Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2634(RSP)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : B8-0655/2015

Indgivne tekster :

B8-0655/2015

Forhandlinger :

PV 06/07/2015 - 12
CRE 06/07/2015 - 12

Afstemninger :

PV 09/07/2015 - 12.3
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0268

Vedtagne tekster
PDF 203kWORD 96k
Torsdag den 9. juli 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Etablering af en kapitalmarkedsunion
P8_TA(2015)0268B8-0655/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 9. juli 2015 om etablering af en kapitalmarkedsunion (2015/2634(RSP))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens grønbog af 18. februar 2015 "Etablering af en kapitalmarkedsunion" (COM(2015)0063),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 15. maj 2014 med titlen "En reformeret finansiel sektor for Europa" (COM(2014)0279),

–  der henviser til sin beslutning af 11. marts 2014 med henstillinger til Kommissionen om gennemgang af Det Europæiske Finanstilsynssystem(1),

–  der henviser til Kommissionens vurderingsrapporter COM(2014)0509 om de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) og Det Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) og COM(2014)0508 om Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB)),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 27. marts 2014 med titlen "Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi" (COM(2014)0168),

–  der henviser til sin beslutning af 26. februar 2014 om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi(2),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse af 26. november 2014 med titlen "En investeringsplan for Europa" (COM(2014)0903),

–  der henviser til forespørgsel til Kommissionen om grønbogen om etablering af en kapitalmarkedsunion (O-000075/2015 – B8-0564/2015),

–  der henviser til forretningsordenens artikel 128, stk. 5, og artikel 123, stk. 2,

A.  der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 26. februar 2014 om langsigtet finansiering af den europæiske økonomi understregede "behovet for at forbedre adgangen til kapitalmarkeder gennem nye finansieringskilder" og samtidig bemærkede, at "forretningsbanker sandsynligvis vil forblive en primær finansieringskilde, og at det for medlemsstaterne derfor gælder om at fastlægge nye kilder med henblik på at supplere de eksisterende mekanismer og udfylde finansieringshullet, samtidig med at de sikrer, at der findes en passende lovgivnings- og tilsynsramme, som er tilpasset realøkonomiens behov";

B.  der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse af 27. marts 2014 med titlen "Langsigtet finansiering af den europæiske økonomi" gennemgik mulighederne for at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at diversificere finansieringskilderne, udvikle europæiske kapitalmarkeder og forbedre adgangen til finansiering, især for SMV'er, f.eks. inden for aktie- og erhvervsobligationsmarkeder, enkel og gennemsigtig securitisering, dækkede obligationer og privat placering;

C.  der henviser til, at Kommissionens første strategiske prioritet ifølge kommissionsformand Jean-Claude Juncker er "at styrke Europas konkurrenceevne og stimulere investeringer med henblik på jobskabelse";

D.  der henviser til, at kapitalmarkeder, der ikke var tilstrækkeligt reguleret og kontrolleret, var en væsentlig årsag til, at den finansielle krise opstod; der henviser til, at alle nye forslag, navnlig om securitisering, er nødt til at afspejle denne omstændighed i passende grad;

E.  der henviser til, at EU-institutionerne i kølvandet på den finansielle krise har indført en række retsakter, der sigter mod at forhindre, at en sådan krise opstår igen, og mod at skabe det klima af finansiel stabilitet, der er afgørende for en virkelig bæredygtig vækst; der henviser til, at disse retsakter bør betragtes som de rammer, inden for hvilke kapitalmarkedsunionen skal realiseres, og ikke som en hindring for den;

F.  der henviser til, at en reduktion af kapitalmarkedernes opsplitning ville kunne føre til lavere kapitalomkostninger og samtidig forbedre fordelingen heraf, og dermed kunne støtte virksomheders, navnlig SMV'ers, vækst og skabelsen af jobs i EU;

G.  der henviser til, at forskellige EU-institutioner og den private sektor i øjeblikket udarbejder løsninger eller henstillinger med sigte på at udvikle kapitalmarkederne yderligere, f.eks. inden for enkel og gennemsigtig securitisering, privat placering, egenkapitalfinansiering, europæiske dækkede obligationer og børsintroduktioner;

H.  der henviser til, at alle tidligere reguleringsbestræbelser (kapitalkravsdirektivet (CRD), direktivet om markeder for finansielle instrumenter II (MiFID II) / forordningen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR)) skal suppleres og udvikles yderligere af en kapitalmarkedsunion;

Økonomisk baggrund

1.  bemærker, at investeringerne i realøkonomien i Europa er faldet relativt i løbet af flere årtier på trods af en stor forøgelse af størrelsen af den europæiske og globale finansielle sektor i samme periode; påpeger, at realøkonomien fortsat er stærkt afhængig af banker, hvilket gør økonomien sårbar over for en stramning i bankernes udlån;

