Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2145(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0190/2015

Indgivne tekster :

A8-0190/2015

Forhandlinger :

PV 24/06/2015 - 20
CRE 24/06/2015 - 20

Afstemninger :

PV 24/06/2015 - 23.5
CRE 24/06/2015 - 23.5
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0238

Vedtagne tekster
PDF 214kWORD 102k
Onsdag den 24. juni 2015 - Bruxelles Endelig udgave
Gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer
P8_TA(2015)0238A8-0190/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 24. juni 2015 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring: status og udfordringer (2014/2145(INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet(1),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 473/2013 af 21. maj 2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet(2),

–  der henviser til skrivelse af 3. juli 2013 fra Olli Rehn, daværende næstformand i Kommissionen, om anvendelsen af artikel 5, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker,

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1175/2011 af 16. november 2011 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1466/97 om styrkelse af overvågningen af budgetstillinger samt overvågning og samordning af økonomiske politikker(3),

–  der henviser til Rådets forordning (EU) nr. 1177/2011 af 8. november 2011 om ændring af forordning (EF) nr. 1467/97 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud(4),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1173/2011 af 16. november 2011 om en effektiv håndhævelse af budgetovervågningen i euroområdet(5),

–  der henviser til Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer(6),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1176/2011 af 16. november 2011 om forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer(7),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1174/2011 af 16. november 2011 om håndhævelsesforanstaltninger til at korrigere uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer i euroområdet(8),

–  der henviser til sin beslutning af 13. marts 2014 om undersøgelsen af trojkaens (Den Europæiske Centralbank (ECB), Kommissionen og Den Internationale Valutafond (IMF) rolle og virksomhed i programlandene i euroområdet(9),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om konstitutionelle problemer i forbindelse med forvaltning på flere niveauer i Den Europæiske Union(10),

–  der henviser til sin beslutning af 1. december 2011 om det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker(11),

–  der henviser til sin beslutning af 6. juli 2011 om den finansielle, økonomiske og sociale krise: henstillinger vedrørende foranstaltninger og initiativer, der bør iværksættes(12),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om evaluering af den økonomiske styring – Rapport om anvendelsen af forordning (EU) nr. 1173/2011, 1174/2011, 1175/2011, 1176/2011, 1177/2011, 472/2013 og 473/2013 (COM(2014)0905),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 13. januar 2015 med titlen "Optimal udnyttelse af fleksibiliteten inden for rammerne af de gældende regler under stabilitets- og vækstpagten" (COM(2015)0012),

–  der henviser til Kommissionens sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed af 23. juli 2014 (COM(2014)0473),

–  der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møder i juni og december 2014,

–  der henviser til konklusionerne fra eurotopmødet i oktober 2014,

–  der henviser til tale holdt af Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, til Europa-Parlamentet den 15. juli 2014,

–  der henviser til tale holdt af ECB's formand, Mario Draghi, på det årlige centralbanksymposium i Jackson Hole den 22. august 2014;

–  der henviser til ECB Occasional Paper nr. 157 fra november 2014 med titlen "The identification of fiscal and macroeconomic imbalances – unexploited synergies under the strengthened EU governance framework",

–  der henviser til OECD's Social, Employment and Migration Working Paper nr. 163 af 9. december 2014 med titlen: "Trends in income inequality and its impact on economic growth",

–  der henviser til IMF's diskussionsoplæg fra september 2013 med titlen "Towards a fiscal union for the euro area",

–  der henviser til ECB's styrelsesråds forslag af 10. juni 2010 med titlen "Reinforcing Economic Governance in the Euro Area",

–  der henviser til Rådets konklusioner om den sjette rapport om økonomisk, social og territorial samhørighed: investering i job og vækst, vedtaget af Rådet for Almindelige Anliggender (Samhørighed) den 19. november 2014,

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Transport- og Turismeudvalget (A8-0190/2015),

A.  der henviser til, at den økonomiske styring i euroområdet, som havde til formål at undgå uholdbare offentlige finanser og samordne finanspolitikker, indledtes med stabilitets- og vækstpagten bestående af to enkle regler for at undgå skadelige virkninger for ØMU’en som helhed;

B.  der henviser til, at der umiddelbart efter indførelsen af euroen opstod en konsolideringstræthed i forbindelse med gennemførelsen af disse regler, som dannede grundlag for en del af den nuværende krise i ØMU’en;

C.  der henviser til, at den oprindelige stabilitets- og vækstpagt blev reformeret i 2005, hvorved der blev indført en række forbedringer og øget fleksibilitet, men som ikke i tilstrækkelig grad løste problemerne med de svage håndhævelsesbestemmelser og den svage samordning;

D.  der henviser til, at situationen, hvor flere lande var i risiko for at misligholde deres gældsforpligtelser, hvilket ville have resulteret i en verdensomspændende spredning af krisen og depressionen, kunne undgås ved at indføre ad hoc‑mekanismer som f.eks. EFSF og EFSM;

