af IS og tilknyttede terrorgrupper udgør en trussel mod regionen som helhed; der henviser til, at der hersker stigende bekymring med hensyn til situationen for de personer, der stadig er fanget i områder under IS-styrkernes kontrol;

B.  der henviser til, at udviskningen af den irakisk-syriske grænse har givet IS lejlighed til at styrke sin tilstedeværelse i begge lande; der henviser til, at IS i løbet af de seneste måneder har udvidet sine territoriale erobringer fra det østlige Syrien og ind i det nordvestlige Irak, herunder Iraks næststørste by, Mosul; der henviser til, at det den 29. juni 2014 forlød, at IS havde proklameret et "kalifat" eller en "islamisk stat" i de irakiske og syriske områder, som organisationen kontrollerer, og at dets leder Abdu Bakr al-Baghdadi havde udnævnt sig selv til kalif; der henviser til, at IS ikke anerkender de internationalt anerkendte grænser og har erklæret, at de agter at sprede det "islamiske kalifat” til andre lande med muslimsk flertal;

C.  der henviser til, at erobringen af ​​områderne i Irak og Syrien blev efterfulgt af indførelsen af ​​den barske fortolkning af sharialovgivningen; der henviser til, at der er blevet begået alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne og international humanitær ret i de områder, der kontrolleres af IS og tilknyttede grupper, herunder målrettede drab, tvangsomvendelser, bortførelser, handel med kvinder, kvinder og børn gjort til slaver, rekruttering af børn til selvmordsbomber, seksuel og fysisk mishandling og tortur; der henviser til, at IS har myrdet journalisterne James Foley og Steven Sotloff og hjælpearbejderen David Haines; der henviser til, at IS har begået overgreb mod befolkningsgrupperne kristne, yezidi, turkmenere, shabak, kaka'e, sabian og shia samt mod mange arabere og sunnimuslimer; der henviser til, at moskeer, monumenter, helligdomme, kirker og andre bedesteder, grave og gravpladser såvel som steder af arkæologisk og kulturel værdi er blevet ødelagt med fuldt overlæg;

D.  der henviser til, at kristne irakere på det seneste er blevet forfulgt, frataget deres grundlæggende rettigheder og fordrevet fra deres hjem på grund af deres religion og overbevisning; der henviser til, at antallet af kristne i Irak ifølge Open Doors International er faldet kraftigt fra 1,2 millioner i begyndelsen af 1990'erne til mellem 330 000 og 350 000 i dag; der henviser til, at der inden konflikten i Syrien brød ud boede omkring 1,8 millioner kristne i landet; der henviser til, at mindst 500 000 kristne er blevet drevet på flugt siden konflikten begyndte;

E.  der henviser til, at omkring 1,4 millioner mennesker ifølge FN's Kontor for Koordination af Humanitære Anliggender (OCHA) i år er blevet internt fordrevet i Irak, og at omkring 1,5 millioner mennesker har behov for humanitær bistand; der henviser til, at IS fremgang har skabt en humanitær krise, navnlig en massiv fordrivelse af civilbefolkningen; der henviser til, at EU den 12. august 2014 besluttede at forhøje sin humanitære bistand til Irak med 5 mio. EUR med henblik på at yde elementær bistand til internt fordrevne, hvorved det samlede beløb til humanitær støtte til Irak i 2014 indtil videre beløber sig til 17 mio. EUR; der henviser til, at EU har udvidet sin humanitære bistand yderligere og har etableret en luftbro mellem Bruxelles og Erbil;

F.  der henviser til, at der ifølge FN er over 191 000 mennesker, der har mistet livet i Syrien i konflikten; der henviser til der ifølge OCHA er omkring 6,4 millioner internt fordrevne personer i Syrien og over 3 millioner syriske flygtninge, navnlig i Libanon (1,17 millioner flygtninge), Tyrkiet (832 000), Jordan (613 000), Irak (215 000) og Egypten og Nordafrika (162 000); der henviser til, at omkring 10,8 millioner mennesker ifølge Office for Humanitarian Aid and Civil Protection (ECHO) har behov for humanitær bistand; der henviser til, at EU i løbet af 2014 hidtil har ydet 150 mio. EUR i humanitær hjælp til ofrene for krisen i Syrien;

G.  der henviser til, at i hundredvis af udenlandske krigere, herunder mange fra EU's medlemsstater, har sluttet sig til IS' oprør; der henviser til, at disse EU-borgere ses som en sikkerhedsrisiko af EU-medlemsstaternes regeringer;

H.  der henviser til, at EU har erkendt den byrde, der hviler på den kurdiske region og den kurdiske regionalregering, som huser et stort antal internt fordrevne personer;

I.  der henviser til, at FN's Højkommissær for Flygtninge (UNHCR) har udtalt, at det fortsat er meget svært at arbejde inden for området for at give civile og flygtninge den reelle hjælp, de har behov for; der henviser til, at det er vigtigt at give de hundredtusindvis af syriske og irakiske flygtninge et tilflugtssted, før vinteren sætter ind;

J.  der henviser til, at EU har fastholdt sit uindskrænkede engagement til fordel for Iraks enhed, suverænitet og territoriale integritet;

K.  der henviser til, at stats- og regeringscheferne på NATO-topmødet den 4. og 5. september 2014 udtalte, at IS' tilstedeværelse i både Syrien og Irak er en trussel mod den regionale stabilitet, og at befolkningerne i Syrien og Irak og andre steder i regionen har brug for støtte fra det internationale samfund til at imødegå denne trussel;

L.  der henviser til, at muligheden for at gennemføre luftangreb i det østlige Syrien har været nævnt; der henviser til, at der på NATO's møde den 5. september 2014 blev dannet en koalition mod IS; der henviser til, at EU-Udenrigstjenesten i øjeblikket arbejder på en omfattende regional strategi for at imødegå truslen fra IS; der henviser til, at USA's præsident Barack Obama den 10. september 2014 afslørede sin strategi til bekæmpelse af IS, som blandt andre aktioner omfatter en systematisk kampagne af luftangreb mod IS-mål "hvor end de befinder sig", herunder i Syrien, øget støtte til allierede landstyrker, der bekæmper IS, og en større antiterrorindsats med det formål at standse gruppens finansiering; der henviser til, at Den Arabiske Liga har forpligtet sig til at styrke samarbejdet for at komme IS i Syrien og Irak til livs;

