Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 23. oktober 2014 - StrasbourgEndelig udgave
Opløsning af organisationen Memorial (Sakharovprisen 2009) i Rusland
 Menneskerettigheder i Usbekistan
 43 lærerstuderendes forsvinden i Mexico
 Told på varer med oprindelse i Ukraine ***I
 Decharge 2012: Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
 Decharge 2012: EU's almindelige budget - Rådet og Det Europæiske Råd
 Arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje

Opløsning af organisationen Memorial (Sakharovprisen 2009) i Rusland
PDF 143kWORD 63k
Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2014 om tvangslukningen af den ikke-statslige organisation Memorial (vinder af Sakharovprisen 2009) i Rusland (2014/2903(RSP))
P8_TA(2014)0039RC-B8-0164/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere henstillinger og beslutninger om Rusland, navnlig henstillingerne til Rådet af 23. oktober 2012(1) og af 2. april 2014(2) om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergei Magnitsky-sagen, af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland(3) og af 13. marts 2014 om Rusland: Domsafsigelse mod demonstranter, der var involveret i begivenhederne på Bolotnaja-pladsen(4),

–  der henviser til, at det i 2009 tildelte Sakharov-prisen for tankefrihed til Memorial, en russisk ikke-statslig organisation, der bl.a. kæmper for politiske fangers rettigheder i Rusland,

–  der henviser til redegørelsen af 26. marts 2013 fra næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om situationen for ngo'er i Den Russiske Føderation,

–  der henviser til Ruslands forfatning, navnlig artikel 118, ifølge hvilken retsplejen i Den Russiske Føderation alene varetages af domstolene, og artikel 120, der fastslår, at dommerne er uafhængige og kun underlagt den russiske forfatning og de føderale love,

–  der henviser til drøftelserne mellem EU og Rusland om menneskerettigheder den 28. november 2013,

–  der henviser til erklæringen af 4. marts 2014 fra Den Russiske Føderations ombudsmand for menneskerettigheder, Vladimir Lukin, om offentlige demonstrationer i Moskva og de foranstaltninger, der blev truffet af de retshåndhævende myndigheder,

–  der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side og de igangværende forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland,

–  der henviser til aftalen om "partnerskab for modernisering", som blev lanceret i 2010 i Rostov ved Don, og til tilsagnet fra Ruslands ledelse om at anvende retsstatsprincippet som grundlag for moderniseringen af Rusland,

–  der henviser til De Forenede Nationers erklæring om menneskerettighedsforkæmpere, der blev vedtaget af FN's Generalforsamling den 9. december 1998,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Den Russiske Føderation som fuldt medlem af Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og FN har forpligtet sig til at overholde de demokratiske principper, retsstatsprincippet og de grundlæggende menneskerettigheder; der henviser til, at der på grund af en række alvorlige krænkelser af retsstatsprincipperne og vedtagelsen af restriktive love i løbet af de seneste måneder er stigende bekymring med hensyn til Ruslands overholdelse af internationale og nationale forpligtelser; der henviser til, at EU gentagne gange har tilbudt yderligere bistand og ekspertise for at hjælpe Rusland med at modernisere og håndhæve sin forfatning og retsorden i overensstemmelse med Europarådets standarder;

B.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Rusland er blevet forværret i de seneste år, og at de russiske myndigheder har vedtaget en række love, der indeholder tvetydige bestemmelser, som kan anvendes til yderligere at pålægge oppositionen og civilsamfundets aktører begrænsninger og hindre ytrings- og forsamlingsfriheden;

C.  der henviser til, at den russiske lov om "udenlandske agenter", der blev vedtaget i juli 2012, kræver, at ngo'er, der modtager udenlandsk støtte og er engageret i "politisk virksomhed", ansøger om optagelse på en særlig regeringsliste over udenlandske agenter, og at de derefter underkastes yderligere nøje overvågning fra regeringens side og i alle deres publikationer, pressemeddelelser og rapporter skal oplyse, at de er produceret af en udenlandsk agent; der henviser til, at loven blev ændret i maj 2014 for at sætte Justitsministeriet i stand til selv at registrere disse ngo'er som "udenlandske agenter";

D.  der henviser til, at gennemførelsen af denne lovgivning har krævet drastiske foranstaltninger som f.eks. politirazziaer, konfiskation af ejendom, administrative bøder og andre foranstaltninger, der har til formål at forhindre og afskrække civilsamfundets organisationer fra at udføre deres arbejde; der henviser til, at 13 førende menneskerettighedsgrupper i fællesskab har indbragt en klage for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol over loven om "udenlandske agenter", og at denne klage i øjeblikket er ved at blive behandlet;

E.  der henviser til, at en lang række russiske og internationale menneskerettighedsorganisationer har rapporteret om, at uforholdsmæssige foranstaltninger og aggressive handlinger fra sikkerhedsstyrkernes side førte til voldelige episoder, der blev efterfulgt af vilkårlige arrestationer af demonstranter; der henviser til, at ledere af oppositionspartier og -bevægelser er genstand for chikane fra de russiske myndigheders side, og at nogle tilbageholdes på grundlag af diverse sigtelser;

F.  der henviser til, at der i forbindelse med en række retssager og retlige procedurer i de seneste år er blevet sat spørgsmålstegn ved retternes uafhængighed og upartiskhed i Den Russiske Føderation; der henviser til, at disse retssager skal ses på en bredere baggrund af voksende undertrykkelse, forfølgelse og menneskerettighedskrænkelser i Rusland, herunder politisk begrundede anholdelser, fængslinger og retssager, hvoraf sagerne imod Sergei Magnitsky, Mikhail Khodorkovsky og Alexei Navalny blot er nogle af de mest højtprofilerede eksempler;

G.  der henviser til, at de russiske myndigheder er ved at udvide deres masseovervågningsprogrammer, og at disse programmer, kombineret med lovgivning, der begrænser ngo'ers frihed, giver de russiske myndigheder et særdeles effektivt værktøj til at overvåge og undertrykke oppositionen;

H.  der henviser til, at Memorial er et russisk selskab, der siden 1987 har beskæftiget sig med historie og borgerrettigheder for at fremme værdier som forsvar af demokratiet, retsstaten og de grundlæggende menneskerettigheder i praksis inden for politik og samfundsliv på initiativ af en gruppe systemkritikere fra sovjettiden og under ledelse af nobelpristageren Andrei Sakharov;

I.  der henviser til, at det russiske justitsministerium søger at opløse Memorial, der samler over 50 uafhængige regionale agenturer fra hele landet i en paraplyorganisation uden noget hovedkontor; der henviser til, at en organisation i henhold til føderal lovgivning kun kan klassificeres som "national", hvis den er repræsenteret i mere end halvdelen af ​​Ruslands regioner gennem formelt registrerede "regionale" organisationer; der henviser til, at Memorial har været registreret i Justitsministeriet siden 1992;

J.  der henviser til, at Memorial gennem sine ledere kraftigt har protesteret mod og kritiseret Ruslands angreb på Ukraine og har opfordret præsident Putin til at bringe det til ophør;

K.  det henviser til, at Europa-Parlamentet i 2009 tildelte Memorial Sakharovprisen;

L.  der henviser til, at en domstol i Moskva den 23. maj 2014 gav menneskerettighedscentret Memorial ordre til at lade sig registrere som udenlandsk agent på grund af sin "politiske virksomhed" på menneskerettighedsområdet; der henviser til, at den ikke-statslige organisation nægtede at lade sig registrere med denne uretfærdige benævnelse og vedtog at opløse sin struktur og fortsætte sit arbejde uden at være registreret i Den Russiske Føderation;

M.  der henviser til, at det russiske justitsministerium den 13. oktober 2014 anlagde sag med henblik på at opløse det russiske selskab Memorial, angiveligt med den begrundelse, at dette og dets søsterorganisationer ikke var registreret korrekt;

N.  der henviser til, at Memorial nu risikerer at blive opløst, når Ruslands Højesteret har afsagt dom i sagen den 13. november 2014;