E.  der henviser til, at der med henblik på at undgå, at denne type krise skulle indtræffe endnu engang og at den blev spredt til andre lande via banksektoren, blev truffet en række forholdsregler, herunder oprettelsen af bankunionen, ESM, en forbedret lovgivning om økonomisk styring i form af sixpack'en og twopack'en, TCSG og det europæiske semester, som alle skal betragtes som en pakke;

F.  der henviser til, at bruttonationalproduktet i euroområdet efter to år i træk med uforudset negativ vækst ifølge Kommissionens seneste forårsprognose forventes at stige, hvilket betyder, at den økonomiske genopretning langsomt vinder terræn og skal styrkes yderligere, idet produktionsgabet fortsat vil være stort;

G.  der henviser til, at der fortsat er store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til gældskvoterne, underskudskvoterne, arbejdsløshedsniveauerne, betalingsbalancerne og niveauerne for social beskyttelse – også efter gennemførelsen af programmerne – hvilket afspejler forskelle i årsagerne til og udgangspunktet for krisen samt ambitionerne for, virkningerne af og det nationale ejerskab for så vidt angår gennemførelsen af de foranstaltninger, som institutionerne og de berørte medlemsstater har indgået aftale om;

H.  der henviser til, at investeringerne i euroområdet faldt med 17 % i forhold til perioden før krisen og til, at investeringsniveauet fortsat er meget svagt; der henviser til, at manglen på fremtidsorienterede vækstfremmende investeringer sammen med en uholdbar stor offentlig gæld udgør en lammende byrde for de kommende generationer;

I.  der henviser til, at en europæisk investeringsplan som et vigtigt instrument til at stimulere især de private investeringer er ved at blive gennemført med henblik på at tilvejebringe 315 mia. EUR til nye investeringer over de næste tre år; der henviser til, at denne plan – selv hvis de foreslåede finansielle mål nås – kun udgør ét af de elementer, der tilsigter at overvinde det akkumulerede investeringsgab sammen med gennemførelsen af strukturreformer, der har til formål at skabe et investorvenligt miljø i medlemsstaterne;

Status over de nuværende rammer for økonomisk styring

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse af 28. november 2014 om gennemgang af rammerne for økonomisk styring; mener, at Kommissionens vurdering af gennemførelsen giver et billede af, hvordan og i hvilken udstrækning de forskellige værktøjer og procedurer er blevet anvendt og gennemført;

2.  understreger, at kernen i det økonomiske styringssystem er forebyggelsen af uforholdsmæssigt store underskud og gældsniveauer, uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og samordningen af den økonomiske politik; understreger derfor, at det centrale spørgsmål i gennemgangen er, om ØMU'en er blevet mere robust som følge af den nye ramme for økonomisk styring, navnlig for så vidt angår dens evne til at undgå, at en medlemsstat misligholder sin gældsforpligtelse, samtidig med at der bidrages til en tættere samordning af og konvergens mellem medlemsstaternes økonomiske politikker og sikres et højt niveau af gennemsigtighed, troværdighed og demokratisk ansvarlighed;

3.  bemærker, at der i visse medlemsstater er gjort fremskridt for så vidt angår håndteringen af gældsniveauet eller med hensyn til afviklingen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud;

4.  er enig i Kommissionens analyse, i henhold til hvilken dele af den nye ramme har opnået resultater, men at evnen til at drage konklusioner med hensyn til forordningernes effektivitet i normale økonomiske tider er begrænset;

5.  anerkender, at en vurdering af anvendelsen af sixpack'en og twopack'en på dette stadie fortsat er begrænset og ikke kan isoleres fra det europæiske semester, TEUF og finanspagten;

6.  glæder sig over, at sixpack'ens og twopack'ens udvidelse af anvendelsesområdet for stabilitets- og vækstpakken gennem tilføjelsen af procedurer til forebyggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer i en medlemsstat og mellem medlemsstaterne og ved at skifte fra den overdrevne tillid til underskudskriteriet til både at tage højde for underskudskriteriet og kriteriet om den samlede gæld, og til således at prøve at identificere og korrigere eventuelle problemer så tidligt som muligt, samtidig med at der indrømmes fleksibilitet i form af klausuler for så vidt angår bestemmelserne om strukturreformer, investeringer og negative betingelser for erhvervslivet; minder om, at fleksibiliteten ikke må være til fare for pagtens præventive karakter;

7.  understreger vigtigheden af resultattavlen til at identificere makroøkonomiske ubalancer på et tidligt stadie og betydningen af bæredygtige strukturreformer, når makroøkonomiske ubalancer forsøges overvundet;

8.  understreger, at en konsekvent og retfærdig gennemførelse af rammerne i de forskellige lande og over tid bidrager til at styrke troværdigheden; opfordrer Kommissionen og Rådet til at anvende og handle i overensstemmelse med de ændringer af stabilitets- og vækstpakken, som blev gennemført i medfør af sixpack'en og twopack'en, særlig for så vidt angår håndhævelsesbestemmelserne;

