Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2217(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0015/2015

Indgivne tekster :

A8-0015/2015

Forhandlinger :

PV 09/03/2015 - 13
CRE 09/03/2015 - 13

Afstemninger :

PV 10/03/2015 - 10.10
Stemmeforklaringer
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0050

Vedtagne tekster
PDF 351kWORD 99k
Tirsdag den 10. marts 2015 - Strasbourg
Fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union i 2013
P8_TA(2015)0050A8-0015/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 10. marts 2015 om fremskridt for ligestillingen mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2013 (2014/2217(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

–  der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–  der henviser til konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (den europæiske menneskerettighedskonvention),

–  der henviser til De Forenede Nationers konvention af 18. december 1979 om afskaffelse af alle former for diskrimination imod kvinder,

–  der henviser til FN's konvention af 1949 om bekæmpelse af menneskehandel og tredjeparts udnyttelse af prostitution,

–  der henviser til Beijing-erklæringen og -handlingsplanen vedtaget på den fjerde verdenskonference om kvinder den 15. september 1995, og de heraf resulterende dokumenter vedtaget på FN's ekstraordinære samlinger: Beijing+5 (2000), Beijing+10 (2005) og Beijing+15 (2010),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 606/2013 af 12. juni 2013 om gensidig anerkendelse af beskyttelsesforanstaltninger i civilretlige spørgsmål(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/29/EU af 25. oktober 2012 om minimumsstandarder for ofre for kriminalitet med hensyn til rettigheder, støtte og beskyttelse af ofre og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2001/220/RIA(2),

–  der henviser til de Forenede Nationers konvention om handicappedes rettigheder og navnlig til dennes artikel 6 om kvinder med handicap, af 13. december 2006,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/99/EU af 13. december 2011 om den europæiske beskyttelsesordre(3),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA(4),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger (COM(2012)0614)),

–  der henviser til Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen),

–  der henviser til den europæiske ligestillingspagt (2011-2020) af 7. marts 2011(5),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. marts 2010 "Fornyet vilje til at opnå ligestilling mellem mænd og kvinder – Et kvindecharter" (COM(2010)0078),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 "Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" (COM(2010)0491),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "EUROPA 2020 – En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til arbejdsdokumentet fra Kommissionens tjenestegrene af 16. september 2013 om midtvejsevaluering af EU-strategien 2010–2015 for ligestilling mellem kvinder og mænd, (SWD(2013)0339),

–  der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 8. maj 2013 med titlen "Report on the progress on equality between women and men in 2012" (SWD(2013)0171),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 25. november 2013 "Afskaffelse af lemlæstelse af kvindelige kønsorganer” (COM(2013)0833),

–  der henviser til rapporten fra Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) fra 2012 indeholdende en analyse af gennemførelsen af Beijing-handlingsprogrammet i EU's medlemsstater: vold mod kvinder – hjælp til ofre,

–  der henviser til Rådets konklusioner af 5.-6. juni 2014 om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og piger, herunder kvindelig kønslemlæstelse,

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2014 om afskaffelse af kønslig lemlæstelse af piger og kvinder(6),

–  der henviser til EU's direktiver vedtaget siden 1975 om forskellige aspekter af lighed i behandlingen af mænd og kvinder (direktiv 2010/41/EU(7), direktiv 2010/18/EU(8), direktiv 2006/54/EF(9), direktiv 2004/113/EF(10), direktiv 92/85/EØF(11), direktiv 86/613/EØF(12)og direktiv 79/7/EØF(13)),

–  der henviser til sin beslutning af 12. september 2013 om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(14),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om den økonomiske krises indvirkning​​ på ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder(15),

–  der henviser til sin beslutning af 11. juni 2013 om kvinders uddannelses- og erhvervsrelateret mobilitet i EU(16),

–  der henviser til sin beslutning af 12. marts 2013 om afskaffelse af kønsstereotyper i EU(17),

–  der henviser til sin beslutning af 6. februar 2013 om den 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status: afskaffelse og forebyggelse af alle former for vold mod kvinder og piger(18),

–  der henviser til sin beslutning af 11. september 2012 om kvinders arbejdsvilkår i servicesektoren(19),

–  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 med henstillinger til Kommissionen om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi(20),

–  der henviser til sin beslutning af 10. februar 2010 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2009(21), af 8. marts 2011 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2010(22) og af 13. marts 2012 om ligestilling mellem kvinder og mænd i Den Europæiske Union – 2011(23),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om kvinder og virksomhedsledelse(24),

–  der henviser til sin beslutning af 5. april 2011 om prioriteringer og udkast til en ny EU-rammepolitik til bekæmpelse af vold mod kvinder(25),

–  der henviser til sin beslutning af 8. marts 2011 om fattigdom blandt kvinder i EU(26),

–  der henviser til sin beslutning af 17. juni 2010 om kønsaspekter ved den økonomiske nedgang og finanskrisen(27),

–  der henviser til sin beslutning af 3. februar 2009 om ikke-forskelsbehandling på grundlag af køn og solidaritet mellem generationerne(28),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om seksuel udnyttelse og prostitution samt indvirkning heraf på ligestillingen mellem kønnene(29),

–  der henviser til sin beslutning af 13. oktober 2005 om kvinder og fattigdom i EU(30),

–  der henviser til sin beslutning af 25. februar 2014 om bekæmpelse af vold mod kvinder(31),

–  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (direktiv om mødreorlov (COM(2008)0637)),

–  der henviser til Rådets konklusioner af 20. maj 2014 om ligestilling mellem mænd og kvinder inden for sport,

–  der henviser til direktiv 2006/54/EF om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv(32),