M.  der henviser til, at IS har sikret sig betydelige indtægtskilder ved at plyndre banker og virksomheder i de områder, den kontrollerer, idet den har overtaget op til seks oliefelter i Syrien, herunder Syriens største oliefacilitet, al-Omar-feltet tæt ved grænsen til Irak, og ved at modtage midler fra velhavende donorer, hvoraf de fleste er fra regionen;

N.  der henviser til, at fremme af demokrati og overholdelse af menneskerettighederne, herunder retten til religions- og trosfrihed, er grundlæggende principper og målsætninger for EU og udgør det fælles grundlag for Unionens forbindelser med tredjelande;

1.  er yderst bekymret over forværringen af sikkerhedssituationen og den humanitære situation i Irak og Syrien som følge af, at dele af de to landes territorier af blevet besat af IS; fordømmer kraftigt de vilkårlige drab og menneskerettighedskrænkelser, som IS og andre terrororganisationer har begået mod religiøse og andre etniske mindretal og de mest udsatte grupper; fordømmer kraftigt angrebene på civile mål, herunder hospitaler, skoler og religiøse bygninger samt anvendelsen af henrettelser og seksuel vold fra IS side i Irak og Syrien; understreger, at der ikke bør være nogen straffrihed for gerningsmændene til disse handlinger;

2.  fordømmer kraftigt IS' drab på journalisterne James Foley og Steven Sotloff og hjælpearbejderen David Haines og giver udtryk for alvorlig bekymring over sikkerheden for andre, som stadig holdes fangne af ekstremisterne; udtrykker sin dybe medfølelse med familierne til disse ofre og med familierne til alle ofre for konflikten;

3.  understreger, at de udbredte og systematiske angreb på civile på grund af deres etniske eller politiske baggrund, religion, tro eller køn, kan udgøre en forbrydelse mod menneskeheden; fordømmer på det kraftigste alle former for forfølgelse, forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro og enhver voldshandling mod ethvert trossamfund; understreger endnu engang, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende menneskerettighed;

4.  udtrykker sin støtte til alle ofre for religiøs intolerance og had; udtrykker sin solidaritet med medlemmerne af de kristne trossamfund, der bliver forfulgt og trues af fuldstændig udryddelse i deres hjemlande Irak og Syrien, såvel som med andre forfulgte, religiøse mindretal; fastholder og bakker op om den ukrænkelige ret for alle religiøse og etniske mindretal i Syrien og Irak, herunder kristne, til fortsat at leve i deres historiske og hævdvundne hjemlande i værdighed, lighed og sikkerhed og til frit at praktisere deres religion; understreger, at de forbrydelser der er begået mod kristne mindretal såsom assyrerne, syriakker og kaldæere, såvel som mod yezidierne og shiamuslimer, udgør en ultimativ bestræbelse fra IS' side på at gennemføre en fuldstændig religiøs udrensning i regionen; bemærker, at medlemmer af forskellige religiøse grupper har levet i fredelig sameksistens i regionen;

5.  afviser fuldstændig IS-lederskabets proklamation af oprettelsen af et kalifat i områderne under dets kontrol og anser proklamationen for illegitim; understreger, at oprettelsen og udvidelsen af det ”islamiske kalifat" og andre ekstremistiske gruppers aktiviteter i Irak og Syrien er en direkte trussel mod europæiske landes sikkerhed; afviser forestillingen om ensidige ændringer af de internationalt anerkendte grænser med magt; understreger, at IS er omfattet af den våbenembargo og indefrysning af aktiver, der blev indført ved FN's Sikkerhedsråds resolution 1267 (1999) og 1989 (2011), og understreger vigtigheden af en hurtig og effektiv gennemførelse af disse foranstaltninger; opfordrer Rådet til at overveje en mere effektiv anvendelse af de eksisterende restriktive foranstaltninger, og navnlig til at forhindre IS i at få udbytte af ulovligt salg af olie eller andre ressourcer på de internationale markeder; er dybt bekymret over påstandene om, at aktører i visse medlemsstater er involveret i ulovlig oliehandel med IS; spørger Kommissionen, om den kan bekræfte disse påstande, og opfordrer i givet fald Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at den ulovlige oliehandel straks bringes til ophør;

6.  fordømmer IS' og tilknyttede gruppers anvendelse og udnyttelse af oliefelter og den tilhørende infrastruktur, hvormed IS skaffer sig store indtægter, og opfordrer alle stater til at håndhæve FN's Sikkerhedsråds resolution 2161 (2014) og 2170 (2014), som fordømmer enhver handel, det være sig direkte eller indirekte, med IS og dets tilknyttede grupper; er bekymret over, at IS genererer indkomst gennem salg af olie; bemærker EU's intention om at skærpe sanktionerne for at hindre IS i at sælge olie; opfordrer derfor EU til at indføre sanktioner over for alle dem (regeringer og offentlige eller private selskaber), der er involveret i transport, transformation, raffinering og kommercialisering af olie, der er udvundet på områder, der kontrolleres af IS, sammen med streng kontrol af finansielle strømme med henblik på at hindre økonomisk aktivitet og udnyttelse af skattely fra IS' side;

7.  glæder sig over appellen af 8. september 2014 fra alle de franske islamiske sammenslutninger samt appeller fra andre islamiske samfund, der indeholdt en utvetydig og uforbeholden fordømmelse af ekstremistiske terrorgruppers brug af islam som et instrument til at retfærdiggøre deres voldsfremfærd, intolerance og forbrydelser mod menneskeheden;

8.  opfordrer alle parterne i konflikten i Irak til at drage omsorg for beskyttelsen af civilbefolkningen og til at efterleve deres folkeretlige og menneskeretlige forpligtelser; opfordrer til øjeblikkelig støtte og humanitær hjælp til Iraks fordrevne folk;

9.  glæder sig over USA's og andre bidragende staters indsats for at bistå de irakiske nationale og lokale myndigheder med at bekæmpe IS, standse IS' fremgang og lette adgangen for humanitær bistand; glæder sig over den amerikanske opfordring til en international koalition mod IS, som nu er under opbygning; glæder sig over den beslutning, som blev truffet af Den Arabiske Liga den 7. september 2014, om at træffe de nødvendige foranstaltninger til at konfrontere IS og samarbejde med internationale, regionale og nationale indsatser for at bekæmpe militante i Syrien og Irak samt om at støtte FN's Sikkerhedsråds resolution 2170 (2014); opfordrer Den Arabiske Liga til at drøfte en ændring af den arabiske konvention om bekæmpelse af terrorisme af 1998, så den kan udfordre global terrorisme med alle midler;