9.  mener, at den nuværende økonomiske situation med den stadig skrøbelige vækst og høje arbejdsløshed kræver hurtige, omfattende og beslutsomme foranstaltninger baseret på en holistisk tilgang, som bygger på en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering, strukturreformer og fremme af investeringer, med henblik på at skabe bæredygtig vækst og konkurrenceevne, fremme innovation og bekæmpe arbejdsløshed, samtidig med at risikoen for vedvarende lav inflation eller truslen om deflationspres samt vedvarende makroøkonomiske ubalancer imødegås; understreger, at rammerne for den økonomiske styring for at kunne tage disse udfordringer op skal udgøre en central del af denne holistiske tilgang;

10.  er enig med kommissær Thyssens erklæring om, at lande, der tilbyder job af høj kvalitet og bedre social beskyttelse og investerer i menneskelig kapital, er mere modstandsdygtige over for økonomiske kriser; opfordrer Kommissionen til at lade denne holdning komme til udtryk i hele sin politik for det europæiske semester og i de landespecifikke henstillinger;

11.  fremhæver, at de nuværende rammer for økonomisk styring skal gennemføres og, hvor det er nødvendigt, forbedres med henblik på at skabe finanspolitisk stabilitet og fremme en egentlig debat om den overordnede vurdering af euroområdet som helhed, som muliggør vækstfremmende finanspolitisk ansvarlighed, fremmer de økonomiske konvergensperspektiver for euroområdet og adresserer medlemsstaternes forskellige økonomiske og finanspolitiske forhold på et ensartet grundlag; fremhæver, at de nuværende rammer lider under et manglende ejerskab på nationalt plan og begrænset hensyntagen til det internationale økonomiske perspektiv og en passende demokratisk ansvarlighedsmekanisme;

12.  understreger, at den nuværende situation kræver en forbedret og inklusiv økonomisk samordning i euroområdet som helhed og en forbedring af det nationale ejerskab og den demokratiske ansvarlighed for gennemførelsen af reglerne (med henblik på at genskabe tilliden, fremme konvergensen mellem medlemsstaterne, forbedre den finanspolitiske bæredygtighed, fremme bæredygtige strukturreformer og booste investeringerne) samt en hurtig reaktion for at rette op på de mest indlysende skævheder, forbedre effektiviteten af rammerne for økonomisk styring og for at sikre en konsekvent og retfærdig gennemførelse af rammenerne på tværs af landene og over tid;

13.  understreger vigtigheden af enkle og gennemsigtige procedurer for økonomisk styring og advarer om, at rammernes nuværende kompleksitet og manglen på gennemførelse og ejerskab skader effektiviteten og svækker de nationale parlamenters, de lokale myndigheders, arbejdsmarkedsparternes og borgernes accept;

14.  anerkender, at der er gjort visse fremskridt for så vidt angår en debat om de mellemfristede målsætninger og med hensyn til en bedre ejerskabsfornemmelse i den nationale debat i euroområdets medlemsstater, bl.a. takket være de nationale finansråds bidrag, idet disse fungerer som uafhængige organer, der overvåger overholdelsen af de finanspolitiske regler og makroøkonomiske prognoser; opfordrer Kommissionen til at fremlægge en oversigt over strukturen i og funktionen af de nationale finansråd i de enkelte medlemsstater og over, hvorledes disse råd kan forbedre ejerskabet på nationalt plan;

15.  mener, at rammen for økonomisk styring er et centralt politisk initiativ, der understøtter grundlaget for Europa 2020-målene og -flagskibsinitiativerne, som tager sigte på fuldt ud at udnytte det indre markeds uudnyttede vækstpotentiale; mener, at medlemsstaterne ved at frigøre det indre markeds vækstpotentiale lettere vil kunne opfylde de mål, som indgår i rammen for økonomisk styring; mener endvidere, at de primære aktører i det indre marked er forbrugerne og virksomhederne;

Hvordan udnyttes fleksibiliteten i de eksisterende regler bedst?

16.  anerkender, at stabilitets- og vækstpakken (SVP), som er blevet vedtaget for at sikre finanspolitisk bæredygtighed i de medlemsstater, der deltager i Den Økonomiske og Monetære Union, gør det muligt for medlemsstaterne at føre en anticyklisk politik, når dette er nødvendigt, og sikrer det nødvendige finanspolitiske spillerum for en korrekt virkemåde af de automatiske stabilisatorer; understreger, at ikke alle medlemsstater opnåede et overskud, mens deres økonomi blomstrede, og at visse eksisterende fleksibilitetsklausuler, som var fastsat i lovgivningen, tidligere ikke blev udnyttet fuldt ud;