2.  bemærker, at massive offentlige indgreb siden krisens begyndelse, som blev udløst af den finansielle sektors sammenbrud, har resulteret i rigelig likviditet, og alligevel har dette ikke ført til en øget efterspørgsel efter finansiering fra realøkonomiens side;

3.  påpeger, at Europa inden krisen ikke manglede grænseoverskridende kapitalstrømme, men at disse var koncentreret inden for långivning mellem bankerne og inden for gæld, der ofte tilhørte stærkt lånefinansierede investorer, hvilket resulterede i en overførsel af risici inden for det indre marked;

4.  bemærker, at genopretning af stabiliteten i banksektoren i EU blev en vigtigere prioritet end finansieringen af langsigtede investeringer og af realøkonomien;

5.  påpeger, at der er en stor beholdning af ubenyttet kapital, som forsikringsbranchen ligger inde med, der burde anvendes mere effektivt ved at forbedre den lovgivningsmæssige ramme via en genovervejelse af kapitalkravene for visse investeringer, som forsikringsbranchen foretager;

6.  påpeger, at det til trods for de muligheder, som et veludformet EU-kapitalmarked kan give, er umuligt at komme uden om, at der er enorme forhindringer på andre områder, som f.eks. beskatning, især praksisser der motiverer til gæld fremfor egenkapital, insolvens og regnskabslovgivning; mener, at EU-harmonisering på disse områder ikke automatisk vil give yderligere fordele, og at der i denne forbindelse ikke er behov for at udbrede de internationale regnskabsstandarder (IFRS) i Europa;

7.  fremhæver, at graden af finansiel integration er aftaget siden krisen, idet banker og investorer flytter tilbage til deres hjemmemarkeder;

8.  understreger, at efterspørgsel og udbud kan hjælpes på vej, ved at der skabes tillid i realøkonomien via klare tilsagn på medlemsstats- og EU-plan om at fremme et positivt investeringsklima og retssikkerhed for investorer, om at fastsætte langsigtede mål for en stabiliserende, konkurrencepræget og vækstvenlig lovgivningsmæssig ramme og om at skabe incitament til og diversificere investeringer i infrastruktur, således at virksomhederne får mulighed for at planlægge langt ud i fremtiden;

9.  erkender, at Europas fremtid er knyttet til dets evne til at innovere; mener, at let, tilstrækkelig og diversificeret adgang til finansiering for virksomheder tillige med en innovationsvenlig lovgivningsmæssig ramme, er nøglen til at skabe intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst;

10.  påpeger, at forbedringen af finansieringsvilkårene for europæiske virksomheder er nødt til at bygge på forstærket økonomisk og finansiel stabilitet, hvilket inkluderer gennemførelsen af reformer i alle medlemsstater;

11.  fremhæver, at mangelfulde kapitalmarkeder har ført til en forkert prisfastsættelse af risiko og til manglende forbindelse mellem det afkast, der tilstræbes, og de reelle risici, der løbes, hvilket har ført til, at kapitalmarkederne er negativt forudindtaget over for enheder såsom SMV'er; mener, at et af målene med kapitalmarkedsunionen bør være at forbedre markedernes effektivitet og sikre et retfærdigt, passende og økonomisk fornuftigt forhold mellem risiko og afkast på EU's kapitalmarkeder;

En ægte europæisk tilgang

12.  mener, at EU, mens f.eks. USA er kommet hurtigere over den finansielle krise end EU, hvilket til dels skyldes et mere diversificeret finansielt system, er nødt til at opbygge sin egen originale udgave af en kapitalmarkedsunion, som kan trække på erfaringerne fra andre dele af verden, men ikke bare kopiere dem; understreger imidlertid, at det er nødvendigt at udvikle en fornuftig tilgang til anerkendelse af samme eller lignende standarder i tredjelande for at sikre kompatibilitet mellem de europæiske og internationale finansmarkeder;

13.  mener, at en ægte europæisk tilgang til kapitalmarkeder bør tage behørigt hensyn til udviklingen på internationalt plan, så Europa forbliver attraktivt for internationale investorer, ved at unødige divergenser i og kopiering af lovgivning undgås;

14.  understreger, at til trods for at Europa sparer mere op end USA udtrykt i procent af BNP (hhv. 20 % og 17 %), svarer niveauet af opsparing placeret i investeringsfonde i EU kun til 50 % af niveauet i USA, og opsparing placeret i pensionsfonde kun til 35 %; peger endvidere på, at EU's aktiemarkeder, virksomhedsobligationsmarkeder og securitisering udgør hhv. 60 %, 35 % og 20 % af niveauerne for deres amerikanske modstykker;