10.  opfordrer det internationale samfund til at bistå de irakiske myndigheder – herunder ved at yde militær beskyttelse til særligt udsatte grupper – med at sørge for beskyttelsen af og hjælpen til de mennesker, der er på flugt fra de terrorberørte områder, især personer tilhørende sårbare grupper og etniske eller religiøse befolkningsgrupper; opfordrer alle regionale aktører til at bidrage til bestræbelserne på at fremme sikkerheden og stabiliteten i Irak; minder om, at alle regionale aktører såvel som EU ultimativt er forpligtet til og ansvarlige for at gøre deres yderste for at sikre, at de traditionelle mindretal og alle borgere kan vende tilbage til de hjemstavne, som de er blevet fordrevet fra; opfordrer EU-medlemsstaterne til at bistå de irakiske og lokale myndigheder på enhver tænkelig måde, herunder med tilstrækkelig militær bistand, til at dæmme op for og tilbagerulle IS' terroristiske og aggressive ekspansion; understreger nødvendigheden af ​​en koordineret indsats fra landene i regionen for at imødegå truslen fra IS; opfordrer alle regionale aktører til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at standse alle officielle eller private organers aktiviteter, der har til formål at udbrede og sprede ekstremistiske islamiske ideologier; opfordrer Tyrkiet til klart og utvetydigt at forpligte sig til at imødegå den fælles sikkerhedstrussel fra IS; opfordrer EU til at fremme en regional dialog om problemerne i Mellemøsten og inddrage alle væsentlige parter, navnlig Iran og Saudi-Arabien;

11.  glæder sig over mobiliseringen af det europæiske katastrofeberedskabskoordineringscenter og aktiveringen af EU's civilbeskyttelsesmekanisme efter anmodning fra den irakiske regering; glæder sig over EU's humanitære bistand til Irak og Syrien; opfordrer til yderligere humanitær bistand til de befolkninger, der er berørt af konflikten, herunder de syriske kurder;

12.  opfordrer alle parterne i konflikten i Syrien, især det syriske regime, til at drage omsorg for beskyttelsen af civilbefolkningen og til at efterleve deres folkeretlige og menneskeretlige forpligtelser, til at lette leveringen af nødhjælp og humanitær bistand gennem alle mulige kanaler, herunder på tværs af grænser og konfliktlinjer, og til at garantere sikkerheden for alle sundhedsfagfolk og nødhjælpsarbejdere; roser Libanon, Jordan og Tyrkiet for deres modtagelse af flygtninge; opfordrer det internationale samfund til at være mere aktivt og imødekommende i byrdefordelingen og yde direkte økonomisk støtte til modtagerlandene; opfordrer EU til at lægge pres på alle donorer for at indfri deres løfter og opfylde deres forpligtelser i en fart; glæder sig over medlemsstaternes forpligtelser, eftersom EU er den største donor af finansiel støtte og en kilde til fremtidige tilsagn;

13.  understreger behovet for at undersøge alle muligheder for at imødegå truslen fra IS i Syrien på effektiv vis under fuld overholdelse af folkeretten; understreger, at kun en varig og inklusiv politisk løsning, der indebærer en fredelig overgang til en reelt repræsentativ regering i Syrien, på længere sigt vil bidrage til at neutralisere truslen fra IS og andre ekstremistiske organisationer;

14.  opfordrer alle parter i konflikten i Syrien til at respektere det mandat, som FN's overvågningsstyrke for troppeadskillelse er pålagt, og at sørge for sikkerhed og bevægelsesfrihed for FN-tropperne, inklusive dem fra EU-medlemsstaterne; fordømmer, at 45 fijianske fredsbevarende soldater blev tilbageholdt af en bevæbnet gruppe; glæder sig over løsladelsen af soldaterne den 11. september 2014;

15.  minder om udtalelsen fra den særlige koordinator for Organisationen for Forbud mod Kemiske Våbens og FN's fælles mission (OPCW-FN), der meddelte, at 96 % af de syriske kemiske våben er blevet destrueret; opfordrer til, at de resterende våben deaktiveres i overensstemmelse med rammen for elimineringen af syriske kemiske våben;

16.  glæder sig over enkelte medlemsstaters beslutning om at reagere positivt på opfordringen fra Det Kurdiske Regionale Råd om hurtigst muligt at bistå med militært materiel; understreger, at en sådan respons afspejler medlemsstaternes kapacitet og nationale ret og nyder opbakning fra de irakiske, nationale myndigheder; opfordrer de medlemsstater, der leverer militært materiel til de kurdiske nationale myndigheder, til at samordne deres indsats og etablere virkningsfulde overvågningsforanstaltninger med henblik på at forhindre en ukontrolleret spredning og anvendelse af militært materiel mod civile;

17.  gentager sin bekymring over, at tusindvis af udenlandske krigere på tværs af grænser, herunder borgere fra EU-medlemsstater, har sluttet sig til IS-oprøret; opfordrer medlemsstater til at træffe hensigtsmæssige forholdsregler for at forhindre krigere i at rejse ud fra deres territorier, i tråd med FN's Sikkerhedsråds resolution 2170 (2014), og til at udvikle en fælles strategi for sikkerhedstjenesterne og EU-agenturerne til overvågning og kontrol af djihad-krigere; opfordrer til samarbejde inden for EU og på internationalt plan med det mål for øje at træffe hensigtsmæssige, juridiske skridt over for individer, der mistænkes for at være involveret i terrorhandlinger; opfordrer medlemsstaterne til at intensivere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger indbyrdes og med EU's organer og til at sikre et effektivt samarbejde med Tyrkiet; understreger betydningen af forebyggelse, retsforfølgning, outreach, resocialisering og reintegration;

18.  glæder sig over dannelsen af en ny og inklusiv regering i Irak og over vedtagelsen af regeringsprogrammet; støtter op om premierministerens bestræbelser på at færdiggøre regeringsdannelsen; opfordrer regeringen til at være reelt repræsentativ med en inklusiv dagsorden; understreger, at regeringen bør repræsentere det irakiske samfunds politiske, religiøse og etniske mangfoldighed på behørig måde, herunder det sunnimuslimske mindretal, for at standse blodsudgydelserne og opsplitningen af landet; opfordrer alle deltagere til at samarbejde med henblik på at skabe politisk stabilitet og fred og bekæmpe IS-oprøret; understreger, at Iraks enhed, suverænitet og territoriale integritet er af essentiel betydning for at opnå stabilitet og økonomisk udvikling i landet og i regionen;