17.  glæder sig over, at Kommissionen i sin fortolkende meddelelse om fleksibilitet erkender, at den måde, som de nuværende finanspolitiske regler fortolkes på, udgør ét element for så vidt angår at lette udjævnelsen af investeringskløften i EU og for så vidt angår gennemførelsen af vækstfremmende, bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer; bemærker, at meddelelsen ingen ændringer indeholder, hvad angår beregningen af underskuddet, men at visse investeringer kan retfærdiggøre den pågældende medlemsstats midlertidige afvigelse fra de mellemfristede målsætninger eller fra tilpasningskursen på vejen derhen;

18.  støtter alle de tilskyndelsesforanstaltninger, som Kommissionen har foreslået til finansiering af den nye Europæiske Fond for Strategiske Investeringer, navnlig ved at gøre nationale bidrag til fonden finanspolitisk neutrale i forhold til opnåelsen af de mellemfristede målsætninger og de nødvendige finanspolitiske tilpasningsbestræbelser uden at ændre den præventive og korrigerende del af SVP; noterer sig Kommissionens hensigt om at afstå fra at indlede en EDP, hvis en medlemsstats underskud midlertidigt går lidt ud over underskudsgrænsen på 3 % blot på grund af det supplerende bidrag til EFSI; henleder opmærksomheden på SVP's afgørende bidrag til opbygningen af tillid i forbindelse med tiltrækningen af udenlandske investeringer; understreger betydningen af additionaliteten ved EFSI-finansieringen, eftersom EFSI-finansierede projekter under ingen omstændigheder blot må erstatte allerede planlagte investeringer, og at nettoinvesteringsniveauet derimod skal hæves som et resultat heraf;

19.  glæder sig over, at Kommissionens meddelelse tilsigter at præcisere anvendelsesområdet for investeringsklausulen og tillade en vis grad af midlertidig fleksibilitet i den præventive del af SVP i form af en midlertidig fravigelse fra de mellemfristede målsætninger, forudsat at denne fravigelse ikke medfører en overskridelse af 3 %-underskudsgrænseværdien og en passende sikkerhedsmargen, navnlig med henblik på at tage højde for medlemsstaternes investeringsprogrammer, især hvad angår udgifter til projekter under struktur- og samhørighedspolitikken, herunder ungdomsbeskæftigelsesinitiativet, de transeuropæiske netværk og Connecting Europe-faciliteten, samt hvad angår samfinansiering under EFSI;

20.  mener, at en forudsætning for at anvende strukturreformsklausulen under den præventive del og muligheden af overvejelser om strukturreformsplaner under den korrigerende del er, at de nationale parlamenter formelt vedtager en reform og faktisk gennemfører en sådan, hvilket fremmer effektiviteten og ejerskabet; understreger, at reformprocessen fuldt ud bør inddrage arbejdsmarkedets parter på alle niveauer;

21.  opfordrer til øget dialog mellem Kommissionen og medlemsstaterne om indholdet og typerne af strukturreformer og om, hvilke af disse der mest hensigtsmæssigt og effektivt kan foreslås af Kommissionen i de landespecifikke henstillinger, idet der skal tages højde for deres forenelighed med traktaten og den afledte ret under hensyntagen til cost-benefit-analyser, virkningen af resultatorienteret vurdering og tidshorisonter, og bidrage til realiseringen af den mellemfristede målsætning;

22.  opfordrer de nationale parlamenters finansudvalg til systematisk at anmode EU-kommissærerne med ansvar inden for økonomisk styring om at deltage i en offentlig debat i deres parlamentariske forsamlinger inden vedtagelsen af medlemsstaternes budgetforslag;

23.  mener, at strukturreformer, der indgår i nationale reformprogrammer, bør have et samfundsøkonomisk, socialt og miljømæssigt afkast på mellemlang og lang sigt og bidrage til en forbedring effektiviteten og produktiviteten af den administrative kapacitet;

24.  bemærker, at meddelelsen – eftersom den kunne have medført alle mulige former for hypoteser med fare for, at den i sidste ende vil udelade den hypotese, der rent faktisk vil vise sig at være korrekt – ikke kommer nærmere ind på, hvad der menes med "usædvanlige begivenheder", der unddrager sig medlemsstaternes kontrol, og i hvilke tilfælde Kommissionen midlertidigt kan fravige tilpasningskursen hen imod dens mellemfristede målsætning, understreger nødvendigheden af at behandle ensartede situationer på en ensartet måde;

25.  opfordrer til større økonomisk og social samhørighed ved at styrke den europæiske Socialfond og Samhørighedsfonden for at bevare og skabe job med rettigheder ved at støtte foranstaltninger til bekæmpelse af arbejdsløshed og fattigdom;

26.  understreger vigtigheden af at fremme økonomisk vækst og skabe nye jobs, særlig jobs for unge, og for almenhedens accept af EU's rammer for økonomisk styring;

