Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2013,

–  der henviser til artikel 228 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–  der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv(1),

–  der henviser til den europæiske kodeks for god forvaltningsskik som vedtaget af Europa-Parlamentet i september 2001,

–   der henviser til de principper om gennemsigtighed og integritet i lobbyvirksomhed, der er offentliggjort af Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD),

–  der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 220, stk. 2, andet og tredje punktum,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A8-0058/2014),

A.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2013 formelt blev forelagt for Europa-Parlamentets formand den 15. september 2014, og at ombudsmanden, Emily O’Reilly, forelagde den for Udvalget for Andragender den 24. september 2014 i Bruxelles;

B.  der henviser til, at artikel 24 i TEUF fastsætter princippet om, at enhver unionsborger kan henvende sig til den ombudsmandsinstitution, der indføres i overensstemmelse med artikel 228,

C.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i henhold til artikel 228 i TEUF er beføjet til at modtage klager over tilfælde af fejl eller forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner;

D.  der henviser til, at det i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder hedder: "Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

E.  der henviser til, at det i chartrets artikel 43 hedder: "Enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Den Europæiske Ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer med undtagelse af Den Europæiske Unions Domstol under udøvelsen af dens domstolsfunktioner";

F.  der henviser til, at denne definition ikke begrænser fejl og forsømmelser til de tilfælde, hvor den regel eller det princip, der overtrædes, er juridisk bindende; der henviser til, at principperne om god forvaltningsskik rækker videre end lovgivningen; der henviser til, at der ifølge den første europæiske ombudsmand "foreligger fejl eller forsømmelser, når en offentlig myndighed ikke handler i overensstemmelse med en bindende regel eller et bindende princip"; der henviser til, at dette kræver, at EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer ikke alene opfylder deres retlige forpligtelser, men også yder god service og sikrer, at borgerne behandles korrekt og drager fuld fordel af deres rettigheder;

G.  der henviser til, at begrebet god forvaltningsskik bør udvides til bedre forvaltningsskik, forstået som en igangværende kontinuerlig forbedringsproces;

H.  der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands vigtigste opgave er at sikre, at borgernes rettigheder respekteres fuldt ud, og at retten til god forvaltning afspejler de højeste standarder, sådan som det forventes af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand spiller en afgørende rolle med hensyn til at hjælpe EU-institutionerne med at blive mere åbne, effektive og borgervenlige med henblik på at styrke borgernes tillid til Unionen;

I.  der henviser til, at Emily O’Reilly blev valgt til europæisk ombudsmand af Europa-Parlamentet på plenarmødet den 3. juli 2013 og aflagde ed den 30. september 2013;

J.  der henviser til, at 23 245 borgere rettede henvendelse til Ombudsmanden om hjælp i 2013; der henviser til, at 19 418 borgere modtog rådgivning via den interaktive vejledning på Ombudsmandens websted, mens 1 407 henvendelser var anmodninger om information; der henviser til, at 2 420 henvendelser blev registreret som klager (2 442 i 2012); der henviser til, at Ombudsmanden i 2013 traf 2 354 foranstaltninger i forbindelse med klager modtaget i 2013;

K.  der henviser til, at det er vigtigt, at Ombudsmanden giver mere detaljerede oplysninger om de forskellige klageformater, således at der år for år kan foretages sammenligninger mellem klager, der modtages i elektronisk format via Ombudsmandens interaktive webside, og klager, der modtages på anden måde;

L.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2013 indledte 350 undersøgelser (465 i 2012), heraf blev 341 indledt på grundlag af klager og 9 blev indledt på eget initiativ;

M.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2013 afsluttede 461 undersøgelser (390 i 2012), heraf var 441 blevet indledt på grundlag af klager og 20 på eget initiativ; der henviser til, at 340 (77,1 %) af de undersøgelser, der blev afsluttet, var indgivet af enkeltpersoner og 101 (22,9 %) af virksomheder, sammenslutninger eller andre juridiske personer;

N.  der henviser til, at de undersøgelser, der blev afsluttet i 2013, vedrørte følgende emner: anmodninger om oplysninger og aktindsigt (25,6 %), Kommissionen som traktatens vogter (19,1 %), institutionelle og politiske anliggender (17,6 %), forvaltning og personalevedtægt (16,5 %), udvælgelsesprøver og -procedurer (14,8 %), tildeling af kontrakter eller tilskud (9,5 %) og udførelse af kontrakter (7,4 %);