15.  understreger, at Kommissionen er nødt til at tage højde for den forskellige økonomiske og kulturelle sammensætning af SMV-sektoren i hver medlemsstat for at forhindre utilsigtede konsekvenser som følge af gennemførelsen af kapitalmarkedsunionen, der kan forværre de eksisterende skævheder mellem medlemsstaterne i adgangen til finansiering;

16.  opfordrer Kommissionen til at fastlægge en europæisk tilgang til at styrke diversificeringen af finansieringskilder og investeringer i europæiske virksomheder ved hjælp af en kapitalmarkedsunion, der bygger på særegenhederne ved og den indbyrdes afhængighed i det europæiske bank- og kapitalmarkedsmiljø, idet der huskes på særegenhederne ved den europæiske model for virksomhedsfinansiering og behovet for at udvikle ikke-bankbaserede pålidelige finansieringskilder af hensyn til væksten, og til at supplere disse med måder, hvorpå markedsdeltagere kan skaffe gæld, egenkapital og risikovillig kapital direkte fra markedet; bemærker, at Kommissionen ikke nødvendigvis kun skal forlade sig på peer reviews med andre jurisdiktioner; henleder Kommissionens opmærksomhed på, at man ikke bør undervurdere kulturforskelle, og at det er nødvendigt at tilvejebringe passende løsninger for at kunne overvinde dem; mener desuden, at Kommissionen bør tage højde for den nyeste teknologiske udvikling i sine reformer af kapitalmarkederne;

17.  opfordrer Kommissionen til at anerkende, at forskelle mellem medlemsstaternes forretningsmodeller og finansmarkeder kan være styrker, som det er værd at værne om for Europa som helhed;

18.  understreger, at iværksættelsen af en kapitalmarkedsunion og den underliggende lovgivning bør være målrettet mod kapitalmarkedernes funktion i hele EU, færdiggørelse af det indre marked og forøgelse af bæredygtig vækst; understreger, at der efter krisen er taget skridt med hensyn til overvågning af banksektoren, som indtil videre ikke er blevet udvidet til kapitalmarkederne; understreger, at der er forskelle mellem de finansielle sektorer, som nødvendiggør forskellige løsninger; understreger imidlertid, at der skal sikres lige konkurrencevilkår mellem deltagerne for lignende finansieringsaktiviteter, og at hovedmålet for alle sektorer må være at forøge kapitaltildelingen i hele den europæiske økonomi og gøre bedre brug af kapitalbeholdninger, som i dag er ubenyttede;

19.  fremhæver, at det i dette øjemed er nødvendigt at gøre omhyggelig og omfattende status, og herunder tage højde for den kumulative indvirkning på de europæiske kapitalmarkeder af alle de retsakter, der er vedtaget i de senere år; påpeger, at dette også indbefatter en grundig vurdering af, om det er nødvendigt at genoverveje de strenge kapitalkrav, der er indført i bank- og forsikringssektoren;

20.  fremhæver, at initiativer i retning af en kapitalmarkedsunion ikke bør genopfinde den dybe tallerken, men anerkende, at virksomhedsfinansiering i Europa er baseret på veludviklede, historisk fastlagte strukturer, som til trods for deres begrænsninger har vist sig at være succesfulde og modstandsdygtige over for kriser, og at en yderligere diversificering og udviklingen af nye kanaler kan være værdifuld for at sikre, at forskellige typer af virksomheder har alternativ adgang til finansiering;

21.  bemærker, at de traditionelle finansieringskanaler via bankerne ofte ikke støtter op om innovative foretagender og SMV'er; understreger, at manglende adgang til finansiering for SMV'er er en af de største hindringer for vækst i EU; fremhæver, at der, så længe bankkredit til stadighed er vanskelig at opnå for SMV'er, er behov for alternativer til bankfinansiering, navnlig ved at forbedre erhvervsklimaet for risikovillig kapital, peer-to-peer-finansiering, privat placering, securitisering af SMV-lån og fremme af andelslånekasser, men også ved at standardisere reglerne for offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i hele EU;

22.  understreger, at en mere effektiv fordeling af kapital inden for EU ikke nødvendigvis fører til øgede kapitalstrømme på tværs af grænserne; minder om, at opbygningen af boligbobler i nogle medlemsstater inden krisen i nogen grad blev næret af, at der strømmede for meget kapital ind;