–  der henviser til Kommissionens statusrapport om Barcelonamålene af 3. juni 2013 omhandlende udvikling af pasningsmuligheder for små børn i Europa med henblik på bæredygtig og inklusiv vækst,

–  der henviser til Kommissionens rapport af september 2014 om statistiske data om kvindelige iværksættere i Europa",

–  der henviser til den EU-dækkende undersøgelse fra Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (FRA) af marts 2014 om vold mod kvinder ("Violence against women: an EU-wide survey"), som for første gang har fremlagt data vedrørende omfang, art og konsekvenserne af forskellige former for vold mod kvinder såvel som ofrenes svar på voldelige hændelser og kendskab til deres rettigheder,

–  der henviser til artikel 168 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, der vedrører folkesundhed, og navnlig stk. 7 heri, hvoraf det fremgår, at "Unionens indsats respekterer medlemsstaternes ansvar for udformningen af deres sundhedspolitik samt for organisation og levering af sundhedstjenesteydelser og behandling på sundhedsområdet";

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A8-0015/2015),

A.  der henviser til, at ligestilling mellem kønnene er et grundlæggende princip, der har været fastsat i traktaterne siden Romtraktaten 1957 og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; der henviser til, at de fremskridt der er gjort – til trods for at EU har vedtaget en lang række dokumenter om at sikre lige muligheder og ligebehandling af mænd og kvinder og om at bekæmpe alle former for diskrimination baseret på køn, samt at Unionen har sat sig som specifikt mål at integrere kønsperspektivet i alle sine aktiviteter – ikke har været tilstrækkelige, og at der fortsat består mange uligheder mellem mænd og kvinder;

B.  der henviser til, at princippet om ligebehandling af kønnene indebærer, at der ikke må finde nogen diskrimination sted overhovedet, hvad enten direkte eller indirekte, også for så vidt angår moderskab, faderskab og deling af familiemæssige ansvar;

C.  der henviser til, at det er afgørende at tage de mange og overlappende former for diskrimination, som mange kvinder og piger i Europa udsættes for (på grund af handicap, migrantbaggrund, etnisk oprindelse, alder, seksuel orientering, kønsidentitet, svangerskab, boligstatus, lavt uddannelsesudvalg, voldsofferstatus etc.) og til, at deres situation er blevet forværret i de seneste år;

D.  der henviser til, at Europa 2020-strategien om at gøre EU til en intelligent, bæredygtig og inklusiv økonomi opstiller ambitiøse mål, herunder en 75 %-beskæftigelsesprocent og en reduktion i antallet af personer berørt eller i fare for fattigdom og social udstødelse på mindst 20 millioner inden 2020 – mål, som medlemsstaterne ikke vil kunne indfri, medmindre de indfører nyskabende politikker, der kan skabe reel lighed mellem mænd og kvinder;

E.  der henviser til, at de budgetstabiliserende politikker, som medlemsstaterne fører, først og fremmest berører den offentlige sektor, hvor der er flere kvinder end mænd, og som kvinder er de største modtagere af støtte fra, hvilket skader kvinder på to måder, og til at disse politikker øger jobusikkerheden, navnlig i form af stigningen i f.eks. deltidsarbejde (32 % blandt kvinder i forhold til 8,2 % blandt mænd) og midlertidige ansættelser, for ikke at nævne lønnedgang;

F.  der henviser til, at kvinder i større omfang end mænd lever i fattigdom og udstødelse, især ældre kvinder, hvis gennemsnitlige pensionsniveau er 39 % lavere end mænds, og enlige mødre; der henviser til, at det af familiemæssige årsager er mere normalt for kvinder end for mænd at arbejde på deltid eller på tidsbestemte, midlertidige kontrakter, og til at kvinders fattigdom i vid udstrækning skyldes deres jobusikkerhed;

G.  der henviser til, at bekæmpelse af fattigdom er et af de fem målbare mål, som Kommissionen har foreslået i Europa 2020-strategien; der henviser til, at integreret retningslinje nr. 10 i Europa 2020-strategien (der fremmer social inklusion og bekæmpelse af fattigdom) vil kunne give anledning til vedtagelsen af nationale politikker til beskyttelse af kvinder, navnlig mod fattigdom, og dermed tilvejebringe indkomstsikkerhed for enlige forsørgere og ældre kvinder;

H.  der henviser til, at den faldende fødselsrate i EU er blevet forværret af krisen, da arbejdsløshed, usikre ansættelsesforhold og usikkerhed omkring fremtiden og økonomien har foranlediget par og unge kvinder i særdeleshed til at udsætte at få børn, hvilket yderligere bidrager til den EU-dækkende demografiske aldringstendens;

I.  der henviser til, at det nuværende skattesystem i visse medlemsstater afspejler en snæver opfattelse af familiebegrebet, i den udstrækning at de tilgodeser familier med kun én forsørger, for så vidt som de i mange tilfælde afskrækker kvinder fra at arbejde og ikke i tilstrækkelig grad støtter familier med kun én forælder, store familier og familier der forsørger afhængige slægtninge;

J.  der henviser til, at selv om kvinder udgør næsten 60 % af færdiguddannede i EU er deres andel i højere officielle og beslutningstagende positioner uforholdsmæssig lav, og proportionen af kvindelige EU-baserede videnskabsfolk og ingeniører er mindre end 33 %, mens kvinder udgør 80 % af arbejdsstyrken inden for sundheds-, uddannelses- og velfærdssektoren;

K.  der henviser til, at der findes en stærk, horisontal eller kønsspecifik arbejdsopdeling, med næsten halvdelen af kvinder i beskæftigelse koncentreret inden for 10 af de 130 erhverv, der er opstillet i den internationale fagklassifikation (ISCO), der er udarbejdet af Den Internationale Arbejdsorganisation ILO, og kun udgør 16 % af arbejdstagere i sektorer med en lige proportion af mænd og kvinder;

