Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Cotonouaftalen,

–  der henviser til verdenserklæringen om menneskerettighederne,

–  der henviser til den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder,

–  der henviser til det afrikanske charter om menneskers og folks rettigheder,

–  der henviser til Swazilands lov om forholdet mellem arbejdsmarkedets parter, 2000 (ændret),

–  der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) landeprogram for Swaziland om ordentligt arbejde,

–  der henviser til den universelle regelmæssige gennemgang (UPR) af Swaziland for FN's Menneskerettighedsråd, som blev afholdt den 4. oktober 2011,

–  der henviser til EU's generelle præferenceordning (GSP) som godkendt af Europa-Parlamentet den 31. oktober 2012,

–  der henviser til den EU-erklæring, der blev fremsat under Den Internationale Arbejdskonferences 103. samling i Genève den 6. juni 2014,

–  der henviser til erklæringen fra talsmanden for næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik af 30. juli 2014 om dommen over redaktøren af magasinet The Nation, Bheki Makhubu, og menneskerettighedsadvokaten, Thulani Maseko,

–  der henviser til resolution 286 fra Den Afrikanske Menneskerettighedskommission om ytringsfrihed i Kongeriget Swaziland,

–  der henviser til den lokale EU-erklæring af 1. april 2014 om den nylige anholdelse og fortsatte tilbageholdelse af redaktøren af magasinet The Nation, Bheki Makhubu, og menneskerettighedsadvokaten, Thulani Maseko,

–  der henviser til den pressemeddelelse, der blev udstedt den 28. marts 2014 af Den Afrikanske Menneskerettighedskommissions særlige rapportør om ytringsfrihed og adgang til information i Afrika om anholdelsen af Thulani Rudolf Maseko og Bheki Makhubu,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 135, stk. 5, og artikel 123, stk. 4,

A.  der henviser til, at Swaziland er et absolut monarki under kong Mswati III, der indførte undtagelsestilstand i 1973, som stadig er gældende 41 år senere, der udøver absolut autoritet over kabinettet, parlamentet og domstolene, og i hvis regeringstid der er sket en betydelig forværring af menneskerettighedssituationen og levestandarden og en stigning i kronisk fattigdom, samtidig med at respekten for retsstaten er blevet mindre, hvilket navnlig kan ses ved, at politiske partier er blevet forbudt; der henviser til, at krænkelser af arbejdstageres grundlæggende rettigheder er blevet systemiske, og til, at Swazilands regering i løbet af de seneste ti år har tilsidesat fagforeningsrettigheder og menneskerettigheder og undladt at respektere ILO's mellemkomst i forbindelse med gennemførelsen af organisationens konvention nr. 87;

B.  der henviser til, at Thulani Maseko, en advokat der arbejder for Swazilands fagforeningskongres, blev arresteret den 17. marts 2014 efter at have skrevet en artikel, der kritiserede, at domstolssystemet i Swaziland ikke er uafhængigt; der henviser til, at han den 19. marts 2015 efter offentliggørelsen af et fængselsbrev, der fordømmer de vilkår, under hvilke han blev tilbageholdt, blev indbragt for et disciplinærudvalg i fængslet uden tilstedeværelse af en advokat og derefter med magt blev overført til isolation; der henviser til, at der, selv om han har klaget over denne afgørelse, indtil videre ikke er meddelt nogen dato for hans høring i højesteret;

C.  der henviser til, at Bheki Makhubu, klummeskribent og chefredaktør på The Nation, som anses for at være landets eneste uafhængige avis, blev anholdt for anklager om "bagtalelse af dommerstanden" og "foragt for retten" efter offentliggørelsen af den artikel, der kritiserer domstolssystemet;

D.  der henviser til, at Thulani Maseko og Bheki Makhubu den 17. juli 2014 blev dømt for foragt for retten af Swazilands højesteret og idømt to års fængsel, en dom, der forekommer uforholdsmæssigt hård i sammenligning med den sædvanlige dom – 30 dages fængsel, med mulighed for at betale en bøde – som er blevet pådømt i lignende sager; der henviser til, at retsformanden i sagen, Mpendulo Simelane, var blevet nævnt i en af de artikler, der blev offentliggjort i Masekos avis, og til, at dette er udtryk for en klar interessekonflikt og en hindring for en retfærdig rettergang;

