Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2014/2208(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0215/2015

Indgivne tekster :

A8-0215/2015

Forhandlinger :

PV 06/07/2015 - 13
CRE 06/07/2015 - 13

Afstemninger :

PV 09/07/2015 - 12.1
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0266

Vedtagne tekster
PDF 295kWORD 108k
Torsdag den 9. juli 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi
P8_TA(2015)0266A8-0215/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om ressourceeffektivitet: overgang til en cirkulær økonomi (2014/2208(INI))

Europa-Parlamentet,

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren" (COM(2014)0445),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Grøn handlingsplan for SMV'er: Sætte SMV'erne i stand til at gøre miljøudfordringer til nye muligheder" (COM(2014)0440),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "En rammestrategi for en modstandsdygtig energiunion med en fremadskuende klimapolitik" (COM(2015)0080),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Opbygning af det indre marked for grønne produkter – Fremme af bedre oplysning om produkters og organisationers miljøpræstationer" (COM(2013)0196),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse "Nye veje til bæredygtig vækst: Bioøkonomi i Europa (COM(2012)0060),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Køreplan til et ressourceeffektivt Europa" (COM(2011)0571),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Flagskibsinitiativet Et ressourceeffektivt Europa under Europa 2020-strategien" (COM(2011)0021),

‒  der henviser til Kommissionens meddelelse "Europa 2020 En strategi for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst" (COM(2010)2020),

–  der henviser til sin beslutning af 12. december 2013 om økoinnovation – arbejdspladser og vækst gennem miljøpolitik(1),

–  der henviser til sin beslutning af 14. januar 2014 om en europæisk strategi for plasticaffald i miljøet(2),

‒  der henviser til sin beslutning af 24. maj 2012 om et ressourceeffektivt Europa(3),

‒  der henviser til sin beslutning af 13. september 2011 om en effektiv råvarestrategi for Europa(4),

‒  der henviser til det syvende miljøhandlingsprogram,

–  der henviser til EU-strategien for bæredygtig udvikling (2006) og 2009-revisionen,

‒  der henviser til Miljørådets konklusioner "Greening the European semester and the Europe 2020 Strategy - Mid-term review" (et mere miljøvenligt europæisk semester og Europa 2020-strategien – midtvejsrevision) af 28. oktober 2014,

–  der henviser til Det Europæiske Miljøagenturs sammenfattende rapport "The European environment – state and outlook 2015",

‒  der henviser til konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD),

‒  der henviser til UNEP’s (De Forenede Nationers Miljøprograms) undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system,

‒  der henviser til UNEP’s internationale ressourcepanels konklusioner "Environmental Risks and Challenges of Anthropogenic Metals Flows and Cycles (2013)" (miljømæssige risici og udfordringer i forbindelse med menneskeskabte metalstrømme og -cyklusser),

‒  der henviser til UNEP’s internationale ressourcepanels konklusioner "Decoupling natural resource use and environmental impacts from economic growth (2011)" (afkobling af ressourceudnyttelse og dens miljøvirkninger fra økonomisk vækst),

‒  der henviser til andragendet "Stop madspild i Europa!"

‒  der henviser til udtalelse af 10. december 2014 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(5),

‒  der henviser til udtalelse af 12. februar 2015 fra Regionsudvalget(6),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 52,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A8-0215/2015),

A.  der henviser til, at en ikke-bæredygtig brug af ressourcer er den grundlæggende årsag til forskellige miljørisici såsom klimaforandringer, ørkendannelse, skovrydning, tab af biodiversitet og svækkelse af økosystemtjenesterne; der henviser til, at den globale økonomi bruger, hvad der svarer til 1,5 planets ressourcer til den globale produktion og absorbering af affald, og at dette tal forventes at nå op på hvad der svarer til to planeters ressourcer i 2030'erne;

B.  der henviser til, at Europa er mere afhængigt af importerede ressourcer end nogen anden region i verden, og til, at en række ressourcer om relativt kort tid vil være udtømt; der henviser til, at Europas konkurrenceevne vil kunne øges betydeligt ved at få mere merværdi ud af ressourcerne i økonomien og ved at fremme en bæredygtig forsyning af materialer fra europæiske kilder; der ligeledes henviser til, at innovationspartnerskaber mellem industrien og affaldshåndteringssektoren og forskning i vigtige råstoffers genanvendelighed bør intensiveres for at bidrage til at sikre forsyningen med råstoffer;

C.  der henviser til, at omstillingen til en cirkulær økonomi i bund og grund er et økonomisk anliggende, der vedrører adgang til eller bæredygtig tilgængelighed af råstoffer, genindustrialisering og den fortsatte digitalisering af Europa, skabelse af nye job og udfordringerne vedrørende klimaforandringer, manglende energisikkerhed og råstofknaphed; der henviser til, at investeringer inden for en cirkulær økonomi kan være fuldstændig forenelige med Kommissionens dagsorden for beskæftigelse, vækst og konkurrenceevne og har potentiale til at skabe en win-win-situation for alle berørte aktører;

D.  der henviser til, at der i forbindelse med ressourceeffektivitet også skal tages højde for mere generelle spørgsmål vedrørende bæredygtighed, herunder miljømæssige, etiske, økonomiske og sociale spørgsmål;

