Indeks 
Vedtagne tekster
Torsdag den 27. november 2014 - StrasbourgEndelig udgave
Blasfemilove i Pakistan
 Serbien: Sagen med den mistænkte krigsforbryder Vojislav Šešelj
 Irak: Bortførelser og mishandling af kvinder
 Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: overgangsordning med bidragsrater til dækning af Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter i overgangsperioden
 Forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020
 Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser
 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder
 Digitalt indre marked
 Fejlernæring af børn i udviklingslande

Blasfemilove i Pakistan
PDF 143kWORD 61k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om Pakistan: Blasfemilove (2014/2969(RSP))
P8_TA(2014)0064RC-B8-0289/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Pakistan,

–  der henviser til artikel 18 i verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948 og til artikel 18 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966,

–  der henviser til FN-erklæringen fra 1981 om afskaffelse af alle former for intolerance og forskelsbehandling på grundlag af religion og tro,

–  der henviser til rapporter fra FN's særlige rapportør om religions- og trosfrihed,

–  der henviser til rapport af 4. april 2013 fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed Gabriela Knaul, som blev udarbejdet efter hendes rejse til Pakistan fra den 19. til 29. maj 2012,

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om EU’s årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2012 og EU's politik på området(1), der fordømmer forfølgelsen af kristne og andre religiøse mindretal,

–  der henviser til EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed(2),

–  der henviser til den femårige plan for EU's og Pakistans engagement fra marts 2012, som indeholder prioriteter såsom god regeringsførelse og dialog om menneskerettigheder samt den nært tilknyttede anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, der fandt sted den 25. marts 2014,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 11. marts 2013 om Pakistan(3), som gentager EU's forventninger vedrørende fremme af og respekt for menneskerettighederne og fordømmer alle voldshandlinger, herunder vold mod religiøse mindretal,

–  der henviser til erklæring af 18. oktober 2014 fra talsmanden for EU-Udenrigstjenesten om Lahore højesterets afgørelse om at stadfæste domme over Asia Bibi i Pakistan,

–  der henviser til pressemeddelelse af 29. oktober 2014 udsendt af EU-delegationen i Pakistan i anledning af et besøg af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Pakistan fra den 26. til 29. oktober 2014,

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om Pakistans regionale rolle og politiske forbindelser med EU(4),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Asia Bibi, en kristen kvinde fra Punjab, blev arresteret i 2009 og dømt til døden i 2010 for blasfemi i henhold til paragraf 295-C i den pakistanske straffelov; der påpeger, at Lahore højesteret den 16. oktober 2014 afviste Asia Bibis appel og stadfæstede dommen; der påpeger, at forsvareren den 24. november 2014 indgav en appel til Højesteret, en procedure, der kan tage flere år; der påpeger, at Pakistans præsident ved en præsidentiel benådning stadig kan omstøde Lahore højesterets afgørelse og give amnesti til Asia Bibi;

B.  der henviser til, at et kristent par, Shama Bibi og Shahbaz Masih, den 7. november 2014 blev pryglet af en forsamling, der beskyldte dem for at brænde sider fra Koranen i det østlige Pakistan, og at deres kroppe blev brændt i en teglovn, samt at der er rapporter, der indikerer, at de stadig var i live, da de blev smidt ind i ovnen,

C.  der påpeger, at der fornylig er blevet udstedt en række dødsdomme til pakistanske statsborgere med henvisning til overtrædelse af blasfemilovene, herunder den kristne Sawan Masih for påstået fornærmelse af profeten Mohammed i en samtale og det kristne par Shafqat Emmanuel og Shagufta Kausar for påstået fornærmelse af profeten i en SMS;

D.  der henviser til, at menneskeretsaktivist og advokat Rashid Rehman blev myrdet den 7. maj 2014; der påpeger, at Rehman uger forud var blevet truet fordi han havde forsvaret en foredragsholder, der stod over for retsforfølgning i henhold til Pakistans blasfemilove;

E.  der henviser til, at Mohammad Asgar, en britisk statsborger af pakistansk oprindelse, som blev fængslet for blasfemi i Pakistan, på trods af at han var diagnosticeret som sindslidende i Det Forenede Kongerige, i oktober 2014 blev såret af et skud fra en fængselsvagt; der påpeger, at hans angriber er blevet arresteret og anklaget for mordforsøg af delstatsmyndighederne, og at otte andre fængselsvagter er blevet suspenderet fra tjenesten;

F.  der henviser til, at Tufail Haider, en 45-årig shia-muslim, den 5. november 2014 blev dræbt af en afhørende politimand, som senere hævdede, at Haider havde fremsat nedsættende bemærkninger om "profeten Mohammeds ledsagere";

G.  der påpeger, at et samlet antal på 1 438 personer er blevet anklaget for blasfemi i Pakistan mellem 1987 og oktober 2014, herunder 633 muslimer, 494 Ahmadi-muslimer, 187 kristne og 21 hinduer, og at mindst 60 siden 1990 er blevet dræbt af pøbelvold i blasfemirelaterede sager;

H.  der påpeger, at snesevis af mennesker, herunder muslimer, hinduer, kristne og andre, i øjeblikket sidder i fængsel på grund af anklager om blasfemi; der påpeger, at der til dato ikke er blevet eksekveret nogen dødsdom på grundlag af anklager om blasfemi, men at adskillige anklagede er blevet dræbt af pøbelvold; der påpeger, at der er et enormt pres på det pakistanske retssystem fra visse religiøse lederes side for at stadfæste og eksekvere dødsdomme, som normalt er blevet afsagt af lavere retsinstanser, og at retssager ofte tager mange år og har en ødelæggende virkning på uskyldige pakistanske statsborgere og deres familier og lokalsamfund;

I.  der påpeger, at Pakistans blasfemilove gør det farligt for religiøse mindretal til at udtrykke sig frit eller deltage åbent i religiøse aktiviteter, og at det udbredte misbrug af disse love er veldokumenteret; der påpeger, at de i stedet for at beskytte religiøse lokalsamfund har lagt en dyne af frygt over det pakistanske samfund; der påpeger, at ethvert forsøg på at reformere lovene eller deres anvendelse er blevet kvalt gennem trusler og attentater; der påpeger, at forsøg på at drøfte disse emner i medierne, online eller offline ofte mødes med trusler og chikane, herunder fra regeringens side;

J.  der påpeger, at Pakistan spiller en vigtig rolle i at styrke stabiliteten i det Sydasien og derfor kunne forventes at foregå med et godt eksempel ved at styrke retsstaten og menneskerettighederne;

K.  der påpeger, at Pakistan for nylig ratificerede syv af de ni mest betydningsfulde internationale aftaler om menneskerettigheder, herunder den international konvention om borgerlige og politiske rettigheder og FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, som indeholder en række bestemmelser om retspleje, retten til en retfærdig rettergang, lighed for loven og ikke-forskelsbehandling;

L.  der påpeger, at Pakistan gennem FN's menneskerettighedsmekanismer er blevet anmodet om at ophæve blasfemilovene eller i det mindste straks at indføre beskyttelsesforanstaltninger for at forhindre, at loven misbruges til at forfølge borgere, der ofte kommer fra religiøse mindretalssamfund;

M.  der påpeger, at EU og Pakistan har uddybet og udvidet deres bilaterale forbindelser, eksemplificeret ved femårsplanen for parternes engagement, der blev lanceret i februar 2012, og den anden strategiske dialog mellem EU og Pakistan, som blev afholdt i marts 2014; der påpeger, at formålet med EU's og Pakistans femårige engagementsplan er at opbygge et strategisk forhold og skabe et partnerskab for fred og udvikling, der bygger på fælles værdier og principper;

N.  der påpeger, at Pakistan indtrådte i GSP+-ordningen for første gang den 1. januar 2014, og at denne ordning burde være et stærkt incitament til at respektere de grundlæggende menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, miljøet og principperne om god regeringsførelse;

1.  er dybt bekymret over og ked af Lahore højesterets afgørelse af 16. oktober 2014 om at stadfæste den dødsstraf, der var afsagt over Asia Bibi for blasfemi; opfordrer Højesteret til at indlede sin behandling af sagen hurtigt og uden ophold og holde fast ved retsstatsprincipperne og den fulde respekt for menneskerettighederne i sin kendelse;

2.  opfordrer de pakistanske domstole til også hurtigt at fortsætte med at genoverveje dødsdommene over Sawan Masih, Mohammad Asgar og Shafqat Emmanuel og hans hustru Shagufta Kausar og også over alle de andre borgere, som i øjeblikket sidder på dødsgangen for påståede overtrædelser af blasfemilovene;

3.  fordømmer på det kraftigske mordene på Shama Bibi og Shahbaz Masih og udtrykker sin medfølelse med deres familier samt med familierne til alle de uskyldige ofre, der er blevet myrdet på grund af blasfemilovene i Pakistan; opfordrer til retsforfølgelse af gerningsmændene til sådanne handlinger; noterer sig Punjabregeringens afgørelse om at nedsætte et udvalg til at hasteundersøge drabene på Shama Bibi og Shahbaz Masih og om at beordre yderligere politibeskyttelse af kristne nabolag i provinsen; understreger imidlertid behovet for at sætte en stopper for straffriheden og behovet for bredere reformer med henblik på at gribe ind over for fænomenet vold mod religiøse mindretal, som fortsat er vidt udbredt i Pakistan;

4.  udtrykker alvorlig betænkelighed ved det forhold, at de kontroversielle blasfemilove er åbne for et misbrug, som kan ramme folk af alle trosretninger i Pakistan; udtrykker særlig bekymring for, at blasfemilovene – som den nu afdøde minister Shahbaz Bhatti, og nu afdøde guvernør Salman Taseer og Rashed Rehman, som blev dræbt for deres holdninger om religiøs tolerance, offentligt tog afstand fra – nu i stigende grad bliver anvendt som våben mod sårbare mindretalsgrupper, herunder Ahmedi-muslimer og kristne i Pakistan;

5.  opfordrer den pakistanske regering til at foretage en grundig gennemgang af blasfemilovene og deres nuværende anvendelse, navnlig paragrafferne 295B og C i straffeloven, som foreskriver obligatoriske livstidsdomme (295B og C) eller endog dødsstraf (295C) for påståede tilfælde af blasfemiske handlinger, med det formål af få ophævet lovene; opfordrer den pakistanske regering til at afskaffe dødsstraffen, herunder for blasfemi eller frafald, og til at indføre beskyttelsesforanstaltninger til at forhindre misbrug af lovbestemmelser om blasfemi eller frafald;

6.  opfordrer de pakistanske myndigheder til at garantere domstolenes uafhængighed, retsstatsprincippet og retfærdig rettergang i overensstemmelse med internationale standarder om retssager, herunder ved at tage hensyn til de seneste anbefalinger fra FN's særlige rapportør om dommeres og advokaters uafhængighed; opfordrer desuden de pakistanske myndigheder til at yde tilstrækkelig beskyttelse til alle dem, der er involveret i blasfemisager, bl.a. ved at beskytte dommerne mod pres udefra, ved at beskytte den anklagede og dennes familie og lokalsamfund mod pøbelvold og ved at tilbyde løsninger for dem, der er blevet frikendt, men som ikke kan vende tilbage til deres hjemegn;

7.  minder om, at religionsfrihed og mindretalsrettigheder er garanteret af Pakistans forfatning; påskønner de foranstaltninger, som Pakistans regering siden november 2008 har truffet til fordel for religiøse mindretal, som f.eks. oprettelse af en kvote på fem procent for mindretal i den føderale jobsektor, anerkendelse af ikke-muslimske helligdage og indførelse af en dag for nationale mindretal;

8.  opfordrer dog indtrængende den pakistanske regering til at øge bestræbelserne på at opnå en bedre forståelse mellem religionerne, aktivt at imødegå religiøs fjendtlighed fra samfundsmæssige aktørers side og bekæmpe religiøs intolerance, vold og intimidering samt at sætte ind mod reel forekomst af eller opfattelse af straffrihed;

9.  fordømmer kraftigt alle voldshandlinger mod religiøse samfund samt alle former for forskelsbehandling og intolerance på grundlag af religion og tro; understreger, at tanke-, samvittigheds- og religionsfrihed er en grundlæggende frihedsrettighed; understreger endvidere, at alle pakistanere, uanset deres tro og religion, fortjener ligelig respekt og fremme og beskyttelse af deres menneskerettigheder;

10.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at bruge alle de værktøjer, de har til rådighed, herunder som formuleret i EU's retningslinjer om fremme og beskyttelse af religions- og trosfrihed for at hjælpe religiøse samfund og lægge pres på den pakistanske regering for at få den til at gøre mere for beskyttelsen af religiøse mindretal; påskønner i denne forbindelse det nylige besøg af EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder i Pakistan, og de drøftelser, han afholdt der;

11.  understreger, at tildelingen af GSP+-statussen er betinget og bl.a. afhænger af ratificeringen og gennemførelsen af 27 internationale konventioner som anført i bilag VIII til den nye GSP-grundforordning, de fleste af dem om menneskerettigheder, og at EU kan beslutte at trække GSP+-præferencerne tilbage, hvis et land ikke lever op til sine forpligtelser;

12.  opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til nøje at overvåge Pakistans overholdelse af sine forpligtelser under GSP+ og til at fremme og forsvare menneskerettighederne i Pakistan;

13.  opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at samarbejde med de pakistanske myndigheder med henblik på at reformere den måde, hvorpå blasfemilovene anvendes, herunder ved at gennemføre de foranstaltninger, der foreslås i punkt 6 ovenfor;

14.  tilskynder den pakistanske regering til at samarbejde med FN-organerne, herunder FN's rapportør for religions- og trosfrihed med henblik på at gøre noget ved berettigede bekymringer vedrørende menneskerettighedsproblemer;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik og næstformand for Kommissionen, EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, FN's generalsekretær, FN's Menneskerettighedsråd samt regeringen og parlamentet i Pakistan.

(1) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0575.
(2) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN /foraff/137585.pdf.
(3) http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_Data/docs/pressdata/EN/foraff/135946.pdf.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0208.