E.  der henviser til, at domstolenes chikane over for kritiske røster i Swaziland ikke er begrænset til sagen mod Maseko og Makhubu, men udgør en del af en foruroligende tendens til at indskrænke ytringsfriheden i landet, hvor 32 love lægger begrænsninger på ytringsfriheden og adgangen til information, og hvor politiske partier har været forbudt siden 1973;

F.  der henviser til, at myndighederne i Swaziland udover at benytte anklager om foragt for retten over for deres kritikere aktivt anvender terrorbekæmpelsesloven (STA) fra 2008 og loven om tilskyndelse til oprør og undergravende virksomhed (SSA Act) fra 1938 til at intimidere aktivister og til at begrænse udøvelsen af retten til ytrings-, forenings- og forsamlingsfrihed, samt til, at myndighederne også indledte behandlingen af en straffesag i henhold til SSA-loven mod Thulani Maseko i september 2014 vedrørende anklager om tilskyndelse til oprør, der første gang blev fremsat i 2009; der henviser til, at internationale organisationer har fordømt STA-lovens bestemmelser som værende uforenelige med Swazilands menneskerettighedsforpligtelser på en række punkter;

G.  der henviser til, at syv personer blev anholdt i april 2014 og anklaget for terrorhandlinger, blot fordi de bar politiske t-shirts; der henviser til, at Swazilands premierminister, Barnabas Sibusiso Dlamini, under en tale til parlamentet den 7. august 2014 sagde, at to fagforeningsledere, der havde deltaget i det afrikanske topmøde i Washington DC, burde kvæles for at have kritiseret regeringen, og at kun anerkendte fagforeninger burde have lov til at fejre 1. maj;

H.  der henviser til, at Winnie Magagula, Swazilands minister for beskæftigelse og social sikkerhed, den 8. oktober 2014 suspenderede alle fagforbund med øjeblikke virkning og opløste Trade Union Congress of Swaziland (TUCOSWA) (Swazilands fagforeningskongres) og Amalgamated Trade Unions of Swaziland (ATUSWA) (Swazilands forenede fagforeninger) samt Federation of Swaziland Employers (Swazilands arbejdsgiverforening), handelskammeret og en række andre offentlige organer, samt til, at artikel 5 i ILO-konvention nr. 87 om foreningsfrihed, som er ratificeret af Swazilands regering, anerkender arbejdstagerorganisationers ret til at indgå i forbund og sammenslutninger efter eget valg;

I.  der henviser til, at Swazilands regering fuldstændigt ignorerede henstillingerne og de gentagne opfordringer fra den internationale fagforeningsbevægelse om at respektere de rettigheder, der er sikret i internationale konventioner, som Swaziland har ratificeret, navnlig ILO-konvention nr. 87, og i stedet helt suspenderede arbejdstagernes ret til frit at organisere sig og udføre fagforeningsaktiviteter;

J.  der henviser til, at TUCOSWA efter en undersøgelsesmission til Swaziland organiseret af Den Internationale Faglige Sammenslutning (IFS) den 14.-16. maj 2015 for at vurdere status for foreningsfriheden og besøge politisk aktivister og menneskerettighedsaktivister endelig er blevet registreret igen; der henviser til, at myndighederne på trods af dette ikke har givet nogen garanti for, at de ikke vil blande sig i fagforeningernes drift og organisering, og politiet er faktisk mødt op ved fagforeningsmøder;

K.  der henviser til, at EU den 15. juli 2014 afsluttede forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale (ØPA) med gruppen af SADC-lande, herunder Swaziland, som er planlagt til at skulle forelægges Europa-Parlamentet til godkendelse i andet halvår af 2015;

L.  der henviser til, at Swaziland i november 2014 mistede sin præferencehandelsaftale med USA under African Growth and Opportunity Act (AGOA), efter at regeringen havde undladt at træffe reformforanstaltninger, hvilket den frivilligt havde lovet at gøre i 2013, herunder at gøre noget ved begrænsningerne af forenings-, forsamlings- og ytringsfriheden, såsom fængslingen af Maseko og Makhubu, og ændre terrorbekæmpelsesloven, loven om den offentlige orden og loven om forholdet mellem arbejdsmarkedets parter;