O.  der henviser til, at de vigtigste emner for de undersøgelser, der blev indledt af Ombudsmanden i 2013 er følgende: gennemsigtighed i EU-institutionerne, etiske spørgsmål, borgernes deltagelse i EU's beslutningsproces, EU-finansierede projekter og programmer, grundlæggende rettigheder og servicekultur;

P.  der henviser til, at de mest almindelige spørgsmål, der rejses i forbindelse med gennemsigtighed, hænger sammen med institutionernes afslag på aktindsigt i dokumenter eller adgang til oplysninger, med møder, der afholdes for lukkede døre, og med manglende åbenhed i forbindelse med udpegning af EU's ekspertgrupper; der henviser til, at offentlighedens ret til aktindsigt er en af de rettigheder, der garanteres i EU's charter om grundlæggende rettigheder;

Q.  der henviser til, at Ombudsmanden i 2013 modtog talrige klager vedrørende interessekonflikter eller "svingdørspraksis", hvor personer i højtstående stillinger bevæger sig mellem tæt forbundne dele af den offentlige og den private sektor; der henviser til, at en eksemplarisk etisk adfærd må være af allerstørste betydning for EU's forvaltning, og at Ombudsmanden derfor har offentliggjort et sæt principper for offentlig tjeneste og etiske standarder; der henviser til, at talrige ngo'er hævder, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad griber ind over for, hvad de betegner som systemisk "svingdørspraksis";

R.  der henviser til, at Ombudsmanden arbejder tæt sammen med forskellige netværk, hvoraf det vigtigste er det europæiske netværk af ombudsmænd, der omfatter 94 kontorer i 35 europæiske lande; der henviser til, at klager, der falder uden for Ombudsmandens mandat, henvises til det medlem af netværket, der er bedst egnet til at håndtere sagen; der henviser til, at 52,5 % af modtagne klager blev overdraget til andre medlemmer af netværket;

S.  der henviser til, at Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender er fuldgyldigt medlem af det europæiske netværk af ombudsmænd; der henviser til, at Ombudsmanden i 2013 overdrog 51 sager til dette udvalg; der henviser til, at 178 sager blev overdraget til Kommissionen og 503 til andre institutioner og organer;

T.  der henviser til, at Ombudsmanden også samarbejder med andre internationale organisationer, som f.eks. FN; der henviser til, at Ombudsmanden, Parlamentet, Kommissionen, Agenturet for Grundlæggende Rettigheder (FRA) og Det Europæiske Handicapforum tilsammen udgør EU-rammerne inden for FN's konvention om handicappedes rettigheder; der henviser til, at disse rammer har til formål at beskytte, fremme og overvåge gennemførelsen af konventionen i EU-institutionerne;

U.  der henviser til, at årsberetningen for 2013 ikke indeholder de præcise tal for den procentvise andel af klager, der faldt henholdsvis inden eller uden for Ombudsmandens mandat; der henviser til, at det er af afgørende betydning fremover at medtage konkrete tal i alle årsberetninger, således at der kan foretages en sammenligning mellem forskellige år og let kan udledes udviklinger og tendenser med hensyn til, om klagerne opfylder betingelserne for behandling; der henviser til, at det af beretningen fremgår, at ud af 100 typiske klager falder 68 uden for Ombudsmandens mandat og bliver enten overdraget til nationale eller regionale ombudsmænd, til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender eller til andre klagebehandlingsorganer, som f.eks. Europa-Kommissionen, SOLVIT, Dit Europa – Råd & Vink eller til de europæiske forbrugercentre; der henviser til, at der er behov for en opfølgningsprocedure og oplysninger om klager, der overføres til andre institutioner eller organer, for at sikre, at borgernes anliggender behandles upartisk, retfærdigt og inden for en rimelig tidshorisont;

V.  der henviser til, at ud af 100 typiske klager falder kun 32 ind under Ombudsmandens mandat; der henviser til, at 17 heraf ikke fører til en undersøgelse (9 opfylder ikke betingelserne for behandling, og 8 opfylder betingelserne, men der er ikke tilstrækkeligt grundlag til at indlede en undersøgelse); der henviser til, at ud af 100 typiske klager giver 15 anledning til, at der indledes en undersøgelse; der henviser til, at 4 af disse løses i løbet af undersøgelsen, 4 fører til en konstatering af, at der ikke foreligger tilfælde af fejl eller forsømmelser, 1 fører til en konstatering af, at der foreligger tilfælde af fejl eller forsømmelser, og 6 giver ingen anledning til yderligere undersøgelser;