23.  fremhæver, at det er nødvendigt at finde frem til eksisterende finansielle strukturer, der har vist sig at være effektive og derfor bør bevares, og de strukturer, der har behov for betydelige forbedringer; mener, at man også bør fremme effektive strukturer for lokale og decentraliserede finansieringsinstitutter;

24.  minder om succesen med EU-dækkende initiativer, som f.eks. institutter for kollektiv investering i værdipapirer (UCITS), som har muliggjort tilvæksten af EU-investeringsfonde, der opererer på tværs af medlemsstaterne ved hjælp af et pas, med aktiver for næsten 8 billioner EUR; mener, at direktivet om forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) er et andet godt eksempel;

25.  glæder sig over vedtagelsen af forordningen om europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF); mener, at ELTIF'er kan replikere de fremskridt, der blev gjort med UCITS, ved at tilskynde til en større tildeling af kapital til langsigtede projekter, der har behov for finansiering, som f.eks. i infrastruktur- og energisektoren, især på grænseoverskridende plan; opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan særlige investeringsprogrammer, såsom Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI), på lang sigt kan kobles effektivt sammen med almindelige EU-midler; mener, at institutionelle investorer bør anmodes om at bidrage med midler, som de forvalter, til de europæiske kapitalmarkeder; mener, at institutionelle investorer og de vilkår, på hvilke de kan komme ind på markedet, er nødt til at spille en vigtig rolle i udviklingen af kapitalmarkedsunionen;

26.  minder om tidligere arbejde med henblik på at integrere de finansielle markeder, som f.eks. handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser (1999), Giovannini-betænkningen og de Larosière-betænkningen, og opfordrer Kommissionen til at bygge på disse betænkninger i sin handlingsplan for kapitalmarkedsunionen;

27.  opfordrer Kommissionen til for hvert land at foretage en dybtgående analyse af den nuværende situation på kapitalmarkederne, at vurdere i en omfattende økonomisk analyse, hvor og i hvilket omfang der findes EU-dækkende forhindringer for investering via kapitalmarkederne, og at pege på med hvilke midler, herunder ikke-lovgivningsmæssige og markedsbaserede tilgange, disse forhindringer kan fjernes eller minimeres; mener, at denne analyse er en forudsætning for, at kapitalmarkedsunionen kan blive succesfuld; opfordrer Kommissionen til at fremskynde denne proces;

28.  opfordrer Kommissionen til at indkredse grænseoverskridende risici på finans- og kapitalmarkederne i EU, som skyldes institutionelle, retlige og lovgivningsmæssige forskelle mellem medlemsstaterne, og til at imødegå disse med effektive foranstaltninger for at strømline de grænseoverskridende kapitalstrømme og mindske den eksisterende favorisering af hjemlandet blandt investorerne;

29.  opfordrer Kommissionen til også at overveje udbudssiden, og navnlig at analysere og gøre noget ved de bagvedliggende årsager til, at detailinvestorer og institutionelle investorer ikke er i stand til at mobilisere og omdanne tilstrækkelig kapital til at styrke individuelle finansielle tjenester og langsigtede investeringer i realøkonomien;

30.  foreslår, at Kommissionen fremmer undervisning i finansiering for både investorer og virksomheder som brugere af kapitalmarkederne og øger tilgængeligheden af EU-data og forskning ved at standardisere og forbedre dataindsamlingen for at sætte både virksomheder og investorer i stand til at forstå de komparative omkostninger og fordele ved forskellige tjenesteydelser, som kapitalmarkedsdeltagerne leverer;

31.  opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvordan man kan mindske informationsskævheden på kapitalmarkederne for SMV'er, idet der ses på markedet for kreditvurderingsbureauer og forhindringerne for nytilkomne på dette marked; fremhæver tanken om uafhængige europæiske kreditvurderingsbureauer, der tilbyder vurderinger, som også er omkostningseffektive for små investeringer;

32.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om, at den vil revidere prospektdirektivet for at imødegå manglerne ved den nuværende prospektramme; understreger, at det er vigtigt at forenkle dens procedurer ved at lette de administrative byrder proportionalt for udstedere og børsnoteringer, navnlig for så vidt angår SMV'er og selskaber med mellemstor markedsværdi (midcapselskaber); mener, at det kan være værd at undersøge, hvordan man bedre kan tilpasse kravene alt efter typen af aktiver og/eller investorer og/eller udstedere; påpeger, at gennemsigtigheden ville blive forbedret og transaktionsomkostningerne mindsket, hvis den information, der gives, blev standardiseret og gjort digitalt tilgængelig;

33.  opfordrer Kommissionen til at skabe større klarhed omkring, hvordan kapitalmarkedsunionen vil interagere med de øvrige to søjler i den europæiske investeringsplan, nemlig Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Det Europæiske Centrum for Investeringsrådgivning;