Serbien: Sagen med den mistænkte krigsforbryder Vojislav Šešelj
PDF 218kWORD 50k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om Serbien: sagen med den anklagede krigsforbryder Vojislav Šešelj (2014/2970(RSP))
P8_TA(2014)0065RC-B8-0292/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Serbien,

–  der henviser til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Republikken Serbien på den anden side, som trådte i kraft den 1. september 2013,

–  der henviser til Kommissionens statusrapport 2014 om Serbien af 8. oktober 2014 (SWD(2014)0302),

–  der henviser til statutten for Det Internationale Tribunal vedrørende retsforfølgning af personer, der er ansvarlige for alvorlige brud på international humanitær ret begået inden for det tidligere Jugoslaviens territorium siden 1991 (ICTY),

–  der henviser til artikel 65 i ICTY's procesreglement,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Vojislav Šešelj, formanden for det radikale parti i Serbien, er anklaget ved ICTY for forfølgelse af politiske, racemæssige eller religiøse årsager, udvisning, umenneskelige handlinger (tvangsforflyttelse) (forbrydelser mod menneskeheden), mord, tortur, grusom behandling, hensynsløs ødelæggelse af landsbyer eller ødelæggelser, der ikke retfærdiggøres af militær nødvendighed, ødelæggelse eller beskadigelse af religiøse institutioner eller uddannelsesinstitutioner, plyndring af offentlig eller privat ejendom (krigsforbrydelser) i Kroatien, Bosnien-Hercegovina og dele af Vojvodina (Serbien), som blev begået mellem 1991 og 1993;

B.  der henviser til, at ICTY blev etableret af De Forenede Nationer i 1993 for at tage hånd om krigsforbrydelser, som fandt sted i 1990'erne, og skabte grundlaget for konfliktløsning og udviklingen efter konflikten i regionen;

C.  der henviser til, at Tribunalets domskammer den 6. november 2014 efter mere end 11 års fængsling og trods den fortsat verserende retssag på eget initiativ udstedte en ordre om midlertidig løsladelse af Šešelj som følge af hans forværrede helbredstilstand på betingelse af, i) at han ikke udøver indflydelse på vidner og ofre, og ii) at han giver møde for domskammeret, så snart det kræver dette; der henviser til, at Šešelj siden retssagens begyndelse har udvist en fjendtlig indstilling over for ICTY ved gentagne gange at afbryde, forstyrre og forsinke domstolsproceduren, og at han er blevet sigtet for foragt for retten ved tre forskellige lejligheder for at true vidnerne;

D.  der henviser til, at Šešelj siden sin tilbagevenden til Serbien har holdt flere offentlige taler i Beograd, hvori han understregede, at han ikke frivilligt vil vende tilbage til Tribunalet, når han anmodes derom, og derved meddelte, at han havde til hensigt at krænke en af de to betingelser for hans løsladelse;

E.  der henviser til, at Šešelj i sine offentlige udtalelser gentagne gange har opfordret til etableringen af et "Storserbien" og offentligt har gjort krav på nabolandene, herunder EU-medlemsstaten Kroatien, og tilskyndet til had mod ikke-serbiske personer; der henviser til, at han i en pressemeddelelse lykønskede de serbiske tjetnikker med "befrielsen" af Vukovar på 23-årsdagen for denne kroatiske bys fald til serbiske paramilitære styrker og den jugoslaviske hær i 1991 og de dermed forbundne grusomheder og derved har overtrådt kravet om ikke at udøve indflydelse på vidner; der henviser til, at den serbiske fredsgruppe "Kvinder i sort" samledes i Beograd for at mindes ofrene for belejringen i en optræden kaldet "Vi vil aldrig glemme krigsforbrydelserne i Vukovar";

1.  fordømmer kraftigt Šešeljs krigskampagne, tilskyndelse til had og opfordring til territoriale krav og hans forsøg på at afspore Serbien på dets vej mod EU; beklager hans provokerende offentlige aktiviteter og krigeriske retorik siden hans midlertidige løsladelse, hvilket har genåbnet de mentale krigssår hos ofrene og vækket grusomhederne fra starten af 1990'erne til live; fremhæver, at Šešeljs nylige udtalelser kan medføre, at de fremskridt, der er gjort inden for det regionale samarbejde og den regionale forsoning, samt de seneste års anstrengelser undergraves;

2.  minder de serbiske myndigheder om deres forpligtelser inden for rammerne af samarbejdet med ICTY og om Serbiens forpligtelser som et EU-kandidatland; bemærker med bekymring manglen på en passende politisk reaktion og et juridisk modsvar fra de serbiske myndigheders side over for Šešeljs adfærd, som underminerer ofrenes tillid til retssagen; tilskynder de serbiske myndigheder og de demokratiske partier til at fordømme enhver offentlig manifestation i form af hadefuld tale eller krigerisk retorik og til at fremme beskyttelse af mindretal og kulturelle rettigheder; anmoder de serbiske myndigheder om at undersøge, hvorvidt Šešelj har tilsidesat den serbiske lovgivning, og om at styrke og fuldt ud anvende lovgivning, der forbyder hadefulde taler, forskelsbehandling og tilskyndelse til vold; støtter alle politiske partier, ngo'er og enkeltpersoner i Serbien, der går til kamp mod hadefuld tale;

3.  opfordrer ICTY og dens anklagemyndighed til at træffe foranstaltninger til en ny undersøgelse af betingelserne for en midlertidig løsladelse under nye omstændigheder; bemærker, at forskellige standarder for Tribunalets praksis for midlertidig løsladelse ikke vil bidrage til at indfri ICTY's mål; tilskynder ICTY til at træffe resolutte foranstaltninger med henblik på at genskabe tilliden til sig selv, som er blevet svækket gennem Šešeljs rystende og uacceptable offentlige udtalelser, herunder ved at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at fremskynde afslutningen af alle retssager og appeller ved ICTY; minder om, at en retsforfølgelse af gerningsmændene bag krigsforbrydelser er en ufravigelig forudsætning for at opnå en egentlig og holdbar forsoningsproces;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Kommissionens næstformand/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Serbiens præsident, regering og nationalforsamling, FN's Sikkerhedsråd samt præsidenten for ICTY.


Irak: Bortførelser og mishandling af kvinder
PDF 139kWORD 56k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om Irak: Bortførelser og mishandling af kvinder (2014/2971(RSP))
P8_TA(2014)0066RC-B8-0295/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Irak,

–  der henviser til konklusionerne af 20. oktober 2014 fra Rådet for Udenrigsanliggender om ISIL/Daesh-krisen i Syrien og Irak,

–  der henviser til FN's Menneskerettighedsråds resolution S-22/1 af 1. september 2014 om menneskerettighedssituationen i Irak på baggrund af krænkelser begået af den såkaldte Islamiske Stat i Irak og Levanten og tilknyttede grupper,

–  der henviser til rapporten "Terrorstyre: At leve under ISIS i Syrien" ("Rule of Terror: Living under ISIS in Syria") fra FN's uafhængige internationale undersøgelseskommission vedrørende Den Syriske Arabiske Republik af 14. november 2014,

–  der henviser til partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem Den Europæiske Union og dens medlemsstater på den ene side og Republikken Irak på den anden side og til sin beslutning af 17. januar 2013 om partnerskabs- og samarbejdsaftalen mellem EU og Irak(1),

–  der henviser til FN's Sikkerhedsråds resolution 2106 (2013) af 24. juni 2013 om seksuel vold i væbnede konflikter og postkonfliktsituationer,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder fra 1966, som Irak er part i,

–  der henviser til konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW), som Irak har undertegnet, og til FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at den såkaldte Islamiske Stat (IS) har begået utallige grusomheder, som svarer til forbrydelser mod menneskeheden, deriblandt massedrab, henrettelser beordret af selvudnævnte IS-domstole, indførelse af streng fortolkning af sharialovgivningen, seksuel vold mod kvinder og børn, slaveri, voldtægt, tvangsægteskaber, menneskehandel, fordrivelser og bortførelser, og som har ført til en katastrofal humanitær krise, der har drevet et stort antal mennesker på flugt fra de områder, som IS kontrollerer;

B.  der henviser til, at IS-krigere i august 2014 rykkede længere ind i det nordlige Irak og knuste kurdiske peshmerga-styrker, som var rykket ind i områder, der var blevet forladt af den irakiske hær; der henviser til, at byen Sinjar blev indtaget, at den strategisk vigtige Mosul-dæmning, der leverer vand og elektricitet til store dele af Irak også blev erobret, og at IS-krigere trængte frem til 40 kilometer fra Irbil, hovedstaden i det irakiske Kurdistan; der henviser til, at mange kurdiske kvinder kæmper i Kobani, herunder kvinder, der er medlemmer og ledere af PKK-styrker;

C.  der henviser til, at etniske og religiøse minoriteter, navnlig befolkningsgrupperne kristne, yezidi, turkmenere, shabak, kaka'e, sabæere og shia samt mange arabere og sunni-muslimer har været mål for IS i Mosul og omkringliggende områder, herunder Sinjar og Tal Afar;

D.  der henviser til, at Human Rights Watch anslår, at 3 133 yezidier er blevet kidnappet og dræbt af IS eller har været savnet siden IS's angreb i begyndelsen af august; der henviser til, at denne liste indeholder navnene på 2 305 personer, som menes at være blevet bortført, hvoraf 412 er børn; der henviser til, at IS indoktrinerer de tilfangetagne yezidiske børn;

E.  der henviser til, at forskere fra FN i oktober 2014 oplyste, at omkring 5 000-7 000 kvinder også sidder i interimistiske tilbageholdelseslejre, hvorfra de bortføres og enten sælges som slaver eller gives til jihadister som medhustruer; der henviser til, at byen Tal Afar menes at holde omkring 3 500 kvinder og børn som fanger i fem tilbageholdelseslejre;

F.  der henviser til, at IS og andre ekstremistiske jihadister i Irak og Syrien har forårsaget, at flygtningestrømme fylder flygtningelejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan, hvor de humanitære forhold er hårde for navnlig kvinder og piger, som er i ekstrem stor risiko for at blive udsat for chikane, seksuel vold, tvangsægteskaber og anden form for mishandling;

G.  der henviser til, at den tværnationale karakter af IS og tilknyttede terrorgrupper er et anliggende, der giver anledning til global bekymring;

H.  der henviser til, at FN's Højkommissariat er dybt bekymret over, hvorvidt det internationale samfund kan dække de presserende behov i forbindelse med vinteren i Irak, navnlig for de nyligt fordrevne personer;

I.  der henviser til, at Iraks enhed, suverænitet og territoriale integritet er af væsentlig betydning for stabilitet og økonomisk udvikling i landet og i regionen;

1.  fordømmer i de stærkest mulige vendinger de systematiske menneskerettighedskrænkelser og -mishandlinger samt overtrædelser af den humanitære folkeret, som er følgerne af de ugerninger, som IS og tilknyttede terrorgrupper har begået, hvilket svarer til krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden; fordømmer især på det kraftigste al vold mod personer på grundlag af deres religiøse og etniske tilhørsforhold og vold mod kvinder og børn;

2.  fordømmer på kraftigste de utallige grusomheder, som IS har begået, med navnlig kvinder som mål, hvilket svarer til forbrydelser mod menneskeheden såsom bortførelser, voldtægter og andre former for seksuel vold, slaveri, tvangsægteskaber og tvangskonverteringer; understreger vigtigheden af, at de ansvarlige for sådanne krænkelser af menneskerettighederne og af den humanitære folkeret stilles til regnskab;

3.  understreger, at børn øjeblikkeligt skal forenes med deres familier, at tvangsægteskaber og seksuel vold skal bringes til ophør, og at alle civile tilbageholdte, navnlig kvinder, som holdes i fangenskab af IS, skal frigives omgående;

4.  opfordrer den irakiske regering til at ratificere Romstatutten om oprettelse af Den Internationale Straffedomstol (ICC), således at ICC kan retsforfølge de krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, som IS har begået;

5.  opfordrer den irakiske regering til at fremme og beskytte menneskerettighederne ved at engagere alle dele af det irakiske samfund i en ånd af national enhed og forsoning og opretholde menneskerettighederne og den humanitære folkeret i et forsøg på at konfrontere IS; tilbyder sin støtte for at hjælpe regeringen med at opbygge et retfærdigt, mere inklusivt samfund, som blandt andet beskytter og fremmer kvinders rettigheder;

6.  glæder sig over det internationale samfunds indsats, navnlig USA, for at bistå de irakiske nationale og lokale myndigheder med at bekæmpe IS, standse IS's fremgang og lette adgangen for humanitær bistand; støtter den globale koalition mod IS og koalitionens indsats for at bekæmpe denne, bl.a. med militære midler; opfordrer indtrængende det internationale samfund til at tilvejebringe den nødvendige livreddende bistand til mennesker i Irak over vinteren, herunder yezidiske familier, som stadig befinder sig på bjerget Sinjar, hvor de forsvarer deres templer mod IS's ødelæggelse;

7.  opfordrer alle regionale aktører til at gøre alt, hvad der står i deres magt for at standse alle officielle eller private organers aktiviteter, som har til formål at udbrede og sprede ekstremistiske islamiske ideologier i ord og handling; opfordrer det internationale samfund, især EU, til at fremme en regional dialog om problemerne i Mellemøsten og inddrage alle væsentlige parter, navnlig Iran og Saudi-Arabien;

8.  opfordrer FN, og i særdeleshed den særlige rapportør om vold mod kvinder, Rashida Manjoo, til at sit yderste for at spore ofrene og til at efterforske og fastslå kendsgerningerne og omstændighederne ved de mishandlinger og krænkelser, som piger og kvinder har været udsat for af IS og tilknyttede terrorgrupper i Irak og Syrien, i den hensigt at forhindre, at de går ustraffede hen, og sikre at ansvaret placeres; støtter Zainab Hawa Banguras arbejde (FN's særlige repræsentant for seksuel vold i væbnede konflikter);

9.  opfordrer de internationale humanitære organisationer, som arbejder i Irak, herunder FN-agenturer, til at udvide sin lægebehandling og rådgivning til fordrevne personer, som er flygtet fra IS's fremgang, og med særlig vægt på behovene blandt mennesker, som har overlevet seksuel vold, og børn;

10.  gentager sin opfordring til Kommissionen, EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne om at træffe særlige foranstaltninger for at forbedre situationen for kvinder i Irak og Syrien og garantere deres frihed og respekt for deres mest grundlæggende rettigheder, og træffe foranstaltninger for at forhindre udnyttelse og overgreb af samt vold mod kvinder og børn; er især bekymret over stigningen i alle former for vold mod yezidikvinder, der bliver fængslet, voldtaget, seksuelt misbrugt og solgt af IS’s medlemmer; opfordrer især medlemsstaterne til at øge den politiske indsats for at kunne tilgodese de overlevendes behov og etablere en mekanisme for at kunne tilbyde særlig skræddersyet post-traumatisk rådgivning til traumatiserede kvinder fra Syrien og Irak, navnlig yezidikvinder;

11.  er overbevist om, at den umiddelbare humanitære bistand og beskyttelse skal suppleres af langsigtede strategier til støtte for de socioøkonomiske rettigheder og indkomstmuligheder for tilbagevendende, internt fordrevne og flygtningekvinder, forbedret lederskab samt deltagelse med det formål at give dem mulighed for at vælge varige løsninger, som modsvarer deres behov; er af den opfattelse, at der er nødvendigt at håndtere specifikke risici og navnlig behov blandt forskellige grupper af kvinder, som udsættes for flere og indbyrdes forbundne former for forskelsbehandling;

12.  fordømmer det forhold, at der i takt med IS's fremgang er blevet begået voldshandlinger og mord mod irakiske LGBT-personer helt ustraffet; bemærker, at irakiske LGBT-personer ikke er den eneste risikogruppe i den aktuelle krise og konflikt, men at de befinder sig i en ekstremt sårbar situation på grund af den begrænsede støtte fra familie og samfund og den manglende beskyttelse fra regeringen; bemærker, at irakiske LGBT-personer fortsat er marginaliseret og en udsat gruppe i flygtningelejre eller i visse værtslande; opfordrer den irakiske regering til at yde beskyttelse til irakiske LGBT-personer;

13.  beklager, at de irakiske kvinders levevilkår er blevet betydeligt forværret som en konsekvens af årene med diktatur og konflikter; opfordrer til at fremme og gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 (2000) om kvinder, fred og sikkerhed med henblik på at sikre kvinders deltagelse i konfliktløsning og opbygning af demokrati; fastholder, at der uden kvinders deltagelse i beslutningstagningen ikke vil være reel beskyttelse eller reel sikkerhed for kvinder i Irak;

14.  opfordrer til en samordnet international indsats i tæt samarbejde med muslimske lande, organisationer og samfund for at modarbejde den radikale salafistiske/wahhabistiske ideologi, som ligger til grund for og inspirerer til IS's og tilknyttede terrororganisationers handlinger, og som er en voksende sikkerhedstrussel for medlemsstaterne; opfordrer EU-Udenrigstjenesten og medlemsstaterne til i deres dialog med Golflandene at gøre stærkt opmærksom på salafisters og wahhabisters igangværende forsøg i disse lande på at indoktrinere mange lande med muslimsk flertal og muslimske samfund verden over;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, EU’s særlige repræsentant for menneskerettigheder, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, den irakiske regering og det irakiske Repræsentanternes Råd, Den Regionale Regering for Kurdistan, De Forenede Nationers generalsekretær og De Forenede Nationers Menneskerettighedsråd.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0022.