E.  der henviser til, at de mål og definitive prioritetstiltag, der er fastsat i det syvende miljøhandlingsprogram, er bindende;

F.  der henviser til, at det i OECD's miljøprogram konstateres, at frivillige tiltags miljømæssige effektivitet ofte er tvivlsom, og at deres økonomiske effektivitet generelt er lav(7);

G.  der henviser til, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver systemiske ændringer, som påvirker alle interessenter i værdikæden, og væsentlige innovationer inden for teknologi samt i virksomheder og samfundet som helhed;

H.  der henviser til, at borgere, små virksomheder og lokale myndigheder spiller en særlig rolle med henblik på at sikre ressourceeffektivitet og fremme afkoblingen af økonomisk vækst fra ressourceforbrug;

I.  der henviser til, at en cirkulær økonomi kun fungerer godt med konkurrencedygtige virksomheder, og at virksomhederne selv er drivende kræfter ved omstillingen til en cirkulær økonomi;

J.  der henviser til, at det er vigtigt at sætte SMV'erne i centrum for EU-strategien for ressourceeffektivitet, idet de udgør 99 % af virksomhederne i EU og beskæftiger to tredjedele af arbejdsstyrken;

K.  der henviser til, at en ambitiøs pakke om en europæisk cirkulær økonomi skaber forretningsmuligheder, sikrer adgang til primære materialer, forlænger brugen heraf (gennem genbrug, videreanvendelse, genanvendelse eller til brug som reservedele), garanterer genanvendelsesprocesser af høj kvalitet, når materialerne er udtjente, og behandler alle biprodukter og alt affald som værdifulde ressourcer til fornyet anvendelse;

L.  der henviser til, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er helt afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi;

M.  der henviser til nødvendigheden af at udvikle markeder for sekundære råstoffer med henblik på at nå ressourceeffektivitetsmålene og indføre en cirkulær økonomi;

N.  der henviser til, at Parlamentet gentagne gange har opfordret Kommissionen til at fastsætte indikatorer og mål for ressourceeffektivitet;

O.  der henviser til, at afskaffelsen af giftige kemiske stoffer, som der eksisterer eller bliver udviklet nogle mere sikre alternativer til i tråd med den gældende kemikalielovgivning, spiller en central rolle i oprettelsen af en cirkulær økonomi;

P.  der henviser til, at Eurostats data om behandling af lokalt affald i EU-28 tydeligt viser, at der stadig ikke er lige vilkår, hvad angår affaldspolitik, og at håndhævelsen af eksisterende lovgivning byder på store udfordringer;

Q.  der henviser til, at det i gennemsnit kun er 40 % af det faste affald, der genbruges eller genanvendes, og at resten deponeres eller forbrændes;

R.  der henviser til, at en betydelig andel af ressourceforbruget går til produktionen og forbruget af landbrugsfødevarer, hvilket har væsentlig indvirkning på miljøet, folkesundheden, dyresundheden og dyrevelfærden; der henviser til, at der er behov for bæredygtige, holistiske løsninger til at afhjælpe ineffektivitet i forbindelse med fødevareressourcer;

S.  der henviser til, at afskaffelse af miljøskadelig støtte, herunder direkte og indirekte støtte til fossile brændstoffer, vil medføre en omfattende reduktion af drivhusgasemissionerne, bidrage til at imødegå klimaændringer og muliggøre indførelsen af den cirkulære økonomi;

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398); støtter Kommissionens tilgang til udformning og innovation for at fremme en cirkulær økonomi, udarbejdelse af politiske rammer til støtte for ressourceeffektivitet og fastsættelse af et mål for ressourceeffektivitet som skitseret i meddelelsen og skitserer specifikke politiske rammer, der sætter SMV'er i stand til at vende miljømæssige udfordringer til miljømæssigt bæredygtige forretningsmuligheder; understreger, at lovgivningsmæssige foranstaltninger er nødvendige for at bevæge sig henimod en cirkulær økonomi, og opfordrer Kommissionen til at fremlægge et ambitiøst forslag om en cirkulær økonomi ved udgangen af 2015 som fremsat i dens arbejdsprogram for 2015;

2.  understreger, at håndteringen af ressourceknapheden fordrer en udvinding og brug af ressourcer og en fuldstændig afkobling af væksten fra brugen af naturressourcer – en systemisk ændring, som kræver tilbageskrivning af den indsats, der er nødvendig set ud fra et perspektiv om bæredygtighed i 2050 – og at der tages omgående skridt;

3.  påpeger, at produktion og forbrug skal håndteres, således at der sikres sammenhæng med de bredere mål om bæredygtig udvikling;

4.  minder om, at forstsat vækst, trods de stedfundne forbedringer i effektiviseret anvendelse af ressourcer, har overhalet disse fremskridt indenfor ressourceeffektivitet og -udvinding, der fortsat vokser drastisk på verdensplan, hvorfor der er et presserende behov for en samlet reduktion i ressourceudvindingen og -anvendelsen for at overvinde tilbageslagseffekten; opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger i overensstemmelse hermed;

5.  minder om, at vand i kraft af at være både en naturressource, der anvendes i produktionsprocesser, og er et offentligt gode, bør tages i betragtning ved beregning af råstofforbruget, og bør anvendes på effektiv vis;