L.  der henviser til, at SMV'er, der udgør 99 % af europæiske virksomheder og tegner sig for to ud af tre jobs i den private sektor, er afgørende for opnåelsen af Europa 2020-strategien for smart, bæredygtig og inklusiv vækst; der henviser til, at kun 31 % af iværksætterne i EU er kvinder; der henviser til, at omfanget af iværksættere blandt kvinder i EU er 10 %, sammenlignet med 19 % blandt mænd; der henviser til, at der er behov for at fremme og støtte en forhøjelse af iværksætterånden blandt kvinder;

M.  der henviser til, at ca. 42 % af dem, der regelmæssigt er beskæftiget med landbrug i EU, er kvinder, og at 3 ud af 10 landbrug i EU drives af kvinder; der henviser til, at det vedvarende er vigtigt i EU at fremme lige muligheder for mænd og kvinder og samtidig inddrage kvinder i større udstrækning i erhvervsliv og samfund, navnlig inden for landbrug;

N.  der henviser til, at beskæftigelsen blandt kvinder er 63 %; der henviser til, at lønforskellen mellem kønnene er på 16,4 %; der henviser til, at 73 % af de medlemmer, der sidder i nationale parlamenter, er mænd, og til at kvinder udgør 17,8 % af bestyrelsesmedlemmer i større selskaber og hver uge bruger tre gange så lang tid som mænd på arbejde i hjemmet (f.eks. pasning af børn, ældre, kvinder med handicap og husligt arbejde);

O.  der henviser til, at 37 % af medlemmerne af det nye Europa-Parlament, 9 ud af de 28 nye kommissærer og 7 ud af de 28 dommere ved EU-Domstolen er kvinder;

P.  der henviser til, at ledigheden blandt kvinder undervurderes, eftersom mange kvinder ikke er registreret som ledige, navnlig ikke hvis de bor i landdistrikter eller fjerntliggende områder, eller hvis de udelukkende helliger sig arbejdet med hjem og børnepasning; der henviser til, at denne situation også medfører forskelle i adgangen til offentlige tjenesteydelser (understøttelse, pension, barselsorlov, sygeorlov, socialsikring osv.);

Q.  der henviser til, at målet om at opnå en beskæftigelsesprocent på 75 % for kvinder med denne hastighed først vil kunne nås i 2038, og at ligeløn først vil blive til virkelighed i 2084; der henviser til, at kønsbalance i nationale parlamenter, EU-institutioner og selskabsbestyrelser vil kunne realiseres i 2034, hvorimod en lige fordeling af husholdningsarbejde først vil kunne være muligt i 2054;

R.  der henviser til, at det ikke er lykkedes at fremme politikker til afbalancering af arbejds- og privatliv i almindelighed, og at der mangler økonomisk overkommelige børnepasningsordninger og støttetilbud til ældre og plejekrævende personer i særdeleshed, og at disse mangler udgør en betydelig hindring for, at kvinder kan opnå økonomisk uafhængighed og blive forfremmet til at bestride ansvarstunge poster og for kvinders ligelige deltagelse på arbejdsmarkedet, herunder også som et middel til at forebygge og nedbringe fattigdom;

S.  der henviser til, at fordelingen af familie- og husholdningspligter mellem mænd og kvinder, især gennem øget brug af forældre- og fædreorlov, er en afgørende forudsætning for at kunne opnå ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at en fjerdedel af medlemsstaterne ikke giver mulighed for fædreorlov;

T.  der henviser til, at traditionelle kønsroller og stereotyper fortsat har en stærk indflydelse på fordelingen af roller mellem mænd og kvinder i hjemmet, på arbejdspladsen og i samfundet som helhed, hvilket begrænser kvinders beskæftigelsesmuligheder og deres både personlige og faglige udvikling, hvilket forhindrer dem i at opfylde deres fulde potentiale som individer og som økonomiske aktører;

U.  der henviser til, at medierne kan spille en rolle, på den ene side ved at udbrede stereotyper der skaber et nedgørende kvindebillede og i for høj grad seksualiserer unge piger, men på den anden side kan nedbryde kønsstereotyper og dermed tilskynde kvinder til at deltage i beslutningstagning og fremme af ligestilling mellem kønnene;

V.  der henviser til, at Rådet endnu ikke officielt har taget stilling til de to lovgivningsmæssige beslutninger om centrale ligestillingsaspekter, som Parlamentet vedtog hhv. den 20. oktober 2010 om forslag til direktiv om mødreorlov, og af 20. november 2013 om forslag til direktiv om en mere ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber og tilhørende foranstaltninger;

W.  der henviser til, at Kommissionen i sin rapport af 6. december 2013 om gennemførelsen af direktiv 2006/54/EF satte spørgsmålstegn ved, om den nationale ret i 26 medlemsstater er i overensstemmelse med direktivets nye bestemmelser(33);

X.  der henviser til, at en ud af tre kvinder i EU ifølge FRA-undersøgelsen fra marts 2014 er blevet fysisk eller seksuelt overfaldet, mens en ud af fire har været offer for fysisk vold efter at være fyldt 15 og næsten en ud af to har været udsat for psykisk overgreb; der henviser til, at vold mod kvinder udgør en krænkelse af de grundlæggende rettigheder, der kan have alvorlige psykologiske konsekvenser, påvirke alle niveauer af samfundet, uanset alder, uddannelse, indkomst, social position eller oprindelses- eller bopælsland og er en af de mindst anmeldte forbrydelser; der henviser til, at vold mod kvinder er en af de primære hindringer for reel lighed mellem kvinder og mænd;

