Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2044(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0143/2015

Indgivne tekster :

A8-0143/2015

Forhandlinger :

PV 18/05/2015 - 17
CRE 18/05/2015 - 17

Afstemninger :

PV 19/05/2015 - 5.12
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0196

Vedtagne tekster
PDF 213kWORD 102k
Tirsdag den 19. maj 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Udviklingsfinansiering
P8_TA(2015)0196A8-0143/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 19. maj 2015 om udviklingsfinansiering (2015/2044(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til resultatet af den første og den anden internationale konference om udviklingsfinansiering, navnlig Monterreykonsensussen fra 2002 og Dohaerklæringen fra 2008,

–  der henviser til FN’s Generalforsamlings resolution 68/204 og 68/279 om den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, som skal afholdes i Addis Abeba (Etiopien) fra den 13. til den 16. juli 2015,

–  der henviser til "elementpapiret" af 21. januar 2015, som blev fremlagt af de to medformænd for forberedelsesprocessen til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering,

–  der henviser til FN’s generalsekretærs sammenfattende rapport fra december 2014 om dagsordenen for perioden efter 2015 med titlen "The Road to Dignity by 2030: Ending Poverty, Transforming All Lives and Protecting the Planet",

–  der henviser til rapporten fra august 2014 fra Den Mellemstatslige Ekspertkomité vedrørende Finansiering af Bæredygtig Udvikling,

–  der henviser til rapporten fra juli 2014 fra FN's Åbne Arbejdsgruppe om Bæredygtige Udviklingsmål,

–  der henviser til dokumentet "UNCTAD’s 2014-beretning om investeringer i verden - investering i bæredygtige udviklingsmål: En handlingsplan"(1),

–  der henviser til slutdokumentet fra FN’s konference om bæredygtig udvikling (Rio + 20) i juni 2012, "The Future We Want",

–  der henviser til FN's Generalforsamlings resolution "Towards the establishment of a multilateral legal framework for sovereign debt restructurings" fra september 2014,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. februar 2015 med titlen "Et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015" (COM(2015)0044)(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 2. juni 2014 med titlen "Et værdigt liv for alle: fra vision til fælles handling" COM(2014)0335)(3),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 16. juli 2013 med titlen "Perioden efter 2015: På vej mod en omfattende og integreret strategi for finansiering af fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling" (COM(2013)0531)(4),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. februar 2013 med titlen "Et værdigt liv for alle: Fattigdomsudryddelse og en bæredygtig udvikling i verden" (COM(2013)0092)(5),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 12. december 2013 om sammenhæng i udviklingspolitikken,

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 16. december 2014 om en forandringsdagsorden for perioden efter 2015(6),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 12. december 2013 om finansiering af fattigdomsbekæmpelse og bæredygtig udvikling i perioden efter 2015 (7),

–  der henviser til Udenrigsrådets konklusioner af 12. december 2014 om en stærkere rolle for den private sektor rolle i udviklingssamarbejdet,

–  der henviser til konklusionerne af 25. juni 2013 fra Rådet (almindelige anliggender) om den overordnede dagsorden for perioden efter 2015(8),

–  der henviser til sin beslutning af 25. november 2014 om EU og den globale udviklingsramme for perioden efter 2015(9),

–  der henviser til sin beslutning af 23. september 2008 om opfølgning på Monterrey-konferencen af 2002 om finansiering af udvikling(10),

–  der henviser til beslutning af 26. november 2014 om FN’s konference om klimaændringer 2014 (COP 20) i Lima, Peru (1.-12. december 2014)(11), beslutning af 26. februar 2014 om udviklingsfremme gennem ansvarlig virksomhedspraksis, herunder udvindingsindustriens rolle i udviklingslande(12), beslutning af 8. oktober 2013 om korruption i den offentlige og private sektor: indvirkningen på menneskerettighederne i tredjelande(13), beslutning af 21. maj 2013 om bekæmpelse af skattesvig, skatteunddragelse og skattely(14) og beslutning af 16. april 2013 om fremme af udviklingen via handel(15),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 472/2014/EU af 16. april 2014 om det europæiske år for udvikling (2015)(16),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 233/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde for perioden 2014-2020,

–  der henviser til artikel 208 i TEUF, der fastsætter, at udryddelse af fattigdom er hovedmålet for EU's udviklingspolitik, og indfører princippet om udviklingsvenlig politikkohærens,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Budgetudvalget (A8-0143/2015),

A.  der henviser til, at 2015 er et afgørende år for de globale udviklingsbestræbelser med vedtagelsen af de bæredygtige udviklingsmål (SDG) og en aftale om en global klimaindsats, som begge vil være gældende indtil 2030;

B.  der henviser til, at den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering, der afholdes i Addis Abeba i Etiopien den 13.-16. juli 2015, skal sikre de nødvendige forudsætninger for finansieringen og gennemførelsen af dagsordenen for perioden efter 2015, og at et vellykket resultat af denne dagsorden afhænger af det ambitionsniveau, der gives udtryk for på konferencen;