19.  opfordrer den irakiske regering og parlamentet til som et hasteanliggende at tage lovgivning og retspraksis op til fornyet overvejelse, til at reformere landets retssystem og sikkerhedsapparat og til at iværksætte inklusive politikker over for alle irakere for at sætte en stopper for politikken med forskelsbehandling;

20.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe særlige foranstaltninger for at forbedre situationen for kvinder i Irak og Syrien, for at sikre deres frihed og respekt for deres mest grundlæggende rettigheder, og til at træffe foranstaltninger for at forhindre udnyttelse og misbrug af samt vold mod kvinder og børn, især tidligt ægteskab for piger; er især bekymret over stigningen i alle former for vold mod yezidikvinder, der bliver fængslet, voldtaget, seksuelt misbrugt og solgt af IS medlemmer;

21.  udtrykker bekymring over det stigende antal tilfælde af rekruttering af børn og unge i Irak og Syrien; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med partnere - herunder internationale organisationer – om at udarbejde et omfattende program for at imødekomme behovet for at beskytte børn og kvinder, der er berørt af væbnede konflikter;

22.  tilslutter sig anmodningen fra FN's Menneskerettighedsråd til FN's Menneskerettighedshøjkommissær om hurtigst muligt at sende en mission til Irak for at efterforske overtrædelser af international humanitær ret begået af IS og tilknyttede terrorgrupper og fastslå kendsgerninger og omstændighederne ved disse overtrædelser i den hensigt at forhindre, at de går ustraffede hen, og sikre at ansvaret placeres;

23.  er fortsat overbevist om, at der ikke kan skabes nogen varig fred i Syrien og Irak uden ansvarligholdelse for de forbrydelser, som alle parter har begået under konflikten, også religiøst eller etnisk begrundede forbrydelser; gentager sit krav om, at dem, der mistænkes for at begå forbrydelser mod menneskeheden i Syrien og Irak, overdrages til Den Internationale Straffedomstol, og støtter alle initiativer i denne henseende;

24.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den irakiske regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, Den Regionale Regering for Kurdistan, De Forenede Nationers generalsekretær, De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd og samtlige parter indblandet i konflikten i Syrien;

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0023.


Situationen i Libyen
PDF 148kWORD 64k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om situationen i Libyen (2014/2844(RSP))
P8_TA(2014)0028RC-B8-0111/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Libyen,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 15. august 2014 og Det Europæiske Råds konklusioner af 30. august 2014 om Libyen,

–  der henviser til de erklæringer, som næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik fremsatte den 26. august 2014,

–  der henviser til pakken vedrørende den europæiske naboskabspolitik om Libyen fra september 2014,

–  der henviser til udnævnelsen den 14. august 2014 af Bernardino León til FN's generalsekretærs nye særlige udsending til Libyen,

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 1970, 1973 (2011) og 2174 af 27. august 2014,

–  der henviser til rapporten af 4. september 2014 om FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) “Overview of violations of international human rights and humanitarian law during the ongoing violence in Libya” (Overblik over krænkelserne af internationale menneskerettigheder og humanitær folkeret under den aktuelle vold i Libyen),

–  der henviser til det møde, som Arabiske Ligas, Den Europæiske Unions, Frankrigs, Tysklands, Italiens, Maltas, Spaniens, Det Forenede Kongeriges og De Forenede Staters særlige udsendinge for Libyen afholdt med De Forenede Nationer den 24. juli 2014 for at drøfte den seneste udvikling i Libyen,

–  der henviser til det libyske parlamentsvalg i juni 2014,

–  der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne hertil fra 1977 og parternes forpligtelse til under væbnede konflikter at overholde og sikre overholdelse af den internationale folkeret i enhver henseende,

–  der henviser til FN-konventionen om sikkerhed for FN-personel samt personel knyttet til FN og den valgfri protokol hertil,

–  der henviser til Rådets afgørelse af 22. maj 2013 om Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning i Libyen (EUBAM),

–  der henviser til Libyens ratifikation den 25. april 1981 af Den Afrikanske Unions konvention om specifikke aspekter af flygtningeproblemerne i Afrika,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at libyerne i februar 2011 gik på gaden for at kræve politiske rettigheder, men blev mødt med vilkårlig undertrykkelse fra statens side, hvilket udløste ni måneders civil konflikt og afsættelsen af Gaddafi-regimet; der henviser til, at der i løbet af de seneste uger er sket en alvorlig forværring af sikkerhedssituationen, den politiske stabilitet, menneskeretssituationen og den humanitære situation i Libyen;

B.  der henviser til, at der i de seneste måneder har været stadig flere sammenstød mellem rivaliserende militsstyrker, især fra Misrata og Zintan, og at kampene om kontrollen over Tripoli og Benghazi har destabiliseret Libyen og landets overgang til demokrati og har medført et stigende antal civile ofre, internt fordrevne mennesker og flygtninge; der henviser til, at mindst 100 000 libyere ifølge UNSMIL's skøn er blevet fordrevet internt af den seneste bølge af kampe, og at yderligere 150 000, herunder mange migrantarbejdere, har forladt landet;

C.  der henviser til, at islamistisk orienterede militsstyrker overtog kontrollen med Tripoli og byens civile lufthavn den 24. august 2014; der henviser til, at de islamistisk orienterede militser har forbindelse til islamistiske væbnede grupper såsom Islamisk Stat, AQIM, al-Jammaa al-Libiya, al-Moukatila og Ansar al-Charia;

D.  der henviser til, at de seneste kampe gør faren for en udbredelse af terrorgrupper mere sandsynlig; der henviser til, at dette kan forværre en allerede ustabil situation i regionen som helhed, hvis ikke det imødegås;

E.  der henviser til, at Libyen står over for en optrapning af kampene mellem lokale væbnede grupper, herunder angreb på civile og civil ejendom, hvilket omfatter massive krænkelser af menneskerettighederne, som i nogle tilfælde udgør krigsforbrydelser; der henviser til, at snesevis af civile angiveligt er blevet bortført i Tripoli og Benghazi alene på grund af deres faktiske eller formodede stamme-, familie- eller religiøse tilhørsforhold, og at de, der begår voldshandlinger, synes at negligere de sandsynlige konsekvenser af deres handlinger for uskyldige civile;