6.  understreger, at en forbedring af ressourceforbruget gennem krav om bedre design og gennem en affaldslovgivning, som sikrer opprioritering af den øverste del af affaldshierarkiet (og dermed fremmer affaldsforebyggelse og forberedelse til genbrug og genanvendelse), kan medføre betydelige nettobesparelser for virksomheder i EU, offentlige myndigheder og forbrugere i en størrelsesorden, der anslås til 600 mia. EUR, eller 8 % af årsomsætningen, samtidig med at de samlede årlige drivhusgasemissioner vil reduceres med 2-4 %; understreger, at en øget ressourceproduktivitet på 30 % inden 2030 vil kunne øge BNP med næsten 1 % og skabe 2 mio. flere bæredygtige arbejdspladser(8); minder om, at ressourceeffektivitet er et hovedmål for det syvende miljøhandlingsprogram, som understreger behovet for at stimulere produktionen af og forbrugerefterspørgslen efter miljømæssigt bæredygtige varer og tjenesteydelser gennem politikker, som gør sådanne varer og tjenesteydelser tilgængelige, overkommelige i pris, funktionelle og attraktive;

7.  er overbevist om, at forbedret ressourceeffektivitet kræver både lovmæssige foranstaltninger og økonomiske incitamenter, internalisering af eksterne omkostninger og yderligere finansiering af forskning og innovation såvel som social og livsstilsmæssige forandringer; gør opmærksom på, at der er behov for forskellige instrumenter på forskellige politiske niveauer under hensyn til nærhedsprincippet;

8.  mener, at implementeringen af fuldt udbygget cirkulær økonomi kræver inddragelse af alle relevante interessehavere, regioner, byer, lokalsamfund, SMV'er, NGO'er, brancherepræsentanter, fagforeninger og borgere;

9.  opfordrer Kommissionen til at inddrage lokale og regionale myndigheder gennem hele udviklingen af pakken om cirkulær økonomi;

10.  understreger, at den offentlige bevidsthed og borgernes opfattelse og inddragelse er af afgørende betydning for en vellykket overgang til en cirkulær økonomi; bemærker, at uddannelse og oplysning bør have den nødvendige opmærksomhed og de nødvendige ressourcer for at fremme bæredygtige forbrugs- og produktionsmodeller, og betoner fordelene ved at gå over til en ressourceeffektiv cirkulær økonomi;

11.  gør opmærksom på, at overgangen til en cirkulær økonomi kræver en veluddannet arbejdsstyrke, og at uddannelserne skal tage behovet for grønne færdigheder i betragtning;

12.  understreger, at der allerede er truffet visse finansielle foranstaltninger for at fremme den cirkulære økonomi på europæisk plan, navnlig via programmerne Horisont 2020 og Life+, og at de, hvis de bliver anvendt rigtigt, vil gøre det muligt at fremme miljøinnovation og industriel økologi i EU's medlemsstater og regioner;

13.  understreger, at det er helt afgørende med retssikkerhed og forudsigelighed på lang sigt for at frigøre den europæiske fond for strategiske investeringers potentiale til at fremme den cirkulære økonomi ved at kanalisere investeringerne i retning af en bæredygtig økonomi;

14.  fremhæver, at en overgang til en bæredygtig og cirkulær økonomi bør kombinere ambitiøse miljømål med stærke sociale og arbejdsmarkedsmæssige krav, herunder fremme af anstændigt arbejde og sunde og sikre arbejdsforhold (dvs. sikre, at arbejdstagerne ikke udsættes for skadelige stoffer på arbejdspladsen).

15.  understreger behovet for at opstille mere sammenhængende retlige rammer for bæredygtighed af produktion og forbrug, der omfatter hele produktionscyklussen fra bæredygtigt indkøb til genvinding;

Indikatorer og mål

16.  understreger, at EU's anvendelse af ressourcer i 2015 skal være bæredygtig, og at dette bl.a. kræver, at ressourceforbruget bringes ned på bæredygtige niveauer baseret på pålidelige målinger af ressourceforbruget gennem hele værdikæden, streng anvendelse af affaldshierarkiet, implementering af kaskade-anvendelse af ressourcer, navnlig i anvendelse af biomasse, ansvarlig og bæredygtig udvinding, skabelse af et lukket kredsløb for ikke-genbrugelige ressourcer, forøgelse af anvendelsen af vedvarende energiformer inden for grænserne for deres genanvendelse, udfasning af giftige stoffer, navnlig hvor der eksisterer sikrere alternativer eller sådanne vil blive udviklet i tråd med den gældende lovgivning om kemikalier, for dermed at sikre udvikling af ugiftige materialekredsløb og forbedring af kvaliteten af økosystemtjenester;

17.   minder om, at Parlamentet allerede i 2012 krævede klare, solide og målbare indikatorer for økonomisk aktivitet, der tager hensyn til klimaforandringer, biodiversitet og ressourceeffektivitet ud fra et livscyklusperspektiv, og at disse indikatorer skulle anvendes som udgangspunkt for lovgivningsinitiativer og konkrete reduktionsmål;