Y.  der henviser til, at vold mod kvinder og piger på internettet er stigende, og at mindreåriges adfærd på sociale medier i denne sammenhæng er ekstremt bekymrende;

Z.  der henviser til, at EU’s strategi for bekæmpelse af menneskehandel udløber i 2016; der henviser til, at det store flertal (80 %) af registrerede ofre for menneskehandel i EU ifølge Eurostat-beretningen fra 2014 om menneskehandel er kvinder og piger;

AA.  der henviser til, at seks medlemsstater endnu ikke har undertegnet Rådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet (Istanbulkonventionen), og kun seks har ratificeret den;

AB.  der henviser til, at indsamlingen af pålidelige, sammenlignelige data sorteret efter køn er særlig vigtig i forbindelse med udarbejdelsen af offentlig politik på medlemsstats- og EU-niveau, navnlig hvad angår vold mod kvinder;

AC.  der henviser til, at særlige helbredsmæssige forhold gør sig gældende for kvinder, og at kvinder mindre ofte end mænd er genstand for kliniske forsøg, og at disse forskelle har betydelige implikationer for kvinders sundhed;

AD.  der henviser til, at piger og kvinder – især i alderen mellem 15 og 24 – i mindre omfang end drenge deltager i fysiske aktiviteter, og henviser til, at idræt er en form for selvudfoldelse og velvære såvel som en form for samfundsdeltagelse og solidaritet, og til at regelmæssig idrætsudøvelse forbedrer fysisk og mental sundhed; der henviser til, at vold mod kvinder, fordomme, lønforskelle og barrierer for kvinders inddragelse i bestyrelsesarbejde alle indgår i idræt;

AE.  der henviser til, at seksuelle og reproduktive rettigheder er grundlæggende menneskerettigheder og skal tages i betragtning i forbindelse med EU's handlingsprogram på sundhedsområdet;

AF.  der henviser til, at udformningen og implementeringen af politikker om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder henhører under medlemsstaternes kompetenceområde;

AG.  der henviser til, at Kommissionens årlige rapport om ligheden mellem mænd og kvinder er et redskab af allerstørste betydning for evalueringen af kvinders situation i Europa;

Ligestilling mellem mænd og kvinder inden for rammerne af Europa 2020-strategien

1.  opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at inddrage kønsaspektet, kvinder rettigheder og lige muligheder i forbindelse med politikudformning, budgetprocedurer og implementering af EU-programmer og -aktiviteter via proaktive foranstaltninger, navnlig i forbindelse med stimuluspakker, ved at foretage konsekvensanalyser baseret på køn fra sag til sag;

2.  beklager dybt, at "strategien for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015" snart vil vise sig ikke at indfri sine mål, navnlig hvad angår økonomisk uafhængighed, delvist fordi forslaget til direktiv om mødreorlov er blevet trukket tilbage; understreger samtidig, at de økonomiske forskelle mellem mænd og kvinder er gradvist stigende;

3.  opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at integrere kønsaspektet som en søjle i Europa 2020-rammerne for at måle fremskridtene med at mindske beskæftigelsesforskellen for at udvirke, at de politiske foranstaltninger i den årlige vækstundersøgelse overføres til de landespecifikke henstillinger;

4.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle en generel plan for investering i social infrastruktur, eftersom det er blevet anslået, at EU's BNP med en kønsbalanceret investeringsplan vil stige gradvist, med 2,4 % mere pr. 2018, end uden en sådan plan;

5.  bemærker, at en ligelig deltagelse af kvinder og mænd på arbejdsmarkedet vil kunne øge EU's økonomiske potentiale betydeligt og samtidig sikre dets ligelige og inklusive karakter; påpeger, at samlet konvergens i deltagelsesrate ifølge skøn fra Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) vil resultere i en 12,4 % stigning i BNP pr. indbygger frem til 2030;

6.  fastholder, at det haster med at imødegå problemet med fattigdom blandt kvinder, især blandt ældre og enlige mødre, men også kvinder som er ofre for kønsbaseret vold, kvinder med handicap, migrantkvinder og kvinder tilhørende mindretal; opfordrer derfor medlemsstaterne til at iværksætte mere virkningsfulde inddragelsesstrategier og gøre mere effektivt brug af de midler, der afsættes til socialpolitik, især EU's Socialfond og Strukturfondene;

7.  finder det beklageligt, at virkningerne af socialpolitikkerne på nedbringelse af fattigdommen faldt med næsten 50 % i 2012 i forhold til 2005 i husstande med kun én voksen, en situation som omfatter flest enker og enlige mødre; er også bekymret over, at virkningen af de socialpolitikker, der er blevet gennemført i visse medlemsstater, kun skriver sig for en tredjedel af EU-gennemsnittet; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke socialpolitikker, der er rettet mod arbejdsløse, med henblik på at imødegå stigende fattigdom, især blandt kvinder;

8.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at tage hånd om kønsdimensionen af fattigdom og social eksklusion; finder det beklageligt, at de landespecifikke henstillinger, der indtil nu er vedtaget inden for rammerne af de årlige europæiske semestre, ikke har været tilstrækkeligt afstemt med de beskæftigelsesmæssige og sociale mål i Europa 2020-strategien; opfordrer til, at de landespecifikke henstillinger systematisk tager hånd om de strukturelle årsager til kvindelig fattigdom;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage hensyn til udviklingen inden for familiestrukturer i forbindelse med udformningen af deres skatte- og godtgørelsespolitikker, især gennem økonomisk støtte til enlige forsørgere og ældre gennem skattefradrag eller bistand i forbindelse med pleje- og sundhedsydelser;