F.  der påpeger, at menneskerettighedssituationen til stadighed forværres i hele landet, herunder i form af vilkårlige tilbageholdelser, bortførelser, drab, tortur og vold mod journalister, embedsmænd, politikere og menneskerettighedsforkæmpere, såsom det brutale mord på den fremtrædende aktivist Salwa Bugaighis;

G.  der henviser til, at de seneste kampe har ført til en generel forringelse af levevilkårene i Libyen med knaphed på mad, brændstof, vand og elektricitet; der henviser til, at udenlandsk sundhedspersonales afrejse og mangel på lægemidler har gjort de civile borgeres vanskelige situation mere kritisk,

H.  der henviser til, at en række udenlandske statsborgere siden december 2013 er blevet dræbt eller bortført, efterhånden som sikkerhedssituationen er forværret; der henviser til, at en række EU-medlemsstater i august 2014 tilsluttede sig USA's stærke fordømmelse af den fortsatte vold i Libyen,

I.  der henviser til, at der blev afholdt parlamentsvalg den 25. juni 2014; der henviser til, at det lovligt valgte Repræsentanternes Hus, der har afløst den tidligere Nationalkongres, efter den seneste vold er blevet flyttet fra Tripoli til Tobruk, og at de islamistiske militser ikke anerkender Repræsentanternes Hus eller den nye regering og har dannet deres egen regering og parlament;

J.  der henviser til, at den forfatningsgivende forsamling, der blev valgt i februar 2014 og består af 60 repræsentanter fra de tre historiske regioner i Libyen, ifølge de libyske statslige medier vil offentliggøre et udkast til forfatning inden udgangen af ​​2014, og at en folkeafstemning om udkastet kan finde sted i marts 2015;

K.  der henviser til, at der er et presserende behov for at genskabe troværdigheden af den politiske proces i Libyen; der henviser til, at udbredt skepsis blandt almindelige libyere har ført til en udhuling af troværdigheden af og en lav deltagelse i de seneste valg; der henviser til, at den demokratiske proces, som blev indledt, efter at oberst Gaddafi blev væltet, som følge af den seneste vold er stadig mere truet;

L.  der henviser til, at UNSMIL's primære opgave er statsopbygning, medens Den Europæiske Union har fokuseret på at støtte Libyen gennem EUBAM;

M.  der henviser til, at der er forlydender om udenlandsk deltagelse i voldshandlingerne i Libyen, herunder i form af militære operationer, levering af våben og ammunition samt gennemførelse af aktioner, der forværrer splittelsen mellem lokale grupper og påvirker de svage forvaltningsstrukturer og derved undergraver Libyens overgang til demokrati; der henviser til, at Golfstaterne og visse andre regionale aktører nu bakker op om rivaliserende parter i Libyens eskalerende interne uroligheder;

N.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråds resolution 2174 (2014) bemyndiger indrejseforbud og indefrysning af aktiver for enkeltpersoner og enheder, som af udvalget vurderes at deltage i eller yde støtte til andre handlinger, der udgør en trussel mod freden, stabiliteten eller sikkerheden i Libyen, eller som hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgang;

O.  der henviser til, at hundredvis af migrantarbejdere og flygtninge, der flygtede fra volden i Libyen, skal være omkommet under deres forsøg på at krydse Middelhavet til Europa, hvilket har resulteret i en alvorlig flygtningekrise i Italien og på Malta; der henviser til, at FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) rapporterer, at 1 600 mennesker er døde siden juni under forsøget på at nå frem til Europa; der henviser til, at Libyen er det vigtigste afrejsested for migranter, der forsøger at nå Europa; der henviser til, at UNHCR har skønnet, at ca. 98 000 af de omtrent 109 000 personer, der er ankommet til Italien siden årets begyndelse, er afrejst fra Libyen; der henviser til, at yderligere 500 migranter frygtes døde, efter at deres båd angiveligt blev vædret af et andet fartøj i nærheden af Malta den 15. september 2014;

P.  der henviser til, at FN's Sikkerhedsråd den 26. februar 2011 forelagde situationen i Libyen for Den Internationale Straffedomstol (ICC); der henviser til, at ICC den 27. juni 2011 udstedte tre arrestordrer på Muammar Gaddafi, Saif al-Islam Gaddafi og Abdullah al-Senussi for forbrydelser mod menneskeheden; der henviser til, at de øvrige mistænkte ikke er i domstolens varetægt; der henviser til, at de libyske myndigheder har insisteret på, at de skal stilles for en domstol inden for det libyske nationale retssystem;

Q.  der henviser til, at Egypten den 25. august 2014 afholdt det tredje ministermøde for Libyens nabolande, som samlede udenrigsministrene fra Libyen, Tunesien, Algeriet, Sudan, Niger og Tchad samt Den Arabiske Liga for at drøfte den libyske krise; der henviser til, at dette forum udsendte en pressemeddelelse, hvori man bekræftede de libyske institutioners legitimitet, forkastede udenlandsk indblanding, opfordrede til afvæbning af militser og foreslog oprettelse af en gradueret sanktionsmekanisme for individer og enheder, der blokerer den politiske proces;

1.  fordømmer den tiltagende vold, navnlig imod civilbefolkningen og civile institutioner; opfordrer alle konfliktens parter til øjeblikkeligt at indstille alle voldshandlinger og gå med til en våbenhvile for at bringe befolkningens stadig større lidelser til ophør samt at engagere sig i en inklusiv national politisk dialog med det mål at opbygge en stat baseret på respekt for menneskerettigheder, demokrati og retsstatsprincipperne; opfordrer til, at de ansvarlige for alle krænkelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret stilles til regnskab; udtrykker sin dybe bekymring for og fulde solidaritet med Libyens nødlidende civilbefolkning og institutioner;

2.  opfordrer indtrængende alle konfliktens parter til at respektere principperne om medmenneskelighed, neutralitet, uvildighed og uafhængighed med henblik på at sikre levering af humanitær bistand, civilbefolkningens sikkerhed i forbindelse med modtagelse af bistand og sikkerheden for det humanitære personale;

3.  minder om nødvendigheden af, at alle parter i Libyen engagerer sig i beskyttelsen af civile til enhver tid, og at alle frihedsberøvede behandles i overensstemmelse med de internationale menneskerettigheder og den humanitære folkeret; minder om, at overlagte angreb på personer, der er engageret i humanitær bistand eller en fredsbevarende mission i overensstemmelse med De Forenede Nationers pagt, som skal beskytte civile eller civil ejendom i overensstemmelse med den internationale lovgivning om væbnet konflikt, udgør en krigsforbrydelse i henhold til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC);