C.  der henviser til, at 1,5 mia. mennesker fortsat lever i fattigdom med afsavn inden for sundhed, uddannelse og levestandard, navnlig i konfliktramte og skrøbelige stater; der henviser til, at dette ikke er acceptabelt i betragtning af, at der findes tilstrækkelige ressourcer i verden til gradvist at bringe denne situation til ophør;

D.  der henviser til, at udryddelse af fattigdom og ulighed kun kan opnås gennem mobilisering af tilstrækkelige og passende ressourcer for alle og bedre målretning mod marginaliserede grupper, såsom børn, kvinder, ældre mennesker eller mennesker med handicap; der henviser til, at fremskridt for børn på trods af en betydelig reducering af ekstrem fattigdom har været langsommere, hvilket har gjort behovet for investering i børn - både ved mobilisering af ressourcer og international offentlig finansiering - til en nøglefaktor;

E.  der henviser til, at der ikke kan være nogen bæredygtig udvikling uden fred og sikkerhed, som anerkendt med den europæiske konsensus af 2005;

F.  der henviser til, at tre fjerdedele af verdens fattigste mennesker - omkring 960 mio. -i dag lever i mellemindkomstlande, og et nyt udviklingsparadigme derfor kræver programmer, der både er rettet mod fattige mennesker og fattige lande;

G.  der henviser til, at UNCTAD anslår finansieringsbehovet i udviklingslandene til de nye SDG'er til ca. 3,9 billioner USD om året, og at der i øjeblikket mangler 2,5 billioner USD om året for at nå dette beløb; der henviser til, at omkostningerne som følge af en svag indsats i sidste ende vil være langt større end omkostningerne i forbindelse med en afgørende indsats til fordel for bæredygtig udvikling;

H.  der henviser til, at omfanget af de finansielle udfordringer i forbindelse med SDG'erne kræver et stærkt og globalt partnerskab og brug af alle former for finansiering (nationale, internationale, offentlige, private og innovative kilder) og ikke-finansielle midler; der henviser til, at privat finansiering kan supplere, men ikke erstatte offentlig finansiering;

I.  der henviser til, at national ressourcemobilisering og officiel udviklingsbistand (ODA) er ikkesubstituerbare kilder til udviklingsfinansiering, som bør styrkes;

J.  der henviser til, at udviklingslandenes muligheder for mobilisering af nationale ressourcer er betydelige, men at der i den nuværende situation er grænser for, hvad landene kan klare på egen hånd; der henviser til, at de skattemæssige ressourcer fortsat er lave i forhold til BNP i de fleste udviklingslande, og at det derfor er afgørende at fremme afbalancerede, retfærdige og effektive skattesystemer baseret på de enkelte skatteyderes og virksomheders evne til at betale; der henviser til, at national ressourcemobilisering og officiel udviklingsbistand også kræver en retfærdig og gennemsigtig fordeling af udbyttet fra naturressourcerne;

K.  der henviser til, at meget få udviklede lande opfylder deres løfte om at yde 0,7 % af bruttonationalindkomsten (BNI) som officiel udviklingsbistand, heraf 0,15-0,20 % af BNI til de mindst udviklede lande (LDC); der henviser til, at de medlemsstater, der tiltrådte EU i 2004 eller senere, har forpligtet sig til at stræbe mod målet om 0,33 % af BNI, men at ingen af dem har nået dette mål endnu;

L.  der henviser til, at mange mindre udviklede lande er sårbare, eller er blevet gjort sårbare, som et resultat af eksterne hændelser, såsom væbnede konflikter, epidemier såsom Ebola, og naturkatastrofer og at de har brug for mere støtte;

M.  der henviser til, at fattigdomsbekæmpelse, økonomisk vækst og sikkerhed i vidt omfang afhænger af en stats evne til at udøve sin suverænitet til at sikre retsstaten og til at yde grundlæggende offentlige tjenesteydelser, såsom adgang til uddannelse og sundhedspleje, samtidig med at princippet om ejerskab overholdes; der henviser til, at disse lande især har behov for mere støtte for at introducere solide sundhedssystemer;

N.  der henviser til, at udviklingsdagsordenen er blevet bredere, og at det derfor er vigtigt at anerkende og yderligere fremme de bestræbelser, der går videre end ODA; der henviser til, at der på trods af en vanskelig finansiel situation i mange OECD-lande, blev fastholdt høje ODA-niveauer, og at ODA nåede et rekordhøjt niveau på 134,8 mia. USD i 2013; der henviser til, at ODA kan være en katalysator for at tiltrække private investeringer, og at de innovative finansielle instrumenters relevans i den forbindelse bør noteres;

O.  der henviser til, at den private sektor og direkte udenlandske investeringer (FDI), hvis de reguleres korrekt og knyttes til konkrete forbedringer i den nationale økonomi, har et betydeligt potentiale til at bidrage til opnåelsen af SDG'erne, som afspejlet i UNCTAD's forslag til en handlingsplan for investeringer i SDG'er;