Afgørelse om ikke at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt: overgangsordning med bidragsrater til dækning af Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter i overgangsperioden
PDF 212kWORD 49k
Europa-Parlamentets afgørelse af 27. november 2014 om ikke at gøre indsigelse mod Kommissionens delegerede forordning af 8. oktober 2014 om en overgangsordning med bidragsrater til dækning af Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter i overgangsperioden (C(2014)7164 – 2014/2882(DEA))
P8_TA(2014)0067B8-0246/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens delegerede forordning 8. oktober 2014 (C(2014)7164),

–  der henviser til Kommissionens skrivelse af 23. oktober 2014, hvori den anmoder Parlamentet om at erklære, at det ikke vil gøre indsigelse mod den delegerede forordning,

–  der henviser til skrivelsen fra Økonomi- og Valutaudvalget af 4. november 2014 til Udvalgsformandskonferencens formand,

–  der henviser til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 806/2014 af 15. juli 2014om ensartede regler og en ensartet procedure for afvikling af kreditinstitutter og visse investeringsselskaber inden for rammerne af en fælles afviklingsmekanisme og en fælles afviklingsfond og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010(1) , særlig artikel 65, stk. 5, litra a), b) og c),

–  der henviser til henstilling til afgørelse fra Økonomi- og Valutaudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 105, stk. 6,

A.  der henviser til, at artikel 42 i forordning (EU) nr. 806/2014 (SRM-forordningen) foreskriver, at Den Fælles Afviklingsinstans (Afviklingsinstansen) oprettes den 19. august 2014 som et EU-agentur;

B.  der henviser til, at det i henhold til SRM-forordningens artikel 98 kræves, at Afviklingsinstansen er fuldt operativ den 1. januar 2015;

C.  der henviser til, at Afviklingsinstansen skal have et autonomt budget, som ikke er en del af Unionens budget og skal finansieres via bidrag fra banksektoren, navnlig bidrag til Afviklingsinstansens administrative udgifter, som skal betales af kreditinstitutter, moderselskaber, investeringsselskaber og finansieringsinstitutter, som er omfattet af SRM-forordningen;

D.  der henviser til, at SRM-forordningens artikel 65, stk. 5, tillægger Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter om bidrag for at fastsætte bidragstyperne og beregningen af bidragene og navnlig de årlige bidrag, som er nødvendige for at dække Afviklingsinstansens administrative udgifter, indtil den bliver fuldt operationel;

E.  der henviser til, at Kommissionen den 8. oktober 2014 i overensstemmelse med den førnævnte beføjelse vedtog Kommissionens delegerede forordning om en overgangsordning med bidragsrater til dækning af Den Fælles Afviklingsinstans' administrative udgifter i overgangsperioden;

F.  der henviser til, at denne delegerede forordning kun kan træde i kraft ved udløbet af Parlamentets og Rådets indsigelsesfrist, hvis hverken Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse, eller hvis Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse; der henviser til, at indsigelsesfristen i henhold til SRM-forordningens artikel 93, stk. 6, er fastsat til tre måneder fra underretningen, dvs. til den 8. januar 2015, og kan forlænges med yderligere tre måneder;

G.  der henviser til, at hvis Afviklingsinstansen skal fungere problemfrit den 1. januar 2015, er det nødvendigt, at dens finansieringsordninger indføres snarest muligt og under alle omstændigheder inden den 1 januar 2015 for dermed gøre det muligt for den at dække de første administrative omkostninger (udgifter til personalets løn, infrastruktur, administration og drift) med egne indtægter;

H.  der henviser til, at den førnævnte forordning derfor bør træde i kraft i 2014 inden udløbet af indsigelsesfristen, som er omhandlet i betragtning F;

1.  erklærer, at det ikke gør indsigelse mod den delegerede forordning;

2.  pålægger sin formand at sende denne afgørelse til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 225 af 30.7.2014, s. 1.


Forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020
PDF 132kWORD 53k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om forsinkelser i opstarten af samhørighedspolitikken 2014-2020 (2014/2946(RSP))
P8_TA(2014)0068RC-B8-0278/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 4, 162 og 174-178,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1083/2006(1),

–  der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020(2),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002(3),

–  der henviser til forslag til ændringsbudget nr. 3 til det almindelige budget for 2014 (COM(2014)0329),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at samhørighedspolitikken er den vigtigste investeringspolitik i realøkonomien på EU-plan og en etableret katalysator for vækst og arbejdspladser i Europa med et budget på mere end 350 mia. EUR frem til 2020; der henviser til, at den udgør en væsentlig del af EU's strategi for at rette op på de største regionale skævheder og uligheder; bidrage til diversificering og tilpasning til industrielle ændringer og opnå økonomisk, social og territorial samhørighed, og at den i nogle medlemsstater udgør den primære kilde til offentlige investeringer;

B.  der henviser til, at disse midler via tematisk koncentration er målrettet mod et begrænset antal strategiske mål med et vækstfremmende potentiale som f.eks. innovation og forskning, den digitale dagsorden, støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), lavemissionsøkonomien, uddannelse, undervisning og infrastruktur;

C.  der henviser til, at partnerskabsaftaler og operationelle programmer er strategiske instrumenter til styring af investeringerne i medlemsstaterne og regionerne i overensstemmelse med de generelle Europa 2020-mål om intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

D.  der henviser til, at artikel 14, 16 og 29 i forordning (EU) nr. 1303/2013 fastsætter tidsplanen for forelæggelse og vedtagelse af partnerskabsaftaler og operationelle programmer, ifølge hvilken partnerskabsaftalerne burde have været vedtaget inden udgangen af august 2014 og de operationelle programmer senest inden udgangen af januar 2015;

E.  der henviser til, at der er en klar forsinkelse i programmeringsprocessen med kun et meget begrænset antal operationelle programmer (ca. 100), der forventes vedtaget inden udgangen af 2014;

F.  der henviser til, at Kommissionen på medlemsstaternes anmodning har udarbejdet et uofficielt dokument om behandlingen af forpligtelserne fra 2014 for de programmer, som er medfinansieret af Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Den Europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden, og som ikke vedtages af Kommissionen inden 31. december 2014;

G.  der henviser til, at der forventes to scenarier for vedtagelsen af de operationelle programmer, som begge indebærer yderligere forsinkelser med hensyn til opstarten af gennemførelsen, navnlig: i) en procedure for fremførsel af de programmer, som anses for "at være klar til vedtagelse" inden den 31. december 2014, og ii) ombudgettering af de midler, der ikke blev anvendt i 2014, til de europæiske struktur- og investeringsfonde, hvilket indebærer en teknisk revision af den flerårige finansielle ramme (FFR) for de programmer, som anses for "ikke at være klar til vedtagelse" inden udgangen af 2014;

H.  der henviser til, at ifølge den tidsplan, som Kommissionen har forelagt, kan de operationelle programmer i henhold til proceduren for fremførsel vedtages mellem 15. februar og 31. marts 2015 og i henhold til proceduren for ombudgettering efter 1. maj 2015;

I.  der henviser til, at ud over forsinkelsen for programmeringsperioden 2014-2020 er samhørighedspolitikken også stillet over for et efterslæb af betalinger på ca. 23 mia. EUR for programmeringsperioden 2007-2013, hvilket yderligere undergraver dens troværdighed, effektivitet og bæredygtighed;

J.  der henviser til, at Kommissionens formand har oplyst, at han agter at iværksætte en investeringspakke på 315 mia. EUR;

1.  udtrykker sin alvorlige bekymring over den betydelige forsinkelse i gennemførelsen af samhørighedspolitikken for perioden 2014-2020, samtidigt med at det erkender vigtigheden af at vedtage operationelle programmer af høj kvalitet ved programmeringsperiodens begyndelse for at undgå omfordeling på et senere tidspunkt;

2.  understreger, at de nuværende forsinkelser sætter spørgsmålstegn ved nationale, regionale og lokale myndigheders muligheder for effektivt at planlægge og gennemføre de europæiske struktur- og investeringsfonde for perioden 2014-2020;

3.  minder om, at samhørighedspolitikken sammen med den medfinansiering, som sikres af medlemsstaterne, står for en betydelig andel af de vækstrelaterede offentlige udgifter i EU; understreger, at det derfor er påkrævet at starte gennemførelsen af de nye programmer snarest muligt for at maksimere resultaterne af investeringerne, stimulere jobskabelsen og øge produktivitetsvæksten;

4.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udvise ansvarlighed og gøre deres yderste for at fremskynde vedtagelsen af det størst mulige antal operationelle programmer i 2014 og sikre, at så mange programmer som muligt er "klar til vedtagelse" inden 31. december 2014, for at de kan drage fordel af proceduren for fremførsel i overensstemmelse med finansforordningens artikel 13, stk. 2, litra a) og artikel 4 i dens gennemførelsesbestemmelser;

5.  anmoder om, at Kommissionen, samtidig med at den fastholder højt fokus på kvalitet og behovet for at opretholde bekæmpelsen af svig, analyserer alle muligheder for at strømline sine interne procedurer for at sikre, at de operationelle programmer, som på ny forelægges efter fristen den 24. november 2014, også inddrages for at afslutte høringen af andre tjenestegrene ved årets udgang, og for at de kan behandles som klar til vedtagelse, hvis de opfylder kvalitetskravene;

6.  er klar over, at det andet scenarie af de førnævnte scenarier, som finder anvendelse på de operationelle programmer, som ikke er klar til vedtagelse inden udgangen af 2014, nemlig ombudgettering i 2015 af de midler fra 2014, som der ikke er disponeret over, ifølge FFR's artikel 19 indebærer en revision af FFR inden 1. maj 2015, som, selv om den er teknisk, skal være i overensstemmelse med den flerårige budgetprocedure; opfordrer derfor Kommissionen til snarest muligt at indlede drøftelser med Parlamentet og Rådet for at udarbejde en troværdig køreplan, som sikrer, at vedtagelsen af revisionen af FFR finder sted så tidligt som muligt i 2015;

7.  understreger endvidere, at der også skal vedtages et tilsvarende forslag til ændringsbudget, som dækker de respektive forpligtelsesbevillinger for 2015, hvis de operationelle programmer skal vedtages, hvilket i bedste fald indebærer en forsinkelse af den faktiske opstart af disse programmers gennemførelse indtil i midten af 2015;

8.  anmoder Kommissionen i lyset af ovenstående om at forelægge Parlamentet de foranstaltninger, som den regner med at træffe, for snarest muligt at fremme gennemførelsen af de operationelle programmer, sammen med dens forventede tidsplan;

9.  er foruroliget over situationen for efterslæbet af betalingerne for de operationelle programmer for samhørighedspolitikken 2007-2013; understreger betydningen af og det presserende i at nå til enighed om dette spørgsmål på grundlag af nye forslag fra Kommissionen inden udgangen af 2014;

10.  opfordrer Kommissionen til at redegøre for virkningerne af denne forsinkelse i betalingerne for opstarten af gennemførelsen af de nye operationelle programmer og foreslå løsninger med henblik på at begrænse skaden mest muligt; anmoder endvidere om, at Kommissionen i forbindelse med rapporten om resultaterne af forhandlingerne, som foreskrives i artikel 16, stk. 3, i forordningen om de generelle bestemmelser, analyserer den mulige indvirkning af den forsinkede opstart af samhørighedspolitikken 2014-2020 på vækst og arbejdspladser og kommer med anbefalinger på grundlag af de opnåede erfaringer;

11.  anmoder om, at investeringspakken på 315 mia. EUR, som skal offentliggøres af Kommissionen, fuldt ud supplerer samhørighedspolitikken 2014-2020;

12.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen, Rådet, Regionsudvalget, Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg og de øvrige relevante institutioner.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 320.
(2) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.
(3) EUT L 298 af 26.10.2012, s. 1.


Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser
PDF 139kWORD 58k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyse og SMV-testens rolle (2014/2967(RSP))
P8_TA(2014)0069RC-B8-0311/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til den offentlige høring, der for nylig fandt sted om revision af Kommissionens retningslinjer for konsekvensanalyser og de respektive udkast til reviderede retningslinjer for konsekvensanalyser,

–  der henviser til sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser(1);

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2 og 4,

A.  der henviser til, at konsekvensanalyser som et redskab, der tages i brug tidligt i lovgivningsprocessen, spiller en central rolle i Kommissionens dagsorden for intelligent lovgivning med det formål at tilvejebringe gennemsigtig, omfattende og afbalanceret dokumentation om økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, merværdien af EU-tiltag, den forventede lovgivningsmæssige og administrative byrde og omkostningerne og fordelene ved alternative handlemuligheder for alle aktører;

B.  der henviser til, at de eksisterende retningslinjer for konsekvensanalyser tildeler Kommissionens generalsekretariat og Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB) en central rolle, for så vidt angår beslutningen om, hvorvidt en konsekvensanalyse er nødvendig for et givent initiativ;

C.  der henviser til, at IAB spiller en betydningsfuld rolle som et centralt led for kvalitetskontrol af konsekvensanalyser;

D.  der henviser til, at traktaterne indeholder horisontale sociale bestemmelser og miljøbestemmelser – tillige med forpligtelser til at overholde nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet – som der skal tages hensyn til i forbindelse med fastlæggelse af Unionens politikker og aktiviteter, og som kræver en tilbundsgående analyse af de sociale og miljømæssige konsekvenser af den foreslåede lovgivning;

E.  der henviser til, at omkostningerne forbundet med at efterkomme en forordning for en SMV ifølge en ekspertgruppe under Kommissionen kan være 10 gange højere end for større virksomheder; der henviser til, at en korrekt og uafhængig konsekvensanalyse derfor er af særlig relevans for SMV'er, der ofte har flere vanskeligheder end store virksomheder i forbindelse med tilpasning til nye retlige og administrative forskrifter og, på grund af deres størrelse, er ringere stillet med henblik på at foregribe lovgivningsmæssige ændringer på et tidligt tidspunkt;

F.  der henviser til, at princippet om at "tænke småt først" er grundstenen i "Small Business Act" for Europa fra 2008; der henviser til, at det har været en del af retningslinjerne for konsekvensanalyser siden 2009 og af andre af Kommissionens tekster siden 2005; der henviser til, at dette princip sigter mod at tage SMV'ers interesser med i betragtning i de meget tidlige faser af politikudformningen, således at lovgivningen bliver mere SMV-venlig; der henviser til, at en række forskellige redskaber står til rådighed til at sikre virkningsfuld implementering af dette princip, herunder anvendelse af SMV-testen på kommende lovforslag;