27.  konstaterer med stor bekymring, at langtidsledigheden er fordoblet i løbet af krisen; bemærker også, at denne stigning var endnu højere blandt lavtuddannede arbejdstagere; opfordrer Kommissionen til at sikre, at kampen mod langtidsledighed afspejles i dens politikker og landespecifikke henstillinger;

28.  mener, at Unionens økonomiske ramme bør tillægge de stigende niveauer af ulighed i Europa den allerstørste betydning; mener, at en af de bedste måder at bekæmpe denne stigende ulighed på er at fordoble indsatsen for at skabe flere kvalitetsjobs i Europa;

Tættere koordinering og økonomisk konvergens og strømlining af det europæiske semester

29.  opfordrer indtrængende Kommissionen til fuldt ud at anvende SVP og sikre, at den implementeres fuldt ud i overensstemmelse med dens seneste revision af de to pakker ”sixpack’en” og ”twopack’en” og meddelelsen om fleksibilitet; mener, at det europæiske semester, hvor det er nødvendigt og muligt, bør strømlines og styrkes inden for den nuværende lovgivningsramme; understreger, at enhver fremtidig strømlining og styrkelse af denne art under alle omstændigheder bør være stabilitetsorienteret;

30.  mener, at Kommissionens meddelelse tydeliggør, hvor der er mere plads for fleksibilitet under den eksisterende lovgivning; bifalder forsøget til at skabe mere klarhed inden for dette komplicerede område og forventer, at Kommissionen bruger den fleksibilitet, der er indbygget i de eksisterende regler i tråd med meddelelsen, idet den sikrer forudsigeligheden, gennemsigtigheden og effektiviteten af rammerne for økonomisk styring;

31.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at artikulere de finanspolitiske og makroøkonomiske rammer bedre for at muliggøre en tidligere og mere sammenhængende debat blandt samtlige aktører under hensyntagen til de europæiske interesser, som disse rammer skal tjene, behovet for at øge konvergensen mellem euroområdets medlemsstater, drøftelserne i de nationale parlamenter og arbejdsmarkedsparters eller lokale myndigheders rolle i forbindelse med ejerskab til bæredygtige og socialt afbalancerede strukturreformer;

32.  fastholder, at den årlige vækstundersøgelse og de landespecifikke henstillinger skal implementeres bedre og tage hensyn til vurderingen af den budgetmæssige situation og udsigterne, både i euroområdet som helhed og i de enkelte medlemsstater; foreslår, at denne generelle vurdering, som er fastlagt i forordning (EU) nr. 473/2013 om fælles bestemmelser om overvågning og evaluering af udkast til budgetplaner og til sikring af korrektion af uforholdsmæssigt store underskud i medlemsstaterne i euroområdet bør fremlægges til plenardrøftelse i Europa-Parlamentet og Rådet, formanden for Eurogruppen og Kommissionen inden forårstopmødet og reelt gennemføres i løbet af det europæiske semester;

33.  anerkender, at det europæiske semester er blevet en væsentlig drivkraft for reformer på nationalt plan og EU-plan ved at sikre, at EU og dets medlemsstater koordinerer deres økonomiske politikker; fortryder dog manglen på ejerskab, som medfører et utilfredsstillende niveau af implementering af de landespecifikke henstillinger;

34.  mener, at det europæiske semester bør strømlines og styrkes, uden at man ændrer de nuværende lovrammer, og at semesterrelaterede dokumenter bør koordineres bedre og således øge fokus, effektivitet og ejerskab for at nå de europæiske mål for god økonomisk styring;

35.  anmoder om, at de landespecifikke henstillinger, hvor det er relevant, koordineres med henstillinger som led i proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store overskud for at sikre sammenhængen mellem overvågning af den finanspolitiske stilling og samordningen af den økonomiske politik

36.  går ind for en styrket proces på EU-plan og nationalt plan med hensyn til udarbejdelse, opfølgning, støtte og overvågning af de landespecifikke henstillinger, der også giver mulighed for at kontrollere den faktiske gennemførelse heraf og kvaliteten i forhold til resultaterne;

37.  minder om, at lovgivningen kræver, at Kommissionen blandt andet tager hensyn til 2020-målene, når den udarbejder sine henstillinger, og at den forankrer princippet, ifølge hvilket "det forventes, at Rådet som hovedregel følger Kommissionens henstillinger og forslag og i modsat fald fremkommer med en offentlig redegørelse for sin holdning”;

38.  er bekymret over den voksende gæld i lande, der allerede har et højt gældsniveau, hvilket står i skarp modsætning til 1/20-reglen om gældsreduktion; opfordrer Kommissionen til at forklare, hvordan den har til hensigt at imødegå denne modsigelse og sikre, at gældsandelene nedbringes til et rimeligt niveau i overensstemmelse med stabilitets- og vækstpagten;