P.  der henviser til, at private kapitalstrømme påvirker udviklingslandene på mange forskellige måder, både positive og negative; der henviser til, at de finansielle strømme til udviklingslandene fra private kilder er betydelige, men meget volatile, ujævnt fordelt og ofte forbundet med udstrømninger, såsom hjemtagning af overskud, der siden 2010 har oversteget nye indstrømninger fra de direkte udenlandske investeringer;

Q.  der henviser til, at civilsamfundet spiller en nøglerolle i at sikre en universel og inklusiv proces, både på nationalt og globalt plan, og bidrager til god forvaltning og ansvarlighed; der henviser til, at udviklingsbistand og korruption er indbyrdes uforenelige;

R.  der henviser til, at det er vigtigt at fremme brugen af bankydelser i udviklingslandene;

S.  der henviser til, at EU og EU's medlemsstater som de største donorer af udviklingsbistand bør føre an i udviklingsfinansieringsprocessen og være med til at skabe et troværdigt svar på udfordringerne i forbindelse med udviklingsfinansiering, og sikre udviklingsvenlig politikkohærens inden for dagsordenen for perioden efter 2015; der henviser til, at andre industri- og vækstlande bør følge EU's eksempel;

Et globalt partnerskab

1.  bifalder nulversionen af slutdokumentet fra den tredje konference om udviklingsfinansiering og opfordrer EU og EU's medlemsstater til at støtte den;

2.  glæder sig over FN's generalsekretærs sammenfattende rapport og dens nyskabende, universelle, holistiske og integrerede tilgang til et ambitiøst globalt partnerskab om nye udviklingsmål og den hertil hørende finansieringsramme med fokus på udryddelse af fattigdom, menneskerettighedernes universalitet og ligestilling mellem kønnene; insisterer på, at et sådant ambitiøst partnerskab ikke vil lykkes uden omfattende og betydelige midler til gennemførelse;

3.  opfordrer indtrængende EU til at bekræfte sit politiske lederskab gennem hele den indledende proces hen imod fastlæggelsen af en ramme for bæredygtig udvikling, en fornyet aftale om udviklingsfinansiering og andre midler til implementering heraf, i overensstemmelse med de forpligtelser og værdier, der er fastsat i EU's grundlæggende traktater; er af den opfattelse, at ydelsen af EU's udviklingsbistand ikke bør være betinget af andre partnerdonorer;

4.  fastholder, at EU og EU's medlemsstater bør bevare deres position som største donorer af udviklingsbistand og samtidig opfordre til en deling af ansvaret; opfordrer højindkomstlandene, de øvre mellemindkomstlande og de nye vækstøkonomier til at påtage sig væsentlige forpligtelser;

5.  glæder sig over Kommissionens nye meddelelse om et globalt partnerskab for fattigdomsudryddelse og bæredygtig udvikling efter 2015, fordi den er omfattende, har fokus på politikkohærens og bekræfter, at EU er fast besluttet på at spille en fuldgyldig rolle i dette globale partnerskab; beklager imidlertid en vis mangel på engagement med hensyn til tidsplanen for de fremtidige finansielle mål;

International offentlig finansiering

6.  understreger, at ODA fortsat er et nøgleinstrument for udviklingsfinansiering; opfordrer indtrængende EU og EU's medlemsstater til straks på ny at forpligte sig til målet om 0,7 % af BNI, med 50 % af ODA og mindst 0,2 % af BNI til LDC-landene, og til at under hensyntagen til budgetmæssige begrænsninger at forelægge flerårige budgetmæssige tidsplaner for en opjustering af disse niveauer inden 2020; glæder sig over, at det er EU's urokkelige standpunkt, at indsatsen bør koncentreres om kvantitet og kvalitet i udviklingsbistanden; opfordrer andre udviklede lande og vækstlande til at optrappe deres udviklingsbistand, og Kommissionen og medlemsstaterne til at overtale offentlige og private donorer i hele verden til at leve op til deres økonomiske løfter og påtage sig flere forpligtelser; understreger, at alle donorer bør sikre sig, at ODA repræsenterer reelle overførsler til udviklingslandene;

7.  understreger, at EU og andre udviklede lande bør respektere deres tilsagn om at yde en opjusteret, ny og supplerende klimafinansiering for at nå målet om i fællesskab at mobilisere 100 mia. USD om året i 2020 fra en bred vifte af kilder, offentlige og private, bilaterale og multilaterale, herunder alternative kilder; beklager det manglende fremskridt for så vidt angår klimafinansieringens additionalitet til ODA; opfordrer til en fælles international indsats fra de udviklede landes og vækstlandenes side for at finde ny og supplerende klimafinansiering for udviklingslandene, dog ikke på bekostning af udviklingsbudgettet, i aftalen om en global klimaindsats, der skal indgås på Pariskonferencen, som afholdes i december 2015; er af den opfattelse, at EU bør foreslå mellemliggende skridt hen imod fuldstændig additionalitet; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at anvende indtægter fra CO2-markedet til klimaindsatsen i udviklingslandene; opfordrer ligeledes vækstøkonomierne til at mobilisere klimafinansiering for udviklingslandene;

