Indeks 
 Forrige 
 Næste 
 Fuld tekst 
Procedure : 2015/2040(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb : A8-0197/2015

Indgivne tekster :

A8-0197/2015

Forhandlinger :

PV 07/09/2015 - 23
CRE 07/09/2015 - 23

Afstemninger :

PV 08/09/2015 - 5.7
Stemmeforklaringer

Vedtagne tekster :

P8_TA(2015)0287

Vedtagne tekster
PDF 312kWORD 68k
Tirsdag den 8. september 2015 - Strasbourg Endelig udgave
Procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014
P8_TA(2015)0287A8-0197/2015

Europa-Parlamentets beslutning af 8. september 2015 om procedurer og praksis i forbindelse med kommissærhøringer, erfaringer fra 2014 (2015/2040(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til artikel 17, stk. 7, i traktaten om Den Europæiske Union,

–   der henviser til artikel 246 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

–   der henviser til sin beslutning af 1. december 2005 om proceduren for Europa-Parlamentets godkendelse af Kommissionen(1),

–   der henviser til sin afgørelse af 20. oktober 2010 om revision af rammeaftalen om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen(2),

–  der henviser til sin afgørelse af 14. september 2011 om ændring af artikel 106 og 192 og bilag XVII i Europa-Parlamentets forretningsorden(3),

–  der henviser til adfærdskodeksen for EU-kommissærer, navnlig afsnit 1.3 og 1.6,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 52 og 118, og bilag XVI,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Retsudvalget (A8-0197/2015),

ud fra følgende betragtninger:

A.  høringer af indstillede kommissærer, som blev anvendt første gang i 1994, nu er en veletableret praksis, hvilket øger EU-institutionernes demokratiske legitimitet og bringer dem tættere på EU-borgerne;

B.  høringerne er absolut nødvendige for at give Parlamentet mulighed for på et kvalificeret grundlag at foretage en vurdering af Kommissionen, når det afgiver sit tillidsvotum, der gør det muligt for Kommissionen at påbegynde sit hverv;

C.  høringsprocessen giver Parlamentet og EU-borgerne mulighed for at lære kandidaterne, deres prioriteringer og deres kendskab til ansvarsområderne at kende og for at vurdere dem;

D.  høringsprocessen øger åbenheden og Kommissionens demokratiske legitimitet som helhed;

E.  der skal sikres ligestilling mellem kvinder og mænd på alle områder, bl.a. i forbindelse med beskæftigelse; sammensætningen af Kommissionen bør afspejle dette krav; regeringerne foreslog et langt større antal mandlige end kvindelige kandidater på trods af gentagne opfordringer fra Jean-Claude Juncker i 2014; de indstillede kvinder kom især fra medlemsstater med mindre befolkninger, mens de store medlemsstater i det store og hele ignorerede dette krav; den eneste retfærdige løsning er at bede medlemsstaterne om at foreslå to kandidater, en kvindelig og en mandlig, så den udpegede formand bliver i stand til at foreslå et kommissærkollegie af høj kvalitet med lige mange mænd og kvinder;

F.  høringsprocessen kan altid forbedres, selv om den allerede har vist sig at være effektiv, navnlig gennem mere fleksible og dynamiske meningsudvekslinger mellem kommissæren og medlemmerne af udvalget, der er ansvarlig for høringen;

G.  høringen af den udpegede næstformand Frans Timmermans gjorde det tydeligt, at der er behov for en tilpasning af Parlamentets procedurer, hvis det er meningen, at en eller flere næstformænd skal have en særlig status i den kommende kommission;

H.  i artikel 3, stk. i TEU står der, at Unionen fremmer "ligestilling mellem mænd og kvinder", og i artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder står der, at "Der skal sikres ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.";

1.  mener, at de offentlige høringer af de indstillede kommissærer er en vigtig mulighed for Parlamentet og EU-borgerne for at vurdere de enkelte kandidaters prioriteter og deres faglige egnethed til hvervet;

2.  mener, at det vil være nyttigt at fastsætte en tidsfrist for, hvornår alle medlemsstaterne skal have foreslået en kandidat, så der er tilstrækkelig tid til, at den valgte formand for Kommissionen kan fordele ansvarsområderne under hensyntagen til kandidatens erfaring og baggrund, og at Parlamentet kan gennemføre høringer og evalueringer, og anmoder sin formand om at indlede drøftelser med de andre institutioner med henblik på at nå dette mål;

3.  mener endvidere, at hver medlemsstat fremover bør foreslå mindst to kandidater – en mand og en kvinde på lige fod – som den valgte formand for Kommissionen kan tage stilling til; mener, at der et vigtigt, at Unionen også i sine egne institutioner opfylder de målsætninger for ligestilling, som den har fastsat;

4.  mener, at Retsudvalgets kontrol af de indstillede kommissærers erklæringer om økonomiske interesser bør forbedres; mener med henblik herpå, at erklæringerne om økonomiske interesser bør omfatte familiens interesser, jf. afsnit 1.6 i adfærdskodeksen for kommissærer; mener, at en bekræftelse fra Retsudvalget på grundlag af en grundig analyse af erklæringerne om økonomiske interesser om, at der ikke kan konstateres nogen interessekonflikter, er en forudsætning for, at det ansvarlige udvalgs kan afholde en høring;