G.  der henviser til, at de gældende retningslinjer for konsekvensanalyser indeholder specifik vejledning i form af en SMV-test, herunder eventuelle afbødende foranstaltninger; der henviser til, at udkastet til reviderede retningslinjer ikke indeholder bestemmelser om SMV-testen;

H.  der henviser til, at en behørig vurdering af Parlamentets indholdsmæssige ændringer til Kommissionens oprindelige forslag viser betydelig merværdi til støtte for Parlamentets holdning i trilogforhandlingerne;

Anvendelsesområde

1.  glæder sig over Kommissionens vilje til at foretage en regelmæssig gennemgang af retningslinjerne for konsekvensanalyser med sigte på at forbedre konsekvensanalyseprocedurerne;

2.  understreger, at Kommissionen bør sikre, at de økonomiske, sociale, administrative og miljømæssige aspekter belyses lige grundigt;

3.  er imidlertid bekymret over, at udkastet til reviderede retningslinjer er langt mindre specifikt end de eksisterende retningslinjer, for så vidt angår anvendelsesområdet for konsekvensanalyser, og over at de åbner væsentligt større mulighed for fortolkning i det ansvarlige generaldirektorat, hvad angår beslutningen om, hvorvidt en konsekvensanalyse er nødvendig eller ej; mener, at den eksisterende praksis med inddragelse af IAB i beslutningsprocessen bør bibeholdes;

4.  er af den opfattelse, at Kommissionen bør fastholde sin nuværende tilgang, hvorefter der skal forelægges en konsekvensanalyse for ethvert initiativ, der opfylder mindst ét af følgende kriterier:

   a) lovforslag som indgår i Kommissionen lovgivnings- og arbejdsprogram
   b) lovforslag, som falder uden for lovgivnings- og arbejdsprogrammet, men har en klar økonomisk, administrativ, social og miljømæssig indvirkning
   c) ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der fastlægger fremtidige politikker (f.eks. hvidbøger, handlingsplaner, udgiftsprogrammer, forhandlingsretningslinjer for større internationale aftaler)
   d) delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter forelagt af Kommissionen – og dens agenturer, hvor dette er relevant – som sandsynligvis vil have en klar og betragtelig økonomisk, social og miljømæssig indvirkning samt indvirkning på den administrative byrde;

5.  bemærker, at konsekvensanalysen skal være stringent, omfattende og baseret på de mest nøjagtige, objektive og fuldstændige oplysninger, som er til rådighed, med en analyse, der er forholdsmæssig og fokuserer på forslagets sigte og målsætning for at muliggøre en velunderbygget politisk afgørelse;

6.  er overbevist om, at konsekvensanalyser er et vigtigt middel til at understøtte beslutningsprocessen inden for alle EU-institutionerne og et væsentligt led i en forbedret lovgivningsproces; anerkender ikke desto mindre, at konsekvensanalyser ikke kan træde i stedet for politisk evaluering og afgørelser;

7.  understreger vigtigheden af at høre alle relevante interesserede parter i en tidlig fase af konsekvensanalyseprocessen, så deres input kan tages med i betragtning under udarbejdelsen af konsekvensanalyser, og inden disse offentliggøres;

8.  bemærker, at anvendelsesområdet for en konsekvensanalyse muligvis ikke svarer til de vedtagne forslag, hvis disse ændres, efter at de er blevet forelagt for kommissærkollegiet til godkendelse; anmoder om, at det i udkastet til reviderede retningslinjer angives, at konsekvensanalysen bør opdateres for at sikre, at der er sammenhæng mellem de deri behandlede spørgsmål og det forslag, der i sidste ende vedtages af Kommissionen;

Udvalget for Konsekvensanalyse (IAB)

9.  udtrykker dyb bekymring over, at IAB's rolle i konsekvensanalyseprocessen ikke er klarere defineret i udkastet til reviderede retningslinjer; insisterer kraftigt på, at Kommissionen genovervejer denne udeladelse og udstikker procedurerne for Udvalget for Konsekvensanalyse i en ny serie af udkast til reviderede retningslinjer, når den svarer på denne beslutning vedtaget af Parlamentet;

10.  mener, at sådanne nye procedurer på en klar, forståelig og gennemskuelig måde bør fastlægge proceduren for indsendelse, revision og endelig godkendelse af konsekvensanalyser, der forelægges Udvalget for Konsekvensanalyse;

11.  gentager sit synspunkt om, at forslag ikke bør vedtages af Kommissionen, med mindre de ledsages af en udtalelse, der er godkendt af Udvalget for Konsekvensanalyse;

12.  minder endvidere Kommissionen om Parlamentets anmodning om, at Udvalget for Konsekvensanalyses uafhængighed styrkes, og navnlig at medlemmer af Udvalget for Konsekvensanalyse ikke underlægges politisk kontrol; mener, at Udvalget for Konsekvensanalyse kun bør bestå af højt kvalificerede personer, der er kompetente til at vurdere den forelagte analyse, hvad angår økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger;

13.  ser frem til en redegørelse fra den nye Kommission om, hvordan den agter at følge op på de aspekter, der er omhandlet i denne beslutning, således at Parlamentet i mere tilstrækkelig grad kan tage denne tilgang i betragtning i fastlæggelsen af sin holdning til Kommissionens nylige Refit-meddelelse, uden at dette dog er bindende for Parlamentets fremtidige holdning;

SMV-test

14.  minder om, at Kommissionen i sin gennemgang i 2011 af Small Business Act fandt det beklageligt, at kun otte medlemsstater havde indarbejdet SMV-testen i deres nationale beslutningsprocedurer; anmoder Kommissionen om at samarbejde med medlemsstaterne om en bedre udbredelse af principperne for SMV-testen i forbindelse med de nationale procedurer til understøttelse af SMV-politikken;

15.  glæder sig over, at Kommissionen i denne gennemgang har givet klart tilsagn om en yderligere styrkelse af SMV-testen; beklager imidlertid dybt, at testen til trods for disse udmeldinger end ikke er nævnt i udkastet til de reviderede konsekvensanalyse-retningslinjer;

16.  minder om, at Kommissionen i Small Business Act forpligtede sig til at implementere princippet om at "tænke småt først" i sin politik, og at dette omfatter SMV-testen til at vurdere virkningen af kommende lovgivning og administrative initiativer om SMV'er; understreger, at dette er afgørende for at sikre, at denne test gennemføres korrekt, og mener, at der fortsat er betydelig plads til forbedring;

17.  fastholder, at SMV-testen, jf. bilag 8 til retningslinjerne, bør bevares for at undgå, at SMV'er rammes uforholdsmæssigt hårdt af Kommissionens initiativer eller stilles urimeligt dårligt i forhold til store virksomheder;

18.  understreger, at konsekvensanalyser i sådanne tilfælde bør indeholde valgmuligheder, der omfatter alternative mekanismer og/eller tilbyder fleksibilitet for at hjælpe SMV'erne med at efterleve initiativet (jf. bilag 8.4); glæder sig i denne forbindelse over, at udelukkelse af mikrovirksomheder fra et lovgivningsforslags anvendelsesområde figurerer som en politikmulighed i udkastet til reviderede retningslinjer; mener dog, at fritagelse af mikrovirksomheder som udgangspunkt ikke er den rette fremgangsmåde, og at dette derfor skal vurderes i hvert enkelt tilfælde for hvert forslag for at afspejle politikken med omvendt bevisbyrde, dvs. at mikrovirksomheder fortsat bør være udelukket fra forslagenes anvendelsesområde, med mindre det påvises, at de bør være omfattet; tilslutter sig overvejelserne om tilpassede løsninger og regellempelse for SMV'er i konsekvensanalyser, hvor dette ikke på uhensigtsmæssig vis begrænser effektiviteten af lovgivningen;

Ansøgning og overvågning

19.  bemærker, at den endelige udgave af en retsakt kan afvige betydeligt fra forslaget vedtaget af Kommissionen; mener, at det vil være nyttigt, at en oversigt over de anslåede fordele og omkostninger forberedes til vedtagne retsakter, og at den opdateres for at afspejle ændringer i forhold til analysen i konsekvensanalysen som følge af ændringer, der er foretaget i løbet af lovgivningsprocessen; mener, at overvågning og vurdering af et forslags virkninger vil blive forenklet ved en sådan fremgangsmåde;

Etablering af et rådgivende organ for bedre regulering

20.  anerkender arbejdet i og den endelige rapport fra Gruppen på Højt Plan for administrative byrder, jf. mandatet fra Kommissionen; minder om, at Kommissionen, jf. sin seneste meddelelse om REFIT (juni 2014), agter at nedsætte en ny gruppe på højt plan for bedre regulering, som består af repræsentanter for de berørte parter og nationale eksperter;

21.  foreslår, at Kommissionen snarest muligt opretter denne gruppe som et rådgivende organ for bedre regulering, der både involverer ekspertise fra de berørte parters side og nationale eksperter; foreslår, at dette organ får et stærkt og uafhængigt rådgivningsmandat, der skal supplere Kommissionens arbejde vedrørende konsekvensanalyser; mener at et sådant organs ekspertise, herunder hvad angår nærhed og proportionalitet, kunne tilvejebringe merværdi for proceduren for konsekvensanalyse og for andre initiativer i forbindelse med bedre regulering; opfordrer til, at Parlamentet og Rådet inddrages i ekspertnomineringsproceduren; foreslår, at der tages hensyn til bedste praksis og erfaringer med organer for bedre regulering (såsom dem i Sverige, Den Tjekkiske Republik, Nederlandene, Det Forenede Kongerige og Tyskland);

22.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte nye forslag til reviderede retningslinjer for konsekvensanalyser under hensyntagen til de punkter, som denne beslutning fremhæver, og til den struktur, som Kommissionen for nylig har indført, navnlig den nye næstformand med ansvar for bedre regulerings rolle;

Konsekvensanalyser i Parlamentet

23.  opfordrer til, at Kommissionens konsekvensanalyser underkastes systematisk kontrol i Parlamentet så tidligt som muligt, navnlig på udvalgsniveau;

24.  minder om sin beslutning af 8. juni 2011 om garanti for uafhængige konsekvensanalyser, som opfordrede til, at EP-konsekvensanalyser, et instrument, der allerede er til rådighed, blev anvendt på en mere konsekvent måde; erindrer om, at en særlig budgetpost og dedikerede tjenester allerede står til rådighed for at dække udførelsen af konsekvensanalyser; mener, at gennemførelsen af en parlamentarisk konsekvensanalyse navnlig er nødvendig, når der foretages væsentlige ændringer af Kommissionens oprindelige forslag;

Konsekvensanalyser i Det Europæiske Råd

25.  forventer, at Rådet lever op til sin forpligtelse til systematisk at vurdere virkningen af dets egne væsentlige ændringer;

o
o   o

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) EUT C 380 E af 11.12.2012, s. 31.


25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder
PDF 165kWORD 76k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om 25-årsdagen for FN's konvention om barnets rettigheder (2014/2919(RSP))
P8_TA(2014)0070B8-0285/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til FN's konvention om barnets rettigheder, der blev vedtaget i New York den 20. november 1989,

–  der henviser til FN's konvention om handicappedes rettigheder, der blev vedtaget i New York den 13. december 2006,

–  der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 24 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Stockholmprogrammet, som blev vedtaget i 2009, og den tilhørende handlingsplan for 2010-2014,

–  der henviser til generel bemærkning nr. 14 (2013) fra FN's Komité for Barnets Rettigheder om, at barnets tarv altid skal komme i første række,

–  der henviser til EU-dagsordenen for børns rettigheder, som blev vedtaget i februar 2011,

–  der henviser til den europæiske konsensus om udviklingspolitik,

–  der henviser til erklæringen og handlingsplanen, som blev vedtaget på mødet på højt plan om bistandseffektivitet, der blev afholdt i Busan den 29. november-1. december 2011,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2008 "En særlig plads til børn i EU's eksterne foranstaltninger" (COM(2008)0055),

–  der henviser til EU's retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder,

–  der henviser til EU's retningslinjer om børn i væbnede konflikter,

–  der henviser til FN's handlingsplan "A World Fit for Children",

–  der henviser til EU’s strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug af børn, seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA(2),

–  der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel (2012-2016), navnlig bestemmelserne vedrørende finansieringen af udviklingen af retningslinjer om børnebeskyttelsesordninger og om udveksling af bedste praksis,

–  der henviser til Kommissionens henstilling 2013/112/EU af 20. februar 2013 "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte"(3),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU(4),

–  der henviser til FN's konvention af 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder (CEDAW) og til Beijinghandlingsplanen,

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 med henstillingerne til Kommissionen om at bekæmpe vold mod kvinder(5) og af 6. februar 2014 om Kommissionens meddelelse "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer"(6),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5. juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 19. maj 2014 om en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, som indbefatter alle menneskerettighederne,

–  der henviser til artikel 7 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde, hvori det på ny bekræftes, at EU skal "sikre sammenhæng mellem sine politikker og aktiviteter, samtidig med at der tages højde for alle Unionens mål",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 "Et værdigt liv for alle: Fra vision til fælles handling" (COM(2014)0335),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. april 2005 "Sammenhæng i udviklingspolitikken" (COM(2005)0134) og til konklusionerne fra Udenrigsrådets 3166. samling af 14. maj 2012 "Forbedring af virkningen af EU's udviklingspolitik: en dagsorden for forandring",

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at FN's konvention om barnets rettigheder og de valgfrie protokoller dertil udgør standarden for fremme og beskyttelse af barnets rettigheder og indeholder en række internationale retlige standarder for beskyttelse af børn og børns trivsel;

B.  der henviser til, at alle EU's medlemsstater har ratificeret FN's konvention om barnets rettigheder og har klare retlige forpligtelser til at fremme, beskytte og opfylde rettighederne for alle børn i deres jurisdiktioner;

C.  der henviser til, at fremme af barnets rettigheder er et udtrykkeligt mål for EU's politikker, og til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder kræver, at barnets tarv skal komme i første række i alle EU-foranstaltninger;

D.  der henviser til, at FN's konvention om barnets rettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder respekterer børns ret til at blive hørt og til at få deres mening om spørgsmål, der vedrører dem, taget med i betragtning, under hensyntagen til deres alder og modenhed;

E.  der henviser til, at barnets rettigheder – nemlig princippet om barnets tarv, barnets ret til liv, overlevelse og udvikling, ikke-forskelsbehandling og respekten for barnets ret til at give sin mening til kende – vedrører alle EU's politikker;

F.  der henviser til, at der er gjort fremskridt siden vedtagelsen af FN's konvention om barnets rettigheder for 25 år siden, men at børns rettigheder fortsat krænkes i mange dele af verden, herunder i EU's medlemsstater, som følge af vold, misbrug, udnyttelse, fattigdom, social udstødelse og forskelsbehandling på grund af religion, handicap, køn, seksuel identitet, alder, etnicitet, migration eller opholdsretlig status;

G.  der henviser til, at hvis rettigheder skal give mening, skal alle børn og deres familier have adgang til domstolene og tilsvarende organer og til effektive retsmidler;