O.  der påpeger, at Memorial længe har haft problemer med den russiske administration, idet selskabet blandt andet blev beordret til at blive registreret som "udenlandsk agent" af justitsministeriet i juli 2014, blev tvunget til at lukke sit kontor i Tjetjenien efter drabet på menneskerettighedsaktivisten Natalia Estemirova, der var i færd med at efterforske tilfælde af kidnapninger og mord, og var den første organisation, der modtog en ordre om opløsning af sit antidiskriminationscenter ADC i Skt. Petersborg (som arbejdede for rettighederne for russiske romaer, vandrende arbejdstagere fra Centralasien og Kaukasus og etniske tatarer i Krim), fordi den ikke havde ladet sig registrere som "udenlandsk agent";

P.  der henviser til, at uafhængige nyhedskanaler på internettet har fået deres hjemmesider blokeret i medfør af nye ændringer af loven om information, informationsteknologi og beskyttelse af information, der blev vedtaget i februar 2014, herunder Grani.ru, Kasparov.ru, EJ.ru og oppositionsaktivisten Aleksei Navalnys blog på radiostationen Moskvas Ekkos hjemmeside og Livejournal.com; der endvidere påpeger, at oppositionens uafhængige kabel-tv-kanal, Dozhd (Rain), i visse områder fik inddraget sin sendetilladelse;

1.  fordømmer på det kraftigste dels det russiske justitsministeriums appel til Højesteret om at opløse den uafhængige menneskerettighedsorganisation Memorial og dels det retsmøde, der er fastsat til den 13. november 2014, og opfordrer justitsministeriet til at trække sit sagsanlæg tilbage før det planlagte retsmøde; understreger, at Memorial spiller en afgørende rolle i udviklingen af demokratiske værdier og beskyttelsen af menneskerettigheder i Rusland;

2.  opfordrer de russiske myndigheder til at sætte en stopper for enhver form for chikane, herunder på det retlige plan, mod selskabet Memorial, Memorials menneskerettighedscenter, deres medlemmer og alle menneskerettighedsforkæmpere i Den Russiske Føderation, og til at sikre, at de kan udøve deres lovlige virksomhed under alle forhold og uden nogen indblanding;

3.  påpeger, at Mikhail Fedotov, Formand for Ruslands præsidentielle råd for civilsamfundet og menneskerettighederne, klart har udtalt, at der ikke er noget juridisk grundlag for at lukke Memorial, og at retsmødet i Højesteret bør udsættes til efter en planlagt Memorial-konference den 19. november 2014, hvor selskabet forventes at bebude ændringer i sin organisationsstruktur for at overholde russisk lovgivning;

4.  mener, at loven om "udenlandske agenter" udgør en overtrædelse af Ruslands forpligtelser over for Europarådet og OSCE; mener endvidere, at definitionen på "politisk virksomhed", der udføres af ngo'er, som modtager udenlandsk støtte, er så bred, at det i praksis muliggør regeringskontrol af så godt som enhver organiseret virksomhed i tilknytning til samfundslivet; opfordrer derfor indtrængende Rusland til at ophæve lovgivning, der indeholder bestemmelser, som er uforenelige med Ruslands internationale og forfatningsmæssige forpligtelser vedrørende menneskerettigheder;

5.  udtrykker sin dybeste bekymring over ændringerne i maj 2014 af loven om "udenlandske agenter", som nu gør det muligt for justitsministeriet efter eget skøn at registrere grupper som "udenlandske agenter" uden deres samtykke;

6.  påpeger, at justitsministeriet som følge af denne lovændring straks registrerede de første 15 grupper, og at adskillige ngo'er siden ad rettens vej uden held har kæmpet mod myndighedernes bestræbelser på at tvinge dem til at lade sig registrere;

7.  understreger, at disse ngo'er (Memorials menneskerettighedscenter, organisationen "offentlig dom", Agora og Jurix) i høj grad er kendt for at yde juridisk bistand til ofre for politisk manipulation af retssystemet, forfulgte civilsamfundsaktivister og fredelige demonstranter, LGBT-aktivister og ofre for politivold, og at de spiller en vigtig rolle i udviklingen af demokratiske værdier og beskyttelsen af menneskerettighederne i Rusland;

8.  opfordrer de russiske myndigheder til at sikre respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder i alle forhold i overensstemmelse med verdenserklæringen om menneskerettigheder og de internationale og regionale menneskerettighedsinstrumenter, som Den Russiske Føderation har ratificeret, og til at respektere alle borgeres ret til at udøve deres grundlæggende frihedsrettigheder og de ​​universelle menneskerettigheder; opfordrer de russiske myndigheder til at efterkomme erklæringen fra Europarådets Ministerkomité om en indsats til forbedring af beskyttelsen af menneskerettighedsforkæmpere og fremme af deres aktiviteter;

9.  er dybt bekymret over Ruslands manglende overholdelse af sine internationale retlige forpligtelser som medlem af Europarådet og OSCE samt af de grundlæggende menneskerettigheder og retsstatsprincipper, der er nedfældet i den europæiske menneskerettighedskonvention og den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder;

10.  udtrykker dyb bekymring over forværringen af situationen for det kritiske civilsamfund i Rusland, navnlig de organisationer, der arbejder med menneskerettigheder og demokratiske frihedsrettigheder og udtrykker kritik af statens politik; opfordrer indtrængende Rusland til at vende den nuværende tendens, sikre, at disse borgere og organisationer er i stand til uhindret at udøve deres lovlige virksomhed og fremme inddragelsen af et kritisk civilsamfund;

11.  understreger, at forsamlingsfriheden i Den Russiske Føderation er sikret i henhold til artikel 31 i den russiske forfatning og i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, som Rusland har undertegnet, hvilket forpligter de russiske myndigheder til at respektere den; opfordrer Den Russiske Føderation til at respektere retsstatsprincippet, ytringsfriheden og forsamlingsfriheden;

12.  opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at alle sager vedrørende retsforfølgelse af politiske årsager tages op på møder med deres russiske modparter, og at Ruslands repræsentanter på disse møder formelt afkræves svar i hvert enkelt tilfælde;

13.  opfordrer formændene for Rådet og Kommissionen samt den højtstående repræsentant til fortsat nøje at følge disse sager og tage disse spørgsmål op i forskellige sammenhænge og på møder med Rusland, samt til at orientere Parlamentet om drøftelserne med de russiske myndigheder;

14.  opfordrer indtrængende næstformanden/den højtstående repræsentant og EU-Udenrigstjenesten til at sikre, at EU benytter enhver lejlighed til fortsat at samarbejde med og støtte russiske civilsamfundsorganisationer, herunder dem, der arbejder for at fremme værdier som demokrati, menneskerettigheder og retsstaten;

15.  opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i forbindelse med den igangværende programmeringsfase for EU's finansieringsinstrumenter at øge den finansielle bistand til det russiske civilsamfund og til at lade Civilsamfundsforummet EU-Rusland indgå i partnerskabsinstrumentet for at sikre en holdbar og troværdig langsigtet støtte;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 13.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0258.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0284.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0253.