M.  der henviser til, at EU under den 11. Europæiske Udviklingsfond (EUF) har bevilget 62 mio. EUR til det nationale vejledende program for perioden 2014-2020 med prioriteter, der inkluderer fremme af god regeringsførelse, gennemsigtighed, ansvarliggørelse, domstolenes uafhængighed, retsstaten og styrkelse af sikkerheden;

1.  kræver øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af Maseko og Makhubu i betragtning af, at deres fængsling er direkte relateret til den lovlige udøvelse af deres ret til ytrings- og meningsfrihed; kræver endvidere øjeblikkelig og betingelsesløs løsladelse af alle samvittighedsfanger og politiske fanger, herunder Mario Masuku, formand for People’s United Democratic Movement, og Maxwell Dlamini, generalsekretær for Swaziland Youth Congress; fordømmer de barske vilkår, som begge fanger tilbageholdes under, og kræver, at Swazilands myndigheder garanterer deres fysiske og psykologiske integritet i enhver henseende;

2.  minder om den forpligtelse, Swaziland har påtaget sig i henhold til Cotonouaftalen, til at respektere principperne om demokrati, retsstat og menneskerettigheder, hvilket indbefatter ytrings- og mediefrihed; udtrykker dyb bekymring over undergravningen af demokratiet og de grundlæggende rettigheder i Swaziland og den stadig mere brutale måde, hvorpå regeringen forholder sig til sine kritikere;

3.  bemærker, at den dom, Maseko og Makhubu har fået, er langt hårdere end andre domme i lignende sager, og mener, at dette er et klart forsøg på at bringe aktivisterne til tavshed, og at det skal tjene som et skrækeksempel for andre, som den ansvarlige dommer anførte; kræver, at Swazilands regering omgående sætter en stopper for myndighedernes intimidering af journalister, jurister, upartiske dommere, fagforeningsrepræsentanter og parlamentarikere, som er blevet truet med vold, anholdelse, retsforfølgning eller andre former for pres som konsekvens af, at de har gjort sig til fortalere for menneskerettigheder, respekt for retsstatsprincippet eller politiske reformer;

4.  opfordrer Swazilands regering til at gå ind i en reel dialog med fagforeningerne om lovgivningsreformer, der vil sikre respekten for arbejdstagerrettigheder i overensstemmelse med internationale forpligtelser;

5.  opfordrer Swazilands myndigheder til at træffe konkrete foranstaltninger til at respektere og fremme ytringsfriheden, garantere demokrati og pluralitet og etablere retlige rammer, der tillader politiske partier at blive registreret, fungere og deltage fuldt ud, i overensstemmelse med landets internationale og regionale menneskeretsforpligtelser og Swazilands forfatning, særlig artikel 24;

6.  understreger, at domstolenes uafhængighed er et grundlæggende demokratisk princip, som skal overholdes;

7.  betragter fængslingen af politiske aktivister og forbuddet mod fagforeninger som værende i klar modstrid med de forpligtelser, Swaziland har påtaget sig i henhold til Cotonouaftalen, om at respektere demokrati, retsstat og menneskerettigheder, og ligeledes i henhold til kapitlet om bæredygtig udvikling i den økonomiske partnerskabsaftale for SADC, hvorfor Europa-Parlamentets støtte afhænger af respekten for de indgåede forpligtelser, herunder forpligtelsen til at overholde internationale konventioner, navnlig centrale ILO-standarder såsom konvention nr. 87 og 98;

8.  minder om, at EU indrømmer Swaziland GSP-handelspræference for at tilvejebringe incitamenter til samhandel med henblik på at sikre respekten for centrale menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder samt god regeringsførelse; mener, at forbuddet mod fagforeninger og fængslingen af politiske modstandere er i modstrid med disse mål;

9.  opfordrer derfor Kommissionen til at leve op til sin forpligtelse til at overvåge Swazilands overholdelse af menneskerettighederne og af arbejds- og miljøkonventioner under GSP, og til at indlede en undersøgelse for at fastslå, om der er sket alvorlige og systematiske krænkelser af arbejdstagerrettigheder, som er beskyttet under GSP;

10.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Swazilands regering, regeringerne i Southern African Development Communitys medlemsstater, Den Internationale Arbejdsorganisation, Den Afrikanske Union og FN's generalsekretær.