W.  der henviser til, at 80 % (40 sager) af de undersøgelser, hvor der blev konstateret fejl og forsømmelser, blev afsluttet med, at der blev fremsat kritiske bemærkninger over for den berørte institution, og 18 % (9 sager) blev afsluttet med forslag til henstillinger, der helt eller delvist blev accepteret af institutionen; der henviser til, at Ombudsmanden i én sag (2 %) udarbejdede "Særberetning fra Europa-Parlamentets Ombudsmand om undersøgelse på eget initiativ OI/5/2012/BEH-MHZ vedrørende Frontex"; der henviser til, at antallet af særberetninger fra Ombudsmanden i gennemsnit er én om året;

X.  der henviser til, at den særberetning, der blev forelagt for Parlamentet, var resultatet af en omfattende undersøgelse på eget initiativ af Frontex' forpligtelser i forhold til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og at der først og fremmest blev udarbejdet en særberetning, fordi agenturet havde reageret på Ombudsmandens særlige henstillinger om at afhjælpe manglen på en appelmekanisme for asylansøgere;

Y.  der henviser til, at en særberetning er det sidste middel, Den Europæiske Ombudsmand kan gribe til for at gøre noget ved tilfælde af fejl og forsømmelser i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer; der henviser til, at ombudsmanden bør udforske sine politiske beføjelser yderligere og udvikle nye instrumenter og mekanismer, som hun kan disponere over;

Z.  der henviser til, at Ombudsmandens forslag i 2012 blev efterkommet i 80 % af tilfældene; der henviser til, at Kommissionen, der tegner sig for den højeste andel af de undersøgelser, som Ombudsmanden gennemfører, efterkom forslagene i 84 % af tilfældene; der henviser til, at Ombudsmanden hvert år offentliggør en udførlig beretning om, hvordan EU-institutionerne reagerer på Ombudsmandens forslag til forbedring af EU's forvaltning; der henviser til, at den manglende efterlevelse af Ombudsmandens forslag i 20 % af tilfældene udgør en alvorlig trussel, der kan føre til en yderligere udhuling af borgernes tillid til EU-institutionernes effektivitet;

AA.  der henviser til, at Kommissionen er den institution, som Ombudsmanden modtager flest klager over; der henviser til, at en af de undersøgelser, der blev afsluttet i 2013, vedrørte dokumenter om Det Forenede Kongeriges undtagelsesbestemmelse fra EU's charter om grundlæggende rettigheder;

AB.  der henviser til, at varigheden af undersøgelser i sager, der blev afsluttet i 2013, var 13 måneder i gennemsnit; der henviser til, at 22 % af sagerne blev afsluttet inden for tre måneder, 37 % inden for 3-12 måneder, 14 % inden for 12-18 måneder og 27 % efter mere end 18 måneder;

AC.  der henviser til, at Ombudsmandens budget i 2013 beløb sig til 9 731 371 EUR, og at Ombudsmandens stillingsfortegnelse omfatter 67 stillinger; der henviser til, at det er væsentligt at opretholde et tilstrækkelig stort budget og tilstrækkelige menneskelige ressourcer til at sikre effektivitet i Ombudsmandens tjenester og hurtige svar på borgernes klager;

AD.  der henviser til, at Emily O' Reilly er den første kvinde, der er blevet valgt til europæisk ombudsmand;

1.  godkender Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2013; lykønsker Emily O’Reilly med hendes første årsberetning som ombudsmand og glæder sig over hendes indstilling med hensyn til at opretholde det positive arbejdsforhold og samarbejde med Parlamentet, navnlig dets Udvalg for Andragender; anerkender, at 2013 var et overgangsår, og at årsberetningen i vidt omfang omhandler det fortjenstfulde arbejde, som professor Nikiforos Diamandouros, den afgående ombudsmand, har udført;

2.  forpligter sig til at genindføre Parlamentets praksis med at indbyde ombudsmanden til plenarmødet umiddelbart efter valget af ham/hende;

3.  giver sin fulde støtte til den nye ombudsmands endelige mål, som er at bidrage til at styrke ansvarlighed og gennemsigtighed i strukturerne og institutionerne på europæisk plan, med henblik på at fremme god forvaltningsskik for alle borgere og bosiddende i EU, og at højne demokratiets kvalitet i EU; påpeger atter den afgørende rolle, som Den Europæiske Ombudsmand spiller, med hensyn til at gøre noget ved de problemer, der bekymrer borgerne, og bygge bro over den brede kløft, der findes mellem dem og EU-institutionerne;