Menneskerettigheder i Usbekistan
PDF 143kWORD 59k
Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2014 om menneskerettigheder i Usbekistan (2014/2904(RSP))
P8_TA(2014)0040RC-B8-0166/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Usbekistan,

–  der henviser til sin beslutning af 15. december 2011 om situationen med hensyn til gennemførelsen af EU-strategien for Centralasien(1),

–  der henviser til EU’s strategi for et nyt partnerskab med Centralasien, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 21.-22. juni 2007, og til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapporter af 24. juni 2008 og 28. juni 2010,

–  der henviser til konklusionerne fra samlingerne i Rådet (udenrigsanliggender) i oktober 2009 og 2010,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om en strategi for digital frihed i EU's udenrigspolitik(2),

–  der henviser til EU's retningslinjer for menneskerettigheder vedrørende ytringsfrihed online og offline, der blev vedtaget af Rådet (udenrigsanliggender) den 12. maj 2014,

–  der henviser til bekendtgørelsen på ministermødet mellem EU og landene i Centralasien den 20. november 2013 om en bevillingsramme på én mia. EUR til landene i Centralasien for perioden 2014-2020 inden for rammerne af EU's instrument til finansiering af udviklingssamarbejde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Usbekistan har indgået forpligtelser vedrørende beskyttelsen af menneskerettigheder, herunder ytringsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed og religionsfrihed som garanteret i den internationale konvention om civile og politiske rettigheder, og vedrørende forbuddet mod tortur som forankret i konventionen mod tortur, men at der kun er kommet få positive resultater ud af disse forpligtelser,

B.  der henviser til, at de usbekiske myndigheder har fængslet i tusindvis af mennesker på grundlag af politisk motiverede anklager for at gennemtvinge deres repressive politikker, idet de er gået efter menneskerettigheds- og oppositionsaktivister, journalister, religiøst troende, kunstnere og andre, som de opfatter som kritikere, og til, at Usbekistan rangerer som nr. 166 ud af 180 lande på World Freedom of the Press Index 2014, som er opstillet af Journalister uden Grænser, og at Freedom House ikke regner landet og dets presse og internet for at være frie; der henviser til, at digitale friheder systematisk begrænses og krænkes i Usbekistan,

C.  der henviser til, at der blandt de personer, der er blevet fængslet alene på grund af deres fredelige udøvelse af deres ret til ytringsfrihed, befinder sig 15 velkendte menneskerettighedsaktivister(3), fem journalister(4), fire fredelige aktivister fra den politiske opposition(5) og tre uafhængige religiøse personligheder(6); der henviser til, at syv andre opfattes som kritikere af regeringen eller vidner til Andijan-massakren af 13. maj 2005, hvor usbekiske regeringsstyrker skød og dræbte i hundredvis af hovedsaglig fredelige protesterende(7); der henviser til, at mange af de fængslede har alvorlige helbredsproblemer, er blevet tortureret og har fået deres straffe vilkårligt forlænget, mens de har siddet fængslet;

D.  der henviser til, at den usbekiske regering, når den har været genstand for vedvarende pres udefra, herunder sanktioner, restriktioner for militærhjælp og anden robust, offentlig og specifik kritik fra sine internationale partnere, har reageret ved at tage gradvist større skridt til forbedring af menneskerettighedssituationen, herunder løsladelse af en række personer, der var blevet fængslet på grundlag af politisk motiverende anklager, umiddelbart forud for vigtige bilaterale topmøder eller besøg fra højtstående personer;

E.  der henviser til, at den usbekiske regering fortsat afviser at lade foretage en uafhængig undersøgelse af massakren i 2005 af i hundredvis af mennesker i Andijan der henviser til, at over 200 personer stadig afsoner domme i forbindelse med begivenhederne i Andijan efter lukkede retssager, der var skæmmet af alvorlige krænkelser af princippet om retfærdig procedure og tegn på, at der eventuelt var blevet anvendt tortur til at fremkalde tilståelser der henviser til, at nogle af forbrydelserne i forbindelse med Andijan-massakren og torturforbrydelser er omfattet af universel jurisdiktion;

F.  der henviser til, at Rådet i 2009 og 2010 ophævede EU's sanktioner "for at tilskynde de usbekiske myndigheder til at tage yderligere konkrete skridt til at styrke retsstaten og forbedre menneskerettighedssituationen i landet", og endvidere udtalte, at det nøje og konstant ville overvåge menneskerettighedssituationen i Usbekistan, og at dybden og kvaliteten af dialogen og samarbejdet ville afhænge af Usbekistans reformer;

G.  der henviser til, at tvangsarbejde og børnearbejde i forbindelse med bomuldshøst ifølge de seneste rapporter stadig er udbredt trods de usbekiske myndigheders tilsagn om at slå ned på denne praksis, og til, at én million usbekiske borgere, både børn og voksne, ifølge ILO's rapport af 19. november 2013 af den usbekiske regering bliver tvunget til at høste bomuld under uacceptable vilkår og bliver straffet, hvis de nægter;

H.  der henviser til, at der stadig føres forhandlinger om Usbekistans tiltrædelse af WTO, og at partnerskab- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan indeholder en klar klausul om respekt for demokrati og menneskerettigheder, som parterne er forpligtet til at overholde;

1.  understreger betydningen af forbindelserne mellem EU og Usbekistan og af styrkelsen af det politiske og økonomiske samarbejde, men understreger samtidig, at disse forbindelser skal baseres på begge parters respekt for demokrati, retsstatsprincippet og menneskerettighederne, således som tydeligt fastlagt i partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Usbekistan;

2.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle de personer, der er blevet fængslet på grundlag af politisk motiverede anklager, og som tilbageholdes som følge af en fredelig tilkendegivelse af deres politiske synspunkter, civilsamfundsaktivisme, journalistisk aktivitet eller religiøse overbevisninger;

3.  understreger, at alle de personer, der hævdes at have taget del i voldelige handlinger, bør nyde godt af en ny og retfærdig retssag i overensstemmelse med internationale standarder, og, hvis de bliver fundet skyldige, underkastes strafferetlige og/eller administrative sanktioner, også dette i overensstemmelse med internationale standarder;

4.  opfordrer de usbekiske myndigheder til ikke at tillade tortur, til at sætte en øjeblikkelig og betingelsesløs stopper for alle former for tortur og mishandling i fængsler samt under varetægtsfængsling og på straffeanstalter, bl.a. ved at sikre uhindret adgang til en advokat på alle trin i en efterforskning, hurtig adgang til passende lægehjælp og genetablering af uafhængigt tilsyn med fængsler, og til at give familierne til alle fanger fuldstændige oplysninger om deres slægtninges opholdssted og aktuelle helbredstilstand;

5.  opfordrer indtrængende de usbekiske myndigheder til at undersøge alle embedsmænd, sikkerhedsmedarbejdere og fængselsansatte, der hævdes at have tortureret eller mishandlet fanger og tilbageholdte personer eller at have nægtet dem adgang til lægehjælp, og til at holde dem ansvarlige herfor;

6.  opfordrer Usbekistan til at efterleve alle internationale henstillinger mod tortur, til at beordre den øjeblikkelige lukning af Jaslykfængsel 64/71, til at godkende de verserende anmodninger fra 11 repræsentanter for FN's særlige procedurer, herunder FN's særlige rapportør om tortur, om at aflægge besøg i Usbekistan og til at tillade Den Internationale Røde Kors Komité og andre uafhængige inspektører at føre uhindret uafhængigt tilsyn med fængsler;

7.  opfordrer indtrængende den usbekiske regering til at indstille praksis med ikke at lade fanger, der tilbageholdes på grundlag af politisk motiverede anklager, og som opfylder amnestikravene, omfatte af de årlige amnestier og med vilkårligt at forlænge fængselsdomme for mindre forseelser eller overtrædelser af fængselsreglerne i henhold til straffelovens artikel 221 om manglende overholdelse af straffebetingelserne;

8.  opfordrer de usbekiske myndigheder til at beskytte kvinders rettigheder, navnlig ved at efterleve henstillingerne fra FN's Komité mod Tortur;

9.  opfordrer EU's højtstående repræsentant, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til straks at iværksætte en strategi med det formål at lægge pres på Usbekistan for at få landet til i løbet af de kommende måneder at foretage konkrete, målelige menneskerettighedsforbedringer, idet tiåret næste år for Andijan-massakren må fastsættes som frist for fremskridt på dette punkt; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at give det oplysninger om de repræsentanter for det usbekiske styre, der menes at være ansvarlige for de forbrydelser, der blev begået i Andijan, herunder de tolv, mod hvem EU indførte sanktioner – siden ophævet - som en reaktion på massakren;