5.  minder om, at det er udvalgene, der er ansvarlige for at gennemføre høringerne; mener imidlertid, at høringen i de tilfælde, hvor en næstformand i Kommissionen har ansvarsområder, som primært er horisontale, undtagelsesvist kan gennemføres inden for andre rammer, f.eks. på et møde i Formandskonferencen eller i Udvalgsformandskonferencen, forudsat at et sådant møde gør det muligt at føre en dialog og indbefatter det ansvarlige udvalg, så det kan høre sin kommissær;

6.  mener, at det skriftlige spørgeskema, der sendes forud for hver høring, bør indeholde 7 spørgsmål og ikke 5, men at der derimod ikke bør være flere underordnede spørgsmål til hvert spørgsmål;

7.  mener, at det vil være mere hensigtsmæssigt at have omkring 25 spørgsmål, men med mulighed for umiddelbar opfølgning fra hver spørger for at øge høringernes effektivitet og inkvisitoriske karakter;

8.  mener, at procedurer for at føre tilsyn med den indstillede kommissærs svar under høringerne kan være med til at forbedre kontrollen og øge hele Kommissionens ansvar; opfordrer derfor til, at der foretages en regelmæssig gennemgang af de prioriteter, som den indstillede kommissær har angivet under høringen, efter at vedkommende har påbegyndt sit mandat;

9.  mener, at følgende retningslinjer bør finde anvendelse på koordinatorernes evalueringsmøde efter høringerne:

   hvis koordinatorerne enstemmigt godkender kandidaten – godkendelsesskrivelse
   hvis koordinatorerne enstemmigt afviser kandidaten – afvisningsskrivelse
   hvis koordinatorerne med et klart flertal godkender kandidaten - en skrivelse med angivelse af, at et stort flertal godkender kandidaten (mindretal kan anmode om, at det anføres, at deres gruppe ikke deler flertallets holdning)
   hvis der ikke er et klart flertal, eller hvis der er et flertal (men ikke enighed) mod kandidaten, (og hvis koordinatorerne anser det for nødvendigt):
   først anmodes der om yderligere oplysninger ved hjælp af yderligere skriftlige spørgsmål;
   hvis der stadig er utilfredshed, anmodes der om en yderligere høring af halvanden times varighed efter godkendelse fra Formandskonferencen;
   hvis der stadig ikke er enighed eller et overvældende flertal blandt koordinatorerne – afstemning i udvalget
   et klart flertal betyder i denne forbindelse koordinatorer, som samlet repræsenterer mindst to tredjedele af udvalgets medlemmer;

10.  henviser til, at høringerne i 2014 vakte større interesse i presse og offentlighed end tidligere høringer, bl.a. på grund af udviklingen i de sociale medier; mener, at de sociale mediers virkning og indflydelse sandsynligvis fortsat vil være stigende; mener, at der bør træffes foranstaltninger til at udnytte de sociale medier og netværk til mere effektivt at inddrage EU-borgerne i høringsprocessen;

11.  mener, at:

   der bør være en særlig del på Parlamentets hjemmeside, der giver adgang til de indstillede kommissærers cv'er og svar på de skriftlige spørgsmål forud for de offentlige høringer og på alle Unionens officielle sprog;
   der bør være et specifikt og synligt sted på Parlamentets websted, hvor evalueringerne offentliggøres inden for 24 timer;
   bestemmelsen i forretningsordenen bør ændres, så der henvises til 24 timer efter evalueringen, eftersom visse evalueringer først færdiggøres efter en forlængelse af proceduren;

12.  mener, at horisontale forhold, der påvirker Kommissionens sammensætning, struktur og arbejdsmetoder som helhed, som ikke kan håndteres på fyldestgørende vis af en enkelt indstillet kommissær, er et anliggende for den valgte formand for Kommissionen; mener, at sådanne spørgsmål bør behandles på møder mellem den valgte formand og Formandskonferencen (ét inden høringsprocessen indledes, og ét efter at den er afsluttet);

13.  mener, at kontrollen af kommissærernes interesseerklæringer fortsat bør henhøre under Retsudvalgets kompetenceområde; mener dog, at det nuværende omfang af kommissærernes interesseerklæringer er for begrænset, og opfordrer Kommissionen til at revidere sine regler herom hurtigst muligt; mener derfor, at det er vigtigt, at Retsudvalget i de kommende måneder udsteder retningslinjer i form af en henstilling eller en initiativbetænkning med henblik på at gøre det lettere at foretage en reform af procedurerne vedrørende kommissærernes interesseerklæring; mener, at kommissærernes interesseerklæringer og erklæringer om økonomiske interesser også bør omfatte familiemedlemmer, som de lever i samme husstand med;

14.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT C 285 E af 22.11.2006, s. 137.
(2) EUT C 70 E af 8.3.2012, s. 98.
(3) EUT C 51 E af 22.2.2013, s. 152.

Juridisk meddelelse