10.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at drage omsorg for, at ligestilling og integration af kønsperspektivet tages i betragtning i samhørighedspolitik-fonde og nyder fremme gennem hele forberedelses- og implementeringsfaserne heraf og i dets program, herunder for så vidt angår overvågning, indberetning og evaluering;

11.  beklager, at den årlige rapport fremover blot vil bestå i et arbejdsdokument, der vedlægges rapporten om gennemførelsen af EU's charter om grundlæggende rettigheder, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at tilføre rapporten enhver mulig politisk legitimitet ved at gøre vedtagelsen af den til et særskilt og officielt skridt;

Lighed mellem kvinder og mænd inden for beskæftigelse og beslutningstagning

12.  gør opmærksom på, at det er bydende nødvendigt at indsnævre løn- og pensionsforskellen mellem kønnene, herunder ved at drage omsorg for den vedvarende koncentration af kvinder i deltids-, lavtløns- og usikker beskæftigelse og ved at sikre pasnings- og plejetilbud af en vis standard for børn og andre omsorgskrævende; beklager på det kraftigste, at mere end en tredjedel af ældre kvinder i EU ikke modtager nogen form for pension; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at give fuld virkning til de rettigheder, der følger af direktiv 2006/54/EF, herunder ligelønsprincippet og løngennemsigtighed, og til at revidere deres nationale lovgivning vedrørende ligebehandling med forenkling og modernisering for øje; opfordrer Kommissionen til at føre regelmæssigt tilsyn med gennemførelsen af ligestillingsdirektiverne i national ret og opfordrer Kommissionen til at foreslå en omarbejdning af direktiv 2006/54/EF så snart som muligt, jf. artikel 32 heri og på grundlag af artikel 157 i TEUF, i forlængelse af de detaljerede henstillinger, der er indeholdt i bilaget til Parlamentets beslutning af 24. maj 2012;

13.  beklager på det kraftigste, at kvinder ikke oppebærer den samme løn i de tilfælde, hvor de har de samme jobs som mænd eller jobs af tilsvarende værdi, og fordømmer ligeledes både horisontal og vertikal opdeling; fremhæver endvidere, at det store flertal af lave lønninger og nærved alle de laveste lønninger udbetales for deltidsarbejde, og påpeger, at næsten 80 % af fattige i arbejde er kvinder; gør opmærksom på, at ifølge konklusionerne fra evalueringen af den europæiske merværdi vil en nedgang på ét procentpoint i lønforskellen kunne medføre en stigning på 0,1 % i økonomisk vækst, hvilket vil sige, at det er af afgørende betydning at udjævne den forskel, der eksisterer i den aktuelle økonomiske nedgangsperiode; opfordrer derfor medlemsstaterne, arbejdsgiverne og fagforeningsbevægelserne til at udarbejde og implementere brugbare, specifikke job-evalueringsredskaber, der kan bidrage til at fastslå, hvad der er arbejde af ensartet værdi og dermed sikre lige løn for mænd og kvinder;

14.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at føre en proaktiv politik til fremme af kvalitetsjobs for kvinder med henblik på at indfri Europa 2020-målene, ved at bekæmpe stereotyper og vertikal og horisontal kønsopdeling på arbejdsmarkedet, ved at tilgodese overgangen fra deltids- til fuldtidsarbejde, og navnlig ved at sætte fokus på kategorien af personer der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET); opfordrer medlemsstaterne til at fastsætte specifikke beskæftigelsesmål i deres nationale reformprogrammer for at sikre, at kvinder har samme adgang som mænd til at komme ind på og blive på arbejdsmarkedet;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at implementere proaktive politikker, der skal tilskynde kvinder til at forfølge karrierer inden for videnskab og til, navnlig gennem oplysnings- og bevidsthedsskabende kampagner, at fremme kvinders indtog i sektorer, der traditionelt set anses for "mandlige", især videnskab og ny teknologi, i den hensigt at få fuld gavn af den menneskelige kapital, som europæiske kvinder repræsenterer; fremhæver, at især informations- og kommunikationsteknologi skaber nye muligheder, og opfordrer Kommissionen til at sikre fuldstændig integrering af kønsaspektet i de prioriteringer, der opstilles for den digitale dagsorden i de næste fem år;

16.  fremhæver, at finansiel uafhængighed er en central måde at sikre ligestilling på, og at iværksætterånd blandt kvinder udgør et undervurderet og underudnyttet potentiale for vækst og konkurrenceevne i EU; opfordrer derfor Det Europæiske Ligestillingsinstitut (EIGE) til at indsamle flere og bedre data om iværksætterånd blandt kvinder; opfordrer medlemsstaterne, Kommissionen, andre relevante organer, såsom handelskamre, og brancher, til at tilskynde til, fremme og støtte iværksætterånden blandt kvinder ved at gøre adgangen til kredit nemmere, reducere papirnusseri og andre hindringer for kvinders virksomhedsstarter, integration af kønsperspektivet i de relevante politikker, fremme skabelsen af en samlet, flersproglig elektronisk database og udvekslingsplatform for kvindelige sociale iværksættere og støtte regional og EU-dækkende mentorforløb og homogene net;

17.  er af den opfattelse, at der for at bistå kvinder med at vende tilbage til arbejdsmarkedet er behov for en flerdimensionel politik (der omfatter erhvervsfaglig uddannelse og livslang læring og fremme af mere stabil beskæftigelse og skræddersyede arbejdsstrukturer) og henleder opmærksomheden på, at fleksible arbejdstider bliver stadig mere fremherskende; gør opmærksom på, at efterspørgslen efter fleksibilitet er størst blandt deltidsansatte, hvoraf flertallet er kvinder; fastholder derfor, at kollektive overenskomstforhandlinger er en rettighed, som der skal værnes om, for så vidt som de bidrager til at bekæmpe diskrimination og beskytte og opskrive rettigheder;