4.  understreger de sociale mediers betydning som kommunikationskanal og tilskynder ombudsmandsinstitutionen til at gøre større brug af sådanne medier med henblik på at øge offentlighedens opmærksomhed på Ombudsmandens virksomhed og fremme EU-borgernes rettigheder; bemærker imidlertid, at en yderligere digitalisering af Ombudsmandens tjenester ikke bør føre til udelukkelse af borgere, der ikke har adgang til eller ikke kan bruge internettet; opfordrer Ombudsmanden til at være særligt opmærksom på behovet hos disse borgere, således at alle EU-borgere sikres lige adgang og dermed fuldt ud kan gøre brug af Ombudsmandens tjenester;

5.  bemærker, at Ombudsmandens årsberetning for 2013 har fået et nyt udseende, og at der udover den traditionelle trykte udgave nu også er en interaktiv version, der kan downloades, i e-bog-format; bemærker endvidere, at beretningen er blevet opdelt i to dele, hvoraf den ene er en letlæselige basistekst, hvori der anføres de vigtigste fakta og tal om Ombudsmandens arbejde i 2013, og den anden indeholder en grundig redegørelse for de vigtigste sager, som Ombudsmanden undersøgte i 2013(2);

6.  roser denne nye tilgang fra ombudsmandens side, som blev indført for at afspejle hendes ønske om at gøre ombudsmandsinstitutionen så tilgængelig og brugervenlig som muligt; opfordrer interesserede parter til at læse delen med den grundige redegørelse, der har titlen: " God forvaltningsskik: Ombudsmandens afgørelser i 2013", og lægge sig ombudsmandens betragtninger og henstillinger på sinde;

7.  bemærker, at den medlemsstat, der i 2013 havde det største antal klager, var Spanien (416), efterfulgt af Tyskland (269), Polen (248) og Belgien (153); bemærker, at hvad angår antallet af undersøgelser, der blev indledt, indtager Belgien føringen (53), efterfulgt af Tyskland (40), Italien (39) og Spanien (34);

8.  bemærker, at spørgsmål vedrørende gennemsigtighed igen toppede listen over klager til Ombudsmanden (64,3 %), og noterer en stigning i sammenligning med 2012 (52,7 %); bemærker, at de andre vigtige emner i klagerne vedrørte etiske spørgsmål, borgernes deltagelse i EU's beslutningsproces, EU-finansierede projekter, grundlæggende rettigheder og servicekultur;

9.  finder, at gennemsigtighed, åbenhed, adgang til information, respekt for borgernes rettigheder og høje etiske standarder er afgørende forudsætninger for at opbygge og opretholde et tillidsfuldt forhold mellem borgerne og indbyggere på den ene side og den europæiske offentlige tjeneste på den anden side; understreger, at tillid mellem borgerne og institutionerne er af allerstørste betydning i den nuværende vanskelige økonomiske situation; er enig med Ombudsmanden i, at gennemsigtighed er en grundsten for et avanceret demokrati i den forstand, at den gør det muligt at kontrollere offentlige myndigheders virksomhed, evaluere deres resultater og stille dem til regnskab; er ligeledes enig i, at åbenhed og aktindsigt udgør en væsentlig del af den institutionelle magtdelingsordning; anerkender borgernes ret til privatlivets fred og til beskyttelse af deres personoplysninger;

10.  noterer sig, at henstillinger og kritiske bemærkninger ikke er retligt bindende, men understreger, at EU-institutionerne ikke desto mindre kan anvende dem som anledning til at løse et problem, som en lærestreg med henblik på fremtiden og til at undgå, at der opstår lignende tilfælde af fejl og forsømmelser; opfordrer indtrængende alle Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer til at samarbejde fuldt ud med ombudsmanden og sikre, at hendes henstillinger efterkommes, og også fuldt ud gøre brug af de kritiske bemærkninger; minder om, at retten til god forvaltning indgår i chartret om grundlæggende rettigheder (artikel 41) som en grundlæggende rettighed for Den Europæiske Unions borgere;