18.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå retningsgivende indikatorer og en konsol af delindikatorer for ressourceeffektivitet, herunder økosystemtjenester; gør opmærksom på, at anvendelse af disse harmoniserede indikatorer bør være retligt bindende fra og med 2018 og at de bør måle ressourceforbruget, herunder import og eksport, på EU-, medlemsstats- og industriniveau og tage hensyn til hele livscyklussen for varer og tjenesteydelser og bør være baseret på fodaftryk-metodologien, der som minimum måler land-, vand- og materialebrug og kulstof;

19.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå et mål om at øge ressourceeffektiviteten på EU-plan med 30 % pr. 2030 i forhold til 2014-niveauer, og individuelle mål for hver enkelt medlemsstat; understreger, at ressourceeffektivitetsmål, inden de kan tages i brug, skal være understøttede af indikatorer;

20.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme brugen af ressourceeffektivitetsindikatorer gennem internationale konventioner med kenblik på at tillade kompatibilitet mellem industrier og økonomier og sikre lige konkurrencevilkår og for at støtte dialog og samarbejde med tredjelande;

21.  understreger, at disse indikatorer bør indgå i det europæiske semester og i alle konsekvensanalyser;

Produktpolitik og miljøvenlig udformning

22.  understreger betydningen af en velunderbygget produktpolitik der øger produktets forventede levetid, holdbarhed, genanvendelighed og genbrugsegnethed; påpeger, at omfanget af ressourcer, der anvendes af et produkt i løbet af dets levetid, samt reparationsmuligheder og genanvendelighed, i vid udstrækning fastlægges i udformningsfasen; opfordrer Kommissionen til at fremme livscyklustilgangen i produktpolitikkerne, navnlig ved at indføre harmoniserede metoder til vurdering af produkternes miljøfodaftryk;

23.  opfordrer Kommissionen til i denne henseende at fremlægge et ambitiøst arbejdsprogram og til på omfattende og ambitiøs vis at implementere kravene om miljøvenligt design i det nugældende direktiv om samme i nye og ajourførte gennemførelsesdirektiver, og begynde med øjeblikkelig vedtagelse af de foranstaltninger, der allerede foreligger som udkast;

24.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå en revision af direktivet om miljøvenligt design og anden relevant lovgivning om produktudformning inden udgangen af 2016, baseret på en konsekvensanalyse, med indarbejdelse af følgende vigtige ændringer: udvidelse af anvendelsesområdet for krav til miljøvenligt design, så de omfatter alle primære varegrupper og ikke kun energirelaterede produkter; gradvis inddragelse af alle relevante ressourceeffektivitetstræk i de obligatoriske krav til produktdesign; indførelse af et obligatorisk produktpas baseret på disse krav; gennemførelse af egenkontrol og tredjepartskontrol for at sikre, at produkterne overholder disse standarder; og fastlægge horisontale krav bl.a. vedrørende holdbarhed, reparationsmuligheder, genbrugelighed og genanvendelighed;

25.   opfordrer Kommissionen til på baggrund af en cost-benefit-analyse at vurdere muligheden for at fastlægge minimumsværdier for genbrugsmaterialer i nye produkter i forbindelse med den kommende revision af direktivet om miljøvenligt design;

26.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle foranstaltninger mod planlagt forældelse og til yderligere at udvikle et sæt produktstandarder for cirkulær økonomi, der omfatter renovering og reparation, lettere adskillelse og effektiv anvendelse af råstoffer, vedvarende ressourcer og genanvendte materialer i produkter;

27.  minder om, at når det gælder om at skabe en vellykket cirkulær økonomi, spiller også tilgængeligheden af standardiserede komponenter og modulkomponenter samt planlægningen af demontering, holdbare produkter og effektive fremstillingsprocesser en vigtig rolle; opfordrer indtrængende Kommissionen til at træffe andre relevante foranstaltninger til at sikre, at produkter er holdbare og lette at opgradere, genbruge, renovere, reparere, genanvende og skille ad til nye ressourcer, og at det tydeligt fremgår af produktmanualerne, hvilke bestanddele der måtte indeholde farlige stoffer, således at disse let kan frasorteres inden genanvendelse;

28.  bemærker, at det er afgørende at højne forbrugernes bevidsthed og øge deres proaktive rolle;

29.  opfordrer Kommissionen til at foreslå en udvidelse af minimumsgarantier for holdbare forbrugsvarer med henblik på at forlænge produktets forventede levetid og for at afklare, jf. direktiv 1999/44/EF, at sælgere af forbrugsvarer bør undersøge defekter i de første to år af den juridiske garanti og kun opkræve betaling af forbrugeren, hvis defekten er forårsaget af uhensigtsmæssig anvendelse;

30.  opfordrer Kommissionen til at foreslå hensigtsmæssige foranstaltninger om tilgængelighed af reservedele for således at sikre, at produkter kan repareres inden for deres levetid;