18.  understreger, at øget fleksibilitet i arbejdstidsordninger vil kunne højne kvinders mulighed for at tage aktiv del i arbejdsmarkedet, men bemærker samtidig, at denne fleksibilitet vil kunne have en negativ indvirkning på kvinders løn og pension; peger derfor på behovet for specifikke forslag om arbejds- og privatlivsbalancen, og tilskynder mænd og kvinder til at deles mere lige om de arbejdsmæssige, familiemæssige og sociale pligter, navnlig hvad angår assistance til plejekrævende personer og børnepasning;

19.  anmoder medlemsstaterne om i deres udviklingsprogrammer for landdistrikter at inkludere strategier til forøgelse af antallet af jobs for kvinder i landdistrikter og dermed sikre dem anstændige pensioner, og indføre politikker til fremme af kvindelig repræsentation i politiske, økonomiske og sociale fora i den pågældende sektor, og som yderligere fremmer lige muligheder i landdistrikter i tråd med landbruget flerfunktionalitet;

20.  fremhæver den voksende konsensus inden for EU for så vidt angår behovet for at fremme ligestilling gennem bl.a. inddragelse af kvinder i økonomisk og politisk beslutningstagning, hvilket er et spørgsmål om grundlæggende rettigheder og demokrati, eftersom der i øjeblikket findes et demokratisk underskud; glæder sig derfor over de lovbestemte paritetskontroller og kønskvoter, som nogle medlemsstater har indført, og opfordrer Rådet til at klarlægge sin holdning til direktivet om ligelig kønsfordeling blandt menige bestyrelsesmedlemmer i børsnoterede selskaber, således at lovgivningsprocessen kan fortsætte så snart som muligt; opfordrer Rådet og Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at tilskynde medlemsstaterne til at sætte kvinder og mænd i stand til at deltage på lige fod i forskellige aspekter af beslutningstagningen; opfordrer også EU-institutionerne til at gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre ligestilling i selve kommissærkollegiet og i stillinger på højt plan i alle EU-institutioner, -agenturer, -institutter og -organer;

21.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge, hvorvidt der kan indføjes kønsklausuler i offentlige udbudsprocedurer med henblik på at tilskynde virksomhederne til at tilstræbe lighed mellem køn inden for deres organisationer; anerkender, at EU's konkurrenceret skal overholdes i udviklingen af denne ide;

Balance mellem arbejds- og privatliv

22.  lykønsker Sverige, Belgien, Frankrig, Slovenien, Danmark og Det Forenede Kongerige med at have nået Barcelonamålene og opfordrer de øvrige medlemsstater til at fortsætte deres bestræbelser; opfordrer medlemsstaterne til at gå ud over Barcelonamålene ved at anlægge en mere systemisk og integreret tilgang mellem de statslige og lokale myndigheder vedrørende uddannelse og børnepasningsordninger, især for børn under tre år; opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at yde finansiel støtte til medlemsstaterne, så disse kan tilbyde børnepasning – især vuggestuer – som er økonomisk overkommelige for forældrene, inklusive ved at indrette sådanne faciliteter på arbejdspladsen; mener, at en velfungerende balance mellem familie-, privatliv og karriere kun kan opnås, hvis de berørte personer har reel frihed til at vælge, hvad økonomiske og sociale faktorer angår, og støttes af politiske og økonomiske beslutninger på EU-plan og nationalt plan, uden at valget får ugunstige følger, og kun hvis de nødvendige infrastrukturer er til stede; opfordrer medlemsstaterne til at øge budgettet for støtte til børnepasningsordninger navnlig ved at udvide de offentlige netværk af dagpleje, vuggestuer og fritidstilbud til børn; opfordrer også Kommissionen til at tage hånd om manglen på økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter i dens landespecifikke strategier;

23.  beklager på det kraftigste, at visse medlemsstater – til trods for niveauet af den til rådighed stående EU-finansiering (3,2 mia. EUR fra strukturfondene for perioden 2007-2013 var øremærkede til at bistå medlemsstaterne med at udvikle børnepasningsfaciliteter og fremme beskæftigelse for kvinder), har foretaget budgetnedskæringer, der påvirker rådigheden (f.eks. som resultat af vuggestuelukning) og kvaliteten (f.eks. som resultat af personalemangel) af børnepasningstilbud og gør dem dyrere;

24.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at indføre betalt fædreorlov på minimum 10 arbejdsdage og til at fremme foranstaltninger, både lovgivningsmæssige og andre, der giver mænd og især fædre mulighed for at afbalancere arbejds- og privatliv, bl.a. ved at fremme forældreorlov, som enten faderen eller moderen kan tage, men ikke bytte indbyrdes, indtil barnet har nået en vis alder;

25.  beklager dybt, at der er dødvande i Rådet vedrørende direktivet om mødreorlov; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at genoptage forhandlingerne herom og gentager sin beredvillighed til at samarbejde;

26.  opfordrer medlemsstaterne til at etablere økonomisk overkommelige, fleksible, kvalitetssikrede og lettilgængelige tilbud om pleje af personer, der ikke selv kan klare dagligdags opgaver, fordi de ikke besidder den funktionelle autonomi, der er nødvendig for at opnå balance mellem privat-, familie- og arbejdsliv;

Bekæmpelse af vold mod kvinder

27.  opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til at ratificere Istanbulkonventionen og til at iværksætte proceduren for EU's tiltrædelse af konventionen så snart som muligt; bemærker, at samtlige medlemsstaters øjeblikkelige tiltrædelse af Istanbulkonventionen vil føre til udvikling af en integreret politik og til fremme af internationalt samarbejde i bekæmpelsen af alle former for vold mod kvinder;