8.  støtter innovative kilder til supplerende udviklings- og klimafinansiering, herunder afgifter på finansielle transaktioner, CO2-afgifter på international luftfart og søtransport og automatisk bevilling af indtægterne fra CO2-markedet; bifalder yderligere europæiske og internationale bestræbelser på at fastlægge andre supplerende kilder;

9.  understreger, at ODA skal forblive standardmålestokken for den finansielle indsats; støtter indførelsen af en indikator for supplerende samlet officiel støtte til bæredygtig udvikling, forudsat at det gøres fuldstændig klart, at denne på ingen måde erstatter eller reducerer betydningen af ODA-foranstaltningen;

10.  noterer sig, at mens størstedelen af ODA ydes i form af gavebistand, er lån på lempelige vilkår også vigtige, men forøger gældsbyrden og risikerer at resultere i en gældsboble, navnlig i Afrika syd for Sahara og de caribiske lande, som har begrænsede indtægter til at betale gælden; opfordrer derfor donorerne til at give deres bistand til LDC-lande i form af gavebistand; er af den opfattelse, at lån på lempelige vilkår kan være uegnede til investeringer i sociale sektorer, hvor der ikke søges profitskabelse; glæder sig over tilsagnet fra OECD's Komité for Udviklingsbistand (OECD-DAC) om at modernisere indberetningen af lån på lempelige vilkår ved at indføre et subventionsækvivalent system til beregning af ODA;

11.  påpeger, at EU er verdens største donor af udviklingsbistand og tegner sig for næsten 60 % af den globale officielle udviklingsbistand; opfordrer ikke desto mindre Kommissionen til at fremskaffe tydelige og gennemsigtige data om den del af det samlede budget, der er afsat til EU's udviklingsbistand, således at det er muligt at foretage en vurdering af alle de europæiske donorers opfølgning på Monterreykonsensussen; udtrykker samtidig sin beklagelse over, at niveauet af EU's økonomiske bidrag til udviklingslandene ikke er tilstrækkeligt synligt, og anmoder Kommissionen om at udvikle passende og målrettede kommunikations- og informationsværktøjer med henblik på at øge synligheden af EU's udviklingsbistand;

12.  opfordrer EU til at tage hensyn til langsigtede finansieringsbehov ved at fremme og gå i spidsen for en mere strategisk, ambitiøs og universel tilgang i overensstemmelse med målene for bæredygtig udvikling;

13.  minder om EU's budgettets bidrag til udviklingsfinansiering med  19,7 mia. EUR til udviklingssamarbejde og 6,8 mia. EUR til humanitær bistand mellem 2014 og 2020, foruden nødhjælpsreserven på 2,2 mia. EUR; peger ligeledes på Den Europæiske Udviklingsfond (EUF) på 30,5 mia. EUR; anbefaler, at EUF opføres på EU-budgettet, hvilket ville medføre fordele såsom øget gennemsigtighed, synlighed, effektivitet og virkningsfuldhed; bifalder den mulighed som midtvejsevalueringen efter valget og revideringen af den flerårige finansielle ramme giver for at tage hensyn til de stadigt større strukturelle behov for nødhjælp samt til udviklingsbehovene i de fattigste og mest skrøbelige lande;

14.  noterer sig, at budgettet for 2015 afsætter 2,4 mia. EUR i forpligtelser (2,1 mia. EUR i betalinger) til udviklingssamarbejde og 928,8 mio. EUR i forpligtelser (918,8 mio. EUR i betalinger) til humanitær bistand; støtter de skridt, der er taget for at mindske efterslæbet af ubetalte regninger, navnlig med henblik på at bevare de mest skrøbelige partneres finansielle levedygtighed, og understreger vigtigheden af princippet om paritet mellem forpligtelser og betalinger for så vidt angår humanitær bistand, idet kriser opstår hyppigere, og midlerne skal udbetales hurtigt;

15.  opfordrer EU til at sikre, at forhandlingerne om den globale udviklingsdagsorden for tiden efter 2015, udviklingsfinansiering og klimaforandringer på troværdig vis er forbundet med den nye Sendairamme for katastrofeforebyggelse 2015-2030 med henblik på at opbygge modstandsdygtighed og beredskab og samtidig nå det globale mål om ikke at lade nogen i stikken;

16.  minder om, at udviklingssamarbejde er EU's og medlemsstaternes fælles ansvar, og at det er nødt til at være i overensstemmelse med begreberne komplementaritet og koordination; fremhæver, at det er nødvendigt at inddrage civilsamfund og lokale myndigheder i koordineringsprocessen;