31.  opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) til at intensivere bestræbelserne på at erstatte særligt problematiske stoffer og begrænse stoffer, der udgør uacceptable sundheds- og miljørisici, i forbindelse med REACH, ikke mindst med henblik på at opfylde kravet i det syvende miljøhandlingsprogram om at udvikle ikke-giftige materialecyklusser, således at genanvendt affald kan bruges som en omfattende og pålidelig kilde til råstoffer inden for EU; opfordrer i den forbindelse Kommissionen til straks at opgive sit ensidige moratorium for behandling af anbefalinger fra ECHA for så vidt angår opførelsen af meget problematiske stoffer i bilag XIV til REACH og i stedet opføre dem på listen hurtigst muligt; understreger, at forebyggelse i overensstemmelse med affaldshierarkiet indtager en højere prioritering end genanvendelse, og at genanvendelse derfor ikke bør retfærdiggøre fortsat anvendelse af farlige stoffer;

32.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at intensivere bestræbelserne på at udskifte farlige stoffer i forbindelse med direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr med henblik på at etablere ikke-giftige materialecyklusser;

33.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sørge for en effektiv kontrol af markedet med henblik på at sikre, at både europæiske og importerede produkter opfylder kravene til produktpolitik og miljøvenligt design; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til med henblik på at sikre effektiv markedsovervågning at gå videre hurtigst muligt med lovgivningsproceduren for gennemgang af markedsovervågningsforordningen; bemærker, at enhver yderligere forsinkelse vil være til skade for virksomheder og borgere;

På vej mod nul-affald

34.  fremhæver Kommissionens analyse, som viser, at vedtagelse af nye affaldsmål ville skabe 180 000 arbejdspladser, gøre EU mere konkurrencedygtigt og reducere efterspørgslen efter dyre, sparsomme ressourcer(9); beklager at lovforslaget om affald(10) blev trukket tilbage, men øjner på baggrund af næstformand Frans Timmermans udtalelser på plenarmødet i Parlamentet i december 2014 en mulighed for en ny og mere ambitiøs pakke om cirkulær økonomi;

35.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge det bebudede forslag om revision af affaldslovgivningen inden udgangen af 2015, under nøje efterlevelse af affaldshierarkiet, og til at lade det omfatte følgende punkter:

   klare og utvetydige definitioner
   udarbejdelse af affaldsforebyggelsesforanstaltninger
   opstilling af bindende reduktionsmål for kommunalt affald, erhvervsaffald og industriaffald, der skal nås senest i 2025
   opstilling af klare minimumsstandarder for udvidede procedurer for ansvarskrav til at sikre gennemsigtighed og omkostningseffektivitet inden for de udvidede producentansvarsordninger
   anvendelse af pay-as-you-throw-princippet for restaffald kombineret med obligatoriske sorteringsordninger for papir, metal, plastik og glas med henblik på at lette kvalitetssikringen af genbrugte materialer; og indføring af obligatoriske affaldssortering af bioaffald pr. 2020
   forhøjelse af målene for genbrug/genanvendelsesforberedelse til mindst 70 % af kommunalt fast affald og 80 % genbrug af emballageaffald pr. 2013, baseret på en velfunderet rapporteringsmetode, der forhindrer, at bortskaffet affald (på deponeringsanlæg eller forbrændingsanstalt) indberettes som genanvendt affald under anvendelse af samme harmoniseret metode for alle medlemsstater med eksternt verificerede statistikker; en forpligtelse for genbrugere til at indberette den affaldsmængde, der tilgår sorteringsanlægget, såvel som den mængde af genanvendelige materialer, der kommer ud af genbrugsanlæggene
   forbrænding, med eller uden energiindvinding, begrænses på det strengeste, frem til 2020, til affald, der ikke kan genanvendes eller bionedbrydes
   bindende, gradvis reduktion af deponeringsanlæg, til implementering i overensstemmelse med kravene til genbrug, i tre stadier (2020, 2025 og 2030), der skal føre til et forbud mod al deponering, undtagen af visse farlige stoffer og restaffald, for hvilke deponering er den miljømæssigt mest fornuftige løsning
   opfordring til medlemsstaterne om at indføre gebyrer på deponering og forbrænding;

36.  understreger vigtigheden og merværdien af europæiske mål for affaldspolitikken, både hvad angår retssikkerhed, forudsigelighed og skabelse af lige vilkår i det indre marked, og hvad angår garantien for, at alle EU-borgeres miljø beskyttes og forbedres;

37.  opfordrer Kommissionen til at forelægge de samme mål for alle EU-medlemsstater for at sikre et ens niveau for miljøbeskyttelse i hele EU og for ikke at underminere det indre marked;

38.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at den eksisterende affaldslovgivning og målene deri gennemføres fuldstændigt og korrekt, herunder navnlig forpligtelsen til at indføre affaldssorteringsordninger, for at sikre, at medlemsstaterne øger deres indsats for at nå de eksisterende mål, samt at der træffes foranstaltninger for at støtte medlemsstaterne i deres indsats for at iværksætte de rigtige instrumenter for at nå målene inden for fristerne;

39.  fremhæver, at det med henblik på at gøre bedst mulig brug af affaldshåndteringskapaciteten i EU er nødvendigt med bedre planlægning og informationsdeling for at undgå overkapacitet;

40.  opfordrer Kommissionen til yderligere at undersøge gennemførligheden af at foreslå lovgivningsmæssige rammer for udvidet lossepladsudgravning for dermed at muliggøre indvinding af sekundære råstoffer, der er til stede i eksisterende deponeringsanlæg og til at undersøge, om der kan opstilles et miljøtilladelsessystem gældende for genbrugssektoren;