4.  bemærker indvirkningen på regional og europæisk sikkerhed som følge af den generelle usikkerhed og forværrede regeringsførelse i Libyen; minder om, at de kampe, der fandt sted i juli og august 2014 om kontrollen med Tripolis lufthavn, resulterede i en dramatisk eskalering og i kaos, hvilket medførte talrige dødsfald og ødelæggelse af strategiske infrastrukturer;

5.  er stærkt foruroliget over forlydender om regionale aktørers indblanding i volden i Libyen og opfordrer nabolande og regionale aktører til at afstå fra handlinger, der kan forværre de nuværende splittelser og underminere Libyens overgang til demokrati; opfordrer dem samtidig til at øge kontrollen af deres grænser, herunder ved sø- og lufthavne, og til at føre grundig kontrol med al godstransport til og fra Libyen; udtrykker sin anerkendelse af Tunesiens gæstfrihed over for de hundredtusinder af libyske borgere, som er flygtet fra volden og nu opholder sig i Tunesien;

6.  minder om FN's Sikkerhedsråds resolution 2174, der blev vedtaget den 27. august 2014 og udvidede de eksisterende sanktioner mod Libyen til at omfatte strafansvar for personer, der deltager i eller støtter handlinger, der truer Libyens fred, stabilitet eller sikkerhed eller hindrer eller underminerer en vellykket fuldførelse af landets politiske overgangsproces; opfordrer den højtstående repræsentant, EU og dets medlemsstater og det bredere internationale samfund til at undersøge muligheden for at anvende sådanne foranstaltninger på specifikke enkeltpersoner, der truer udsigten til fred og demokratisk overgang i Libyen og derefter at sortliste dem på samme måde, som det internationale samfund sortlistede Gadaffi og hans inderkreds;

7.  minder om, at de krigsførende parter skal holdes ansvarlige og stilles for retten av de nationale domstole eller Den Internationale Straffedomstol, der har jurisdiktion over krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden, folkedrab og voldtægter som krigsforbrydelse begået i Libyen siden 15. februar 2011;

8.  støtter kraftigt den indsats, som FN's støttemission i Libyen (UNSMIL) og den nyligt udnævnte særlige FN-udsending for Libyen, Bernardino León, har gjort for at fremme og lette en national dialog mellem politikere og indflydelsesrige aktører i Libyen; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at træffe foranstaltninger vedrørende situationen i Libyen via De Forenede Nationer;

9.  støtter Repræsentanternes Hus som det legitime organ, der oprettedes efter valget i juni 2014; opfordrer Libyens overgangsregering, det folkevalgte Repræsentanternes Hus og den forfatningsgivende forsamling til at udføre deres opgaver på grundlag af retsstatsprincipperne og menneskerettighederne og i en rummelighedens ånd, i landets bedste interesse og med henblik på at beskytte alle libyeres, herunder religiøse minoriteters, rettigheder; opfordrer alle parter til at støtte dem og indgå i en bred politisk dialog med henblik på at genopbygge stabilitet og forhandle sig til rette om, hvordan man kommer videre; inviterer medlemmerne af Repræsentanternes Hus til at besøge Europa-Parlamentet og møde dets nyvalgte medlemmer med henblik på at knytte parlamentariske bånd med dem;

10.  anerkender den centrale rolle, som kvinder har indtaget i Libyens overgangsproces, og understreger vigtigheden af, at kvinder fuldt ud deltager i Libyens nationale beslutningsproces og i oprettelsen af nationale institutioner på alle niveauer;

11.  understreger, at de libyske myndigheder skal forvalte udnyttelsen og salget af olie, og anmoder det internationale samfund om at afstå fra enhver transaktion med andre aktører; kræver, at europæiske selskaber med aktiviteter i Libyen oplyser om deres økonomiske transaktioner i energisektoren;

12.  opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at koordinere medlemsstaternes indsats i Libyen og fokusere på deres støtte til opbygning af stat og institutioner og, sammen med medlemsstaterne, FN, NATO og regionale partnere at deltage i skabelsen af effektive og nationalt ledede og kontrollerede sikkerhedsstyrker (hær- og politistyrker), der kan sikre fred og orden i landet), samt støtte indgåelsen af en våbenhvile og udformningen af en mekanisme til overvågning heraf; understreger, at EU også bør prioritere støtten til reformen af det libyske retssystem, samt andre områder som er afgørende for en demokratisk regeringsførelse;

13.  påpeger, at Unionen har lanceret en EU-grænsemission (EUBAM) i Libyen, som hidtil ikke har været i stand til at opfylde sine målsætninger om forbedring af sikkerheden ved landets grænser; bemærker, at denne mission i øjeblikket er sat i bero og det meste af dens personale hjemsendt på grund af sikkerhedsmæssige forhold, med undtagelse af et lille team, der er flyttet til Tunis; understreger, at et EU-sikkerhedsrelateret bidrag, der udelukkende fokuserer på grænsesikkerhed, tydeligvis er utilstrækkeligt og uforenelig med både landets behov og udfordringerne for den regionale sikkerhed, herunder EU's egen; anmoder derfor den højtstående repræsentant om at tage mandatet for Den Europæiske Unions bistandsmission vedrørende integreret grænseforvaltning op til revision med henblik på at udarbejde en ny mission inden for FUSP, der tager højde for den ændrede situation i Libyen, navnlig for så vidt angår det presserende behov for statsopbygning, styrkelse af institutioner og en reform af sikkerhedssektoren;

14.  er fortsat bekymret over spredningen af våben, ammunition og sprængstoffer i Libyen, som udgør en risiko for landets stabilitet og befolkning;

15.  er dybt bekymret over det hidtil usete antal ankomster af asylansøgere og ulovlige migranter til de italienske og maltesiske kyster, hvoraf mange er afrejst fra libysk territorium; opfordrer EU til at følge op på de prioriteter, der blev fastlagt i Taskforcen vedrørende Middelhavet, og indlede en politisk dialog om migrationsspørgsmål med den libyske regering, så snart forholdene tillader det; finder det dybt beklageligt, at yderligere 500 menneskeliv blev tabt, da deres båd efter sigende blev vædret af et andet fartøj i nærheden af Malta;

16.  opfordrer EU og medlemsstaterne til på effektiv vis at hjælpe og støtte Italien med landets prisværdige bestræbelser på at redde liv og håndtere de stadigt voksende migrationsstrømme fra Nordafrika, især fra Libyen;