39.  støtter Kommissionens strategi bestående af tre søjler (vækstforbedrende investeringer, finanspolitisk konsolidering og strukturreformer), som er præsenteret i den årlige vækstundersøgelse 2015, og anmoder den om at gøre den mere konkret under den generelle vurdering af budgetsituationen og udsigterne i euroområdet og de landespecifikke henstillinger;

40.  anerkender behovet for en uafhængig og pluralistisk analyse af medlemsstaternes økonomiske udsigter på EU-plan; opfordrer i denne forbindelse til yderligere at udvikle Kommissionens enhed, der er kendt som den økonomiske chefanalytiker, om at forelægge en objektiv, uafhængig og gennemsigtig analyse af de relevante data, der bør offentliggøres og tjene som et grundlag for en velinformeret debat og beslutningstagning i Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet; opfordrer til, at den økonomiske chefanalytiker får tilsendt alle relevante dokumenter i god tid, så det kan udføre sine opgaver; understreger, at de nationale finansråd spiller en nyttig rolle bade på nationalt plan og EU-plan, og tilskynder til, at der oprettes et europæisk net;

41.  minder om, at procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer har til formål at undgå, at der opstår kriser, gennem tidlig konstatering af skadelige makroøkonomiske ubalancer på grundlag af en objektiv vurdering af udviklingen af de vigtigste makroøkonomiske variable; mener, at procedure i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer skal bruges til på effektiv og grundig vis at vurdere udviklingen af de vigtigste makroøkonomiske variable i både underskuds- og overskudslande, især med henblik på at styrke konkurrenceevnen og bedre at tage hensyn til euroområdet som helhed, herunder følgevirkninger; erindrer om, at makroøkonomisk overvågning også tager sigte på at identificere lande, der sandsynligvis i fremtiden vil opleve en ubalance, og på at undgå den ved rettidigt at indlede bæredygtige og socialt balancerede strukturreformer, så længe der stadig er plads til at handle;

42.  understreger, at Kommissionen klart skelner mellem SVP's præventive og korrigerende dele, hvad angår investeringer, ved at tillade en midlertidig afvigelse fra den mellemfristede målsætning eller tilpasningskursen hen imod den inden for en sikkerhedsmargen under den præventive del; opfordrer Kommissionen og Rådet til på dette område at sørge for, at der er overensstemmelse med medlovgiverens holdning, hvad angår forordningen om den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer;

43.  opfordrer Kommissionen til i sine analyser at overveje alle væsentlige faktorer, herunder reel vækst, inflation, langsigtede offentlige investeringer og arbejdsløshedstal, når den vurderer medlemsstaternes økonomiske og finanspolitiske situationer, idet den hurtigt tager fat på investeringsmanglen i EU ved at dirigere udgifterne i retning af de mest produktive investeringer, der er rettet mod bæredygtig vækst og jobskabelse;

44.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at den måde, hvorpå der tages hensyn til faktiske foranstaltninger under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er baseret på tydelige, numerisk kvantificerbare og kvalitative kriterier;

45.  insisterer på, at fokusset på strukturelle underskud siden 2005-reformen af SVP sammen med indførelsen af en udgiftsregel i 2011-reformen, samt konceptet med et produktiongab, som det er uhyre vanskeligt at kvantificere, skaber usikkerhed, kompleksitet og marginer for fleksibilitet og følgelig en diskretionær gennemførelse af SVP; frygter, at den beregning af potentialet for vækst og produktion, der ligger til grund for vurderingen af strukturelle underskud og for udgiftsreglen, er genstand for adskillige tvivlsomme antagelser, hvilket fører til væsentlige justeringer mellem Kommissionens efterårs- og forårsprognoser, hvilket fører til forskellige beregninger og divergerende vurderinger med hensyn til gennemførelsen af SVP;

46.  opfordrer Kommissionen til, når den overvåger og evaluerer medlemsstaternes finanspolitiske stilling, at overveje de praktiske konsekvenser af de vedtagne finanspolitiske foranstaltninger og reformer; opfordrer Kommissionen til at tilstræbe, at der føres en forudsigelig og konsekvent politik, til at basere sin analyse på hårde kendsgerninger og pålidelige data og til at udvise den allerstørste forsigtighed, når den gør brug af vurderinger i forbindelse med koncepter som skønnet vækstpotentiale for BNP og produktionsgab;

47.  understreger vigtigheden af ny vækst og jobskabelse for almenhedens accept af rammerne for økonomisk styring; opfordrer derfor Kommissionen til at forbedre erhvervsmiljøet i Europa med særlig vægt på SMV'er, fjernelse af bureaukrati og adgang til finansiering; minder i den forbindelse om nødvendigheden af at yde støtte til SMV'er, så de også kan få adgang til markeder uden for EU såsom USA, Canada, Kina og Indien;

Demokratisk kontrol og udfordringer forude med uddybning af den økonomiske styring