H.  der henviser til, at omkring 6,6 millioner børn under fem år døde i 2012, primært af undgåelige årsager, og dermed blev berøvet deres grundlæggende ret til at overleve og udvikle sig; der henviser til, at 168 millioner børn i alderen 5-17 år udfører børnearbejde, hvilket kompromitterer deres ret til at blive beskyttet mod økonomisk udnyttelse og griber ind i deres ret til at lære og lege; der henviser til, at 11 % af alle piger bliver gift, inden de fylder 15 år, hvilket bringer deres ret til sundhed, uddannelse og beskyttelse i fare; der henviser til, at et ud af ti børn i Afrika syd for Sahara stadig dør inden sin femårs-fødselsdag;

I.  der henviser til, at uddannelse – navnlig gratis grundskolegang for alle børn – er en grundlæggende ret, som regeringerne forpligtede sig til i FN's konvention om barnets rettigheder i 1989; der henviser til, at målet for 2015 er at sikre, at alle drenge og piger gennemfører en fuld grundskoleuddannelse; der henviser til, at dette mål til trods for visse fremskridt i udviklingslandene langt fra er nået;

J.  der henviser til, at udførlig seksualundervisning er en integreret og vigtig del af at styrke drenges og pigers rettigheder til trivsel og sundhed, fremme ligestilling og bekæmpe stereotyper;

K.  der henviser til, at humanitære kriser stadig har katastrofale følger for børn, og til, at mere end 59 millioner børns liv i 2014 var direkte berørt af kriser, som hovedsagelig var konfliktrelaterede; der henviser til, at der skønnes at være 250 000 børnesoldater i verden i dag, hvoraf 40 % er piger;

L.  der henviser til, at næsten 95 000 børn og unge under 20 år i 2012 blev ofre for drab, næsten 1 milliard børn i alderen 2-14 blev udsat for fysisk afstraffelse, hver tredje teenager mellem 13 og 15 år oplevede mobning, og omkring 70 millioner piger i alderen 15-19 blev ofre for en eller anden form for fysisk vold, og til, at 120 millioner piger på verdensplan på et tidspunkt i deres liv har oplevet tvungent samleje eller andre former for tvungen sex;

M.  der henviser til, at børn udgør halvdelen af befolkningen i udviklingslandene, og til, at der bor omkring 100 millioner børn i EU;

N.  der henviser til, at 2,6 millioner børn ifølge det seneste Report Card fra FN's Børnefond (Unicef) om fattigdom blandt børn i rige lande er faldet ned under fattigdomsgrænsen i verdens mest velstående lande siden 2008, hvilket har bragt det samlede anslåede antal børn i den udviklede del af verden, som lever i fattigdom, op på 76,5 millioner; der henviser til, at 7,5 millioner unge i EU ifølge den samme undersøgelse blev kategoriseret som NEETs (unge, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse) i 2013;

O.  der henviser til, at vold mod børn forekommer i mange former, bl.a. psykiske, fysiske, seksuelle, følelsesmæssige og verbale overgreb, vanrøgt og forarmelse, og i mange miljøer, bl.a. hjemmet, skolen, sundheds- og retssystemet, arbejdspladsen, lokalsamfundet og online;

P.  der henviser til, at EU-dagsordenen for børns rettigheder udstikker en klar ramme for EU's foranstaltninger, og til, at gennemførelsen heraf har ført til betydelige fremskridt på en række centrale områder inden for både foranstaltninger og lovgivning, herunder oprettelse af hotlines for forsvundne børn, fremme af børnevenlig retspleje, forbedret dataindsamling og integrering af børns rettigheder i eksterne foranstaltninger;

Q.  der henviser til, at ethvert barn først og fremmest er et barn, hvis rettigheder bør tilsikres uden forskelsbehandling, uanset dets eller dets forældres etniske oprindelse, nationalitet eller sociale status, migrantstatus eller opholdsretlige status;

R.  der henviser til, at piger og drenge både udsættes for ens og forskellige forventninger og socialiseringsformer og til, at den forskelsbehandling, piger og drenge udsættes for, er forskellig på forskellige alderstrin;

S.  der henviser til, at det – selv om der er gjort betydelige fremskridt, navnlig med hensyn til menneskehandel, seksuel udnyttelse og ofres rettigheder og for asylansøgende og uledsagede børn – stadig er nødvendigt at gøre meget mere for at sikre, at migrantbørns rettigheder respekteres fuldt ud overalt i EU; der henviser til, at mange uledsagede børn forsvinder og stikker af, når de første gang ankommer til et EU-land og er særligt udsatte for misbrug;

T.  der henviser til, at udnyttelse af børn og seksuel udnyttelse af børn via internettet som følge af dettes internationale karakter – herunder udbredelse af materiale med seksuel udnyttelse af børn via internettet og forsøg på seksuel kontakt med børn i cyberspace – fortsat er et stort problem for de retshåndhævende myndigheder, og at overtrædelserne spænder fra seksuel afpresning og "child grooming" til hjemmelavet materiale med og livestreaming af overgreb på børn, som giver særlige efterforskningsmæssige udfordringer på grund af teknologiske nyskabelser, der giver hurtigere og nemmere adgang til materialet for krænkerne, herunder dem, der forsøger at få seksuel kontakt til børn via internettet;

U.  der henviser til, at børn rammes særligt hårdt af fattigdom og nedskæringer i socialsikringssystemer og centrale sociale ydelser, såsom børnetilskud, og til, at sådanne nedskæringer er blevet hyppigere i EU siden 2007; der henviser til, at fattigdomsrisikosatsen for børn i EU, selv efter de sociale overførsler, fortsat er meget høj (20,3 % i 2013);

V.  der henviser til, at den globale udviklingsramme for perioden efter 2015 vil udgøre en mulighed for at investere i rettighederne for alle børn alle steder i verden – uanset barnets køn, etnicitet, race, økonomiske status, handicap eller anden status;

1.  mener, at børns rettigheder er centrale for EU's politikker, og at 25-året for FN's konvention om barnets rettigheder er en lejlighed til at sikre, at den gennemføres fuldt ud i politik og i praksis, og til at træffe yderligere foranstaltninger for at sikre respekten for alle børns rettigheder alle steder i verden, navnlig de mest udsatte;

2.  glæder sig over EU's tilsagn under Stockholmprogrammet om at udarbejde en integreret EU-strategi for effektivt at fremme og beskytte børns rettigheder i EU’s interne og eksterne politikker og til at støtte medlemsstaternes indsats på dette område; opfordrer Kommissionen til at komme med forslag til en ambitiøs og omfattende strategi for børns rettigheder og en handlingsplan for de næste fem år, som bygger på og opgraderer EU-dagsordenen for børns rettigheder;

3.  glæder sig over EU's tilsagn om yderligere at udarbejde integrerede EU-retningslinjer for beskyttelse af børn med henblik på at mindske den fragmentering, der opstår på grund af emnebaserede løsninger på konkrete børnebeskyttelsesproblemer, således at det sikres, at alle børn i hele EU er effektivt beskyttet mod alle former for vold;

4.  opfordrer Kommissionen til at overvåge og rapportere om gennemførelsen af dens henstilling "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" i medlemsstaterne og til at sikre adgang til ydelser af høj kvalitet og inddragelse af børn; opfordrer de medlemsstater, hvis børnefattigdomsrater ligger over gennemsnittet, til at opstille nationale mål og prioritere investeringer med sigte på at mindske fattigdom og social udstødelse blandt børn og unge;

5.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at gøre 2015-målene til topprioriteten i deres interne politikker og i deres forbindelser med tredjelande; fremhæver, at disse mål, navnlig udryddelse af fattigdom, adgang til uddannelse for alle og ligestilling mellem kønnene, kun kan opnås gennem udvikling af offentlige tjenester, som er tilgængelige for alle;

6.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indarbejde et eksplicit børne- og ungefokus i det europæiske semester, den årlige vækstundersøgelse og en revideret Europa 2020-strategi, således at Kommissionens henstilling "Investering i børn: Hvordan man bryder den onde cirkel for de socialt udsatte" bedre kan gennemføres;

7.  opfordrer Kommissionen til at sørge for øget koordination inden for dens forskellige tjenestegrene for effektivt at integrere børns rettigheder i alle EU's lovforslag, politikker og økonomiske beslutninger og overvåge, at de stemmer helt overens med den gældende EU-ret om børn og med forpligtelserne i medfør af FN's konvention om barnets rettigheder; opfordrer Kommissionen til at sikre, at mandatet for og ressourcerne til koordinatoren for børns rettigheder på passende vis afspejler EU's forpligtelse til systematisk og effektivt at mainstreame børns rettigheder;

8.  opfordrer Kommissionen til at gribe den lejlighed, der byder sig i forbindelse med midtvejsrevisionen af den flerårige finansielle ramme, til at sikre sig, at EU-midlerne kommer de dårligst stillede og mest udsatte børn til gavn;

9.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til udtrykkeligt at betragte børn som en prioritet i forbindelse med programmeringen og gennemførelsen af regionale politikker og samhørighedspolitikker, som f.eks. den europæiske handicapstrategi, EU-rammen for de nationale strategier for romaernes integration og EU's politik for ligestilling og ikke-forskelsbehandling; gentager vigtigheden af at beskytte og fremme romabørns lige adgang til alle rettigheder;

10.  insisterer på, at alle børnerettighedspolitikker skal integrere et kønsligestillingsperspektiv, og opfordrer til særlige foranstaltninger med henblik på at styrke pigers rettigheder, herunder til uddannelse og sundhed;

11.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre, at princippet om barnets tarv respekteres i al lovgivning, i beslutninger, der træffes af regeringsrepræsentanter på alle niveauer, og i alle domstolsafgørelser, og tilskynder medlemsstaterne til at udveksle bedste praksis med henblik på at øge den korrekte anvendelse af princippet om barnets tarv overalt i EU;

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle børn reelt har adgang til retssystemer, som er skræddersyet til deres særlige behov og rettigheder, hvad enten de er mistænkte, lovovertrædere, ofre eller parter i retssager;

13.  opfordrer Kommissionen til at vurdere virkningerne af tilbageholdelsespolitikker og strafferetsplejesystemer på børn; påpeger, at børns rettigheder overalt i EU berøres direkte i tilfælde, hvor børn bor i tilbageholdelsesfaciliteter med deres forældre; fremhæver, at det anslås, at 800 000 børn i EU hvert år er adskilt fra en fængslet forælder, hvilket på mange måder har indvirkning på børns rettigheder;

14.  mener, at børn er sårbare for så vidt angår deres adgang til varer og tjenesteydelser; opfordrer erhvervslivet og dets aktører til at afholde sig fra aggressive og vildledende reklamer rettet mod børn, både online og offline, bl.a. ved at implementere eksisterende adfærdskodekser og lignende initiativer; mener, at reklamer rettet mod børn for fødevarer med højt fedt-, salt- eller sukkerindhold bør laves på en ansvarlig måde, idet der tages hensyn til stigningen i fedme og sukkersyge blandt børn;

15.  mener, at børns personlige oplysninger online skal beskyttes behørigt, og at børn har brug for at blive informeret på en tilgængelig og børnevenlig måde om de risici og konsekvenser, der er forbundet med at anvende deres personlige oplysninger online; understreger, at online-profilering af børn bør forbydes; mener, at alle børn bør have ret til at nyde godt af et sundt og sikkert miljø og adgang til at lege;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2011/36/EU om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel, eftersom hovedparten af ofrene for menneskehandel er unge piger og drenge, som er børneofre for udnyttelse til arbejdsmæssige eller seksuelle formål og andre former for overgreb; opfordrer endvidere medlemsstaterne og EU til at styrke det politimæssige og retlige samarbejde med henblik på at forebygge og retsforfølge denne type forbrydelser; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at bekæmpe ulovlig overførsel af børn, at samarbejde med tredjelande om at imødegå det stigende problem med smugling og handel med børn og retsforfølge menneskehandlere med passende sanktioner;

17.  mener, at der bør tages skridt til at bekæmpe mobning på internettet, og at børn, lærere og ungdoms- og børneorganisationer skal spille en aktiv rolle i at skabe opmærksomhed om dette problem;

18.  opfordrer EU og dets medlemsstater til at investere i offentlige tjenester for børn, herunder børnepasning, uddannelse og sundhed, og navnlig i udvidelse af det offentlige net af børnehaver, vuggestuer og almennyttige offentlige tjenester, der tilbyder fritidsaktiviteter for børn;

19.  opfordrer – i betragtning af at de første uddannelsestrin ikke altid sikrer den nødvendige grundlæggende læringsstandard – medlemsstaterne til at levere gratis, obligatorisk uddannelse på sekundærtrinnet til alle, idet dette er "sine qua non" for at kunne udøve retten til lige muligheder;

20.  opfordrer medlemsstaterne til at vedtage love, der sikrer og styrker retten til barsels- og fædreorlov med henblik på at tilvejebringe et sundt og stabilt miljø for børn i de første måneder af deres liv;

21.  opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre direktiv 2011/93/EU om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi og til at styrke de retshåndhævende myndigheders retlige muligheder for samt tekniske kapacitet og finansielle midler til at øge samarbejdet, herunder med Europol, med henblik på mere effektivt at kunne efterforske og afvikle netværk af børnesexforbrydere, samtidig med at de involverede børns rettigheder og sikkerhed prioriteres højt;

22.  opfordrer til en effektiv partnerskabstilgang og informationsudveksling mellem retshåndhævelsesorganer, domstolsmyndigheder, ikt-branchen, internettjenesteudbydere, banksektoren og ikke-statslige organisationer, herunder ungdoms- og børneorganisationer, med henblik på at sikre børns rettigheder og beskyttelsen af dem online og betragte dem som sårbare personer i lovgivningsmæssig forstand; opfordrer Kommissionen til at tage initiativ til at anmode alle medlemsstater om at træffe foranstaltninger med henblik på at imødegå alle former for forsøg på seksuel kontakt med børn og mobning via internettet;

23.  betragter uledsagede børn som særligt udsatte; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre Parlamentets beslutning af 12. september 2013 om situationen for uledsagede mindreårige i EU; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre pakken for et fælles europæisk asylsystem fuldt ud for at forbedre forholdene for uledsagede mindreårige i EU; opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger for at bringe tilbageholdelse af migrantbørn til ophør i hele EU; glæder sig over Domstolens dom i sag C-648/11 MA, BT, DA mod indenrigsministeren, hvoraf det fremgår, at den medlemsstat, som har ansvaret for at efterprøve en asylansøgning, som er indgivet i mere end én medlemsstat af en uledsaget mindreårig, er den stat, hvor den mindreårige befinder sig efter at have indgivet en ansøgning dér; minder om, at uledsagede mindreårige frem for alt er børn, der muligvis er i fare, og at barnets beskyttelse, og ikke immigrationspolitikker, skal være det ledende princip for medlemsstaterne og Den Europæiske Union, når de tager sig af uledsagede mindreårige, således at de overholder det centrale princip om barnets tarv;