17.  opfordrer EU og EU's medlemsstater til at fremme en bistandseffektivitetsdagsorden på grundlag af de tilsagn, der er givet med Busanpartnerskabet for effektivt udviklingssamarbejde, reducering af opsplitningen af bistanden gennem fælles finansiering og bedre koordinering mellem de forskellige mekanismer for levering af bistand og interessenterne; understreger, at al udviklingsfinansiering bør være til gavn for de fattige, kønssensitiv, miljømæssig forsvarlig og klimarobust;

18.  minder om, at nedbringelse og i sidste ende udryddelse af fattigdom ifølge TEUF er EU's primære mål på udviklingsområdet, samtidig med at menneskerettighederne, ligestilling mellem kønnene, social samhørighed og bekæmpelse af ulighed bør stå centralt i udviklingsaktiviteterne;

19.  understreger vigtigheden af, at der fastlægges klare prioriteringer for udgifterne med et særligt fokus på foranstaltninger inden for områderne sundhed, uddannelse, energi, vandforsyning og infrastruktur; understreger, at der er behov for yderligere bestræbelser og forbedringer for så vidt angår bistandseffektivitet gennem en højere grad af koordination mellem de forskellige bistandsmekanismer og donorer;

20.  understreger, at ODA bør prioritere grundlæggende sociale ydelser for alle og "offentlige goder", der ydes mindre effektivt af den private sektor, såsom grundskoleuddannelse, sociale sikkerhedsnet, sundhedspleje og infrastruktur til kloakering, vandforsyning og energi, således at udviklingslandene kan udnytte deres fulde potentiale; understreger, at tilgængelighed bør være et nøglekriterium i international offentlig finansiering for at fremme universelle og inklusive ydelser og infrastrukturer;

21.  understreger, at det er nødvendigt at sikre, at de mest sårbare befolkninger har adgang til udviklingsmuligheder; minder i denne forbindelse om, at kanalisering af bistanden udelukkende via regeringer kan resultere i utilstrækkelig finansiering til marginaliserede eller udsatte befolkningsgrupper;

22.  fremhæver betydningen af, at udviklingsbanker mobiliserer yderligere midler med henblik på at mindske hullet i finansieringen af infrastruktur samt adgang til kredit i udviklingslande med overvågnings- og resultatevalueringsmekanismer;

23.  understreger, at det er absolut nødvendigt, at EU tilstræber det højeste niveau af koordination for at opnå sammenhæng med andre politikområder (miljø, migration, international handel, menneskerettighederne, landbrug osv.) og at undgå dobbeltarbejde og aktiviteter, der ikke hænger sammen; minder om, at udviklingsvenlig politikkohærens blev en traktatfast forpligtelse med Lissabontraktaten (artikel 208 TEUF);

Mobilisering af nationale ressourcer og internationalt skattesamarbejde

24.  understreger, at mobiliseringen af nationale ressourcer er mere forudsigelig og bæredygtig end udenlandsk bistand og bør være en vigtig finansieringskilde; tilskynder udviklingslandenes bestræbelser på at øge en sådan mobilisering; understreger vigtigheden af forbedret national inddrivelse af skatter i udviklingslandene og behovet for robuste, afbalancerede, retfærdige og effektive skattesystemer, der er til gavn for de fattige, tager hensyn til de mest følsomme grupper og respekterer internationale tilsagn vedrørende bæredygtig udvikling; opfordrer til fjernelse af skadelige tilskud på områderne energi (især fossile brændstoffer), fiskeri og landbrug;

25.  opfordrer Kommissionen til at styrke sin bistand til kapacitetsopbygning på områderne skatteforvaltning, finansiel styring, forvaltning af offentlige midler, antikorruption, inddrivelse af stjålne aktiver og bekæmpelse af skatteunddragelse og koncerninterne afregningspriser, og mener, at Unionen kan spille en nøglerolle her; minder om vigtigheden af fordelingen af skatteindtægter fra naturressourcer, især gennem oprettelsen af statsejede investeringsfonde; understreger behovet for at fremskynde og styrke de igangværende bestræbelser på at forbedre budgetrapporteringen, og opfordrer til øget harmonisering af praksisser for budgetrapportering mellem landene;

26.  opfordrer EU og EU's medlemsstater til aktivt at slå hårdt ned på skattely, skatteunddragelse og ulovlige finansielle strømme, som hindrer udviklingsbistand og bidrager til udviklingslandenes gæld, til at samarbejde med udviklingslandene for at modvirke visse transnationale selskabers aggressive skatteunddragelsespraksis, og forsøge at finde metoder til at hjælpe udviklingslandene med at modstå presset for at gå ind i skattekonkurrencen, eftersom dette undergraver mobiliseringen af indenlandske ressourcer i udviklingsøjemed;

27.  støtter oprettelsen af et mellemstatsligt organ til skattemæssigt samarbejde under FN’s auspicier; tilskynder til automatisk udveksling af oplysninger; opfordrer til oprettelse af offentlige registre over egentligt ejerskab og obligatorisk landeopdelt indberetning for transnationale selskaber inden for alle sektorer og til at sikre en retfærdig fordeling af beskatningsrettigheder, samtidig med at der forhandles skatte- og investeringsaftaler med udviklingslandene;