34.  understreger betydningen af at integrere initiativer på kapitalmarkederne med andre politiske dagsordener, som f.eks. udviklingen af et digitalt indre marked og de igangværende reformer af selskabsret og selskabsledelse, for at opnå sammenhæng og ensartethed mellem forskellige lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige initiativer og derved maksimere de positive sideeffekter af forskellige politikker på økonomisk vækst og jobskabelse;

Byggesten til en kapitalmarkedsunion

35.  er af den opfattelse, at kapitalmarkedsunionen bør følge en trinvis tilgang, og at kapitalmarkedsunionen derfor bør have tre prioriteringer: for det første at skabe incitament til den mest effektive fordeling af opsparing ved at uddybe og diversificere de finansieringskilder, der er til rådighed for virksomheder, og at tilvejebringe flere investeringsmuligheder, større gennemsigtighed og porteføljediversificering for dem, der sparer op, og for investorerne; for det andet at muliggøre en større afbødning af risici ved at skabe dybere grænseoverskridende markeder, forbedre det finansielle systems modstandsdygtighed over for de negative virkninger af alvorlige finansielle kriser og udjævne virkningen af idiosynkratiske stød; for det tredje at sikre, at der er en effektiv komplementær kanal til finansiering af realøkonomien;

36.  anmoder Kommissionen om, hvor det er nødvendigt, at fremlægge forslag om at revidere den nuværende lovgivning, navnlig om kreditvurderingsbureauer og revisionsfirmaer, for at øge og fuldende beskyttelsen af investorerne;

37.  understreger, at det er nødvendigt at fjerne eksisterende forhindringer for finansiering på tværs af grænserne, især for SMV'er, for at skabe fordele ved kapitalmarkedsunionen for virksomheder af alle størrelser i alle geografiske områder;

38.  understreger, at et centralt princip i opbygningen af en kapitalmarkedsunion skal være at sætte større fokus på kapitalmarkedernes slutbrugere, dvs. virksomheder og investorer, og at anerkende, at markederne eksisterer for deres skyld; mener derfor, at EU's politikker skal fokusere på at sikre, at kapitalmarkederne giver virksomhederne bedre adgang til kapital og investorer med forskellige, gennemsigtige og prismæssigt overkommelige opsparingsmuligheder;

39.  anmoder Kommissionen om at stille konsekvente forslag for at sikre, at kapitalmarkedsunionen kommer til at gå hånd i hånd med en klar strategi for imødegåelse af skyggebanksystemets modsatrettede virkninger;

40.  understreger, at kapitalmarkedsunionsinitiativer for at bidrage til ovennævnte prioriteringer bør sigte mod at begrænse kompleksiteten af og samtidig øge effektiviteten af og mindske omkostningerne ved formidlingskæden mellem dem, der sparer op, og investeringerne, og øge slutbrugernes kendskab til formidlingskæden og dens omkostningsstruktur, forbedre beskyttelsen af investorerne, sikre formidlingskædens stabilitet ved hjælp af passende forsigtighedsregler og sikre, at formidlerne kan gå konkurs med minimal forstyrrelse af det finansielle system og realøkonomien til følge;

41.  glæder sig over Kommissionens plan om at gøre status over den overordnede virkning af reguleringen af de finansielle markeder, navnlig over de seneste fem års lovgivning; understreger, at det er nødvendigt at tage højde for ovennævnte prioriteringer, når der gennemføre evalueringer af de eksisterende regler for de finansielle markeder;

42.  understreger, at bankfinansiering og bankernes formidlingsrolle på kapitalmarkederne er vigtige hjørnestene i virksomhedsfinansieringen; fremhæver, at kapitalmarkedsunionen bør baseres på at supplere bankernes fundamentale rolle, ikke at erstatte dem, da bankfinansiering fortsat bør spille en rolle i finansieringen af den europæiske økonomi; fremhæver den vigtige rolle, som relationsbaseret bankvirksomhed (relationship banking) spiller i finansieringen af mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, som også kan benyttes til at tilvejebringe alternative finansieringsmetoder; minder om det strategiske aspekt af at have en stærk og diversificeret europæisk banksektor; opfordrer Kommissionen til at undersøge SMV'ers adgang til bankudlån i hele Unionen og til at gøre noget ved uhensigtsmæssige forhindringer;

43.  understreger, at SMV'er bør have det bredest mulige udvalg af finansieringsstrukturer, således at de selv har mulighed for at vælge finansieringsmuligheder med forskellige omkostnings- og kompleksitetsniveauer, herunder realkreditlån og securitisationsbaseret finansiering;