11.  bemærker, at et stort flertal af de undersøgelser, der blev foretaget af Ombudsmanden i det forløbne år (64,3 %), vedrørte Europa-Kommissionen; erkender, at Kommissionen er den institution, hvis beslutninger har størst sandsynlighed for at påvirke borgere, civilsamfundsorganisationer og erhvervsliv direkte; forstår, at det derfor først og fremmest er Kommissionen, der bliver gjort til genstand for offentlig kontrol; bemærker dog med bekymring, at andelen af klager, der vedrørte Kommissionen, er steget i forhold til 2012, hvor den var 52,7 %; opfordrer Ombudsmanden til at undersøge årsagerne til denne stigning med henblik på at forbedre Kommissionens forvaltning og således øge EU-institutionernes troværdighed som helhed; opfordrer den nye Kommission til hurtigt at træffe foranstaltninger for at forbedre sin indsats med det formål at reducere antallet af klager over Kommissionen; mener, at Kommissionens involvering i uigennemskuelige enheder såsom trojkaen ikke bidrager til at fremme gennemsigtighed og klare ansvarsforhold i EU og heller ikke til at fremme respekt for nærhedsprincippet;

12.  noterer sig med bekymring, at procentdelen af klager vedrørende EU-agenturer er næsten fordoblet fra 12,5 % i 2012 til 24 % i 2013; foreslår, at Ombudsmanden anfører, hvorvidt denne stigning var resultatet af et større kendskab i offentligheden til klageprocedurer, eller om den skyldtes andre faktorer, såsom EU-agenturers mulige manglende efterlevelse af Ombudsmandens henstillinger fra tidligere år; opfordrer Ombudsmanden til at overvåge udviklingen i agenturerne og rapportere tilbage rettidigt; støtter Ombudsmandens planer om at mødes med de forskellige agenturer for at understrege betydningen af god forvaltningsskik, god klagebehandling og en servicekultur;

13.  noterer med tilfredshed, at procentdelen af klager vedrørende Det Europæiske Personaleudvælgelseskontor (EPSO) er mere end halveret i 2013, fra 16,8 % i 2012 til 7,1 % i 2013; noterer ligeledes med tilfredshed, at procentdelen af klager vedrørende Europa-Parlamentet er faldet fra 5,2 % i 2012 til 4,3 % i 2013; anerkender Ombudsmandens og EPSO's arbejde med at nedbringe antallet af klager over dette agentur;

14.  noterer sig, at Ombudsmanden i 2013 offentliggjorde en ny udgave af den europæiske kodeks for god forvaltningsskik; opfordrer alle institutionerne til fuldt ud at overholde og gennemføre denne kodeks; opfordrer den nye Kommission til at vedtage fælles bindende regler og principper for administrative procedurer i EU's forvaltning og navnlig til at forelægge et forslag til forordning i dette øjemed; minder om, at det i artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder hedder, at "Enhver har ret til at få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer";

15.  opfordrer alle EU-institutioner, -organer og -agenturer til at forbedre deres indsats via et forstærket engagement i god forvaltningsskik og principperne om en servicekultur over for borgerne; opfordrer dem til at bistå ombudsmandsinstitutionen ved hurtigt at reagere på dens undersøgelser og ved at gennemføre et tættere samarbejde med institutionen for at afkorte tidsfristerne i forbindelse med behandlingen af klager; støtter Ombudsmandens bestræbelser for at fremskynde undersøgelsesprocesserne og afkorte svarfristerne ved behandlingen af klager for at betjene borgere, som udøver deres rettigheder, inden for en rimelig tidsfrist og på en forsvarlig måde;

16.  bemærker, at Ombudsmandens henstillinger samlet set blev efterkommet i 80 % af tilfældene i 2012, hvilket er en lille tilbagegang fra 82 % i 2011; støtter ombudsmanden i hendes ambition om at forbedre graden af efterlevelse; retter en indtrængende anmodning til især Kommissionen om at gøre sit yderste for at forbedre sin grad af efterlevelse; er bekymret over de 20 % af sagerne med manglende efterlevelse og opfordrer indtrængende EU's institutioner, organer, kontorer og agenturer til at svare og reagere på Ombudsmandens kritiske bemærkninger inden for en rimelig tidsfrist og til at gøre sig alle nødvendige bestræbelser på at forbedre deres opfølgningsniveau ved hurtigt at efterkomme Ombudsmandens henstillinger og kritiske bemærkninger; ser frem til de detaljerede oplysninger, der vil blive fremlagt i Ombudsmandens kommende årsrapport om overholdelsen i 2013;

17.  bemærker, at Ombudsmanden konstaterede fejl og forsømmelser i 10,8 % af undersøgelserne i 2013 og i 80 % af disse sager fremsendte kritiske bemærkninger til den berørte institution; bemærker, at i 18 % af sagerne om fejl og forsømmelser blev Ombudsmandens forslag til henstillinger accepteret helt eller delvist af institutionen;