24.  opfordrer alle medlemsstater til at implementere de standarder, der er fastsat i FN-konventionen om barnets rettigheder, for børn, som mangler forældreomsorg, og i FN's retningslinjer for alternativ anbringelse af børn; opfordrer Kommissionen til at anvende EU's strukturfonde til at støtte overgangen fra institutionelle til lokalsamfundsbaserede ydelser; opfordrer Kommissionen til – i betragtning af det betydelige antal sager, hvor det hævdes, at offentlige myndigheder i nogle medlemsstater er skredet til tvungen adoption uden forældrenes samtykke – at fremlægge særlige foranstaltninger til at sikre, at de adoptionspraksisser, der anvendes i medlemsstaterne, er i overensstemmelse med barnets tarv;

25.  opfordrer alle medlemsstaterne til at fremme familiesammenføring på en positiv, human, hurtig og effektiv måde i overensstemmelse med artikel 10 i FN's konvention om barnets rettigheder;

26.  understreger, at der er behov for en mere samordnet tilgang til at finde forsvundne børn i EU; opfordrer medlemsstaterne til at øge det politimæssige og retlige samarbejde i sager, som går på tværs af grænserne, og som involverer forsvundne børn, og til at oprette hotlines med henblik på at søge efter forsvundne børn og yde støtte til ofre for børnemisbrug; opfordrer medlemsstaterne til at fremme en gnidningsløs tiltrædelse af Marokko, Singapore, Den Russiske Føderation, Albanien, Andorra, Seychellerne, Gabon og Armenien til Haagerkonventionen fra 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser;

27.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med revisionen af forordning (EF) nr. 2201/2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar i væsentlig grad at holde sig barnets tarv for øje i betragtning af smuthullerne i gennemførelsen og håndhævelsen af denne forordning i medlemsstaterne for så vidt angår forældrerettigheder og forældremyndighed;

28.  fordømmer enhver form for vold mod børn, fysiske, seksuelle og verbale overgreb, tvangsægteskaber, børnearbejde, prostitution, menneskehandel, tortur, æresdrab, kønslemlæstelse af piger, brugen af børnesoldater og af børn som menneskelige skjolde, forarmelse, vanrøgt og fejlernæring; mener, at tradition, kultur og religion aldrig bør bruges til at retfærdiggøre vold mod børn; opfordrer medlemsstaterne til at leve op til deres forpligtelser og bekæmpe enhver form for vold mod børn, herunder ved formelt at forbyde og sanktionere fysisk afstraffelse af børn; opfordrer medlemsstaterne til at forstærke deres samarbejde og dialog med tredjelande, skabe opmærksomhed om og advokere for, at børns rettigheder respekteres overalt i verden;

29.  fordømmer brugen af børn til militærers eller terroristers aktiviteter eller formål; minder om vigtigheden af at yde psykologisk støtte og bistand til alle børn, som har været udsat for voldelige begivenheder eller er ofre for krig; glæder sig over EU's Children of Peace-initiativ og understreger betydningen af at sikre, at børn, der er berørt af konflikter, har adgang til uddannelse; opfordrer næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at støtte FN-kampagnen "Børn, ikke soldater", som sigter mod at sætte en stopper for nationale sikkerhedsstyrkers rekruttering og brug af børnesoldater senest i 2016;

30.  opfordrer den højtstående repræsentant til at prioritere børns rettigheder i alle EU's eksterne foranstaltninger, således at der sikres en effektiv mainstreaming af børns rettigheder, herunder i forbindelse med menneskerettighedsdialoger, handelsaftaler, tiltrædelsesprocesser og den europæiske naboskabspolitik, samt i forbindelserne med gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS), navnlig i lande, hvor der er konflikt; opfordrer den højtstående repræsentant til at rapportere årligt til Parlamentet om de opnåede resultater med hensyn til EU's eksterne foranstaltninger med fokus på børn;

31.  opfordrer Kommissionen til at integrere børns rettigheder i udviklingssamarbejde og i humanitær bistand for at sikre tilstrækkelig finansiering og for at øge beskyttelsesniveauet for børn, der er ramt af krisesituationer eller af menneskeskabte katastrofer eller naturkatastrofer, internt fordrevne børn og børneflygtninge; understreger, at det er vigtigt at sammenkoble nødhjælp, rehabilitering og udvikling, navnlig under langvarige kriser, samt at integrere innovation og nye teknologier i EU-politikker og -programmer med henblik på bedre at fremme børns rettigheder i udviklings- og katastrofesammenhænge;

32.  glæder sig over, at Nobels Fredspris 2014 blev givet til Kailash Satyarthi og Malala Yousafzai for deres engagement med hensyn til at forsvare børns rettigheder, især alle børns ret til uddannelse; roser Sakharovprisnetværket for, at det offentligt har bakket op om initiativer med henblik på at skabe opmærksomhed omkring vold mod børn; mener, at dette er tydelige udtryk for den vigtige rolle, som civilsamfundet og internationale organisationer spiller inden for fortalervirksomhed og med hensyn til at fremme og beskytte de rettigheder, der er fastsat i FN's konvention om barnets rettigheder;

33.  fremhæver den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter og lokale myndigheder spiller med hensyn til at fremme børns rettigheder, og opfordrer Regionsudvalget og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg til at skride til handling og udarbejde forslag til udtalelser med henblik på at blive fuldt ud engageret i at fremme børns rettigheder i alle EU-politikker;

34.  opfordrer EU-institutionerne, medlemsstaterne, lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og civilsamfundet til at forene deres kræfter og samarbejde på alle niveauer for at forbedre situationen for børn i EU og i resten af verden; glæder sig over og støtter børnerettighedsmanifestet, som er forfattet af Unicef og 14 organisationer, der arbejder for at fremme børns rettigheder, og tilskynder flere medlemmer af Europa-Parlamentet såvel som nationale parlamentarikere til at underskrive manifestet og blive børnerettighedsforkæmpere;

35.  giver udtryk for sin vilje til at oprette en tværpolitisk gruppe i Europa-Parlamentet om børns rettigheder og trivsel, baseret på børnerettighedsmanifestet, som et permanent organ med ansvar for at fremme børns rettigheder i alle Europa-Parlamentets politikker og aktiviteter i forbindelse med både interne og eksterne anliggender; støtter derfor initiativet med at udpege kontaktpersoner for børns rettigheder i alle de parlamentariske udvalg for at sikre, at børns rettigheder integreres i alle politikker og lovgivningsmæssige tekster, der vedtages;

36.  finder det vigtigt at øge børns deltagelse i sine parlamentariske aktiviteter i overensstemmelse med den praksis, der er etableret af Den Interparlamentariske Union og Unicef; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og lokale myndigheder til at undersøge måder og midler til at øge børns og unges deltagelse i beslutningstagningen; tilskynder til anvendelse af nye teknologier og innovation med henblik på at høre børn og unge og øge børns deltagelse;

37.  opfordrer medlemsstaterne til snarest muligt at ratificere alle de valgfrie protokoller til FN's konvention om barnets rettigheder;

38.  opfordrer Kommissionen og den højtstående repræsentant til at undersøge, hvordan EU unilateralt kan tiltræde FN's konvention om barnets rettigheder;

39.  tilskynder USA, Somalia og Sydsudan til at ratificere konventionen om barnets rettigheder, således at der opnås universel ratifikation;

40.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, FN's generalsekretær, formanden for FN's Komité for Barnets Rettigheder samt Unicefs administrerende direktør.

(1) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(2) EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1.
(3) EUT L 59 af 2.3.2013, s. 5.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0387.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0105.


Digitalt indre marked
PDF 153kWORD 69k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om støtte til forbrugerrettigheder på det digitale indre marked (2014/2973(RSP))
P8_TA(2014)0071B8-0286/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 3, stk. 3, og artikel 6 i traktaten om Den Europæiske Union,

–  der henviser til artikel 9, 10, 12, 14, 16, 26, 36, 114, stk. 3, og 169, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8, 11, 21, 38 og 52,

–  der henviser til den fælles beslutningsprocedure 2013/0309 om et forslag til forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område (COM(2013)0627),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 23. april 2013 med titlen "E-commerce Action plan 2012-2015 – State of play 2013" (SWD(2013)0153),

–  der henviser til Kommissionens resultattavle for det indre marked nr. 26 af 18. februar 2013,

–  der henviser til Kommissionens rapporter om resultattavlen for den digitale dagsorden 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2012 med titlen "En sammenhængende ramme til styrkelse af tilliden til det digitale indre marked for e‑handel og onlinetjenester" (COM(2011)0942),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om en ny dagsorden for den europæiske forbrugerpolitik(1),

–  Der henviser til sin beslutning af 4. februar 2014 om anvendelsen af direktivet om urimelig handelspraksis 2005/29/EF(2),

–  der henviser til sin beslutning af 10. december 2013 om udnyttelse af potentialet ved cloud computing i Europa(3),

–  der henviser til sin beslutning af 4. juli 2013 om fuldførelsen af det digitale indre marked(4),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2012 om fuldførelse af det digitale indre marked(5),

–  der henviser til sin beslutning af 22. maj 2012 om en strategi til styrkelse af sårbare forbrugeres rettigheder(6),

–  der henviser til sin beslutning af 20. april 2012 om et konkurrencedygtigt digitalt indre marked – e-forvaltning som spydspids(7);

–  der henviser til sin beslutning af 15. november 2011 om en ny forbrugerpolitisk strategi(8),

–  der henviser til studiet fra 2013 fra Parlamentets temaafdeling A om, hvordan man skal etablere et allestedsnærværende digitalt samfund i EU,

–  der henviser til studiet fra 2013 fra Parlamentets temaafdeling A om x.0-underholdning til fremme af udbredelsen af bredbånd,

–  der henviser til sin henstilling til Rådet af 26. marts 2009 om styrkelse af sikkerheden og de grundlæggende frihedsrettigheder på internettet(9),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2014 om USA's NSA-overvågningsprogram, overvågningsorganer i forskellige medlemsstater og deres indvirkning på EU-borgeres grundlæggende rettigheder samt om det transatlantiske samarbejde inden for retlige og indre anliggender(10),

–  der henviser til studiet fra 2013 fra Parlamentets Temaafdeling A om forskelsbehandling af forbrugerne i det digitale indre marked,

–  der henviser til Domstolens dom af 8. april 2014 i de forenede sager C-293/12 og C-594/12, hvori Domstolen erklærer direktivet om lagring af data for ugyldigt,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at det digitale indre marked er et af de områder, hvor der er sket fremskridt, og som, selv om det indebærer udfordringer, giver mulighed for store effektivitetsgevinster, der kunne beløbe sig til 260 mia. EUR om året og derved bidrage til Europas genopretning efter krisen;

B.  der henviser til, at virkeliggørelsen af et europæisk digitalt marked vil skabe millioner af arbejdspladser og potentielt sætte Europa i stand til at opnå en stigning i BNP på 4 % i 2020;

C.  der henviser til, at alene app-økonomien forventes at tredoble sin indtægt fra 2013 til 2018 og skabe 3 millioner arbejdspladser i den samme periode;

D.  der henviser til, at Europa-Parlamentet har bestilt et studie, der skal analysere omkostninger ved den manglende gennemførelse af det digitale indre marked i Europa, og som bekræfter, at digitale løsninger skal ses som en mulighed for forbrugerne, borgerne og virksomhederne og ikke som en trussel;

E.  der henviser til, at Unionen er nødt til at fremme en udbredt anvendelse af cloud computing, da det er en stærk drivkraft for væksten i den europæiske økonomi; der henviser til, at studiet viser, at der kan forventes betydelige gevinster i forbindelse med den hurtige udvikling af cloud computing;

F.  der henviser til, at hindringer for forbrugernes deltagelse i det indre marked hviler på diskriminerende praksis, som f.eks. begrænsning af tjenesteydelser til visse lande eller områder, simpel afslag på at sælge, automatisk omdirigering, og uberettigede forskelle i salgsbetingelser;

G.  der henviser til, at sikre, effektive, konkurrencedygtige og innovative mobilbetalinger og e-betalinger er afgørende, hvis forbrugerne skal få det fulde udbytte af det indre marked;

H.  der henviser til, at beskyttelsen af personoplysninger og privatlivets fred, samt cybersikkerhed og sikker elektronisk kommunikation og netværk er en prioritet i det digitale indre marked, da disse er grundlæggende forudsætninger for det digitale indre markeds funktion og oprettelse af borgernes og forbrugernes tillid til det;

I.  der henviser til, at det er afgørende for den sociale og økonomiske vækst, konkurrenceevnen, den sociale inklusion og det indre marked, at der overalt i Europa er udbredt, hurtig og sikker højhastighedsinternetadgang og digitale tjenester af offentlig interesse til rådighed;

J.  der henviser til, at forskning, udvikling og innovation i den digitale økonomi vil bidrage til at sikre, at Europa forbliver konkurrencedygtig på mellemlang og lang sigt;

K.  der henviser til, at en hurtig udbredelse af højhastighedsbredbåndsnet er afgørende for udviklingen i Europas produktivitet og for oprettelsen af nye, små virksomheder, der kan være førende i forskellige sektorer, f.eks. sundhedssektoren, fremstillingsindustrien og serviceindustrien;

L.  der henviser til, at den private sektor bør have hovedrollen i udbredelsen og moderniseringen af bredbåndsnet med støtte i en konkurrence- og investeringsfremmende lovgivning;

M.  der henviser til, at det digitale indre marked er en af de mest innovative sektorer i økonomien og derfor indtager en vigtig rolle for den europæiske økonomis konkurrenceevne og bidrager til økonomisk vækst gennem udvikling af e-handel, samtidig med at det også letter den administrative og finansielle byrde for virksomheder og giver forbrugerne et større udvalg af varer og tjenesteydelser;

N.  der henviser til, at det digitale indre marked ikke blot giver økonomiske gevinster, men også har en betydelig indvirkning på det daglige politiske, sociale og kulturelle liv for EU's forbrugere og borgere;

O.  der henviser til, at et konkurrencedygtigt digitalt indre marked ikke kan eksistere uden hurtige bredbåndsforbindelser med høj kapacitet samt telekommunikationsnet i alle regioner i EU, herunder i afsidesliggende områder;

P.  der henviser til, at den nuværende og støt voksende digitale kløft har en direkte negativ indvirkning på udviklingen af det digitale indre marked, for så vidt angår både adgang til internettet og digitale færdigheder;

Q.  der henviser til, at beskyttelse af personlige oplysninger og privatlivets fred og sikkerheden ved elektronisk kommunikation og netværk prioriteres på det digitale indre marked, eftersom de er grundlæggende forudsætninger for et velfungerende digitalt indre marked og for sikringen af, at forbrugerne og borgerne har tillid til det;

R.  der henviser til, at onlinemarkeder skal være både fleksible og forbrugervenlige, hvis de skal vokse og udvide sig;

S.  der henviser til, at e-handel er et vigtigt supplement til offlinehandel og en vigtig drivkraft bag forbrugernes valg, konkurrence og teknologisk innovation og således bidrager til Den Europæiske Unions udvikling til at blive en videnbaseret økonomi;

T.  der henviser til, at fri konkurrence og lige konkurrencevilkår for virksomheder, som vil fremme investeringer, er afgørende for denne økonomiske sektor, idet de vil sikre en langsigtet bæredygtig udvikling i sektoren til gavn for slutbrugerne; der henviser til, at effektiv konkurrence er en god drivkraft bag effektive investeringer og kan give forbrugerne fordele, for så vidt angår valg, pris og kvalitet;