28.  gentager sin opfordring til Kommissionen om på grundlag af artikel 84 i TEUF af fremsatte forslag til retsakt om foranstaltninger, der skal tilskynde og støtte medlemsstaternes tiltag inden for forebyggelse af vold mod kvinder og piger ved at støtte omfattende og virkningsfulde politiske rammer for kønsbaseret vold, der fokuserer på forebyggelse, retsforfølgelse af gerningsmændene, beskyttelse af ofre og hensigtsmæssige og tilstrækkelige tilbud og undervisning om lighed, og ved at indføre straffe for diskriminationen eller voldelig adfærd over for kvinder; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at samarbejde systematisk om at forbedre kvinders stilling i forbindelse med anmeldelse af vold til myndighederne og om uddannelse og oplæring af eksperter, der tager sig af ofre;

29.  opfordrer Kommissionen til at drage omsorg for, at dens meddelelse om eliminering af kvindelig kønslemlæstelse implementeres på effektiv vis og med tilstrækkelige ressourcer;

30.  anmoder Rådet om at aktivere passerelle-klausulen og til enstemmigt at vedtage en afgørelse, der udpeger kønsbaseret vold som et kriminalitetsområde i artikel 83, stk. 1, i TEUF's forstand, der allerede omfatter menneskehandel og seksuel udnyttelse af kvinder og børn;

31.  opfordrer Kommissionen til på bedre vis at regulere det digitale marked med det formål at beskytte kvinder og piger mod vold på internettet;

32.  anbefaler, at medlemsstaterne i deres nationale handlingsplaner opfordrer til at stoppe vold i hjemmet og fastlægge en forpligtelse til at støtte papirløse indvandrerkvinder på nøjagtig samme måde som kvinder med lovlig opholdstilladelse, uden at der stilles krav til institutionerne om at indberette sådanne tilfælde til myndighederne;

33.  anbefaler medlemsstaterne at styrke de offentlige gratis sundhedstjenester, for så vidt angår støtte til alle voldsramte kvinder, herunder flygtninge, bl.a. ved at øge deres kapacitet, med specialiseret støtte til kvinder af andre nationaliteter og til handicappede kvinder;

34.  gentager sin opfordring til Kommissionen og medlemsstaterne om at udråbe 2016 til Europæisk År for bekæmpelse af vold mod kvinder og afsætte de fornødne ressourcer til aktiviteter til højnelse af bevidstheden herom; understreger, at det i denne henseende er nødvendigt at sørge for tilstrækkelig uddannelse af de involverede myndigheder og tjenestegrene, såsom politifolk, læger, dommere, advokater, lærere og enhver, der i kraft af sin profession yder støtte til voldsramte kvinder;

35.  anmoder Kommissionen om at udarbejde et EU-register over beskyttelsesordrer i lyset af, at medlemsstaternes tidsfrist for gennemførelse af direktiv 2011/99/EU om den europæiske beskyttelsesordre i national ret udløb den 11. januar 2015;

36.  erkender, at vold mod kvinder i krigsramte områder udgør en klar overtrædelse af kvinders grundlæggende rettigheder og manifesterer sig gennem ydmygende og nedværdigende behandling af kvinder; understreger, at ligestilling mellem kønnene er essentielt for fredsskabelse, idet det er udtryk for nødvendigheden af at forebygge og bekæmpe fænomener som disse, der berører kvinder;

37.  opfordrer EIGE, FRA og Eurostat til at fortsætte med at indsamle sammenlignelige data, navnlig harmoniserede data om vold, med henblik på at give medlemsstaterne og Kommissionen de fornødne redskaber til at fastlægge effektive politikker; opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at rette deres opmærksomhed mod situationen i medlemsstaterne, for så vidt angår det bestående institutionelle maskineri til fremme af ligestilling, idet målet er at forhindre, at dette fremover lider skade som følge af den økonomiske krise og de reformer, denne medfører, idet det erindres, at de tværgående prioriteringer der er opstillet for ligestilling mellem kønnene inden for hvert politikområde – og de specifikke midler til at håndtere disse – uden det institutionelle maskineri ikke vil kunne føre til konkrete resultater;

38.  opfordrer Kommissionen til at garantere Daphne-programmet – både hvad angår bevillinger og synlighed – inden for rammerne af programmet om rettigheder og unionsborgerskab med det formål at sikre, at sammenslutninger, der arbejder for at standse vold mod kvinder, kan fortsætte deres arbejde;

39.  opfordrer atter Kommissionen til at oprette et EU-overvågningscenter for kønsbaseret vold (i stil med det nuværende Ligestillingsinstitut), der skal ledes af en EU-koordinator for forebyggelse af vold mod kvinder og piger;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen til kraftigt at fordømme mediekampagner og anden formidling, der fremstiller ofre for seksuel vold som værende ansvarlige for disse overgreb, idet sådanne ideer strider mod de grundlæggende principper for ligestilling;

Bekæmpelse af kønsbaserede stereotyper

41.  peger på den afgørende rolle, som uddannelse spiller i bekæmpelsen af kønsstereotyper og eliminering af kønsbaseret forskelsbehandling; fremhæver, at drenge og mænd skal inddrages i indsatsen for at fremme kvinders rettigheder og ligestilling; opfordrer derfor Kommissionen til at tage beslutsomme skridt til at bekæmpe kønsstereotyper, og foreslår medlemsstaterne, at de højner bevidstheden om ligestilling og lige muligheder for mænd og kvinder inden for deres uddannelsessystemer;