48.  mener, at en uddybet og mere modstandsdygtig ØMU meget hurtigt har brug for mindre kompleksitet, bedre ejerskab og mere gennemsigtighed, i stedet for at der bare føjes nye lag af regler til de allerede eksisterende; understreger, at eftersom ansvaret på ØMU-området er fordelt mellem nationalt plan og EU-plan, skal der rettes en særlig opmærksomhed på at sikre sammenhængen og ansvarligheden i den økonomiske styring på såvel nationalt som europæisk plan; mener ydermere, at en væsentlig rolle bør spilles af institutioner, der er underlagt demokratisk ansvar, og understreger nødvendigheden af et vedholdende parlamentarisk engagement, hvorved der bør tages ansvar på det plan, hvor afgørelserne træffes eller implementeres;

49.  erkender, at rammerne for økonomisk styring i forhold til den nuværende situation må forenkles, i højere grad styrkes og om fornødent korrigeres og suppleres for at give EU og euroområdet mulighed for at klare de udfordringer, som konvergens, bæredygtig vækst, fuld beskæftigelse, borgernes velfærd, konkurrenceevne, sunde og bæredygtige offentlige finanser rettet mod fremtiden og et højt socioøkonomisk afkast, langsigtede investeringer og tillid indebærer;

50.  mener, at eftersom parlamentarisk input om økonomipolitiske retningslinjer er et vigtigt aspekt af ethvert demokratisk system, kan øget legitimitet på europæisk plan sikres ved vedtagelse af konvergensretningslinjer, der indeholder målrettede prioriteter for de kommende år, der er underlagt en fælles beslutningsprocedure, der bør indføres ved den næste traktatændring;

51.  minder om, at Parlamentets beslutninger, der fastslår, at indførelsen af den europæiske stabilitetsmekanisme og traktaten om stabilitet, samordning og styring ("den finanspolitiske aftale") uden om den struktur, som EU-institutionerne udgør, er et tilbageskridt i Unionens politiske integration, hvilket Europa-Parlamentet har påtalt, og opfordrer derfor til, at stabilitetsmekanismen og den finanspolitiske aftale integreres fuld ud i fællesskabsrammen på grundlag af en vurdering af erfaringen med dens gennemførelse, som fastsat i artikel 16 i traktaten om stabilitet, samordning og styring, og at den derefter skal stå til ansvar for Parlamentet;

52.  minder om sit krav om at udvikle en ny retsramme for fremtidige makroøkonomiske tilpasningsprogrammer, der erstatter troikaen, for at øge gennemsigtigheden og ejerskaber af disse programmer og sikre, at alle EU-afgørelser om muligt underlægges det fællesskabsretlige samarbejde; mener, at der bør være overensstemmelse mellem arten af den stabilitetsmekanisme, der bruges, og den institution, der har ansvar for mobiliseringen heraf, idet det må anerkendes, at de, eftersom den finansielle bistand er garanteret af euroområdets medlemsstater, har noget at sige i forbindelse med dens aktivering;

53.  henstiller, at der gennemføres en vurdering af Eurogruppens beslutningsproces for at sikre tilstrækkelig demokratisk kontrol; glæder sig over, at formanden for Eurogruppen regelmæssigt deltager i møder i Økonomi- og Valutaudvalget på samme måde som formanden for ØKOFIN-rådet, hvorved han bidrager til et tilsvarende niveau af demokratisk kontrol;

54.  minder om, at sixpack’en og twopack’en er baseret på den styrkede rolle for en uafhængig kommissær, der bør sikre rimelig og ikke-diskriminerende anvendelse af reglerne; mener, at yderligere skridt i retning af institutionalisering af den økonomiske styring, såsom en styrkelse af den rolle, der tilkommer kommissæren for økonomiske og monetære anliggender, eller skabelse af en europæisk skattemyndighed, må respektere adskillelsen af beføjelser mellem de forskellige institutioner og være forbundet med passende midler, hvad angår demokratisk ansvarlighed og legitimitet, herunder Europa-Parlamentet;

55.  minder om, at bankunionen var et resultat af den politiske vilje til at undgå en fornyelse af de finansielle kriser, bryde den onde cirkel mellem banker og stater samt minimere de negative bivirkninger, der opstår på grund af en statsgældskrise, og at den samme vilje er nødvendig for at opnå en udbygget ØMU;

56.  opfordrer Kommissionen til at forelægge en ambitiøs køreplan for opnåelse af en uddybet økonomiske og monetær union, der tager hensyn til de forslag, der er indeholdt i denne beslutning, idet der bygges på det mandat, som blev givet på euroområdetopmødet, og som blev bekræftet af Det Europæiske Råd, om at forberede de næste skridt til bedre økonomisk styring i euroområdet samt på det tidligere arbejde, såsom Parlamentets beslutning af 20. november 2012 "Hen imod en egentlig Økonomisk og Monetær Union”(13) og meddelelse fra Kommissionen af 28. november 2012 "En plan for en udbygget og egentlig Økonomiske og Monetær Union: Indledning af en europæisk debat" (COM(2012)0777) og de fire formænds endelige rapport af 5. december 2012;