10.  understreger, at konkrete forbedringer bør omfatte de betingelser, der fastlagdes af EU's udenrigsministre i 2010, og som er 1) løsladelse af alle fængslede menneskerettighedsforkæmpere og samvittighedsfanger, 2) uhindret adgang for ikke-statslige organisationer til at udøve aktiviteter i landet, 3) fuldt samarbejde med alle relevante særlige rapportører fra FN, 4) sikkerhed for ytrings- og mediefriheden, 5) gennemførelse af konventionerne mod børnearbejde og 6) og tilpasning af landets valgprocedurer, så de fuldt ud lever op til internationale standarder;

11.  er af den opfattelse, at EU i tilfælde af manglende betydningsfulde fremskridt på disse områder bør gå foran og indgive et forslag til resolution fra FN's Menneskerettighedsråd i henhold til punkt 4 om oprettelse af en formålsbestemt landespecifik mekanisme for Usbekistan, som sikrer Menneskerettighedsrådets vedvarende og proaktive engagement gennem tilsyn, offentlig rapportering og debat om menneskerettighedssituationen i Usbekistan;

12.  opfordrer endvidere EU til – eftersom det ikke er nødvendigt at give Samarbejdsrådet relevante oplysninger om situationen, idet der er tale om et særligt hastende tilfælde, og i overensstemmelse med artikel 2 og 95 i partnerskabs- og samarbejdsaftalen – at meddele Usbekistan, at EU vil træffe målrettede straffeforanstaltninger, medmindre der gøres fremskridt med hensyn til ovennævnte menneskerettighedsspørgsmål inden for de næste seks måneder;

13.  opfordrer medlemsstaterne til at overholde adfærdskodeksen om våbeneksport og til at efterleve bestemmelserne vedrørende eksport af produkter med dobbelt anvendelse;

14.  opfordrer de usbekiske myndigheder til fuldt ud at gennemføre dets beslutning af 15. december 2011 om udkast til Rådets afgørelse om indgåelse af en protokol til partnerskabs- og samarbejdsaftalen om oprettelse af et partnerskab mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Usbekistan på den anden side om ændring af aftalen med henblik på at udvide aftalens bestemmelser til også at omfatte bilateral handel med tekstiler under hensyn til udløbet af den bilaterale tekstilaftale(8)

15.  anmoder om, at Rådet, Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten forelægger Parlamentet en offentlig vurdering af de foranstaltninger, EU har truffet for at få Usbekistan til at opfylde de menneskerettighedskriterier, der fastsattes af EU's udenrigsministre i 2010, opfordrer FN's Menneskerettighedsråd til at oprette en tilsynsmekanisme for Usbekistan, tilskynder Rådet og Kommissionen til at forbedre deres menneskerettighedsdialog med den usbekiske regering og forventer, at EU-Udenrigstjenesten uden vaklen tager fat på alle de vigtigste tilfælde af menneskerettighedskrænkelser på det møde i menneskerettighedsdialogen mellem EU-Usbekistan, der er berammet til at finde sted i november, og gør disse møder mere resultatorienterede, således at det lykkes at komme ud af det aktuelle dybt skuffende dødvande;

16.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til formanden, Republikken Usbekistans regering og parlament, EU-Udenrigstjenesten, Rådet, Kommissionen, Europarådet, OSCE og FN's Menneskerettighedsråd.

(1) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 91.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0470.
(3) Azam Farmonov, Mehriniso Hamdamova, Zulhumor Hamdamova, Isroiljon Kholdorov, Nosim Isakov, Gaybullo Jalilov, Nuriddin Jumaniyazov, Matluba Kamilova, Ganikhon Mamatkhanov, Chuyan Mamatkulov, Zafarjon Rahimov, Yuldash Rasulov, Bobomurod Razzokov, Fahriddin Tillaev og Akzam Turgunov.
(4) Solijon Abdurakhmanov, Muhammad Bekjanov, Gayrat Mikhliboev, Yusuf Ruzimuradov og Dilmurod Saidov.
(5) Murod Juraev, Samandar Kukanov, Kudratbek Rasulov og Rustam Usmanov.
(6) Ruhiddin Fahriddinov, Hayrullo Hamidov og Akram Yuldashev.
(7) Dilorom Abdukodirova, Botirbek Eshkuziev, Bahrom Ibragimov, Davron Kabilov, Erkin Musaev, Davron Tojiev og Ravshanbek Vafoev.
(8) EUT C 168 E af 14.6.2013, s. 195.


43 lærerstuderendes forsvinden i Mexico
PDF 137kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2014 om de 43 forsvundne lærerstuderende i Mexico (2014/2905(RSP))
P8_TA(2014)0041RC-B8-0161/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Mexico, navnlig beslutningen af 11. marts 2010 om den eskalerende vold i Mexico(1),

–  der henviser til aftalen om økonomisk partnerskab, politisk samordning og samarbejde mellem EU og De Forenede Mexicanske Stater,

–  der henviser til sin henstilling af 12. marts 2009 til Rådet om et strategisk partnerskab EU-Mexico(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. juli 2008, "På vej mod et strategisk partnerskab mellem EU og Mexico" (COM(2008)0447),

–  der henviser til den lokale EU-erklæring om Iguala, udstedt efter aftale med EU-medlemsstaternes missionschefer i Mexico den 12. oktober 2014,

–  der henviser til den mexicanske præsident Henry Peña Nietos erklæring den 14. oktober 2014,

–  der henviser til det strategiske partnerskab mellem Mexico og EU’s fælles gennemførelsesplan den 16. maj 2010,

–  der henviser til erklæringerne fra topmøderne for stats- og regeringscheferne for Den Europæiske Union, Latinamerika og Caribien (EU-ECLAC),

–  der henviser til den fælles erklæring af 17. juni 2012 fra det 7. topmøde mellem Mexico og EU afholdt i Los Cabos, Baja California Sur, Mexico

–  der henviser til den fælles erklæring fra det niende møde i Det Blandede Udvalg EU-Mexico, der blev afholdt i Mexico City den 10.-11. juni 2013,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Mexico og EU har et værdifællesskab, der kommer til udtryk i den demokratiske og pluralistiske karakter af vore samfund, i værnet om de grundlæggende frihedsrettigheder, menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, i beskyttelsen af miljøet og den bæredygtige udvikling samt i det fælles engagement i demokratiets konsolidering, retssikkerheden, retfærdig økonomisk og social udvikling og kampen mod korruption og fattigdom,

B.  der henviser til, at vores demokratiske systemer har forpligtelsen til at sikre overholdelsen af retsstatsprincipperne og respekten for menneskerettighederne, og at adgangen til at nyde godt af og fuldt ud udøve frihedsrettighederne og retten til fysisk integritet følgelig er en af retsstatens grundpiller,

C.  der henviser til, at det strategiske partnerskab EU-Mexico har muliggjort et tættere samarbejde mellem Mexico og EU omkring spørgsmål af global betydning, og især for en styrket dialog, en øget koordinering og flere udvekslinger på områder som sikkerhed, menneskerettigheder, valgreform, den regionale udvikling samt handels- og reguleringspolitikker,

D.  der henviser til, at den 26. september 2014 blev seks personer, heriblandt tre studerende, dræbt, da politiet åbnede ild mod protesterende lærerstuderende fra Escuela Normal (lærerseminaret) i Ayotzinapa i Iguala i staten Guerrero; der henviser til, at 43 studerende fortsat er forsvundet: I henhold til forskellige kilder blev disse studerende tilbageholdt og kørt væk af politiet og overgivet til uidentificerede bevæbnede mænd, der er sat i forbindelse med et narkokartel,

E.  der henviser til, at 51 personer med tilknytning til forbrydelserne er blevet arresteret ifølge den mexicanske regering, de fleste af dem politifolk fra kommunerne Iguala og Cocula; der henviser til, at den 14. oktober 2014 erklærede kammeradvokaten, at ifølge retsmedicinske analyser af de 28 lig, der er fundet i hemmelige grave nær Iguala den 4. oktober 2014, er disse lig ikke de forsvundne studerendes, der henviser til, at de mexicanske myndigheder har fanget den mistænkte øverste leder af den kriminelle bande Guerreros Unidos (Forenede Krigere), der angiveligt var involveret i de 43 studerendes forsvinding,