44.  understreger, at det er nødvendigt at fremme et miljø, hvor flere husstands- og virksomhedsopsparinger tilflyder investeringsenheder, der ønsker at investere i kapitalmarkeder, og hvor investorer tilskyndes til at fordele kapital på tværs af medlemsstaternes grænser; fremhæver behovet for passende sikkerhedsmekanismer, især for husstande, for at sikre fuldstændigt kendskab til fordele og ulemper ved kapitalmarkedsinvesteringer; understreger, at det er nødvendigt at udvide adgangen til undervisning i finansiering med sigte på at forbedre investorernes tillid til kapitalmarkederne, især for detailinvestorer; understreger endvidere, at undervisningen i finansiering bør målrettes SMV'er og lære dem, hvordan de kan gøre brug af kapitalmarkederne;

45.  fremhæver, at kapitalmarkedsunionsinitiativer bør sætte lånere i stand til at få adgang til finansiering fra markedsbaserede kilder, støtte større diversitet i låntyperne, såsom egenkapital og virksomhedsobligationer, og indirekte finansieringsformer, hvor banker og markeder samarbejder;

46.  understreger, at det er vigtigt at fremme en letforståelig sammenligning af de investeringsmuligheder, der er til rådighed for finansielle aktører, for at etablere en effektiv kapitalmarkedsunion; opfordrer i denne henseende til en styrkelse af den fælles ramme for at sikre sammenlignelighed og gennemsigtighed mellem de forskellige finansielle instrumenter, navnlig med en korrekt gennemførelse af de foranstaltninger, der er fastsat i dette øjemed i MiFID, direktivet om forsikringsformidling og PRIIP'er; understreger betydningen af sammenhæng i lovgivningen generelt og mellem ovennævnte dossierer i særdeleshed, for at undgå regelarbitrage og sikre de bedst mulige standarder for beskyttelse af investorer på alle markeder;

47.  mener, at kapitalmarkedsunionen bør skabe et passende reguleringsklima, der forbedrer den grænseoverskridende adgang til information om de virksomheder, der søger efter kredit, kvasiegenkapital- og egenkapitalstrukturer for at fremme væksten af finansieringsmodeller, som ikke er bankbaserede, herunder crowdfunding og peer-to-peer-långivning; mener, at offentliggørelsen af denne type information bør være frivillig for SMV'er; understreger, at reglerne om beskyttelse af investorer bør gælde for alle finansieringsmodeller i samme udstrækning, uanset om det er bankbaserede eller ikke-bankbaserede finansieringsmodeller; mener, at et sådant miljø også vil kræve mere systemisk modstandsdygtighed og overvågning af systemiske finansielle formidlere uden for banksektoren;

48.  mener, at standardisering af visse finansielle instrumenter og adgang til disse overalt på det indre marked kan være et egnet redskab til at bidrage til at forbedre likviditeten, styrke det indre markeds funktion og muliggøre et sammenhængende overblik over og overvågning af de europæiske kapitalmarkeder, idet der tages passende højde for bedste praksis blandt de eksisterende medlemsstatsstandarder; understreger, at det er nødvendigt at bevare muligheden for at udstede skræddersyede finansielle instrumenter, som passer til individuelle udstederes og investorers behov;

49.  minder om, at et historisk overblik over handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser indbyder til overvejelser vedrørende to smuthuller, som er opstået i kølvandet på dens gennemførelse, behovet for nøje at overveje den særlige indvirkning på euroområdets funktion af foranstaltninger, der er udformet inden for rammerne af det indre marked og behovet for på samme tid at forbedre markedets integration og overvågning; anmoder Kommissionen om, når den udarbejder handlingsplanen at drage nytte af alle de fornødne erfaringer fra dette fortilfælde;

50.  understreger, at de lovgivnings- og tilsynsmæssige rammer bør spille en afgørende rolle i at undgå overdreven risikotagning og ustabilitet på de finansielle markeder; understreger, at et stærkt kapitalmarkedsunionsprojekt er nødt til at være ledsaget af skarp overvågning på EU-plan og på nationalt plan, herunder passende makroprudentielle instrumenter; mener, at der blandt de mulige alternativer kan gives en mere fremtrædende rolle til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) med hensyn til at forbedre den tilsynsmæssige konvergens;

51.  opfordrer Kommissionen til nøje at vurdere risiciene ved kapitalmarkedsbaseret kreditfinansiering og relevante erfaringer i forbindelse med den finansielle krises opståen i 2007/2008 og til at tackle eventuelle problemer, som hidrører derfra;