42.  anmoder Rådet og Kommissionen om at tage skridt til at sikre, at de sociale medier anvender en ikke-sexistisk sprogbrug, at kvinder deltager aktivt og repræsenteres på en afbalanceret måde, og at der formidles forskelligartede fremstillinger af begge køn på en måde, der går ud over det almene skønhedsideal og de diskriminerende kønsrollestereotyper inden for forskellige områder af tilværelsen, navnlig i de tilfælde hvor indholdet er rettet mod børn og unge;

43.  opfordrer medlemsstaterne og deres medietilsynsførende organer til at overveje den plads, der – i både kvantitativ og kvalitativ forstand – gives til kvinder i medierne, ikke mindst for at undgå nedgørelse af den kvindelige værdighed, formidling af stereotype kønsopfattelser og for at modvirke enhver tendens til at overseksualisere små piger;

44.  anmoder medlemsstaterne om, efter vedtagelsen af Rådets konklusioner om ligestilling inden for idræt, at gøre fuld brug af de muligheder, som idrætter giver for at fremme ligestilling, især ved at formulere specifikke handlingsplaner til bekæmpelse af stereotyper og vold, tilgodese ligestilling blandt professionelle sportsudøvere af begge køn og at fremme idræt for kvinder;

Samfundsmæssige udfordringer

45.  gør opmærksom på, at indtil flere undersøgelser viser, at abortraten i lande, hvor abort er tilladt, er den samme som i lande, hvor abort er ulovligt, og at raten ofte er højere i sidstnævnte lande (Verdenssundhedsorganisationen, 2014);

46.  bemærker, at udformning og implementering af politikker om seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder og om seksualoplysning henhører under medlemsstaternes kompetence; fremhæver ikke desto mindre, at EU kan bidrage til at fremme bedste praksis blandt medlemsstaterne;

47.  fastholder, at kvinder selv skal kunne bestemme over deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder, navnlig ved at have let adgang til prævention og abort; støtter derfor foranstaltninger og tiltag, der har til formål at forbedre kvinders adgang til faciliteter for seksuel og reproduktiv sundhed og til at højne informationsniveauet vedrørende de rettigheder og ydelser, der findes; opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at træffe foranstaltninger og tage skridt til at højne mænds bevidsthed om deres ansvar, hvad angår seksuelle og reproduktive forhold;

48.  understreger vigtigheden af aktiv forebyggelses-, uddannelses- og oplysningspolitikker målrettet mod teenagere, unge og voksne med henblik på at sikre den seksuelle og reproduktive sundhed i befolkningen og dermed forebygge seksuelt overførte sygdomme og uønskede graviditeter;

49.  opfordrer medlemsstaterne til i anvendelsen af forordning (EU) nr. 536/2014 om kliniske forsøg med humanmedicinske lægemidler at sikre lighed i repræsentationen af mænd og kvinder i kliniske forsøg med særlig opmærksomhed på gennemsigtighed, for så vidt angår kønssammensætningen af forsøgspersonerne; opfordrer Kommissionen til, når den overvejer, hvordan denne forordning kan implementeres mest hensigtsmæssigt, at føre specifikt tilsyn med ligestillingsaspekter;

50.  gør opmærksom på, at EU den 22. januar 2011 ratificerede FN's konvention om handicappedes rettigheder, og at de deltagende parter påtager sig at sikre og fremme den fulde gennemførelse af samtlige menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grundlag af handicap, og afstå fra enhver form for handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention;

Lighed mellem kvinder og mænd inden for EU's eksterne forbindelser

51.  opfordrer Kommissionen til at lægge sig i selen for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder inden for EU's optræden udadtil med tredjelande og dermed styrke dens omfattende strategiske tilgang, for så vidt angår lighed; understreger i denne sammenhæng vigtigheden af at øge samarbejdet med internationale og regionale organisationer i den hensigt at fremme ligestilling og højne bevidstheden om kvinders rettigheder;

52.  opfordrer EU til at sætte en stopper for politikker, som skaber afhængighedsbånd mellem familiemedlemmer i forbindelse med familiesammenføring, og opfordrer EU og medlemsstaterne til at give indvandrerkvinder selvstændig opholdsstatus, navnlig i tilfælde af vold i hjemmet;

53.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at ligestilling og kvinders rettigheder inddrages i alle partnerskabsaftaler og forhandlinger med lande uden for EU;

o
o   o

54.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen og til medlemsstaternes regeringer.

(1) EUT L 181 af 29.6.2013, s. 4.
(2) EUT L 315 af 14.11.2012, s. 57.
(3) EUT L 338 af 21.12.2011, s. 2.
(4) EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1.
(5) Rådets konklusioner af 7. marts 2011.
(6) Vedtagne tekster af denne dato, P7_TA(2014)0105.
(7) EUT L 180 af 15.7.2010, s. 1.
(8) EUT L 68 af 18.3.2010, s. 13.
(9) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(10) EUT L 373 af 21.12.2004, s. 37.
(11) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.
(12) EFT L 359 af 19.12.1986, s. 56.
(13) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0375.
(15) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0073.
(16) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0247.
(17) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0074.
(18) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0045.
(19) EUT C 353 E af 3.12.2013, s. 47.
(20) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 75.
(21) EUT C 341 E af 16.12.2010, s. 35.
(22) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 65.
(23) EUT C 251 E af 31.8.2013, s. 1.
(24) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 134.
(25) EUT C 296 E af 2.10.2012, s. 26.
(26) EUT C 199 E af 7.7.2012, s. 77.
(27) EUT C 236 E af 12.8.2011, s. 79.
(28) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 31.
(29) Vedtagne tekster , P7_TA(2014)0162.
(30) EUT C 233 E af 28.9.2006, s. 130.
(31) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0126.
(32) EUT L 204 af 26.7.2006, s. 23.
(33) Rapport om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning) (COM(2013)0861).

Juridisk meddelelse - Databeskyttelsespolitik