U.  der henviser til, at der på visse områder af det digitale indre marked forekommer svagheder, som forårsages af en for stor markedskoncentration og fremtrædende markedsaktører;

V.  der henviser til, at udfordringen ved markedsfragmentering og manglende interoperabilitet i Den Europæiske Union er en hindring for en hastig udvikling af det digitale indre marked;

W.  der henviser til, at de arbejdspladser, som opstår gennem det digitale indre marked, i gennemsnit besættes af højtkvalificerede og vellønnede arbejdstagere og som sådan udgør et vigtigt bidrag til at skabe kvalitet og varig beskæftigelse;

X.  der henviser til, at Kommissionen bør være på vagt over for konkurrencestridig adfærd, som har indvirkning på mediepluraliteten, både hvad angår indholdsformidling og ejerskab, da adgangen til information er afgørende for et velfungerende demokrati;

1.  anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om – gennem en vedholdende indsats med henblik på at gennemføre og håndhæve de gældende regler – som led i en overordnet strategi at tage hånd om samtlige barrierer, som udgør en hindring for udviklingen af det digitale indre marked, og samtidig sikre at foranstaltningerne er konsekvensvurderede, fremtidssikrede og egnede til den digitale tidsalder; er af den opfattelse, at denne indsats skal indtage en central position i EU's bestræbelser på at skabe økonomisk vækst og beskæftigelse og styrke sin konkurrenceevne og modstandsdygtighed i den globale økonomi;

2.  påpeger, at ethvert lovgivningsforslag, der vedrører det digitale indre marked, skal opfylde EU’s charter om grundlæggende rettigheder, således at de heri forankrede rettigheder nyder fuld beskyttelse på det digitale område;

3.  fremhæver navnlig potentialet i e-handel, som anslås at ville kunne spare forbrugerne for mere end 11,7 mia. EUR om året, hvis de kunne vælge frit blandt hele udbuddet af EU-varer og ‑tjenesteydelser, når de handler online;

4.  ser med tilfredshed på væksten i e-handel, men konstaterer samtidig, at i visse lande har et fåtal af aktører en dominerende stilling, hvad angår direkte salg af fysiske varer eller som en markedsbaseret platform for andre, der sælger fysiske varer; understreger behovet for, at man på europæisk plan overvåger og forhindrer misbrug af sådanne dominerende stillinger med hensyn til tilgængeligheden af varer til forbrugerne, og de gebyrer der kræves af små og mellemstore virksomheder for at anvende sådanne markedsbaserede platforme;

5.  understreger behovet for at imødegå og bekæmpe den digitale kløft for fuldt ud at udnytte potentialet for det digitale indre marked og muliggøre inddragelse af samtlige borgere i den digitale tidsalder, uanset deres indkomst, sociale situation, geografiske placering, helbred eller alder;

6.  bemærker navnlig, at det er nødvendigt at tackle de barrierer, der fortsat er for forbrugere og virksomheder i forbindelse med e-handel, herunder onlinetjenester, adgang til digitalt indhold, forebyggelse af svig, registrering af websteder, salgsfremstød og mærkning;

7.  anmoder Kommissionen om at sikre en hurtig gennemførelse af det indre marked for tjenesteydelser og sikre gennemførelse og håndhævelse af regler, såsom direktivet om forbrugerrettigheder, alternativ tvistbilæggelse og onlinetvistbilæggelse, samtidig med at der sikres en reduktion af de administrative byrder;

8.  opfordrer til en hurtig gennemførelse af den nye moderniserede databeskyttelsespakke for at sikre en passende balance mellem et højt beskyttelsesniveau for personoplysninger, brugersikkerhed og kontrol over personoplysninger samt et stabilt, forudsigeligt lovgivningsmiljø, hvor virksomheder kan udfolde sig på et styrket indre marked til gavn for slutbrugerne, lige konkurrencevilkår, der fremmer investeringer, og et miljø, der bidrager til at gøre EU attraktiv som bestemmelsessted for virksomheder; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at allokere de nødvendige ressourcer til bekæmpelse af internetkriminalitet ved hjælp af lovgivningsmæssige foranstaltninger og samarbejde inden for retshåndhævelse på såvel nationalt som europæisk niveau;

9.  påpeger vigtigheden af at sikre lige konkurrencevilkår for virksomheder, der er aktive på det digitale indre marked, for at gøre dem konkurrencedygtige; anmoder derfor Kommissionen om en behørig gennemførelse af EU's konkurrenceregler for at forebygge en for stor markedskoncentration og misbrug af en fremtrædende markedsposition og om at føre tilsyn med konkurrencen på området for indholds- og tjenestepakker;

10.  bemærker, at der skal sikres lige konkurrencevilkår for virksomheder for at sikre en dynamisk digital økonomi i EU; understreger, at en streng håndhævelse af EU's konkurrenceregler på det digitale indre marked vil være udslagsgivende for vækst på markedet, forbrugeradgang og -valg og konkurrenceevne på langt sigt; fremhæver betydningen af at yde forbrugerne samme beskyttelse online, som de nyder på deres traditionelle markeder;

11.  opfordrer indtrængende Rådet til at gøre hastige fremskridt og indlede forhandlinger med Parlamentet om forslaget til forordning om foranstaltninger vedrørende EU's indre marked for elektronisk kommunikation med henblik på at opnå et netforbundet europæisk område, eftersom dette konkret ville sætte en stopper for roaminggebyrer inden for EU, sikre mere juridisk sikkerhed for så vidt angår netneutralitet og forbedre forbrugerbeskyttelsen på det digitale indre marked; er af den holdning, at denne forordning kunne udgøre et afgørende skridt i retning af at virkeliggøre et fælles europæisk mobilmarked;

12.  mener, at Kommissionen bør tage skridt til at skabe og sikre et lovgivningsmæssigt og retligt sikkert miljø, som bidrager til at fremme kreativitet og innovation for nystartede virksomheder, mikrovirksomheder og SMV'er;

13.  anmoder Kommissionen om at fremsætte et initiativ om digital iværksætteri, eftersom dette er afgørende for skabe nye arbejdspladser og innovative ideer, herunder foranstaltninger til at forbedre adgangen til finansiering for nye digitale iværksættere (f.eks. gennem crowdsourcing) og tilskynde, at konkursramte iværksættere får endnu en chance;

14.  påpeger, at al internettrafik bør behandles lige uden forskelsbehandling, begrænsning eller indgriben, uafhængigt af afsender, modtager, type, indhold, anordning, tjeneste eller applikation;

15.  bemærker, at markedet for onlinesøgning er af særlig betydning for at sikre konkurrencevilkår på det digitale indre marked på grund af søgemaskinernes potentielle udvikling til "gatekeepere" og den mulighed, de har for erhvervsmæssigt at udnytte sekundær anvendelse af de opnåede oplysninger; anmoder derfor Kommissionen om en beslutsom håndhævelse af EU's konkurrenceregler på grundlag af input fra alle relevante aktører og under hensyntagen til hele strukturen for det digitale indre marked med henblik på at sikre retsmidler, der reelt set gavner forbrugerne, internetbrugerne og onlinevirksomhederne; opfordrer endvidere Kommissionen til at overveje forslag, der tager sigte på at adskille søgemaskiner fra andre kommercielle tjenester som en potentiel, langsigtet metode til at indfri de førnævnte mål;

16.  opfordrer endvidere Kommissionen til at handle hurtigt og overveje mulige løsninger, der går i retning af en afbalanceret, fair og åben søgestruktur på internettet;

17.  påpeger, at søgeprocessen og -resultaterne ved drift af søgemaskiner for brugere bør være objektive for at sikre ikke-diskriminerende internetsøgninger, sikre større konkurrence og flere valgmuligheder for brugerne og forbrugerne og opretholde diversiteten af informationskilder; bemærker derfor, at søgemaskinernes indeksering, vurdering, visning og rangering skal være objektiv og gennemsigtig; opfordrer Kommissionen til at forebygge ethvert misbrug af markedsføring af sammenkoblede tjenester fra søgemaskineoperatørernes side;

18.  bifalder Kommissionens meddelelse om at foretage yderligere undersøgelser af praksisser vedrørende søgemaskiner og det digitale marked generelt set;

19.  påpeger betydningen af at sikre en effektiv og afbalanceret ramme til beskyttelse af ophavsret og intellektuelle ejendomsrettigheder, der er afpasset efter de faktiske forhold i den digitale økonomi;

20.  tilskynder til en hurtig gennemførelse og vedtagelse af internationale bestemmelser, der kan lette adgangen for handicappede brugere til digitalt indhold og trykte værker i forbindelse med digitaliseringen af disse;

21.  glæder sig over indgåelsen af Marrakeshtraktaten med henblik på at lette synshæmmedes adgang til bøger, og tilskynder alle signatarstater til at ratificere traktaten; mener, at Marrakeshtraktaten udgør et godt skridt fremad, men at der fortsat er meget, der skal gøres for at give adgang til indhold for andre personer med handicap, end dem der er synshæmmede; fremhæver betydningen af yderligere at forbedre adgangen over et bredt spektrum af områder, fra ophavsret og søgemaskiner til telekommunikationsoperatører;

22.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreudvikle og yderligere at gennemføre EU's og de nationale lovgivningsrammer for at muliggøre et integreret og sikkert marked for onlinebetalinger og mobile betalinger og samtidig sikre beskyttelse af oplysninger om forbrugerne og kunderne; understreger i denne sammenhæng behovet for entydige og forudsigelige regler i lovgivningen;

23.  minder om, at cloud computing kan blive et virkningsfuldt instrument til udviklingen af det digitale indre marked og kan give økonomiske fordele, navnlig for SMV'er, ved at reducere it-infrastrukturen og andre omkostninger; fremhæver i denne forbindelse, at såfremt cloud-tjenester kun udbydes af et begrænset antal store udbydere, vil et stigende antal oplysninger blive samlet hos disse udbydere; minder i denne forbindelse desuden om, at cloud computing også medfører risici for brugerne, navnlig hvad angår følsomme oplysninger; opfordrer til en korrekt gennemførelse af den europæiske strategi for at sikre en konkurrencedygtig og sikker cloud computing;

24.  anmoder Kommissionen om at påtage sig en ledende rolle med hensyn til at fremme internationale standarder og specifikationer vedrørende cloud computing, som muliggør privatsfærevenlige, pålidelige, tilgængelige, fuldt ud interoperable, sikre og energieffektive cloud-tjenester som en integreret del af en fremtidig industripolitik i Unionen; understreger, at pålidelighed, sikkerhed og beskyttelse af oplysninger er påkrævet af hensyn til forbrugertilliden og konkurrenceevnen;

25.  understreger, at det er nødvendigt at sørge for internetsikkerhed online, navnlig for børn og for at forhindre udnyttelse af børn, ved at sikre, at der er etableret mekanismer til at opspore og fjerne ulovlige billeder af børnemisbrug fra internettet, og ved hjælp af understøttende midler, som forhindrer børn og unge i at få adgang til indhold med aldersbegrænsninger;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0239.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0063.
(3) Vedtagne tekster P7_TA(2013)0535.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0327.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0468.
(6) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 11.
(7) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 64.
(8) EUT C 153 E af 31.5.2013, s. 25.
(9) EUT C 117 E af 6.5.2010, s. 206.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0230.


Fejlernæring af børn i udviklingslande
PDF 152kWORD 66k
Europa-Parlamentets beslutning af 27. november 2014 om underernæring og fejlernæring af børn i udviklingslande (2014/2853(RSP))
P8_TA(2014)0072B8-0253/2014

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne fra 1948, og særlig til artikel 25, der anerkender retten til mad som en del af retten til en tilstrækkelig levestandard,

–  der henviser til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, og særlig til artikel 11, der anerkender retten til en tilstrækkelig levestandard, herunder tilstrækkelig mad såvel som den grundlæggende ret til ikke at sulte,

–  der henviser til den valgfri protokol til den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, som blev vedtaget i 2008, og som gør retten til mad til en rettighed, der kan håndhæves juridisk på internationalt niveau,

–  der henviser til konventionen om barnets rettigheder, særlig artikel 24, stk. 2, litra c), og artikel 27, stk. 3,

–  der henviser til erklæringen om verdens fødevaresikkerhed, som blev vedtaget i forbindelse med afholdelsen af FN's Fødevare- og Landbrugsorganisations (FAO) verdensfødevaretopmøde i Rom i 1996,

–  der henviser til retningslinjerne om retten til mad, som blev vedtaget af FAO i 2004, og som giver stater vejledning i, hvordan de skal gennemføre deres forpligtelser vedrørende retten til mad,

–  der henviser til 2015-målene, særligt udviklingsmål 1 (at udrydde dyb fattigdom og hungersnød senest i 2015) og udviklingsmål 4 (at nedbringe børnedødeligheden),

–  der henviser til konventionen om fødevarebistand, der blev vedtaget i 2012,

–  der henviser til de globale og sammenfattende rapporter fra FN's Landbrugspanel, som blev offentliggjort i 2009(1),

–  der henviser til rapporten fra 2009 udarbejdet af FN’s Børnefond (UNICEF) om "world food shortages affecting children",

–  der henviser til rapporten fra FN's særlige rapportør om retten til mad med titlen "Agroøkologi og retten til mad", der blev forelagt ved den 16. samling i FN’s Menneskerettighedsråd den 8. marts 2011,

–  der henviser til, at temaet for Expo Milano 2015 vil være "Feeding the Planet, Energy for Life",

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 med titlen "Humanitær fødevarebistand" (COM(2010)0126),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 31. marts 2010 med titlen "EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer" (COM(2010)0127),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 3. oktober 2012 med titlen "EU's strategi til styrkelse af resiliens: anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser" (COM(2012)0586),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. marts 2013 med titlen "Forbedring af mødres og børns ernæring i udviklingsbistand til tredjelande: En EU-rammepolitik" (COM(2013)0141),

–  der henviser til sin beslutning af 27. september 2011 om en EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer(2),

–  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om "En EU-strategi til styrkelse af modstandsdygtighed og nedbringelse af katastroferisici i udviklingslande: Anvendelse af erfaringer fra fødevaresikkerhedskriser"(3),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om fejlernæring af børn i udviklingslande (O-000083/2014 – B8-0041/2014),

–  der henviser til forslag til beslutning fra Udviklingsudvalget,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at næsten en milliard mennesker stadig er ramt af sult, at mindst 225 millioner af børn under fem år verden over lider af akut og kronisk underernæring eller af hæmmet vækst som følge af kronisk underernæring af børn og mødre, og at det anslås, at 2,6 millioner af disse børn dør hvert år i udviklingslandene;

B.  der henviser til, at det ifølge the Global Hidden Hunger Indices and Maps(4) anslås, at to milliarder mennesker på verdensplan, eller hver tredje i udviklingslandene, lider af kronisk mangel på vigtige vitaminer og mineraler (mikronæringsstoffer), en tilstand kendt som såkaldt "skjult sult", som drastisk øger deres modtagelighed for fosterskader, infektion og kompromitteret udvikling;

C.  der henviser til, at underernæring ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er langt den største årsag til børnedødelighed og bærer skylden for 35 % af sygdomsbyrden hos børn under fem år;