17.  anmoder om, at UNHCR's kontor i Libyen genåbnes og får lov til at fungere uhindret; anmoder EU om fortsat at tilbyde humanitær, finansiel og politisk bistand i kriseområder i Nordafrika og Mellemøsten med henblik på at tackle de tilgrundliggende årsager til migrationen og det humanitære pres;

18.  er dybt bekymret over den voksende tilstedeværelse af Al Qaeda-tilknyttede terrorgrupper og enkeltpersoner, der er aktive i Libyen, og bekræfter endnu en gang behovet for i medfør af De Forenede Nationers pagt og international lovgivning, herunder de gældende internationale menneskerettigheder, den internationale lovgivning om flygtninge og den humanitære folkeret, med alle midler at bekæmpe trusler mod international fred og sikkerhed, som forvoldes af terrorhandlinger;

19.  understreger EU's urokkelige støtte til og engagement i det libyske folk demokratiske forhåbninger, især under den nuværende krise og i den demokratiske overgang i landet; opfordrer til et styrket EU-engagement til støtte for stabilitet og demokratisk overgang i Libyen;

20.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Libyens regering og Repræsentanternes Hus, FN's generalsekretær, Den Arabiske Liga og Den Afrikanske Union.


Israel og Palæstina efter Gazakrigen og EU's rolle
PDF 138kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 18. september 2014 om Israel og Palæstina efter Gazakrigen og EU's rolle (2014/2845(RSP))
P8_TA(2014)0029RC-B8-0117/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den fjerde Genèvekonvention fra 1949 om beskyttelse af civile personer i krigstid,

–  der henviser til De Forenede Nationers pagt,

–  der henviser til interimsaftalen om Vestbredden og Gazastriben af 18. september 1995,

–  der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråd af 12. juli 2014,

–  der henviser til Oslo-aftalerne (principerklæring om midlertidige selvstyreordninger) af 13. september 1993,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 30. august 2014, 16. december 2013, 14. maj 2012, 18. juli og 23. maj 2011 samt 8. december 2009 om fredsprocessen i Mellemøsten,

–  der henviser til redegørelse af 27. august 2014 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om våbenhvilen i Gaza,

–  der henviser til de daglige situationsrapporter fra UNRWA,

–  der henviser til erklæringen fra FN's Sikkerhedsråd af 12. juli 2014 og erklæringen fra FN's generalsekretær Ban Ki-moon af 13. juli 2014,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme af overholdelsen af den humanitære folkeret,

–  der henviser til Genève-konventionerne fra 1949 og tillægsprotokollerne dertil samt til Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at den seneste tids konflikt i Gaza har forårsaget tab af menneskeliv og uacceptable lidelser for begge de involverede parters civilbefolkning;

B.  der henviser til, at over 2 000 palæstinensere er blevet dræbt – hvoraf de fleste var civile, herunder 503 børn – og at mere end 10 000 palæstinensere er blevet såret i Gazastriben, mens 66 israelske soldater og 6 israelske civile, herunder et barn har mistet livet, og at mere end 500 israelere er blevet såret som følge af operationen Protective Edge, som israelske forsvarsstyrker gennemførte, og raketter, som Hamas og andre palæstinensiske bevæbnede organisationer affyrede fra Gaza og Israel; der henviser til, at denne voldelige konflikt har skabt en alvorlig humanitær krise i Gaza;

C.  der henviser til, at der den 26. august 2014 blev indgået en våbenhvileaftale, som bragte syv ugers fjendtligheder til ophør; der henviser til, at Egypten har gjort en betydelig indsats for at få denne aftale i stand;

D.  der henviser til, at der ifølge våbenhvileaftalen bør gives adgang for humanitær bistand til Gazastriben ved grænseovergange til Israel, og at grænseovergangen i Rafah bør åbnes, og fiskerizonen bør udvides til seks sømil ud for Gazas kyst;

E.  der henviser til, at hvis våbenhvilen holder, bør parterne indlede forhandlinger om forskellige spørgsmål vedrørende situationen i Gazastriben ved udgangen af september 2014; der henviser til, at disse forhandlinger kan omfatte afvæbning af væbnede grupper i Gaza, tilbagelevering af de jordiske rester af to israelske soldater dræbt i den voldelige konflikt, løsladelse af palæstinensiske fanger og ophævelse eller lempelse af blokaden af Gaza, herunder genopbygningen af søhavnen og lufthavnen i området;

F.  der henviser til, at ifølge UNRWA og organisationer på stedet er over 1 700 boliger blevet helt eller delvist beskadigede og 40 000 andre boliger ødelagt og 17 hospitaler og sundhedsklinikker, 136 UNRWA-skoler, 60 moskeer og 13 kirkegårde er også blevet ødelagt;

G.  der henviser til, at hele kvarterer og vital infrastruktur er blevet jævnet med jorden i Gaza, herunder kraftværket i Gaza, som stadig er ude af funktion, hvilket medfører 18 timer lange daglige strømafbrydelser, og at omkring 450 000 mennesker stadig ikke har adgang til den kommunale vandforsyning på grund af beskadigelser eller lavt tryk;

H.  der henviser til, at palæstinensiske eksperter har vurderet, at genopbygningen af Gaza vil koste næsten 8 mia. USD; der henviser til, at FN og den palæstinensiske regering den 9. september 2014 opfordrede internationale donorer til at skaffe 550 mio. USD til fødevarehjælp, adgang til rent vand, sundhedspleje og uddannelse som øjeblikkelig bistand efter den nylige konflikt; der henviser til, at der er planer om at afholde en international donorkonference om genopbygning af Gaza i Egypten;

I.  der henviser til, at 29 af UNRWA's skolebygninger forsat tjener som kollektive centre for mere end 63 000 fordrevne personer;

J.  der henviser til, at De Forenede Nationers Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO) vurderer, at ca. 17 000 ha. landbrugsjord har lidt omfattende direkte skade, og at halvdelen af Gazas fjerkræbestand er gået tabt på grund af fuldtræffere eller manglende pasning på grund af den reducerede adgang til landbrugsjord i grænseområderne;

K.  der henviser til, at det er De Forenede Nationers ansvar at iværksætte en undersøgelse for at vurdere de skader, som dets strukturer er blevet påført;

1.  udtrykker endnu en gang sin dybe medfølelse med alle ofre for den væbnede konflikt og deres familier; fordømmer kraftigt krænkelserne af menneskerettighederne og den humanitære folkeret;

