Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2503(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Forløb for dokumenter :

Indgivne tekster :

RC-B8-0046/2015

Forhandlinger :

PV 15/01/2015 - 9.1
CRE 15/01/2015 - 9.1

Afstemninger :

PV 13/01/2015 - 8.6
PV 15/01/2015 - 11.1

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0006

Vedtagne tekster
PDF 136kWORD 57k
Torsdag den 15. januar 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Rusland, særligt sagen om Aleksej Navalny
P8_TA(2015)0006RC-B8-0046/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2015 om Rusland og navnlig Aleksej Navalny-sagen (2015/2503(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Ruslands forfatning, navnlig artikel 118, ifølge hvilken retsplejen i Den Russiske Føderation alene skal varetages af domstolene, og artikel 120, der fastslår, at dommerne er uafhængige og kun underlagt forfatningen og de føderale love;

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Rusland, navnlig sine beslutninger af 23. oktober 2012 vedrørende fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er involveret i Sergej Magnitskij-sagen(1), af 13. juni 2013 om retsstatsforholdene i Rusland(2), af 13. marts 2014 om Rusland: Domsafsigelse mod demonstranter, der var involveret i begivenhederne på Bolotnaja-pladsen(3) og af 23. oktober 2014 om tvangslukningen af den ikke-statslige organisation Memorial (vinder af Sakharovprisen 2009) i Rusland(4) samt dets henstilling til Rådet af 2. april 2014 om fastsættelse af fælles visumrestriktioner for russiske embedsmænd, der er indblandet i Sergej Magnitskij-sagen(5),

−  der henviser til sin beslutning af 11. december 2013 om årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati i verden 2012 og EU's politik om menneskerettigheder og demokrati(6),

−  der henviser til erklæringen fra talsmanden for næstformand i Kommissionen/højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 30. december 2014 om domsafsigelsen mod Aleksej Navalny og hans bror Oleg Navalny af domstolen i Zamoskvoretsky,

−  der henviser til drøftelserne mellem EU og Rusland om menneskerettigheder den 28. november 2013,

−  der henviser til den nuværende partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem De Europæiske Fællesskaber og deres medlemsstater på den ene side og Den Russiske Føderation på den anden side og de igangværende forhandlinger om en ny aftale mellem EU og Rusland,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Rusland som fuldt medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) og medunderskriver af FN-erklæringerne har forpligtet sig til at fremme og beskytte menneskerettighederne, retsstatsprincippet og de grundlæggende frihedsrettigheder; der henviser til, at der på grund af talrige alvorlige krænkelser af retsstatsprincipperne og vedtagelsen af restriktive love i løbet af de seneste måneder er stigende bekymring med hensyn til Ruslands overholdelse af internationale og nationale forpligtelser; der henviser til, at Den Europæiske Union gennem partnerskabet for modernisering gentagne gange har tilbudt yderligere bistand og ekspertise for at hjælpe Rusland med at modernisere og håndhæve sin forfatning og retsorden i overensstemmelse med Europarådets standarder; der henviser til, at der er talrige retssager, hvor der benyttes politisk konstruerede årsager til at eliminere politiske konkurrenter, true civilsamfundet og afskrække borgere fra at deltage i offentlige protestaktioner og demonstrere mod landets nuværende lederskab;

B.  der henviser til, at Aleksej Navalny konsekvent har afsløret massiv korruption på de højeste niveauer af det russiske statsapparat; der henviser til, at den første domsafsigelse mod ham i juli 2013, hvor han blev dømt til fem år, blev betragtet som politisk; der henviser til, at han blev sat i husarrest i to måneder i februar 2014 og fik et elektronisk armbånd, så hans aktiviteter kunne overvåges i marts 2014;

C.  der henviser til, at Aleksej Navalny fik 27 % af stemmerne ved borgmestervalget i Moskva i september 2013 og derved bekræftede, at han var en af de mest fremtrædende skikkelser i den russiske opposition mod Kremlin;

D.  der henviser til, at den anden dom mod Aleksej Navalny skulle afsiges den 15. januar 2015, men uden forklaring blev den fremskyndet til den 30. december 2014, hvor de fleste russere var optaget af nytårsferien; den samme teknik med at fremskynde datoen blev anvendt mod Mikhail Khodorkovsky;

E.  der henviser til, at menneskerettighedssituationen i Rusland er blevet forværret dramatisk i de seneste år, og at de russiske myndigheder har vedtaget en række love, der indeholder tvetydige bestemmelser, som kan anvendes til yderligere at pålægge oppositionen og civilsamfundets aktører begrænsninger og hindre ytrings- og forsamlingsfriheden;

F.  der henviser til, at lovgivningen om ngo'er og om retten til forsamlingsfrihed i det seneste år er blevet brugt til at undertrykke civilsamfundet, kvæle afvigende politiske synspunkter og chikanere ngo'er, den demokratiske opposition og medierne; der henviser til, den uafhængige menneskerettighedsorganisation "Memorial" de facto blev lukket i henhold til loven om "fremmede agenter"; der henviser til, at gennemførelsen af denne lovgivning involverer flere handlinger, der har til formål at forhindre og afskrække civilsamfundets organisationer fra at udføre deres arbejde, herunder organisation Soldaters Mødre;

G.  der henviser til, at Justitsministeriet i Den Russiske Føderation ved udgangen af december 2014 foretog en væsentlig ændring af listen over "fremmede agenter" og tilføjede flere organisationer, der er engageret i beskyttelsen af menneskerettighederne, herunder Sakharovcentret, og derved navnlig forhindrer deres aktiviteter og beskyttelsen af menneskerettigheder i Rusland;