F.  der henviser til, at borgmesteren i Iguala, hans kone og politimesteren i Iguala er flygtet fra retsforfølgelse og anklaget for forbindelser til det lokale narkokartel Guerreros Unidos,

G.  der henviser til, at Mexicos præsident Enrique Peña Nieto har instrueret den føderale regering og hans sikkerhedskontor om at træffe øjeblikkelige og overbevisende foranstaltninger, og der er blevet vedtaget en køreplan for fælles tiltag sammen med de forsvundne studerendes familier og repræsentanter, der henviser til, at OAS og FN har opfordret den mexicanske regering til at undersøge de tvungne forsvindinger, straffe de ansvarlige og beskytte de forsvundne studerendes familier; der henviser til, at den mexicanske regering i dette tilfælde samarbejder med disse internationale multilaterale organer,

H.  der henviser til, at den mexicanske regering og de største oppositionspartier i 2012 har vedtaget en "pagt for Mexico" for at løse Mexicos centrale udfordringer, herunder sikkerhed og straffrihed,

I.  der henviser, at volden i staten Guerrero er steget, der henviser til, at mange studerende og lærere i hele Mexico holder demonstrationer for, at de forsvundne studerende vender sikkert tilbage og fordømmer visse elementer af det lokale politis medelagtighed i forbrydelserne, korruption i politiet og institutionelle svagheder i bestemte områder af landet, hvor hullerne i den social samhørighed er mere synlige; der henviser til, at regeringsbygninger i Chilpancingo og nogle andre offentlige bygninger i forskellige kommuner i staten Guerrero samt nogle religiøse ledere og politiske partiers kontorer også var udsat for trusler eller er blevet angrebet,

J.  der henviser til, at Mexico deltager i alle de regionale og internationale fora og har undertegnet alle internationale aftaler om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder,

K.  der henviser til, at den mexicanske regering erkender de udfordringer, Mexico står over for og har vist sig fast besluttet på at forbedre sikkerhedssituationen i landet, herunder i form af en markant forøgelse af sikkerhedsstyrkernes budget og en reform af deres institutioner med henblik på at øge effektiviteten af retshåndhævelsen og retsvæsenet og dermed styrke kampen mod den organiserede kriminalitet, der henviser til, at tvungne forsvindinger, vold forbundet med organiseret kriminalitet og det påståede samarbejde mellem særlige lokale enheder og organiserede kriminelle grupper fortsat giver anledning til alvorlig bekymring,

1.  fordømmer på det kraftigste de uacceptable forbrydelser og tvungne forsvindinger i Iguala og opfordrer de mexicanske myndigheder til at efterforske alle forbrydelserne, herunder fundet af 28 lig i hemmelige grave; opfordrer de relevante myndigheder til at tage alle nødvendige skridt for at reagere hurtigt og på en gennemsigtig og upartisk måde identificere, arrestere og retsforfølge gerningsmændene til forbrydelserne og opfordrer til, at de ansvarlige bliver identificeret og retsforfulgt gennem brug af alle tilgængelige oplysninger og ressourcer internt og eksternt uden nogen form for straffrihed; opfordrer til, at efterforskningen forsættes indtil de studerende er blevet bragt i sikkerhed;

2.  udtrykker sin medfølelse og solidaritet med ofrenes familier og venner samt med det mexicanske folk, som det tilskynder til at fortsætte sin kamp til forsvar for det demokratiske system og retsstaten med fredelige midler;

3.  noterer sig de anholdelser, der har fundet sted; tilskynder til, at eftersøgningen af borgmester Iguala, hans kone og politimesteren i Iguala fortsætter; er dybt bekymret over den tilsyneladende infiltration af organiseret kriminalitet i lokale retshåndhævende og administrative enheder;

4.  bifalder præsident Peña Nietos vilje til at efterforske og opklare disse hændelser samt stoppe den banderelaterede vold i Mexico; bifalder oprettelsen af overvågningsudvalg i forbindelse med Iguala-sagen i senatet og repræsentantkammeret; opfordrer de mexicanske myndigheder til at beskytte og hjælpe de pårørende til ofrene og holde dem informeret om de igangværende undersøgelser og bestræbelserne på at pågribe gerningsmændene;

5.  støtter den mexicanske regering i dens vilje til at bekæmpe organiseret narkotikahandel, samtidig med, der gives udtryk for dyb bekymring over stigningen i volden i forbindelse med narkotikahandel og klimaet af straffrihed; står skulder ved skulder med det mexicanske folk i kampen mod organiseret narkotikahandel;

6.  opfordrer indtrængende den mexicanske regering til at træffe foranstaltninger på alle niveauer, der vil forhindre hændelser som dem i Iguala fra nogensinde at opstå igen; fordømmer alle former for vold, navnlig de vedvarende volds- og dødstrusler mod aktivister engageret i at fremme og forsvare ytringsfriheden og menneskerettighederne i Mexico og opfordrer de mexicanske myndigheder til at optrappe bestræbelserne på at yde juridisk og personlig beskyttelse til de berørte grupper.

7.  understøtter de mexicanske myndigheders bestræbelser på at samarbejde med internationale organisationer, herunder Den Europæiske Union, De Forenede Nationer, Celac, Den Internationale Komité for Røde Kors, Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder (IACHR) og bistand fra argentinske og internationale retsmedicinske eksperter; understreger vigtigheden af, at regeringen i Mexico giver de nødvendige finansielle ressourcer, således at IACHR kan gennemføre et program for faglig bistand, der kan supplere de nationale foranstaltninger med hensyn til undersøgelsen af hændelserne i Guerrero;

8.  understreger, at Mexico er en strategisk partner for EU; støtter den mexicanske regering i, at den fortsætter med at arbejde på en styrkelse af statsinstitutionerne og en konsolidering af retsstaten med henblik på at løse nogle af de strukturelle problemer, der er årsag til krænkelser af menneskerettighederne, især hvad angår reformen af retssystemet fremhæver i denne forbindelse vigtigheden af et uafhængigt retsvæsen, som kan sikre uvildigheden og den målrettede bekæmpelse af straffrihed opfordrer til føderal beskyttelse for dem, der er involveret i at yde retfærdighed.

9.  anmoder EU, dets medlemsstater og de europæiske institutioner om, at der øges - inden for rammerne af deres bilaterale forbindelser med Mexico - støtte til forsvaret for menneskerettighederne gennem programmer samt finansielle og tekniske ressourcer; anmoder samtidig om, at de afsætter øgede budgetmidler for at bidrage til opgaven med at styrke og reformere retsvæsenet, sikkerhedsstyrkerne og anklagemyndighederne med henblik på at retsforfølge og straffe de ansvarlige samt etablere effektive systemer til beskyttelse af vidner, ofre og deres familier;

10.  understreger det presserende behov for at etablere et fælles, offentligt og tilgængeligt nationalt register over savnede og forsvundne personer og en DNA-database på føderalt niveau;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Kommissionens næstformand, Unionens højtstående repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik, medlemsstaterne, CELAC’s pro tempore formandskab, generalsekretæren for Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), Den Euro-Latinamerikanske Forsamling (Eurolat) samt til De Forenede Mexicanske Staters præsident og Kongres.

(1) EUT C 349 E af 22.12.2010, s. 92.
(2) EUT C 87 E af 1.4.2010, s. 172.


Told på varer med oprindelse i Ukraine ***I
PDF 210kWORD 47k
Beslutning
Tekst
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 23. oktober 2014 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 374/2014 om nedsættelse eller afskaffelse af told på varer med oprindelse i Ukraine (COM(2014)0597 – C8–0165/2014 – 2014/0279(COD))
P8_TA(2014)0042A8-0021/2014

(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2014)0597),

–  der henviser til artikel 294, stk. 2, og artikel 207, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Parlamentet (C8-0165/2014),

–  der henviser til artikel 294, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til, at Rådets repræsentant ved skrivelse af 16. oktober 2014 gav tilsagn om at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 59,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A8-0021/2014),

1.  vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling;

2.  anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre sit forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 23. oktober 2014 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. …/2014 om ændring af forordning (EU) nr. 374/2014 om nedsættelse eller afskaffelse af told på varer med oprindelse i Ukraine

(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) nr. 1150/2014).