2.  glæder sig over den våbenhvileaftale, som er kommet i stand ved Egyptens mellemkomst; anerkender og værdsætter den rolle, som Egypten har spillet i forbindelse med opnåelsen af en våbenhvile; støtter de egyptiske myndigheder i deres forsatte arbejde med israelere og palæstinensere for at indføre en langvarig våbenhvile og med at fremhæve Egyptens strategiske rolle som en nuværende og fremtidig formidler af en fredelig løsning; glæder sig over nylige forlydender om, at det er meningen, at egypterne vil indlede forhandlinger om en varig våbenhvile;

3.  opfordrer indtrængende EU til effektivt at deltage i den akutte humanitære bistandsindsats og i genopbygningen af Gaza; opfordrer EU til fuldt ud at deltage i den internationale donorkonference den 12. oktober 2014 i Kairo;

4.  understreger, at det må være en øjeblikkelig prioritet at give fuldstændig og uhindret adgang for humanitær bistand til befolkningen i Gazastriben; opfordrer indtrængende det internationale samfund til yderligere at intensivere sine bestræbelser i denne forbindelse og snarest reagere på de appeller om nødhjælp i form af yderligere midler fra UNRWA; opfordrer alle aktører i området til at bidrage til, at den humanitære bistand når ud til dem, som omgående har brug for basale varer og tjenesteydelser i Gaza – navnlig med hensyn til elektricitets- og vandforsyning og navnlig børns særlige behov; udtrykker sin bekymring om de påståede tilfælde, hvor levering af humanitær bistand til Gaza bevidst er blevet hindret; understreger samtidigt, at EU's humanitære og økonomiske bistand fuldt ud mest effektivt skal være til fordel for den palæstinensiske befolkning og aldrig må bruges direkte eller indirekte til terroraktiviteter;

5.  glæder sig over den permanente dialog mellem den israelske regering og den palæstinensiske nationale samlingsregering på forskellige områder og opfordrer begge parter indtrængende til at fortsætte denne dialog; opfordrer samtidigt indtrængende den palæstinensiske nationale forsamlingsregering til snarest at overtage den fulde kontrol i Gazastriben for at undgå, at Gaza ender i kaos og lovløshed; opfordrer i denne ånd til færdiggørelsen af den palæstinensiske forsoningsproces, som bør føre til, at der snart afholdes parlamentsvalg og præsidentvalg;

6.  tilskynder vigtige regionale aktører, navnlig Egypten og Jordan, til at fortsætte deres bestræbelser på at afspænde situationen; gentager sin stærke støtte til en to-stats-løsning på konflikten baseret på grænsedragningen fra 1967 med Jerusalem som hovedstad for begge stater, hvor staten Israel og en uafhængig, demokratisk, sammenhængende og levedygtig palæstinensisk stat lever side om side i fred og sikkerhed, hvilket ville indebære ophævelsen af blokaden af Gaza; gentager, at bosættelser er ulovlige i henhold til folkeretten og udgør en hindring for fred; opfordrer alle EU-institutioner til at fremme handel, kulturelle, videnskabelige, energi-, vandmæssige og økonomiske forbindelser mellem Israel og dets naboer;

7.  tilskynder til en intern palæstinensisk forsoning mellem Hamas og Den Palæstinensiske Myndighed for at arbejde sammen om at genopbygge Gaza og at finde en langsigtet politisk løsning;

8.  glæder sig over, at EU er rede til at bidrage til en omfattende og holdbar løsning ved at øge sikkerheden, velfærden og velstanden for både palæstinensere og israelere; ser positivt på, at EU vil udvikle mulighederne for en effektiv og omfattende indsats på følgende områder: bevægelighed og adgang, kapacitetsopbygning, kontrol og overvågning, humanitær nødhjælp og genopbygning efter konflikter;

9.  gentager sin støtte til præsident Mahmoud Abbas' politik om fredelig modstand og fordømmer alle terror- og voldshandlinger; opfordrer Den Europæiske Union og dets medlemsstater til at øge deres støtte til præsident Abbas' lederskab og hans seneste initiativ til at komme ud af dødvandet i konflikten;

10.  understreger, at status quo i Gaza er uholdbar og kun går ekstremisternes ærinde, der fører til konstant fornyede cyklusser af vold; mener, at der ikke vil være nogen langsigtet stabilitet i Gaza uden genopbygning og et økonomisk opsving, hvilket undergraves af manglen på fri bevægelighed for personer og varer; opfordrer til en hurtig genopbygning og genopretning af Gaza og støtter kraftigt donorkonferencen, der skal afholdes den 12. oktober 2014 i Kairo;

11.  opfordrer indtrængende EU og dets medlemsstater til at spille en mere aktiv politisk rolle også inden for kvartetten i bestræbelserne på at opnå en retfærdig og varig fred mellem israelere og palæstinensere; støtter den højtstående repræsentant i hendes bestræbelser på at skabe et troværdigt perspektiv for genoptagelsen af fredsprocessen;

12.  glæder sig over, at EU er rede til at støtte en eventuel international mekanisme, der er godkendt af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd, herunder gennem reaktivering og eventuel udvidelse af anvendelsesområdet og mandatet for dets EUBAM Rafah- og EUPOL COPPS-missioner på stedet, der strækker sig lanceringen af et uddannelsesprogram for Den Palæstinensiske Myndigheds toldvæsen og politi med henblik på omplacering i Gaza;

13.  anerkender den meget store betydning af den indsats, som UNRWA og alle dets ansatte gjorde under og efter konflikten; udtrykker sin dybe medfølelse over for UNRWA og familierne til de 12 ansatte, der blev dræbt under konflikten; opfordrer EU og internationale bidragydere til at øge deres støtte betydeligt for at dække den ramte befolknings øgede akutte behov, som UNRWA har til opgave at opfylde;

14.  understreger, at det er absolut nødvendigt, at Den Palæstinensiske Myndighed, EU, Egypten og Jordan vedholdende arbejder hen imod at sikre, at terroristgrupper i Gaza og på Vestbredden ikke kan opruste igen og ikke vender tilbage til at smugle våben, fremstille raketter og bygge tunneller;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, Mellemøstkvartettens udsending, Knesset og Israels regering, præsidenten for Den Palæstinensiske Myndighed og Det Palæstinensiske Lovgivende Råd, parlamentet og regeringen i Egypten samt i Jordan.

Juridisk meddelelse