41.  opfordrer Kommissionen til at sikre større gennemsigtighed og bedre styringsmekanismer for at undgå overførsel af affald til lande med lavere miljømæssige og sociale standarder end i EU;

42.  opfordrer Kommissionen til sammen med medlemsstaterne at øge bestræbelserne på at bekæmpe den illegale eksport af forbrugsaffald;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen til inden for rammerne af rammedirektivet om affald at fastsætte nogle minimumskrav til fastlæggelsen af de nationale forebyggelsesprogrammer og til at fastsætte en række mål og indikatorer, der gør de forskellige medlemsstaters resultater sammenlignelige;

44.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hånd om de specifikke udfordringer på affaldsområdet, og til at træffe foranstaltninger som skitseret i Kommissionens meddelelse om cirkulær økonomi (COM(2014)0398); tilskynder medlemsstaterne og Kommissionen til at sikre, at der mobiliseres EU-midler for at hjælpe med at nå mål for integreret affaldshåndtering såsom særskilt indsamling og udviklingen af infrastruktur for genanvendelse;

45.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at foreslå et mål om at nedbringe havaffald med 50 % pr. 2025 i forhold til 2014-niveau;

46.  understreger behovet for formulering af mål for indsamling og genbrug af specifikke kritiske metaller henset til den stigende knaphed og med henblik på at mindske afhængigheden;

47.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2015 at foreslå mål, foranstaltninger og instrumenter til effektivt at imødegå fødevarespild, herunder opstilling af et bindende mål for reduktion af fødevarespild eller i det mindste 30 % pr. 2025 inden for fremstilling, detail/distribution, fødevaretjenester/hotel- og restauration og husholdninger; opfordrer Kommissionen til at fremme, at det i medlemsstaterne bliver kotyme, at detailhandelen distribuerer usolgte varer til velgørenhedsorganisationer; opfordrer Kommissionen til, når den gennemfører en konsekvensanalyse om nye, relevante lovforslag, at evaluere den potentielle indvirkning heraf på fødevarespild;

Bæredygtige bygninger

48.  glæder sig over Kommissionens meddelelse med titlen "Muligheder for ressourceeffektivitet i bygningssektoren" (COM(2014)0445); mener, at det er nødvendigt med en tilgang til bygge- og anlægssektoren, der er baseret på en køreplan og på langsigtede målsætninger;

49.  opfordrer Kommissionen til at foreslå fuld implementering af principperne for cirkulær økonomi og krav inden for byggebranchen og til videreudvikling af de politiske rammer om ressourceeffektivitet inden for bygninger – hvilket omfatter udviklingsindikatorer, -standarder og -metoder og kvalitetskrav for såvidt angår arealanvendelse og byplanlægning, arkitektur, byggeteknik, bygge- og anlægsaktiviteter, vedligeholdelse, tilpasningsevne, energieffektivitet, renovering, genanvendelse og genbrug; gør opmærksom på, at indikatorer for bæredygtige bygninger også bør omfatte grøn infrastruktur, såsom grønne tage; fremhæver vigtigheden af en holistisk vision for Europas bygningsmasse med klare og ambitiøse mål på mellemlang og lang sigt og en køreplan for implementeringen af denne vision;

50.  mener, at indendørs luftkvalitet og velvære og sociale behov blandt brugere bør integreres i bæredygtighedsvurderingen af bygninger;

51.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af de generelle indikatorer for ressourceeffektivitet at udvikle indikatorer til at vurdere bæredygtighed gennem hele bygningens levetid under anvendelse af eksisterende standarder og metoder og på grundlag af en miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighedsbaseret tilgang;

52.  anmoder Kommissionen om at fastslå, hvorvidt principper og standarder for bedste tilgængelige teknikker (BAT) bør udvides til at omfatte alle materialer og bygningsdele, samt at der udarbejdes et bygningspas baseret på hele en bygnings livscyklus;

53.  mener, i betragtning af at 90 % af det byggede miljø for 2050 allerede findes, at der bør fastsættes særlige krav og skattemæssige incitamenter til renoveringssektoren for at forbedre energifodaftrykket i 2050; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle en langsigtet strategi for renovering af eksisterende bygninger og til at opgradere rollen af nationale renoveringsstrategier, der blev indført med direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet;

54.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at lette forbedringen af genanvendelse via udviklingen af infrastruktur for selektiv indsamling og genanvendelse i bygge- og anlægsbranchen;

55.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at undersøge potentialet i tilsyn før nedrivning (som er en vurdering af en bygning før nedrivning for at beskrive de tilstedeværende materialer og definere, hvilke fraktioner der kan udskilles til genanvendelse) og sortering på stedet af genanvendelige materialer (sortering på stedet leverer normalt sekundære råmaterialer af en større renhed end ekstern genanvendelse og kan være med til at reducere miljøpåvirkningen ved transport ved f.eks. at knuse/komprimere på stedet);

56.  bemærker, at beton er et af de mest anvendte materialer i bygge- og anlægsbranchen; opfordrer Kommissionen til at vurdere mulighederne for at øge genanvendelse af beton inden for byggeri, som det er tilfældet i Tyskland og Schweiz;