Decharge 2012: Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC)
PDF 241kWORD 68k
Afgørelse
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2014 om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012 (C7-0329/2013 – 2013/2241(DEC))
P8_TA(2014)0043A8-0011/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012 med støttekontorets svar(1),

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 (05849/2014 – C7-0054/2014),

–  der henviser til afgørelse af 3. april 2014(2) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2012 og den vedføjede beslutning,

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(3), særlig artikel 185,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(4), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(5), særlig artikel 13,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(7), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0011/2014),

1.  meddeler forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation decharge for gennemførelse af støttekontorets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til forvaltningsudvalget for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2014 om afslutning af regnskaberne for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012 (C7-0329/2013 – 2013/2241(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012 med støttekontorets svar(8),

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 (05849/2014 – C7-0054/2014),

–  der henviser til afgørelse af 3. april 2014(9) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2012 og den vedføjede beslutning,

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(10), særlig artikel 185,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(11), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(12), særlig artikel 13,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(13),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(14), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0011/2014),

1.  godkender afslutningen af regnskaberne for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til forvaltningsudvalget for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation, Rådet, Kommissionen og Revisionsretten og drage omsorg for, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

3.Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2014 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af budgettet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012 (C7-0329/2013 – 2013/2241(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til det endelige årsregnskab for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012,

–  der henviser til Revisionsrettens beretning om årsregnskabet for Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for regnskabsåret 2012 med støttekontorets svar(15),

–  der henviser til Rådets henstilling af 18. februar 2014 (05849/2014 – C7-0054/2014),

–  der henviser til afgørelse af 3. april 2014(16) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2012 og den vedføjede beslutning,

–  der henviser til artikel 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(17), særlig artikel 185,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(18), særlig artikel 208,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1211/2009 af 25. november 2009 om oprettelse af Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC) og dens støttekontor(19), særlig artikel 13,

–  der henviser til Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2343/2002 af 19. november 2002 om rammefinansforordning for de organer, der er omhandlet i artikel 185 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(20),

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 1271/2013 af 30. september 2013 om rammefinansforordningen for de organer, der er omhandlet i artikel 208 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012(21), særlig artikel 108,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0011/2014),

Bemærkninger om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed

1.  bemærker, at Støttekontoret for Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for at undgå mangler i forbindelse med transaktioners lovlighed og formelle rigtighed i sine finansielle håndbøger og regnskabshåndbøger har medtaget klare procedurer, detaljerede trin og arbejdsgange, som skal anvendes af alle finansielle aktører; glæder sig over, at der navnlig blev fokuseret på procedurerne for fremførsler;

Budgetstyring og økonomisk forvaltning

2.  konstaterer i støttekontorets endelige årsregnskab, at både budgetgennemførelsesgraden på 89,55 % og udnyttelsesgraden for betalinger på 76,57 % er en forbedring i forhold til resultaterne fra 2012; anerkender de skridt, der er taget for at forbedre budgetgennemførelsesgraden; mener dog, at der stadig er mulighed for forbedringer, og opfordrer støttekontoret til yderligere at forbedre sin budgetovervågningsindsats i fremtiden;

Forpligtelser og fremførsler

3.  glæder sig over de foranstaltninger, som støttekontoret har truffet for at tage fat på spørgsmålene om forpligtelser og fremførsler, f.eks. forbedret budgetplanlægning og nøje overvågning af månedlige betalinger og betalinger ved årets udgang; konstaterer, at støttekontoret har sikret besættelse af vigtige stillinger, som har en direkte indvirkning på det finansielle kredsløb, og har forbedret sin politik for at sikre, at de tjenesterejseudgifter, eksperterne anmelder, forelægges og godtgøres rettidigt;

4.  bemærker med bekymring, at andelen af annullerede forpligtede bevillinger, som blev fremført til regnskabsåret 2013, stadig er højt med 28 %, selv om det udgør et betydeligt fald i forhold til sidste års andel på 45 %; konstaterer på baggrund af Revisionsrettens beretning, at disse fremførsler hovedsagelig vedrørte kontrakter, der var indgået i anden halvdel af 2013 til planlagte aktiviteter i 2013 og 2014;

5.  bemærker, at andelen af udnyttede bevillinger faldt fra 17 % i 2012 til 14,6 % i 2013 og at andelen af fremførsler til 2014 faldt fra 611 223 EUR (19 %) til 461 983 EUR (13 %); opfordrer støttekontoret til fortsat at forbedre planlægningen og gennemførelsen af sine aktiviteter og yderligere nedbringe andelen af fremførsler;

Udbuds- og ansættelsesprocedurer

6.  anerkender indarbejdelsen af en obligatorisk og detaljeret tjekliste for indkøb i støttekontorets finansielle håndbog såvel som udnævnelsen af en indkøbsmedarbejder og generel uddannelse i indkøb for alle ansatte; glæder sig over, at disse foranstaltninger førte til en bedre forberedelse, gennemførelse, dokumentation og koordinering af støttekontorets indkøbsprocedurer;

7.  glæder sig over de ændringer og forbedringer, der er foretaget i de eksisterende ansættelsesprocedurer for at reagere på dechargemyndighedens anmodninger og øge gennemsigtigheden i ansættelsesprocessen, og navnlig følgende:

   udarbejdelse af skriftlige prøver og interviewspørgsmål såvel som adgangsgivende point forud for behandlingen af ansøgningerne
   godkendelse af udnævnelser og ændringer i udvælgelseskomitéens sammensætning, som foretages af ansættelsesmyndigheden
   revision af retningslinjerne for ansættelser, der er gennemført i 2013;

8.  glæder sig over støttekontorets reviderede kommunikationspolitik, som sikrer, at mobiltelefoner gives til ansatte ud fra arbejdsmæssige behov, og de interne kontroller, der er foretaget for at overvåge overholdelsen af denne politik;

9.  noterer sig indgåelsen af en ny bankaftale til støttekontorets kontanttransaktioner med en bank, der har en A+/A-1-rating; anerkender indarbejdelsen af retningslinjer for likviditetsstyring i støttekontorets regnskabshåndbog;

Forebyggelse og håndtering af interessekonflikter samt gennemsigtighed

10.  anerkender, at de årlige erklæringer om interessekonflikter fra støttekontorets repræsentantskab, forvaltningsudvalg og administrerende direktør er blevet gjort tilgængelige via særlige afsnit i støttekontorets offentlige register over dokumenter; bemærker, at politikken for interessekonflikter, som vedrører støttekontorets ansatte, følger de samme principper, og at de ansattes erklæringer om interessekonflikter også er tilgængelige via støttekontorets offentlige register;

11.  noterer sig, at støttekontoret ikke har planlagt en revision af den eksisterende politik for interessekonflikter, og at det mener, at alle relevante politikker for interessekonflikter er i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for forebyggelse og håndtering af interessekonflikter i de decentrale agenturer fra december 2013; bemærker, at støttekontoret ønsker at øge bevidstheden om sin politik for interessekonflikter såvel som sin bestyrelses politik, og at det nøje vil følge op på alle de relevante ændringer på dette område;

Intern revision

12.  bemærker, at støttekontoret har opfyldt alle formelle krav til de interne kontrolstandarder (ICS) for information og kommunikation (intern kontrolstandard 12);

13.  konstaterer, at støttekontoret med henblik på gennemførelse af ICS for "Objectives og Performance Indicators" (intern kontrolstandard 5) er i færd med at tilpasse sin planlægning og rapportering, således at der også kommer til at indgå målbare mål; bemærker, at støttekontoret med henblik på gennemførelse af ICS for "Process og Procedures" (intern kontrolstandard 8) har afsluttet arbejdet med sine egne procedurehåndbøger og vedtaget en detaljeret intern procedure for registrering af alle hændelser, der ikke følger proceduren; noterer sig, at støttekontoret har opdateret sine interne procedurer om dokumentadministration for at overholde ICS for "Document Management" (intern kontrolstandard 11);