28.  mener, at internationale selskabsskatteregler bør omfatte princippet om, at skat bør betales der, hvor værdien er trukket ud eller skabt;

29.  understreger den afgørende betydning af god forvaltningspraksis, beskyttelse af menneskerettigheder, retsstatsprincippet, den institutionelle ramme og regulerende instrumenter; støtter især investering i kapacitetsopbygning, grundlæggende sociale tjenesteydelser såsom uddannelse og sundhed (sikring af universel sygesikring), herunder seksuel og reproduktiv sundhed og seksuelle og reproduktive rettigheder, ernæring, offentlige ydelser og social beskyttelse og bekæmpelsen af fattigdom og ulighed, herunder blandt børn og på grund af køn; erkender, at der er behov for infrastrukturer og selektive offentlige investeringer samt bæredygtig brug af naturressourcer, herunder i udvindingsindustrien;

30.  understreger, at udviklingsfinansiering bør styrke de tilgængelige ressourcer for at fremme lighed mellem kvinder og mænd, kvinders rettigheder og kvinders status; understreger kvindernes særlige rolle i samfundet, og understreger, at dette bør omfatte gennemførelse af kønsbudgettering, målrettede investeringer i nøglesektorer, såsom sundhed og uddannelse, og foranstaltninger til at sikre, at al udviklingsfinansiering tager fuldt hensyn til situationen for kvinder og piger;

31.  opfordrer til øget finansiering af forskning og udvikling inden for videnskab, teknologi og innovation i udviklingslandene, men erkender samtidig, at denne finansiering bør være både indenlandsk og international; opfordrer til fremme af forskning og udvikling, der kan fremskynde fremskridt ved at tackle komplekse udfordringer, og til god forvaltning af globale offentlige goder, såsom teknologi og innovation for sundhed; noterer sig den vigtige rolle, som mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder spiller i forbindelse hermed; opfordrer til en revision af de ordninger for intellektuel ejendomsret, der er indført i udviklingslandene gennem frihandelsaftaler med henblik på at identificere eventuelle negative virkninger på folkesundheden, miljøet eller teknologioverførsel;

Den private sektor og civilsamfundet

32.  understreger den store betydning af at skabe gunstige vilkår for private virksomheder og iværksættere i udviklingslandene, især for mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, da de spiller en grundlæggende rolle som en drivkraft for jobskabelse og inklusiv vækst; opfordrer navnlig til en yderligere styrkelse af mikrofinansieringslån og garantiordninger; insisterer på, at det er nødvendigt at videreudvikle lokale og regionale banker og andelslånekasser med henblik på i væsentlig grad at mindske de alt for høje rentesatser på markedslån for bedre at kunne støtte samfundsudvikling på lokalt niveau(17); henstiller, at den private sektor tilpasser sig SDG'erne gennem hensigtsmæssige partnerskaber, finansieringsinstrumenter, incitamenter, en ansvarlighedsramme og virksomhedernes sociale ansvar (VSA); minder om behovet for at overholde de vedtagne internationale standarder, såsom Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) standarder og FN’s vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettighederne;

33.  understreger behovet for at fremme udbuddet af de instrumenter, der tilbydes virksomhederne til information, uddannelse og rådgivningsplatforme, som er afgørende betydning for deres udvikling;

34.  understreger, at det for at sætte skub i økonomien på langt sigt er vigtigt at give unge og kvinder adgang til finansiering for at støtte nystartede virksomheder;

35.  understreger den betydning for den sociale samhørighed, som producentorganisationernes kollektive iværksætteri spiller ved at forebygge etniske og religiøse konflikter;

36.  fastholder, at EU’s støtte til og samarbejde med den private sektor kan og skal bidrage til at reducere fattigdom og ulighed og respektere og fremme menneskerettighederne, miljøstandarder, klimaforpligtelser og social dialog; opfordrer til oprettelsen af en juridisk bindende ramme for virksomheder, herunder transnationale selskaber med en klagemekanisme;

37.  opfordrer EU til, sammen med udviklingslandene, at oprette en forskriftsmæssig ramme, i overensstemmelse med UNCTAD's omfattende investeringspolitiske ramme for bæredygtig udvikling, der stimulerer mere ansvarlige, gennemsigtige og kontrollerbare investeringer, der bidrager til udvikling af en socialt bevidst privat sektor i udviklingslandene;

38.  opfordrer Kommissionen til at støtte øget adgang til finansiering for mikrovirksomheder og små og store virksomheder i udviklingslandene; understreger vigtigheden af lånesystemer for så vidt angår mikrofinansiering, især for kvinder; tilskynder til yderlige at udvikle lokale og regionale banker og andelslånekasser; anmoder Kommissionen om at tilskynde udviklingslandene til at udarbejde politikker og juridiske rammer, der fremmer udviklingen af banktjenester; understreger behovet - på forskellige niveauer, herunder blandt fattige, kvinder og andre sårbare grupper - for information og uddannelse om finansielle spørgsmål, anvendelsen af bankprodukter og forsikringer samt relevante nye teknologier;