Udvikling af markeder for sekundære råmaterialer

57.  opfordrer Kommissionen til at udvikle foranstaltninger, der skal fremme og lette udviklingen af markeder for forsyningen af sekundære råmaterialer i høj kvalitet og udviklingen af virksomheder baseret på genbrug af sekundære råmaterialer;

58.  mener, at en langfristet og forudsigelig politisk ramme vil medvirke til at stimulere de investeringer og foranstaltninger, der er nødvendige for en fuldstændig udvikling af markederne for mere miljøvenlige teknologier og fremme af bæredygtige forretningsløsninger; understreger, at ressourceeffektivitetsindikatorer og -mål understøttet af solide dataindsamlinger vil give offentlige og private beslutningstagere den fornødne vejledning ved omstillingen af økonomien;

59.  fremhæver, at det er vigtigt, at Kommissionen og medlemsstaterne fremmer skabelsen af programmer for industriel symbiose, som støtter industrielle synergier omkring genbrug og genanvendelse og hjælper virksomheder – særlig SMV'er – til at finde ud af, hvordan deres energi-, affalds- og biprodukter kan anvendes som ressourcer for andre; peger på lignende koncepter, såsom vugge-til-vugge og industriel økologi;

Andre foranstaltninger

60.  opfordrer Kommissionen til at foreslå procedurer for offentlige indkøb, hvor genanvendte, reparerede eller genfremstillede, moderniserede og andre bæredygtige og ressourceeffektive produkter og løsninger bør foretrækkes, og at "følg eller forklar"-princippet bør finde anvendelse, såfremt de ikke bliver foretrukket;

61.  understreger behovet for en skattemæssig ramme, der er i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, og sender de rette signaler vedrørende investeringer i ressourceeffektivitet, modernisering af produktionsprocesser og fremstilling af mere reparationsvenlige og holdbare varer; opfordrer medlemsstaterne til at gøre fremskridt på dette område som led i det europæiske semester(11);

62.  opfordrer Kommissionen til at undersøge og foreslå foranstaltninger relateret til beskatning såsom nedsat moms på genanvendte, genbrugte og ressourceeffektive produkter;

63.  opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre den grønne handlingsplan for små og mellemstore virksomheder;

64.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvikle en politisk ramme for næringsstoffer med henblik på at øge genanvendelsen, skabe innovation, forbedre markedsbetingelserne og integrere den bæredygtige anvendelse af disse i EU-lovgivningen om gødning, fødevarer, vand og affald;

65.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge en meddelelse om bæredygtige fødevarer, der er blevet udsat indtil flere gange siden 2013, i første halvdel af 2016; fremhæver, at produktion og forbrug af fødevarer skriver sig for en betydelig andel af ressourceanvendelsen, at kommunikation på holistisk vis bør imødegå ressource-ineffektivitet i fødevarekæden og tilskynde til udvikling af en bæredygtig fødevarepolitik; opfordrer Kommissionen til at vurdere den stigende brug af miljøvenlig fødevareemballage, herunder en vurdering af gennemførligheden af gradvist udskiftning af fødevareemballage med biobaserede, bionedbrydelige, komposterbare materialer i overensstemmelse med EU-standarder;

66.  opfordrer Kommissionen til at oprette en permanent platform for ressourceeffektivitet, der omfatter alle relevante interessehavere, for at tilskynde til og lette anvendelsen af de seneste forskningsresultater, udvekslingen af bedste praksis og fremkomsten af nye industrielle synteser og industrielle økosystemer;

67.  opfordrer Kommissionen til at oprette en tværsektoriel arbejdsgruppe for bæredygtig finansiering på tværs af generaldirektoraterne med henblik på at medtage indikatorer for ressourceeffektivitet i forbindelse med integreret rapportering og regnskabsaflæggelse på selskabsplan under overholdelse af den fortrolige karakter af visse forretningsoplysninger; opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge, hvordan der kan indarbejdes ressourceeffektivitet og miljørisici i bl.a. kreditvurderinger og kapitalkrav til bankerne, udvikles et omfattende forsikringssystem for miljørisici og fastsætte oplysningskrav for investeringsprodukter, med behørig konsekvensanalyse; mener, at Kommissionen i denne henseende kan drage nytte af et samarbejde med UNEP's undersøgelse af udformningen af et bæredygtigt finansielt system; opfordrer Kommissionen til at studere de eksisterende frivillige initiativer i medlemsstaterne med henblik på en eventuel udveksling af bedste praksis;

68.  opfordrer på baggrund af, at bæredygtig og ansvarlig tilvejebringelse af primære råstoffer er afgørende for at opnå ressourceeffektivitet og opfylde målene for den cirkulære økonomi, Kommissionen til at revidere de politiske henstillinger fra den europæiske platform for ressourceeffektivitet for udviklingen af standarder for bæredygtige indkøb for prioriterede materialer og varer; bemærker i denne henseende Parlamentets og Rådets fælles støtte til Kommissionens forslag om ansvarlige indkøb af metaller og mineraler fra konfliktramte områder;