H.  der henviser til, at en række retssager og processer, heriblandt sagerne mod Magnitskij, Khodorkovskij og Politkovskaja, i de seneste år har skabt tvivl om domstolenes uafhængighed og upartiskhed i Den Russiske Føderation; der henviser til, at de ovennævnte højtprofilerede sager, som Aleksej Navalny-sagen, blot er de bedst kendte tilfælde uden for Rusland på den russiske stats systematiske undladelse af at opretholde retsstaten og sikre borgerne retfærdighed; der henviser til, at den aktuelle domsafsigelse er et politisk motiveret forsøg på at straffe Aleksej Navalny som en af de mest fremtrædende modstandere af regeringen;

I.  der henviser til, at der er et stigende behov for at føre en fast, konsekvent og sammenhængende EU-politik over for Rusland, hvor støtte og bistand kombineres med håndfast, men fair kritik;

1.  udtrykker sin dybeste bekymring over det forhold, at lovgivningen i Rusland benyttes som et politisk instrument; fremhæver, at domsafsigelsen over en fremtrædende advokat, korruptionsbekæmper og samfundsaktivist Aleksej Navalny, hvorved han blev givet tre og et halvt års betinget fængsel og hans bror Oleg Navalny en fængselsstraf på tre og et halvt år, var baseret på grundløse anklager; beklager stærkt, at anklagen ser ud til at være politisk motiveret;

2.  noterer sig med bekymring, at selv om Aleksej Navalny ikke kom i fængsel, er hans bror Oleg Navalny for tiden fængslet, og dette giver anledning til bekymring med hensyn til den mulige politiske brug af et familiemedlem til at chikanere og bringe til tavshed en af Ruslands oppositionsledere, Aleksej Navalny; minder om, at Aleksej’s bror, Oleg, far til to små børn og tidligere direktør i det statsejede postvæsen, aldrig har spillet en rolle i Ruslands oppositionsbevægelse;

3.  opfordrer indtrængende de Russiske retslige og håndhævende myndigheder om at udføre deres opgaver upartisk, uafhængigt og fri fra politisk indblanding og at sikre, at retssagerne i Navalny-sagerne og alle andre efterforskninger og retssager mod aktivister fra oppositionen lever op til internationalt accepterede standarder; understreger betydningen af at sikre, at retsafgørelser afsiges uden politisk indblanding, uafhængigt og træffes under fuld efterlevelse af retsstatsprincippet;

4.  bakker fuldt ud op om kampagnen mod korruption i Rusland, som Aleksej Navalny har iværksat, og støtter russiske menneskers bestræbelser på at nå frem til en bilæggelse, der sikrer demokrati, politisk pluralisme, enhed og respekt af menneskerettighederne;

5.  er af den opfattelse, at Den Russiske Føderation som medlem af Europarådet og Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa bør opfylde de forpligtelser, det har påtaget sig; påpeger, at den seneste udvikling har bevæget sig i den modsatte retning af retsstaten og retsvæsenets uafhængighed i landet;

6.  opfordrer formændene for Rådet og Kommissionen samt næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til fortsat at følge disse sager nøje og at rejse disse spørgsmål på forskellige planer og møder med Rusland og til at rapportere tilbage til Parlamentet om drøftelserne med de russiske myndigheder;

7.  understreger, at forsamlingsfriheden i Den Russiske Føderation er sikret i henhold til artikel 31 i den russiske forfatning og i henhold til den europæiske menneskerettighedskonvention, som Rusland har undertegnet, hvilket forpligter de russiske myndigheder til at respektere den;

8.  opfordrer indtrængende Rådet til at formulere en fælles politik over for Rusland, der forpligter de 28 EU-medlemsstater og EU-institutionerne til et stærkt fælles budskab om betydningen af menneskerettighederne i forholdet mellem EU og Rusland og behovet for at bringe angrebene på ytrings-, forsamlings- og foreningsfriheden i Rusland til ophør;

9.  anmoder næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til hurtigst muligt at fremsætte en omfattende strategi over for Rusland, der sigter på at bevare de europæiske staters territoriale integritet og suverænitet og samtidig støtter styrkelsen af demokratiske principper, respekten for menneskerettighederne og retsstaten i Rusland;

10.  udtrykker sin dybe bekymring over den fortsatte bølge af angreb mod uafhængige menneskerettighedsorganisationer og civilsamfundsgrupper i Rusland, hvilket er endnu et tegn på angrebet på uafhængige stemmer, og udgør en tendens, der i stigende grad bekymrer Den Europæiske Union; opfordrer indtrængende Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til i forbindelse med den igangværende programmeringsfase for EU's finansieringsinstrumenter at øge den finansielle bistand til det russiske civilsamfund gennem det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder samt bevillingerne til civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder og til at lade partnerskabsinstrumentet omfatte Civilsamfundsforummet EU-Rusland for at sikre en holdbar og troværdig langsigtet støtte; glæder sig over Den Europæiske Demokratifonds Styrelsesråds beslutning om at tillade fonden at udvide sit arbejde også til Rusland;

11.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter, Europarådet, Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa og Den Russiske Føderations præsident, regering og parlament.

(1) EUT C 68 E af 7.3.2014, s. 13.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0284.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0253.
(4) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0039.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0258.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0575.

Juridisk meddelelse