Hvordan kapitalmarkederne kan bringes tættere på SMV'erne

52.  påpeger, at mulige ændringer eller tilføjelser til den eksisterende lovgivningsmæssige ramme for finansielle formidlere bør sigte mod at fjerne forhindringer for adgang for små og mellemstore formidlere og forbedre adgangen til finansiering, navnlig for innovative nystartede virksomheder og små og mellemstore virksomheder, og sikre tilsynsstandarder, der står i rimeligt forhold til risiciene;

53.  glæder sig over Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiv 2007/36/EF, for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktionærengagement, og af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår visse aspekter ved redegørelsen for virksomhedsledelse (COM(2014)0213); mener navnlig, at dette forslag kan blive et redskab til at støtte et attraktivt klima for aktionærer ved at forbedre aktieinvesteringskædens effektivitet; understreger, at en fornuftig og gennemførlig ramme for virksomhedsledelse ville styrke kapitalmarkedsunionen;

54.  fremhæver, at kapitalmarkedernes kompleksitet ikke bør ende med at udelukke SMV'er, som er de virksomheder, der har størst behov for adgang til supplerende finansiering, navnlig i medlemsstater, der oplever eller har oplevet økonomiske vanskeligheder; understreger, at et positivt klima for vellykket SMV-finansiering omfatter behovet for SMV-venlige økonomiske og lovgivningsmæssige vilkår, både på EU-plan og på nationalt plan; understreger navnlig, at der bør gøres opmærksom på en mulig forenkling af procedurerne for SMV'ers og midcapselskabers adgang til børsintroduktion, samtidig med at det sikres, at der fortsat er håndfaste kriterier til vurdering af virksomheders modstandsdygtighed og berettigelse til en børsintroduktion; opfordrer Kommissionen til at se på, hvad der mere kan gøres for at hjælpe SMV'er med at tiltrække investeringer;

55.  minder om, at manglende information om SMV'ers økonomiske situation er en af de væsentligste forhindringer for investeringer i denne type virksomhed; opfordrer til en grundig overvejelse af måder, hvorpå man kan forbedre investorernes adgang til gennemsigtige og sammenlignelige data om SMV'er, samtidig med at man så vidt muligt begrænser den yderligere byrde, der lægges på disse virksomheder;

56.  tilråder en mangfoldig og attraktiv finansieringsbase på de europæiske offentlige markeder for virksomheder af alle størrelser, samtidig med at konceptet "tænk småt først" i EU's finansforordning, som berører nye vækstvirksomheder, fremmes, og en revision af EU's finansforordning for at mindske de administrative omkostninger ved børsnotering for virksomheder med 30-50 %;

57.  mener, at eksisterende ikke-bankbaserede finansieringsmuligheder, såsom udvikling af specialiserede sekundære markeder (f.eks. SMV-vækstmarkeder) og enkel, gennemsigtig og standardiseret securitisering, bør udnyttes bedre i betragtning af SMV'ers og midcapselskabers betydning for skabelsen af nye jobs; glæder sig over initiativet med at skabe et holdbart, gennemsigtigt securitisationsmarked ved at udvikle en særlig lovgivningsmæssig ramme med en ensartet definition af kvalitetspræget securitisering kombineret med effektive metoder til at overvåge, måle og styre risici; understreger imidlertid, at SMV'er udgør en stærkt diversificeret gruppe, og at securitisering ikke er det eneste instrument, der er til rådighed; opfordrer derfor Kommissionen til at benytte en bred vifte af tilgange og tænke over en bred vifte af måder, hvorpå SMV'ernes finansiering kan forbedres;

58.  støtter forslagene om at forbedre mulighederne for at få adgang til data om europæiske virksomheder, især SMV'er; gør samtidig opmærksom på, at omkostningerne ved markedsdata er små i forhold til de samlede transaktionsomkostninger;

59.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at forbedre kapaciteten til at overvåge de typer og mængder af og tendenser inden for banklignende formidlingsaktiviteter, der gennemføres uden for den regulerede banksektor, og til at gennemføre passende foranstaltninger til at sikre, at de underlægges princippet om "samme risici, samme regler";

60.  påpeger, at private equity- og venturekapital frembyder interessante finansieringsalternativer, især for nystartede virksomheder; opfordrer Kommissionen til at udvikle yderligere instrumenter, der bygger på de erfaringer, der er indhøstet med europæiske venturekapitalfonde og europæiske sociale iværksætterfonde, for at tackle væsentlige mangler på markederne for risikovillig kapital i EU, som f.eks. den manglende information til investorerne; mener, at udviklingen af en særlig database til på frivillig basis at indsamle information om SMV'er og nystartede virksomheder kunne være et nyttigt redskab til at tilvejebringe information til investorerne og dermed i sidste ende udvide viften af markedsdeltagere og styrke andre markeder for risikovillig kapital blandt medlemsstaterne;