14.  noterer sig, at støttekontoret har indført en aktivfortegnelse til registrering og afhændelse af anlægsaktiver, der blev vedtaget som en del af dets finansielle håndbog; bemærker, at der blev foretaget en fysisk opgørelse i august 2013; glæder sig over, at der ifølge støttekontorets procedurer skal udarbejdes en fortegnelse over aktiver hvert år;

15.  bemærker, at Den Interne Revisionstjeneste har planlagt en revision af ICS; opfordrer støttekontoret til at rapportere til dechargemyndigheden om resultaterne af denne revision af ICS, så snart de foreligger;

Resultater

16.  glæder sig over de skridt, som støttekontoret for nylig har taget med henblik på en forbedret kommunikation med EU-borgerne om den indvirkning, som dets arbejde har på dem, navnlig med fokus på målbare og klart definerede mål, som gør det muligt at foretage en bedre vurdering af dets aktiviteter;

17.  bemærker, at støttekontoret er begyndt at øge sin profil som EU-institution ved at uploade EU-logoet på nogle af siderne på sit websted, og forventer, at dette udvides til BEREC's hjemmeside og systematisk til alle meddelelser for dermed at sikre synligheden af bidraget fra Unionens budget til støttekontoret.

o
o   o

18.  henviser med hensyn til de øvrige bemærkninger, der ledsager dechargeafgørelsen, og som er af horisontal karakter, til sin beslutning af 3. april 2014(22) om præstation, økonomisk forvaltning og kontrol med agenturerne.

(1) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 9.
(2) EUT L 266 af 5.9.2014, s. 353.
(3) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(4) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1
(5) EUT L 337 af 18.12.2009, s. 1.
(6) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(7) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(8) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 9.
(9) EUT L 266 af 5.9.2014, s. 353.
(10) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(11) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(12) EUT L 337 af 18.12.2009, s.1.
(13) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(14) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(15) EUT C 365 af 13.12.2013, s. 9.
(16) EUT L 266 af 5.9.2014, s. 353.
(17) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(18) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(19) EUT L 337 af 18.12.2009, s.1.
(20) EFT L 357 af 31.12.2002, s. 72.
(21) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 42.
(22) EUT L 266 af 5.9.2014, s, 359.


Decharge 2012: EU's almindelige budget - Rådet og Det Europæiske Råd
PDF 233kWORD 61k
Afgørelse
Beslutning
1.Europa-Parlamentets afgørelse af 23. oktober 2014 om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet (COM(2013)0570 – C7-0275/2013 – 2013/2197(DEC))
P8_TA(2014)0044A8-0010/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(1),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2012 (COM(2013)0570 – C7-0275/2013)(2),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i regnskabsåret 2012, med institutionernes svar(3),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2012 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed(4), jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 3. april 2014(5) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2012 og den vedføjede beslutning,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(6), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(7), særlig artikel 164, 165 og 166,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(8),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0010/2014),

1.  nægter at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Det Europæiske Råds og Rådets budget for regnskabsåret 2012;

2.  fremsætter sine bemærkninger i nedenstående beslutning;

3.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse og beslutningen, der er en integrerende del heraf, til Det Europæiske Råd, Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Unions Domstol, Revisionsretten, Den Europæiske Ombudsmand, Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse og Tjenesten for EU's Optræden Udadtil og drage omsorg for, at de offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende (L-udgaven).

2.Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2014 med bemærkningerne, der er en integrerende del af afgørelsen om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012, Sektion II – Det Europæiske Råd og Rådet (COM(2013)0570 – C7-0275/2013 – 2013/2197(DEC))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2012(9),

–  der henviser til Den Europæiske Unions konsoliderede årsregnskab for regnskabsåret 2012 (COM(2013)0570 – C7-0275/2013)(10),

–  der henviser til Revisionsrettens årsberetning om gennemførelsen af budgettet for regnskabsåret 2012 med de kontrollerede institutioners svar(11),

–  der henviser til Revisionsrettens erklæring for regnskabsåret 2012 om regnskabernes rigtighed og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed(12), jf. artikel 287 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til sin afgørelse af 3. april 2014(13) om udsættelse af afgørelsen om decharge for regnskabsåret 2012 og den vedføjede beslutning,

–  der henviser til artikel 314, stk. 10, og artikel 317, 318 og 319 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget(14), særlig artikel 50, 86, 145, 146 og 147,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(15), særlig artikel 164, 165 og 166,

–  der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning(16),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

–  der henviser til anden betænkning fra Budgetkontroludvalget (A8-0010/2014),

A.  der henviser til, at alle Unionens institutioner bør være gennemsigtige og fuldt ansvarlige over for EU-borgerne for de midler, de som EU-institutioner er blevet betroet;

B.  der henviser til, at Det Europæiske Råd og Rådet som EU-institutioner bør stå til regnskab over for EU-borgerne, eftersom de finansieres over Den Europæiske Unions almindelige budget;

C.  der henviser til, at Parlamentet er den eneste af EU-institutionerne, der er direkte valgt, og at det har ansvaret for meddelelsen af decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget;

1.  understreger den rolle, som Parlamentet spiller i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) i forbindelse med decharge;

2.  påpeger, at Unionen i henhold til artikel 335 TEUF "repræsenteres af hver af institutionerne inden for rammerne af deres administrative autonomi for så vidt angår de spørgsmål, der vedrører deres respektive funktioner", hvilket under hensyntagen til artikel 55 i forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (finansforordningen) betyder, at institutionerne er individuelt ansvarlige for gennemførelsen af deres budget;

3.  understreger den rolle, Parlamentet og andre institutioner spiller i forbindelse med dechargeproceduren, som reguleret i finansforordningen, særlig artikel 164 til 166;

4.  bemærker, at det af forretningsordenens artikel 94 fremgår, at "bestemmelserne om proceduren for meddelelse af decharge til Kommissionen for budgettets gennemførelse finder tilsvarende anvendelse på proceduren for meddelelse af decharge til [...] de personer, der er ansvarlige for gennemførelsen af andre af Den Europæiske Unions institutioners og organers budgetter, såsom Rådet (i forbindelse med dets virksomhed som udøvende myndighed)";

Udtalelse fra Revisionsretten om Det Europæiske Råd og Rådet i revisionserklæringen for regnskabsåret 2012

5.  understreger, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2012 medtog bemærkninger om Det Europæiske Råd og Rådet i forbindelse med fejl i udformningen af udbudsprocedurer; bemærker, at en af fejlene drejer sig om gennemførelsen af en procedure med forhandling, og at en anden fejl drejer sig om anvendelsen af et udvælgelseskriterium;

6.  bemærker Rådets svar om, at "Rådet og Det Europæiske Råd har etableret en solid, centraliseret ordning for offentlige indkøb, som for nylig er blevet tilpasset til den nye finansforordning og dens gennemførelsesbestemmelser, og den vil blive styrket med udformningen af nye modeller til kontrakter og udbud samt udviklingen af særlige uddannelseskurser i, hvordan udvælgelses- og tildelingskriterier skal fastlægges og anvendes";

7.  deler Revisionsrettens anbefalinger af, at de anvisningsberettigede i Det Europæiske Råd og Rådet bør forbedre indkøbsprocedurernes udformning, samordning og gennemførelse ved hjælp af passende kontrol og bedre vejledning;

8.  konstaterer, at Rådet ikke har givet noget yderligere svar på Revisionsrettens anbefalinger;

Udestående spørgsmål

9.  gentager sin opfordring til Rådet om at underrette Parlamentet om status for opførelsen af og prognoserne for de endelige udgifter til Europabygningen;

10.  opfordrer Rådet til at forklare alle de foranstaltninger, der er gennemført under opførelsen af Europabygningen med henblik på at forbedre projektets gennemførelse;

11.  minder Rådet om Parlamentets opfordring til, at der forelægges en statusrapport for projektet Résidence Palace-Bygningen og en detaljeret oversigt over de hidtil afholdte udgifter;