57.  opfordrer de interesserede parter i dette nødvendige næste skridt angående ØMU til at tage hensyn til forventet udvidelse af euroområdet og til at undersøge alle muligheder for at udbygge og styrke ØMU og gøre den mere modstandsdygtig og befordrende for vækst, arbejdspladser og stabilitet, såsom:

   a) styrkede mekanismer for demokratisk ansvarlighed på både EU-plan og nationalt plan, idet ansvaret skal tages på det niveau, hvor beslutningerne tages, og være baseret på vedtagelse af konvergensretningslinjer efter den fælles beslutningsprocedure, idet man samtidig formaliserer Europa-Parlamentets kontrolrolle i det europæiske semester ved hjælp af en interinstitutionel aftale og sikrer, at alle nationale parlamenter i euroområdet følger hvert skridt i processen i forbindelse med det europæiske semester;
   b) en social dimension, der tager sigte på at bevare Europas sociale markedsøkonomi, respekterer retten til kollektive forhandlinger, hvorunder koordinering af medlemsstaternes sociale politikker vil blive sikret, herunder en mindsteløns- eller –indkomstmekanisme, som passer til og er vedtaget af hver enkelt medlemsstat, og som understøtter kampen imod fattigdom og social udstødelse, genintegration af arbejdstagere på arbejdsmarkedet, frivillig mobilitet og fleksibilitet mellem erhverv og medlemsstater;
   c) et euroområde, der finanspolitisk set er baseret på specifikke egne midler, der inden for rammerne af Unionens budget og med Europa-Parlamentets kontrol bør bistå medlemsstaterne i implementeringen af de vedtagne strukturelle reformer baseret på visse betingelser, herunder den effektive implementering af de nationale reformprogrammer; bifalder i denne forbindelse det arbejde, der er gjort i EU-gruppen om egne ressourcer med Mario Monti som formand;
   d) en forøgelse af ØMU's modstandsdygtighed imod økonomiske chok og nødsituationer, som er direkte forbundet med den monetære union, idet man undgår enhver form for permanente budgetoverførsler;
   e) med hensyn til beskatning: et engagement i foranstaltninger, der dækker hele Europa, imod skattesvig og skatteunddragelse og aggressive planer om selskabsskatter, samarbejde mellem de nationale skattemyndigheder for at udveksle oplysninger vedrørende skatteunddragelse og skattesvig, foranstaltninger til at skabe konvergens mellem medlemsstaternes skattepolitikker, et fælles konsolideret grundlag for selskabsskatter, enklere og mere gennemsigtige skattesystemer og landeopdelt rapportering for virksomheder undtagen SMV'er;
   f) fuldendelse af bankunionen skridt for skridt;
   g) optagelse af den europæiske stabilitetsmekanisme og traktaten om stabilitet, samordning og styring i Unionens lovgivning ledsaget af en udvidet samordning af de økonomiske politikker og håndhævelse af fælles regler og et klart tilsagn om økonomisk og socialt bæredygtige strukturreformer,
   h) imødegåelse af svagheder ved de nuværende rammer, der gør det muligt, at Domstolen overser visse dele af traktaten, mens andre udelukkes;
   i) en større ekstern rolle for euroområdet, herunder opgradering af dets repræsentation,

58.  kræver, at mulige yderligere skridt i ØMU'en udarbejdes på grundlag af modellen 4+1-formænd, heriblandt Europa-Parlamentets formand, der skal inviteres til alle møder med adgang til alle oplysninger og ret til at deltage i drøftelserne; bemærker, at formanden for Kommissionen har meddelt sin hensigt om i sine overvejelser under udarbejdelsen af de fire formænds rapport at udnytte input fra formanden for Europa-Parlamentet;

59.  opfordrer sin forman til at iværksætte en forhåndskoordination med formændene for de politiske grupper eller de medlemmer, der specielt er udpeget af deres grupper eller af Parlamentet, til at repræsentere Parlamentet i denne kommende opgave med at udfærdige grundlaget for det mandat, der gives ved denne beslutning, idet der bl.a. tages fat på spørgsmålet i de fire formænds analytiske note ”Preparing Next Steps on Better Economic Governance in the Euro area” (forberedelse af de næste skridt hen imod bedre økonomisk styring i Euroområdet);

o
o   o

60.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådets formænd, Kommissionen, Eurogruppen, ECB og de nationale parlamenter.

(1) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.
(2) EUT L 140 af 27.5.2013, s. 11.
(3) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 12.
(4) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 33.
(5) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 1.
(6) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41.
(7) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 25.
(8) EUT L 306 af 23.11.2011, s. 8.
(9) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0239.
(10) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0598.
(11) EUT C 165 E af 11.6.2013, s. 24.
(12) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 140.
(13) Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0430.

Juridisk meddelelse