61.  glæder sig over tiltag med henblik på at støtte udvikling af markeder for privat placering ved hjælp af standardiserede dokumenter og definitioner, og samtidig sikre at potentielle investorer informeres tilstrækkeligt om risiciene og gevinsterne ved denne form for investeringer;

62.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at en eventuel udvikling af nye "fund-of-funds"-forslag som led i kapitalmarkedsunionen ikke fører til smuthuller i den overordnede vurdering og styring af systemiske og specifikke risici;

63.  fastholder, at det, mens kapitalmarkedsunionen etableres, er nødvendigt at styrke og forbedre EU-koordineringen på internationalt plan, især inden for rammerne af G20, Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO), International Accounting Standards Board (IASB) og Baselkomitéen;

Etablering af sammenhængende lovgivningsmæssige rammer i EU for kapitalmarkeder

64.  understreger endvidere betydningen af egenkapitalfinansiering, som kan bidrage til at afbøde risici og reducere overdrevne niveauer af gæld og gearing i det finansielle system; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemgå og gøre noget ved den alt for belastende lovgivning om egenkapitalfinansiering af private virksomheder; understreger vigtigheden af at gøre noget ved den skattemæssige fordel ved lånefinansiering;

65.  er klar over, at uensartetheden af insolvensreglerne vanskeliggør etableringen af grænseoverskridende puljer af aktiver og dermed securitiseringsprocessen; bemærker i denne forbindelse Kommissionens forslag om at se på grænseoverskridende insolvens i det omfang, det er nødvendigt for at opnå en velfungerende kapitalmarkedsunion; opfordrer til, at der etableres en ramme for genopretning og afvikling af ikke-banker, navnlig centrale modparter (CCP'er);

66.  minder om den rolle, som betalingssystemer og værdipapirafvikling spiller for securitisationsmarkedet, og opfordrer til, at der etableres en europæisk markedsinfrastruktur til dette formål, samt til en koordineret og mere harmoniseret overvågning af kritisk markedsinfrastruktur, navnlig muligheden for at skabe et datalager for securitisationer, som skulle registrere deltagerne i hver enkelt securitisation, spore den samlede eksponering og strømmene mellem markedsdeltagerne, overvåge effektiviteten af politiske initiativer og opspore eventuelle bobler, der måtte opstå, og mindske informationsasymmetrierne;

67.  understreger nødvendigheden af at tackle cyberangrebstruslen i betragtning af den rolle, IKT spiller, og gøre hele det finansielle system modstandsdygtigt over for sådanne angreb;

68.  tilskynder Kommissionen til øge sammenligneligheden og kvaliteten af finansielle oplysninger og se på den nuværende ramme for regnskabsstandarder, også ud fra et globalt perspektiv og for så vidt angår konservative værdiansættelsesmodeller og kravenes proportionalitet; forstår, at den nyligt reviderede europæiske regnskabslov først skal vurderes i praksis;

69.  understreger, at det er nødvendigt at gennemføre en konsekvensvurdering og en cost-benefit-analyse af eventuel supplerende lovgivning, herunder delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter; bemærker, at ny lovgivning ikke nødvendigvis altid er det rigtige politiske svar på disse udfordringer, og at der bør kigges på ikke-lovgivningsmæssige og markedsbaserede tilgange og i nogle tilfælde på allerede eksisterende nationale løsningsmodeller; opfordrer Kommissionen til at anvende proportionalitet i den relevante lovgivning for at forøge de positive virkninger for SMV'er og midcapselskaber;

70.  mener, at byggestenene til en fuldt fungerende kapitalmarkedsunion bør være på plads senest i 2018; gentager kravet om en omfattende analyse af den nuværende situation på EU's kapitalmarkeder og de eksisterende EU-dækkende forhindringer; opfordrer Kommissionen til at fremskynde sit arbejde med handlingsplanen og hurtigst muligt at forelægge lovgivningsmæssige og ikke-lovgivningsmæssige forslag for at opnå målet om et fuldt integreret indre EU-kapitalmarked ved udgangen af 2018;

71.  bemærker, at det digitale miljø, som løbende udvikles, bør betragtes som en mulighed for at forbedre resultaterne og den værdi, der leveres i kapitalmarkedsindustrien til virksomheder og investorer og samfundet som helhed;

o
o   o

72.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Kommissionen og Rådet.

(1) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0202.
(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0161.

Juridisk meddelelse