39.  minder om, at offentlig udviklingsbistand alene er langt fra tilstrækkeligt til at dække alle investeringsbehov i udviklingslandene; fastholder derfor, at blanding og offentlig-private partnerskaber (OPP'er) kan spille en rolle som løftestang og middel til at øge udviklingsbistandens virkning, tiltrække privat finansiering og støtte lokale virksomheder; understreger imidlertid, at blandet finansiering ikke må blive en erstatning for staters ansvar for at opfylde sociale behov og bør afstemmes efter nationale udviklingsmål og efter principperne om effektivitet i udviklingsbistanden; tilskynder til etablering af OPP'er, især på området for forskning i forbindelse med initiativet vedrørende innovative lægemidler, såsom Ebola+-programmet;

40.  opfordrer til vedtagelse af internationale standarder og kriterier og gældsrisikoanalyser for blandingsprojekter og OPP'er, der tiltrækker privat finansiering og støtter lokale virksomheder, og samtidig respekterer ILO's og WHO's standarder og internationale standarder; opfordrer indtrængende Kommissionen til, i betragtning af ønsket om at udvide anvendelsen af blanding betydeligt i fremtiden, at gennemføre de anbefalinger, som er fremsat i Den Europæiske Revisionsrets særberetning om anvendelse af blanding, og til at evaluere mekanismen til blanding af lån og tilskud, navnlig hvad angår udvikling og finansiel additionalitet, gennemsigtighed og ansvarlighed; opfordrer EIB og andre udviklingsfinansieringsinstitutioner til at prioritere investeringer i virksomheder og fonde, der offentliggør oplysninger om egentligt ejerskab og anvender landespecifik rapportering;

41.  støtter øget markedsadgang for udviklingslandene, især LDC-lande, da den kan styrke den private sektor og skabe reformincitamenter; opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at handels- og investeringsaftalerne, navnlig med udviklingslande, LDC-lande og skrøbelige stater, er tilpasset SDG'erne og fremmer menneskerettigheder og regional integration; understreger, at sådanne aftaler bør gøres til genstand for SDG-konsekvensanalyser; støtter Kommissionens forslag om at ajourføre sin strategi for handelsrelateret bistand i lyset af resultaterne af forhandlingerne om perioden efter 2015 og at yde en særlig og differentieret behandling af udviklingslande, LDC-lande og skrøbelige stater i handelsaftaler, samtidig med at disses politiske råderum til at træffe suveræne valg i overensstemmelse med deres nationale forhold og deres befolkningers behov respekteres;

42.  opfordrer til, at der gøres en indsats for at fremme anvendelsen og gennemsigtigheden af nationale systemer for offentlige udbud i de aktiviteter, der forvaltes af den offentlige sektor, og for styrkelsen af konkurrencemyndighederne i udviklingslandene;

43.  understreger migranternes positive bidrag til udviklingen af deres oprindelsesland og opfordrer til et mere effektivt og innovativt samarbejde vedrørende indvandringspolitik mellem oprindelseslandene og bestemmelseslandene; henleder opmærksomheden på de betydelige og voksende finansielle strømme, som udgøres af overførsler fra diasporasamfund, og støtter skabelsen af diasporafonde; henstiller, at man i endnu højere grad søger at nedbringe overførselsomkostningerne med henblik på at øge indvirkningen på lokaludviklingen i oprindelseslandene;

44.  opfordrer til øget inddragelse af lokale myndigheder og civilsamfund, herunder lokale NGO’er, i drøftelserne om udviklingsprioriteter, navnlig på konferencen i Addis Abeba, og til en mere inklusiv og ansvarlig anvendelse af dagsordenen for perioden efter 2015; understreger NGO’ernes rolle i udviklingen af kontrol-, overvågnings- og; revisionsmekanismer; anerkender, at de lokale myndigheders rolle i gennemførelsen af SDG'erne kræver bevilling af de nødvendige midler; opfordrer til øget høring af unge mennesker i forbindelse med dagsordenen for perioden efter 2015, navnlig gennem innovative kommunikationsteknologier; understreger EU-delegationernes rolle som formidlere af sådanne dialoger;

Global styring

45.  minder om, at FN sammen med andre eksisterende institutioner og fora, såsom OECD, spiller en central rolle inden for global økonomisk styring og udvikling; opfordrer til, at alle lande repræsenteres lige og kønsafbalanceret i alle multilaterale institutioner og andre norm- og standardsættende organer, herunder i finansielle institutioner; minder om, at alle internationale finansieringsinstitutter bør overholde grundlæggende standarder om gennemsigtighed, jf. charteret om gennemsigtighed for finansieringsinstitutter, og vedtage offentliggørelsespolitikker;