69.  opfordrer Kommissionen til at revidere sin definition af "kritiske" råstoffer, så den i højere grad tager højde for de miljøpåvirkninger og risici, der er forbundet med udvinding og forarbejdning af disse samt muligheden for at erstatte dem med sekundære materialer;

70.  understreger, at al EU-finansiering, herunder finansiering gennem Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), Horisont 2020, samhørighedsfonde og Den Europæiske Investeringsbank, skal mobiliseres til at fremme ressourceeffektivitet i tråd med affaldshierarkiet, og opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at udfase alle miljøskadelige tilskud, herunder dem for generationen af energi fra bionedbrydelige del af industri- og kommunalaffald ved forbrænding i henhold til direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og direkte og indirekte tilskud til fossile brændstoffer;

71.  opfordrer til, at støtten til EU's program for virksomheders konkurrenceevne og SMV'er (COSME), Horisont 2020 og de europæiske struktur- og investeringsfonde skal være mere fokuseret på at udvikle bæredygtige, innovative og ressourceeffektive løsninger og nye forretningsmodeller (f.eks. leasing eller produktservicesystemer) og forbedre produktdesign og materialeeffektivitet i produkters og processers ydeevne;

72.  understreger, at forskning og innovation er vigtigt for at støtte overgangen til en cirkulær økonomi i Europa, og at det inden for rammerne af Horisont 2020 er nødvendigt at bidrage til forsknings- og innovationsprojekter, hvor man demonstrerer den økonomiske og miljømæssige bæredygtighed af den cirkulære økonomi og afprøver den i praksis; understreger samtidig, at disse projekter, via indførelsen af en systemisk tilgang, kan fremme udarbejdelsen af en forordning, som er innovationsskabende og lettere at gennemføre, ved at identificere mulige lovgivningsmæssige usikkerheder, barrierer og/eller huller, som kan stå i vejen for udviklingen af forretningsmodeller, der bygger på ressourceeffektivitet;

73.  anmoder Kommissionen om at udnytte den digitale dagsorden og informationsteknologiens fulde potentiale for at fremme ressourceeffektivitet og omstillingen til en cirkulær økonomi;

74.  fremhæver, at EU har en åben økonomi, der beskæftiger sig med både import og eksport på et globalt marked; henleder opmærksomheden på behovet for at tackle den globale udfordring med ressourceforbrug også på internationalt plan; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til aktivt at støtte det arbejde, der udføres af De Forenede Nationers Miljøprograms (UNEP's) internationale ressourcepanel, med at undersøge verdens kritiske ressourceproblemer og udvikle praktiske løsninger til politiske beslutningstagere, erhvervslivet og samfundet;

75.  opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger på internationalt plan for at forbedre produkternes sporbarhed;

76.  understreger, at øget energieffektivitet kan mindske EU's energiafhængighed og energifattigdom, som påvirker omkring 125 mio. europæiske borgere; bemærker, at det er værd at anse energieffektivitet for en separat energikilde, hvis vækst bidrager væsentligt til udviklingen af EU's industri, til jobskabelse og til nedbringelse af folks energiregning;

77.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, om eksisterende og planlagt lovgivning er hindrende for den cirkulære økonomi, eksisterende innovative forretningsmodeller eller fremkomsten af nye modeller såsom leasingøkonomi eller delings-/samarbejdsøkonomi, eller hvorvidt der består finansielle eller institutionelle hindringer i denne henseende; opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre denne lovgivning og håndtere sådanne hindringer i nødvendigt omfang; opfordrer Kommissionen til at revidere relateret lovgivning med sigte på at forbedre produkters miljøpræstationer og ressourceeffektivitet i hele deres livscyklus og øge sammenhængen mellem de eksisterende instrumenter og udviklingen af en foregangsstrategi;

78.  anmoder Kommissionen om at præcisere relevante aspekter af EU's konkurrencepolitik for så vidt angår den cirkulære økonomi, navnlig afvejningen mellem risiciene for aftalt spil på markedet og behovet for at uddybe samarbejdet mellem producenter og deres leverandører;

79.  opfordrer Kommissionen til at rapportere tilbage til Parlamentet om alle de ovenfor beskrevne foranstaltninger og til at foreslå de næste skridt senest i 2018;

o
o   o

80.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0584.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0016.
(3) EUT C 264 E af 13.9.2013, s. 59.
(4) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 21.
(5) Endnu ikke offentliggjort i EUT.
(6) EUT C 140 af 28.4.2015, s. 37.
(7) OECD Environment Programme "Voluntary approaches to environmental policy", 2003.
(8) Kommissionens meddelelse af 2. juli 2014 med titlen "Omstilling til en cirkulær økonomi: et program for et Europa uden affaldsproduktion (COM(2014)0398).
(9) Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene af 2. juli 2014 med et resumé af konsekvensanalysen, der ledsager forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af affaldsdirektiverne (SWD(2014)0208).
(10) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, 94/62/EF om emballage og emballageaffald, 1999/31/EF om deponering af affald, 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og 2012/19/EU om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (COM(2014)0397).
(11) Budget Europe, 2015, Country-Specific Recommendations in Support of the European Semester Process, page 6, http://www.foes.de/pdf/2015-02-25_CSR%20Recommendations_FINAL.pdf.

Juridisk meddelelse