12.  opfordrer indtrængende Rådet til at udarbejde en grundig skriftlig forklaring, der specificerer det totale antal bevillinger, der er blevet brugt til købet af Résidence Palace-bygningen, hvilke budgetposter disse bevillinger er trukket fra, hvilke delbetalinger der er betalt indtil nu, hvilke delbetalinger der fortsat skal betales, og hvad formålet med bygningen er;

13.  gentager sin opfordring til Rådet om at forelægge Parlamentet oplysninger om processen med den administrative modernisering af Rådet, navnlig om de konkrete gennemførelsesforanstaltninger i denne proces og om den forventede indvirkning på Rådets budget;

14.  beklager de vanskeligheder, der gentagne gange er opstået under de hidtidige dechargeprocedurer, som skyldtes manglende samarbejde fra Rådets side; påpeger, at Parlamentet nægtede at meddele Rådets generalsekretær decharge for gennemførelsen af Rådets budget for regnskabsåret 2009, 2010 og 2011 af de grunde, der fremgår af Parlamentets beslutninger af 10. maj 2011(17), 25. oktober 2011(18), 10. maj 2012(19), 23. oktober 2012(20), 17. april 2013(21) og 9. oktober 2013(22), og at det udsatte sin afgørelse om meddelelse af decharge til Rådets generalsekretær for regnskabsåret 2012 af de grunde, der fremgår af dets beslutning af 3. april 2014;

15.  insisterer på, at en effektiv budgetkontrol kræver samarbejde mellem Parlamentet og Rådet som fastlagt i beslutningen af 3. april 2014; bekræfter, at Parlamentet ikke kan træffe en velfunderet beslutning om meddelelse af decharge;

16.  minder om, at Parlamentet som følge af sin dechargeafgørelse vedtaget den 17. april 2013 sendte Rådets spørgsmål til Kommissionen, og at Kommissionen svarede ved skrivelse af 23. januar 2014; minder Rådet om Kommissionens holdning om, at alle institutioner fuldt ud skal tage del i opfølgningsprocessen i forbindelse med bemærkninger, som Parlamentet fremfører i dechargeproceduren, og at alle institutioner bør samarbejde om at sikre en velfungerende dechargeprocedure;

17.  bemærker, at Kommissionen i ovennævnte skrivelse endvidere anfører, at den ikke vil overvåge gennemførelsen af budgetterne for de andre institutioner, og at det ville krænke institutionernes autonomi til at gennemføre deres egen budgetsektion, hvis den besvarede spørgsmål rettet til dem;

18.  beklager, at Rådet fortsat ikke svarer på Parlamentets spørgsmål; minder om konklusionerne fra Parlamentets workshop om Parlamentets ret til at meddele Rådet decharge, der blev afholdt den 27. september 2012, hvor de juridiske og akademiske eksperter i det store hele var enige om Parlamentets ret til underretning; henviser i den forbindelse til artikel 15, stk. 3, afsnit 3, TEUF, hvoraf det fremgår, at institutionerne, organerne, kontorerne og agenturerne skal sikre åbenhed i deres arbejde;

19.  insisterer på, at Rådets udgifter skal gennemgås på samme måde som de øvrige institutioners udgifter, og at grundelementerne i en sådan kontrol er blevet fastlagt i Parlamentets dechargebeslutninger i de seneste år, navnlig i dechargebeslutningen af 23. oktober 2012;

20.  fremhæver, at det er Parlamentets særret at meddele decharge i medfør af artikel 316, 317 og 319 TEUF på linje med den nuværende fortolkning og praksis, nemlig at meddele decharge individuelt for hver budgetpost med henblik på at sikre gennemsigtighed og demokratisk ansvarlighed over for Unionens skatteydere;

21.  mener, at den manglende fremsendelse af de ønskede dokumenter til Parlamentet først og fremmest underminerer EU-borgernes ret til information og gennemsigtighed og giver anledning til bekymring, idet det afspejler en vis grad af demokratisk underskud i EU-institutionerne; opfordrer derfor indtrængende Rådet til ikke at betragte Parlamentets anmodninger om adgang til oplysninger som et forsøg fra Parlamentets side på at sætte sig over de andre institutioner, men på at prioritere offentlighedens ret til at blive informeret fuldt ud;

22.  mener, at det er nødvendigt at overveje forskellige muligheder for at opdatere bestemmelserne om meddelelse af decharge som fastlagt i TEUF;

23.  er af den opfattelse, at Parlamentet og Rådet kan gøre visse fremskridt ved at fastlægge en "modus vivendi"-procedure, der omfatter en liste over dokumenter, der skal udveksles, for at de to institutioner kan udfylde deres respektive forpligtelser i dechargeproceduren; opfordrer i denne forbindelse Rådet til at søge en politisk løsning på meddelelsen af decharge til Rådet, selv om Parlamentet og Rådet fortsat har forskellige juridiske opfattelser;

24.  mener, at et tilfredsstillende samarbejde mellem Parlamentet og Det Europæiske Råd og Rådet som et resultat af en åben og formel dialog vil sende et positivt signal til EU-borgerne.

(1) EUT L 56 af 29.2.2012.
(2) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1.
(3) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 1.
(4) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 122.
(5) EUT L 266 af 5.9.2014, s. 24.
(6) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(7) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(8) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(9) EUT L 56 af 29.2.2012.
(10) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 1.
(11) EUT C 331 af 14.11.2013, s. 1.
(12) EUT C 334 af 15.11.2013, s. 122.
(13) EUT L 266 af 5.9.2014, s. 24.
(14) EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.
(15) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.
(16) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.
(17) EUT L 250 af 27.9.2011, s, 25.
(18) EUT L 313 af 26.11.2011, s. 13.
(19) EUT L 286 af 17.10.2012, s. 23.
(20) EUT L 350 af 20.12.2012, s. 71.
(21) EUT L 308 af 16.11.2013, s. 22.
(22) EUT L 328 af 7.12.2013, s. 97.


Arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje
PDF 210kWORD 47k
Europa-Parlamentets beslutning af 23. oktober 2014 om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje (COM(2014)04522014/2860(RSP))
P8_TA(2014)0045B8-0149/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af den europæiske aftale indgået af European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers' Federation (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje (COM(2014)0452),

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 155, stk. 2,

–  der henviser til den indgåede aftale mellem European Barge Union (EBU), European Skippers Organisation (ESO) og European Transport Workers ' Federation (ETF) om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for transport ad indre vandveje,

–  der henviser til, at aftalen indeholder en fælles anmodning til Kommissionen om at iværksætte aftalen ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen, i henhold til artikel 155, stk. 2, i TEUF,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 101, stk. 3,

A.  der henviser til, at artikel 155, stk. 1, i TEUF giver arbejdsmarkedets parter på EU-plan mulighed for, hvis de finder det ønskeligt, at indlede en dialog, som kan føre til overenskomstmæssige forbindelser, herunder aftaler,

B.  der henviser til, at det i artikel 155, stk. 2, i TEUF fastsættes, at iværksættelsen af aftaler, der indgås på EU-plan, finder sted efter fælles anmodning fra de underskrivende parter ved en afgørelse, som Rådet træffer på forslag af Kommissionen,

1.  glæder sig over, at Kommissionen, på trods af at traktatens artikel 155, stk. 2, i TEUF ikke foreskriver høring af Parlamentet i forbindelse med anmodninger til Kommissionen fra arbejdsmarkedets parter, har sendt sit forslag til Parlamentet og anmodet dette om at afgive udtalelse herom til Kommissionen og Rådet;

2.  glæder sig over, at aftalen er indgået af arbejdsmarkedets parter, og at Kommissionens forslag kun fastsætter minimumsforskrifter, således at medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter kan vedtage foranstaltninger, der er mere gunstige for arbejdstagerne på det pågældende område;

3.  henstiller, at Rådets direktiv vedtages;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og arbejdsmarkedets parter.

Juridisk meddelelse