46.  fastholder, at holdbare løsninger på gældsproblemerne, herunder standarder for ansvarlig låntagning og långivning, bør fremmes gennem en multilateral lovramme for statsgældsomlægningsprocesser, med henblik på at lette gældsbyrden og undgå ubæredygtig gæld; opfordrer EU til at engagere sig konstruktivt i FN's forhandlinger om denne ramme; opfordrer indtrængende EU til at presse på for gennemførelsen af UNCTAD-principperne om ansvarlige statsgældstransaktioner for både låntagere og långivere;

47.  bifalder den internationale indsats for lette de Ebolaramte landes internationale gældsforpligtelser med henblik på at hjælpe dem med at tackle de økonomiske kriser, som epidemien har forårsaget;

48.  opfordrer til en revision af de internationale organisationers programmer og instrumenter til finansiel udviklingsbistand, således at de tilpasses de nye SDG'er; opfordrer navnlig Den Europæiske Investeringsbank, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Internationale Valutafond og Verdensbanken til at etablere de højeste standarder for ansvarlig finansiering og til at målrette deres ressourcer bedre efter udviklingslandenes behov, herunder gennem udlånsfaciliteter, der er gensidigt effektive og virker til gavn for de fattige; opfordrer navnlig til en forhøjelse af de beløb, som Den Europæiske Investeringsbank har til rådighed, der går videre end dens nuværende mandat, således at banken kan øge sin finansiering til lavindkomstlandene yderligere;

Overvågning, ansvarlighed og evaluering

49.  henstiller, at man på konferencen i Addis Abeba når frem til en aftale om en solid, gennemsigtig og tilgængelig overvågnings- og ansvarlighedsrammeramme for effektivt at kunne spore og overvåge investeringer og fremskridt i forbindelse med konkrete forpligtelser og mål; opfordrer til et internationalt initiativ til forbedring af kvaliteten af statistikker, data og oplysninger, herunder data opdelt i indtægt, køn, alder, race, etnicitet og indvandringsstatus, handicap, geografisk beliggenhed og andre kendetegn, der er relevante i nationale sammenhænge; opfordrer alle parter til at sikre en gennemsigtig og effektiv gennemførelse af støtte og finansiering, ved bl.a. at undertegne og reelt gennemføre bestemmelserne i FN’s konvention om bekæmpelse af korruption og ved at forpligte sig til systematisk at offentliggøre korrekte, rettidige og sammenlignelige data om indtægter og udgifter samt budgetdokumenter; opfordrer navnlig Kommissionen til yderligere at overvåge og kontrollere finansieringen af bistandsprogrammer og -projekter og træffe passende foranstaltninger i tilfælde af beviser på korruption og dårlig forvaltning; opfordrer ligeledes indtrængende Kommissionen til at forbedre sin bistand for at styrke domstolene og anti-korruptionsorganerne i udviklingslandene;

50.  opfordrer til et internationalt initiativ til forbedring af kvaliteten af statistikker, data og oplysninger for at kunne spore udgifter, investeringer og fremskridt i forbindelse med konkrete forpligtelser og mål; glæder sig over den globale indsats for at sikre, at de data, der anvendes i forbindelse med gennemførelsen af SDG'erne, er tilstrækkeligt opdelt efter indkomst, køn, alder og andre indikatorer, således virkningerne af politikkerne kan overvåges effektivt;

51.  gentager, at et nyt sæt af andre indikatorer er nødvendigt som et supplement til BNP for at tage hensyn til nye sociale og miljømæssige udfordringer, og at dette sæt bør omfatte bl.a. indekset for menneskelig udvikling, Gini-koefficienten, en ligestillingsmålestok, CO2-fodaftrykket og det økologiske fodaftryk;

o
o   o

52.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, FN’s generalsekretær og facilitatorerne for forberedelsesprocessen til den tredje internationale konference om udviklingsfinansiering.

(1) http://unctad.org/en/publicationslibrary/wir2014_en.pdf
(2) http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:afc5ef38-ad24-11e4-b5b2-01aa75ed71a1.0006.02/DOC_1&format=PDF
(3) http://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:441ba0c0-eb02-11e3-8cd4-01aa75ed71a1.0015.01/DOC_1&format=PDF
(4) http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2013/DA/1-2013-531-DA-F1-1.Pdf
(5) http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52013DC0092&rid=2
(6) http://eu-un.europa.eu/articles/en/article_15873_en.htm
(7) http://eu-un.europa.eu/articles/en/article_14363_en.htm
(8) http://eu-un.europa.eu/articles/en/article_13692_en.htm
(9) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0059.
(10) EUT C 8 E af 14.1.2010, s. 1.
(11) Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0063.
(12) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0163.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0394.
(14) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0205.
(15) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0119.
(16) EUT L 136 af 9.5.2014, s. 1.
(17) Report on Support for SMEs in Developing Countries Through Financial Intermediaries, Dalberg, November 2011, www.eib.org.

Juridisk meddelelse