18.  bemærker, at Ombudsmanden forelagde Parlamentet en særlig beretning om en manglende klagemekanisme i Frontex-agenturet til behandling af klager om overtrædelse af grundlæggende rettigheder i forbindelse med agenturets arbejde; er forvisset om, at denne særlige beretning vil blive gjort til genstand for en betænkning fra Parlamentets Udvalg for Andragender i samarbejde med Parlamentets Udvalg om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender;

19.  opfordrer Ombudsmanden til at forstærke sine forbindelser og sit samarbejde med de forskellige netværk, især det europæiske netværk af ombudsmænd og rammerne inden for FN's konvention om handicappedes rettigheder; minder om, at Parlamentet i den årlige betænkning for 2012 fra Udvalget for Andragender opfordrede til, at Parlamentet opretter et netværk, der omfatter udvalgene for andragender i medlemsstaterne, hvilket kunne være et supplement til det europæiske netværk af ombudsmænd;

20.  minder om, at Parlamentets Udvalg for Andragender er fuldgyldigt medlem af ovennævnte netværk; konstaterer, at Ombudsmanden i 2013 henviste 51 klager til dette udvalg; mener i betragtning af det parallelle og undertiden supplerende arbejde, som Udvalget for Andragender gør for at sikre, at EU-lovgivningen gennemføres på behørig vis på alle forvaltningsniveauer, at der bør afsættes flere ressourcer til dette udvalg, analogt med de ressourcer, der bevilges til Den Europæiske Ombudsmand;

21.  noterer sig Ombudsmandens nye strategi "Hen imod 2019", der består af tre hovedsøjler under overskrifterne Indflydelse, Vægt og Synlighed; tager til efterretning, at Ombudsmanden har til hensigt at styrke sin indflydelse ved at foretage strategiske undersøgelser af systemiske problemer, at styrke sin rolle ved at bidrage til vigtige EU-debatter og at øge sin synlighed ved at forbedre sin kontakt til interessenter og skabe opmærksomhed om vigtige sager;

22.   opfordrer indtrængende Ombudsmanden til at fortsætte sine bestræbelser på at forbedre kommunikationskanalerne og bygge på det arbejde, der er gjort inden for rammerne af Borgernes Europaår (2013), samt forbedre informationsformidlingen til EU-borgerne, således at de er behørigt informeret om Ombudsmandens tjenester og ansvarsområde;

23.  gør atter opmærksom på betydningen af det europæiske borgerinitiativ som et nyt redskab, der giver borgerne mulighed for direkte at blive inddraget i beslutningstagningsprocessen vedrørende udarbejdelsen af EU-lovgivning;

24.  glæder sig over en række vigtige undersøgelser, som Ombudsmanden har indledt, som f.eks. undersøgelserne vedrørende manglende gennemsigtighed i forhandlingerne om det transatlantiske handels- og investeringspartnerskab (TTIP), whistleblowing i EU-institutionerne, manglende gennemsigtighed i Kommissionens ekspertgrupper, tilfælde af "svingdørspraksis" og interessekonflikter, grundlæggende rettigheder i samhørighedspolitikken, og det europæiske borgerinitiativ; ser frem til resultaterne af disse undersøgelser;

25.  glæder sig over Rådets afgørelse om at offentliggøre EU's forhandlingsdirektiver til de igangværende TTIP-forhandlinger mellem EU og USA; glæder sig ligeledes over Kommissionens afgørelse om at offentliggøre flere EU-forhandlingstekster og give bedre adgang til andre dokumenter i forbindelse med TTIP-forhandlingerne; mener, at Ombudsmanden har styrket sin rolle som vogter af gennemsigtigheden i EU ved nøje at overvåge TTIP-forhandlingerne ud fra denne synsvinkel; støtter Ombudsmandens krav om, at EU-institutionerne vedtager en strategi for gennemsigtighed og en oplysningskampagne om TTIP; giver tilsagn om at følge op på udfaldet af høringen om TTIP-gennemsigtighed, bl.a. ved at behandle eventuelle andragender om dette emne, særlig i lyset af TTIP's og andre handelsforhandlingers mulige konsekvenser for EU-borgernes tilværelse;

26.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt til ombudsmændene eller tilsvarende organer i medlemsstaterne.

(1) EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. (2) http://www.ombudsman.europa.eu/en/activities/annualreports.faces