D.  der henviser til, at næsten 20 millioner børn stadig lider af alvorlig akut underernæring i både nød- og ikkenødsituationer, og at kun 10 % af dem har adgang til behandling;

E.  der henviser til, at ernæringen af børn under femårsalderen i høj grad afhænger af deres mødres ernæringstilstand under graviditet og amning;

F.  der henviser til, at underernæring også er årsag til sygelighed og produktivitetstab og hæmmer social og økonomisk udvikling i udviklingslandene;

G.  der henviser til, at dem, der overlever underernæring, ofte lider under livslange fysiske og kognitive mangler, som begrænser deres evne til at lære og til at indgå på arbejdsmarkedet, hvorved de fanges i en cyklus af sygdom og fattigdom, der går i arv mellem generationerne;

H.  der henviser til, at antallet af underernærede børn forventes at stige som følge af klimaforandringernes indvirkning på landbrugsproduktionen – og dermed på ernæringen;

I.  der henviser til, at en vigtig årsag til sult i udviklingslandene er massiv fattigdom i landdistrikter og byområder, som forværres af affolkning af landdistrikterne, hvilket skyldes, at små landbrug ikke er en holdbar løsning for mange mennesker;

J.  der henviser til, at nogle stater, der er parter i konventionen om barnets rettigheder, 25 år efter vedtagelsen ikke har været i stand til at skabe et gunstigt miljø, hvor børn kan sikres adgang til tilstrækkelig føde;

K.  der henviser til, at regeringerne ved topmødet om verdens fødevaresikkerhed i 1996 på ny bekræftede retten til mad og forpligtede sig til at halvere antallet af sultende og fejlernærede mennesker fra 840 til 420 millioner senest i 2015; der imidlertid henviser til, at antallet af sultende og fejlernærede mennesker, navnlig børn, er steget i løbet af de seneste år, navnlig på grund af fødevarekriserne i 2008 og 2011;

L.  der henviser til, at forskellige internationale retlige instrumenter knytter retten til mad til andre menneskerettigheder, herunder retten til liv, levebrød, sundhed, ejendom, uddannelse og vand;

M.  der henviser til, at retten til mad og god ernæring for alle er af afgørende betydning for at nå 2015-målene (MDG); der henviser til, at ernæring er knyttet til de fleste, om ikke alle, 2015-målene, som selv er indbyrdes tæt forbundne;

N.  der henviser til, at internationale organisationer bekræfter, at der er en tilstrækkelig produktion af fødevarer til at brødføde hele verdens befolkning, og at underernæring af børn er knyttet til fødevareusikkerhed og fattigdom i husstandene, udstødelse, utilstrækkelige pleje- og ernæringspraksisser, et usundt hjemmemiljø og utilstrækkelige sundhedstjenester;

O.  der henviser til, at retten til mad og god ernæring er afgørende for opbygningen af modstandsdygtige familier og lokalsamfund og for deres evne til at nedbringe de lange genopretningsperioder efter nødsituationer i en kontekst, der er præget af en stigning i antallet og omfanget af katastrofer;

P.  der henviser til, at den optimale ernæringstilstand opstår, når børn har adgang til prismæssigt overkommelig, varieret mad, der er rig på næringsstoffer, og når der er adgang til passende praksisser for mødre- og børnepleje, tilstrækkelige sundhedstjenester og et sundt miljø, herunder rent vand, sanitet og gode hygiejnemæssige praksisser;

1.  påpeger, at der er mange årsager til underernæring af børn, og at hovedparten af disse er menneskeskabte og derfor undgåelige, herunder utilstrækkelige økonomiske strukturer, ulige fordeling og/eller ikke-bæredygtig anvendelse af ressourcer, mangelfuld regeringsførelse, for stor afhængighed af individuelle afgrøder og monokulturelle dyrkningsmetoder, forskelsbehandling af kvinder og børn og dårligt helbred som følge af mangelfulde sundhedssystemer samt manglende uddannelse, navnlig af mødre;

2.  insisterer på, at offentlige myndigheder skal garantere de tre dimensioner af retten til mad og god ernæring: tilgængelighed, dvs. muligheden for enten at brødføde sig selv direkte via produktiv landbrugsjord eller andre naturressourcer eller for velfungerende distribution, forarbejdning og markedssystemer, adgang, hvilket indebærer garanti for både økonomisk og fysisk adgang til mad, og tilstrækkelighed, dvs. at fødevarerne skal være sikre og opfylde de ernæringsmæssige behov hos hvert enkelt individ under hensyntagen til vedkommendes alder, levevilkår, helbred, beskæftigelse, køn, kultur og religion;

3.  understreger, at det mest afgørende tidspunkt for opfyldelse af et barns ernæringsmæssige behov – set fra et livscyklusperspektiv – er i dets første 1 000 dage, der inkluderer graviditeten, idet barnet i denne periode har øgede ernæringsmæssige behov for at understøtte hurtig vækst og udvikling, er mere udsat for infektioner og er fuldstændig afhængigt af andre, hvad angår ernæring, pleje og social interaktion;

4.  bekræfter på ny, at imødegåelse af underernæring af børn og mødre kræver en integreret tilgang og samordnet indsats i en række sektorer, der har indflydelse på underernæring, såsom sundhed, uddannelse, landbrug, vand, energiforsyning og sanitet sammen med ansvarlig inddragelse af alle aktører, og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage sammenhængende, langsigtede udviklingsstrategier og bestræbe sig på at reducere underernæringen, også i forbindelse med nødsituationer og humanitære indsatser;

5.  opfordrer EU til at øge støtten gennem dens bistandsprogrammer til bæredygtige små og mellemstore landbrug og småbønder, som primært producerer til lokalt forbrug, og til at investere i participatoriske nationalt ledede planer, som bør gennemføres på lokalt plan i samarbejde med landbrugerne og deres repræsentanter, lokale og regionale myndigheder samt civilsamfundsorganisationer;

6.  bifalder de forbedringer, der er sket i løbet af de seneste år med hensyn til bekæmpelse af underernæring af børn, som fremgår af indikatorerne for fremskridt hen imod opfyldelse af udviklingsmål 1; mener imidlertid, at antallet af børn, der dør eller lider af underernæring, fortsat er uacceptabelt højt og bidrager til at opretholde den onde cirkel af fattigdom og sult;

7.  understreger derfor, at bekæmpelse af underernæring af børn og tilvejebringelse af universel adgang til tilstrækkelige, ernæringsrige fødevarer fortsat bør være et af de vigtigste mål på dagsordenen efter 2015 med det endelige mål at gøre en ende på hungersnøden, med en særlig opfordring til at gøre en ende på alle former for underernæring inden 2030, og senest i 2025 at nå de internationalt fastsatte mål for nedsat vækst og afmagring blandt børn under fem år;

8.  mener, at nedskæringen af midlerne til landbrug i den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF) sammenlignet med den 9. EUF var en fejltagelse; tilskynder derfor Rådet til at gøre sig overvejelser omkring dette og træffe afhjælpende foranstaltninger med henblik på den 11. EUF;

9.  understreger betydningen af politisk vilje til at tackle underernæring; glæder sig over køreplanen for forbedret ernæring (Scaling-Up Nutrition (SUN)), som er udarbejdet af FN's Stående Udvalg for Ernæring (UNSCN) med henblik på at fremskynde ernæringsmæssige forbedringer, navnlig i hårdt ramte lande, med deltagelse af forskellige interessenter, herunder de FN-organer, der har mandat inden for ernæring; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre de principper, der er fastsat i SUN-køreplanen; opfordrer Kommissionen til at fremme og organisere deltagelse i SUN-initiativet blandt civilsamfunds- og græsrodsorganisationer med direkte forbindelse til småbønder og deres familier;

10.  glæder sig over Kommissionens tilsagn om at investere 3,5 mia. EUR mellem 2014 og 2020 i at forbedre ernæringen i nogle af verdens fattigste lande og opfordrer Kommissionen til at forøge sit tilsagn vedrørende ernæringsspecifikke foranstaltninger med henblik på at opfylde sit mål om at reducere antallet af børn under fem år med nedsat vækst med syv millioner inden 2025;

11.  understreger, at kvinder spiller en afgørende rolle for børns ernæring og fødevaresikkerhed gennem amning, fremstilling, indkøb, tilberedning og fordeling af familiens mad, børnepasning og pleje af syge samt sikring af ordentlig hygiejne; påpeger, at selv om 60 % af tilfældene af kronisk sult rammer kvinder og piger, er det kvinder, producerer 60-80 % af maden i udviklingslandene;

12.  gør opmærksom på, at kvinder har ansvaret for ca. 80 % af landbruget i Afrika, men formelt ejer så lidt som 2 % af jorden; der henviser til, at programmer, som for nyligt er blevet gennemført i Indien, Kenya, Honduras, Ghana, Nicaragua og Nepal, har vist, at husholdninger med et kvindeligt familieoverhoved har større fødevaresikkerhed, bedre sundhed og stærkere fokus på uddannelse end husholdninger med et mandligt overhoved;

13.  understreger, at der er en tæt sammenhæng mellem en kvindes uddannelsesniveau og hendes families ernæringstilstand; opfordrer derfor indtrængende til, at kønsspecifikke hindringer for uddannelse og læsefærdigheder fjernes for at give kvinder bedre adgang til uddannelse;

14.  opfordrer derfor til, at kønsdimensionen medtages og styrkelsen af kvinders status fremmes i alle politikker, der sigter mod at bekæmpe underernæring af børn;

15.  understreger, at underernæring blandt gravide kvinder har katastrofale konsekvenser for nyfødte, som med stor sandsynlighed vil forårsage uoprettelig skade på barnets fremtidige udvikling; opfordrer derfor til, at der rettes særlig fokus på at beskytte kvinders sundhed og rettigheder, og at ernæringsmæssig uddannelse bliver en integreret del af uddannelsesprogrammer og undervisningsplaner for piger;

16.  bekræfter betydningen af læsefærdigheder som et effektivt værktøj til at bekæmpe fattigdom og styrke den økonomiske udvikling; understreger derfor vigtigheden af at støtte pigers uddannelse, da investering i piger forbedrer både deres og deres fremtidige børns chancer for at leve et sundere og mere produktivt liv;

17.  fremhæver, at underernæring af børn hovedsagelig forekommer i udviklingslande, ikke kun blandt landbefolkninger, men også i byområder; er derfor af den opfattelse, at en af hovedvektorerne for udryddelse af sult blandt børn ligger i landbrugspolitikker og -reformer, der sigter mod at gøre det muligt for små landbrugere at producere på en mere effektiv og bæredygtig måde, så de kan sikre sig mad til sig selv og deres familier;

18.  understreger, at det sandsynligvis vil true alle dimensioner af menneskelig udvikling, undergrave de nationale uddannelsesprogrammer, være en byrde for de nationale sundhedsudgifter og hæmme udviklingslandenes socioøkonomiske udvikling og dermed forårsage økonomiske tab, som er anslået til mellem 2 og 8 % af disse landes BNP, hvis ikke underernæringen af børn tackles i tide, både i forbindelse med udviklingssamarbejde og humanitære indsatser;

19.  minder om, at underskud af mikronæringsstoffer, som tegner sig for ca. 7 % af den globale sygdomsbyrde, har alvorlige konsekvenser for den fysiske og kognitive udvikling hos spædbørn og småbørn; understreger, at nedsat vækst, jernmangelanæmi og A-vitaminmangel er meget udbredt blandt førskolebørn i de 20 lande, der (ifølge Hidden Hunger Index) er mest ramt af skjult sult (hvoraf 18 lande er i Afrika syd for Sahara og to – Indien og Afghanistan – i Asien);

20.  påpeger, at underernæring af børn ikke kun skyldes fødevaremangel eller manglende infrastruktur, men også problemer med fødevaredistribution og utilstrækkelig adgang til fødevarer og manglende købekraft, navnlig i en situation med høje fødevarepriser, som forværres af spekulation i råvarer; bemærker, at manglende købekraft især rammer de fattige i byerne, som ikke kan producere deres egne fødevarer; understreger i denne forbindelse betydningen af at beskytte småbønder og traditionelle dyrkningsmetoder;

21.  opfordrer Kommissionen til at inddrage de medlemsstater, der deltager i Expo 2015, i iværksættelsen af et fælles initiativ, der tager udgangspunkt i "Feeding the Planet, Energy for Life", med henblik på at sikre tilsagn og bindende mål for bekæmpelse af sult og underernæring sammen med diversificerede strategier på områder lige fra landbrug til samarbejde;

22.  erkender, at forbedring af børns og mødres ernæring, og fødevaresikkerhed generelt, kræver en effektiv og samordnet indsats inden for en række politikker og sektorer, herunder: effektiv og bæredygtig udvikling af landdistrikter samt politikker for areal- og vandanvendelse, levering af tilstrækkelige tjenester inden for sundhed, rent vand og sanitet, passende praksisser for mødre- og børnepleje, beskyttelse af havets flora og fauna og andre økosystemer og biodiversitet, afbødning af afskovning og klimaforandringer, tilpasning og reduktion af katastroferisici, bæredygtig produktion og bæredygtigt forbrug, bæredygtig og sikker adgang til energi, handel, fiskeri, social inklusion og anstændigt arbejde;

23.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere ernæring, fødevaresikkerhed og bæredygtigt landbrug i alle deres udviklingspolitikker med henblik på at beskytte og fremme ernæring og sikre en holistisk tilgang fra lokalt til globalt niveau; anmoder Rådet og Kommissionen om i nødvendigt omfang at prioritere ernæring som et centralt udviklingsmål i instrumenterne til finansiering af udviklingssamarbejde, navnlig den 11. EUF og det nye instrument til finansiering af udviklingssamarbejde;

24.  understreger, at udviklings- og nødhjælpsprogrammer for at blive mere effektive må knyttes tæt sammen med henblik på at forudse og forhindre fødevarekriser, bidrage til at mindske skadernes omfang og fremme genopretning;

25.  opfordrer udviklingslandenes regeringer til at skabe et gunstigt klima for bedre ernæring af børn gennem forbedrede politikker, samordning mellem nationale planer og strategier om ernæring og donorernes programmer, regeringsførelse og ansvarlighed over for deres borgere; tilskynder til større gennemsigtighed i udviklingslandenes budgetter, f.eks. ved hjælp af budgetkontrol ("budget tracking"), således at der bliver bedre mulighed for at vurdere antallet og kvaliteten af projekter, der tackler fejlernæring;

26.  understreger behovet for bedre og koordinerede data om underernæring og mangel på mikronæringsstoffer for bedre at kunne hjælpe interventionsprogrammer og yde målrettet og informeret støtte til de berørte lande;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at mobilisere langsigtede finansielle investeringer og ressourcer til ernæring i samarbejde med aktører, som f.eks. FN's organer, G8/G20, de nye vækstlande, internationale og ikke-statslige organisationer, akademiske institutioner, civilsamfundsorganisationer og den private sektor, samt til at udpege ernæring som en prioritet for innovativ finansiering;

28.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt De Forenede Nationers Stående Udvalg for Ernæring.

(1) http://www.unep.org/dewa/Assessments/Ecosystems/IAASTD/tabid/105853/Default.aspx
(2) EUT C 56 E af 26.2.2013, s. 75.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0578.
(4) Global Hidden Hunger Indices and Maps: An Advocacy Tool for Action.

Juridisk meddelelse